PSO på finansloven redder ikke varmepumperne

Er den et udtryk for hvad produktionsprisen vil være, hvis man smed et gasfyr ud og indsatte en varmepumpe på en eksisterende central med et eksisterende ledningsnet?

Ja, det er jeg sikker på.

Et ledningsnet koster i middel 50.000,- (ekskl. moms) for et almindeligt hus og har en levetid på ikke under 40 år. Driftsomkostningerne til ledningsnettet udgør stort set kun varmetabet, som du har indregnet. Nej, det er ikke så lige til at sammenligne æbler og pærer.

Det skal nødvendigvis ske på system-niveau, og med levetider, serviceomkostninger, virkningsgrader og diverse følgeomkostninger, indregnet med realistiske værdier. Også forhold omkring energiprisernes udvikling over en længere periode, for eksempel 20 år, skal være på plads.

Når der skal tages stilling til om et varmepumpeprojekt skal realiseres, indgår det hele inkl. forrentning, afskrivning etc.</p>
<p>Når driften derefter skal tage stilling til om varmepumpen faktisk skal køre, så er kravet alene at der ydes et bidrag til finansieringen. Stort eller lille.
Altså en driftsbetragtning, hvor der ses bort fra forentning og afskrivning, da investeringen jo er foretaget og ikke kan rulles tilbage.

Det du skriver her giver fint mening, men så undrer jeg mig i stedet over hvad den her pris pr. MWh der nævnes i artiklen er et udtryk for.

Er den et udtryk for hvad produktionsprisen vil være, hvis man smed et gasfyr ud og indsatte en varmepumpe på en eksisterende central med et eksisterende ledningsnet?

I så fald bliver det overordentligt svært at sammenligne til det scenarie jeg forestiller mig, hvor fjernvarmen etablerer individuelle varmepumper, i et område hvor de ikke er allerede.

At sænke fremløbstemperaturen ville tvinge alle aftagere til at installere varmepumper. Så ud over at husholdninger skal afholdes større udgifter for at dække PSO-indbetalinger fra industri og handel, skal de også afkræves udgifter til omlægning af deres varme system. Det tror jeg vil afføde en del brok rundt omkring.

Jeg kan ikke se problemet i at satse på både bio-brændsel og varmepumper i den centrale fjernvarme. Med den væskt vi har i vindkraft bliver der rig mulighed for at tjene penge på fleksibelt el-forbrug. Varmeværkerne skal bare stille nogle demonstrationsanlæg op først. - Istedet for at vente på at markedet indretter sig efter hvad der er "samfundsøkonomisk optimalt"

Der er nogen af de her analytikkere der hænger for meget rundt på CEPOS' hjemmeside...

Ad. det der ikke står i regnestykket
Ideen med at få varmepumperne ind skulle jo gerne være at udnytte svingende elpriser. Der har været forskellige bud på hvad den økonomiske gevinst ved dette er, og det er måske for tidligt at tage højde herfor?

Det har været kongstanken.

Med en forholdsvis stor investering, forholdsvis høje afgifter - dog nu uden PSO, så har den underligende elpris ikke stor betydning for den endelige varmepris.

Når der skal tages stilling til om et varmepumpeprojekt skal realiseres, indgår det hele inkl. forrentning, afskrivning etc.

Når driften derefter skal tage stilling til om varmepumpen faktisk skal køre, så er kravet alene at der ydes et bidrag til finansieringen. Stort eller lille. Altså en driftsbetragtning, hvor der ses bort fra forentning og afskrivning, da investeringen jo er foretaget og ikke kan rulles tilbage.

Problemet med disse varmepumper er I første omgang at få dem installeret. Hvis de endeligt bliver installeret, vil de få irrelevant mange driftstimer. Også driftstimer, hvor elprisen er relative høj. Derfor er næste udfordring at begrænse deres driftstimer til det relevante.

Michael, vi skal ikke forurene beregningerne med omkostninger som kun gælder i specifikke tilfælde. Der findes rigtig mange huse, hvor du kan installere en varmepumpe uden at bruge så meget som en krone på efterisolering!

Derudover er jeg enig i, at det her ikke skal etableres med hovedet under armen. Hvis centralvarmeanlægget ikke egner sig til en varmepumpe, må man undlade at tilslutte huset, og lade husejeren isolere op, hvis han vil kobles på.

Jeg kan ikke være uenig i dit regnestykke, men da vi er ude i et område, hvor fjernvarmen ikke opererer i dag, skal vi være meget opmærksomme på de forudsætninger vi ligger til grund.

Helt enig i dette.

En af forudsætningerne er bla. at de huse man opsætter varmepumper i, skal kunne klare sig med den fremløbs temperatur VP'en leverer. Der er eksempler på steder hvor dette er gået grueligt galt.

Omkostningerne til at bringe en 60'er villa op til en isoleringstilstand, hvor VP drift er fornuftig skal tages med i beregningerne. Det koster nemt et godt stykke over 100.000,-

Jeg kan ikke være uenig i dit regnestykke, men da vi er ude i et område, hvor fjernvarmen ikke opererer i dag, skal vi være meget opmærksomme på de forudsætninger vi ligger til grund.

Når regnestykket lyder: 15 * ( 320 - 628 ) = 4.620, kr./ år Så indgår der tre komponenter, som kan undersøges nærmere (jeg tillader mig at tage dem fra højre mod venstre):

1. 628
2. 320
3. 15

Ad. 628 Ville det være muligt at etablere et fjernvarmeværk og distributionsnet i et område, hvor der ikke er fjernvarme i dag, og ende med en forbrugerpris på 628 pr. MWh som indeholder alt?

Ad. 320 Elprisen jeg oplyste er taget fra elpris.dk, baseret på et hus over 130 m2. Hvis det er fjernvarmen der laver det, forventer jeg at strømprisen er anderledes. Taster man 100.000 kWh ind på elpris.dk som privatforbruger, opnås en elpris på 207,5 øre. Fratrækkes de 93 øre, lander vi på 114,5 øre pr. kWh og med den tidligere virkningsgrad så på 286,25 kr. pr. MWh.

Ad. 15 Laver man et koldt net, giver det mulighed for at sælge køling eller høste overskudsvarme. Det kan enten bidrage til et mersalg eller sænke investeringsomkostninger i nettet.

Ad. det der ikke står i regnestykket Ideen med at få varmepumperne ind skulle jo gerne være at udnytte svingende elpriser. Der har været forskellige bud på hvad den økonomiske gevinst ved dette er, og det er måske for tidligt at tage højde herfor?

Det giver en pris på 320 kr. pr. MWh inkl. moms (ledningstab er der ikke noget af), men ex afskrivninger. Derfor kan det ikke direkte sammenlignes med de priser der er nævnt i artiklen. Det giver dog en idé om, hvor meget plads der er til at investere for.

Med et forbrug på 15 MWh, hvilket efterhånden er et gennemsnit for parcelhuse, vil der være 15 * ( 320 - 628 ) = 4.620, kr./ år til service, forrentning og afskrivning, hvilket ihvertfald ikke er muligt med dagens priser og levetider på anlæg mv.

Det er derfor jeg skriver:

Det giver en pris på 320 kr. pr. MWh inkl. moms (ledningstab er der ikke noget af), men ex afskrivninger. Derfor kan det ikke direkte sammenlignes med de priser der er nævnt i artiklen. Det giver dog en idé om, hvor meget plads der er til at investere for.

Prisen bliver så 502,68 og med moms ca. 628 kr. pr. MWh
Når så PSO'en fjernes kan dette bringes ned til ca. 525 kr. pr MWh inkl. ledningstab og moms.
Med de fremsatte forslag kan prisen bringes ned på 451 kr. pr. MWh inkl. ledningstab og moms.
Så lad os lige sammenlige det med individuelle varmepumper. Min elpris er 2,21 kr. pr. kWh inkl. moms og afgifter.

De nævnte priser for fjernvarmeløsningen er helt givet INKL: forrentning og afskrivning.

Derfor kan du ikke direkte sammenligne med en individual løsning uden forrentning og afskrivning.

Selvom fjernelsen af PSO'en ikke redder de store varmepumper, så er der i min optik overordentlig gode muligheder for, at det fremmer udbredelsen af de små varmepumper.

Ifølge artiklen er prisen for store varmepumper 426 kr. pr. MWh, men det er før ledningstab og moms. For at kunne levere 1 MWh med et ledningstab på, lad os bare sige 15%, så skal der produceres 1,18 MWh. Prisen bliver så 502,68 og med moms ca. 628 kr. pr. MWh Når så PSO'en fjernes kan dette bringes ned til ca. 525 kr. pr MWh inkl. ledningstab og moms. Med de fremsatte forslag kan prisen bringes ned på 451 kr. pr. MWh inkl. ledningstab og moms.

Så lad os lige sammenlige det med individuelle varmepumper. Min elpris er 2,21 kr. pr. kWh inkl. moms og afgifter.

Fordi jeg har en varmepumpe reduceres elafgiften med ca. 50 øre ex moms. Hvis PSO'en forsvinder helt ryger der også 24,7 øre af ex moms. En samlet prisreduktion på ca. 93 øre. inkl. moms Herved bliver min elpris 1,28 kr. pr. kWh.

Så er der spørgsmålet om virkningsgraden på varmepumpen. Ifølge et større studie fra Fraunhofer Instituttet, er den gennemsnitlige virkningsgrad på jordvarmepumper omkring 4.

Det giver en pris på 320 kr. pr. MWh inkl. moms (ledningstab er der ikke noget af), men ex afskrivninger. Derfor kan det ikke direkte sammenlignes med de priser der er nævnt i artiklen. Det giver dog en idé om, hvor meget plads der er til at investere for.

Jeg tror på, at hvis fjernvarmen kastede sin kærlighed på at lave fjernvarme med kollektive kolde ledninger og individuelle varmepumper, så ville vi meget hurtigt få gang i den grønne omstilling af varmeforsyningen. Navnligt i de områder, hvor fjernvarmen ikke er repræsenteret i dag! Det vil sige at konkurrenten vil ikke være biomasse, fordi opvarmning med biomasse giver kun mening på centrale anlæg, eller anlæg hos mennesker der vil overkomme de byrder der er ved denne opvarmningsform.

Det ville være en gave til de områder af landet, som i dag er henvist til selv at investere store summer i varmepumper, som de ikke kan låne til, fordi deres huse ligger i områder med lang liggetid.

Jeg tror at dansk fjernvarmes analyse vil vise sig at være rigtig. Men jeg har ikke noget at have det i - Det er bare en mavefornemmelse.

Jeg er samtidig sikker på at der kan konstrueres en analyse der viser det præcis modsatte. Se fx. hvordan skatteministeriet her viser at hvis husholdningerne overtager de 2/3 af af PSO midlerne der i dag tilfalder handel og industri så bliver det i sidste ende billigere (!?) for husholdningerne selv fordi afgiften skævvrider vores forbrug. https://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2016/Maj/16_05_23B.aspx

• Men det vil altså alligevel ikke kunne betale sig at investere anderledes i fjernvarmebranchen. - Hvad mon det betyder for skatteministeriets beregning?

Kan vi ikke droppe den der regne-arks-mudder-kastning og komme lidt nærmere ind på hvor det er vi gerne vil bevæge os hen i energisektoren?

Varmepumper kan vel fint supplementere biobrændsel fx til forvarmning inden indfødning i kedlen i et varmeværk? Hvorfor skal det stilles op som enten/eller?

Der er et kæmpe potentiale i at lade varmepumpernes forbrug følge elprisen og enda biddrage til frekvensstyring. Det åbner et helt nyt marked for fjernvarmeværkerne og det ville harmonere rigtig godt med satsninger på variabel vedvarende elproduktion. Det lader sig lettest demonstrere på centrale anlæg som fjernvarme værker - Søg dog nogle forskningsmidler til at komme i gang på. Det er naivt at tro at den eneste rigtige vej til forandring altid følger det umiddlelbare økonomiske optimale. Det er selvfølgelig først når nogen tager skridtet og viser vejen at man kan få politikkere og investorer med på idéen.

Energibranchens industri eventyr er kun lige begyndt. Lad os lade være med at demontere den folkelige opbakning ved at stikke tal ud til højre og venstre.

At afgiftsfrit biobrændsel vælter hele systemet kan vel ikke komme bag på nogen, når der nu er afgift på alt andet. Naturligvis betyder det at landet plastres til med biokedler - fjernvarmeselskaberne skal jo vælge den billigste løsning. At det så kan virke lidt aparte, at vi her i den højteknologiske rum- og robot-alder søger tilbage til bålet under kedlen for at holde varmen er en anden sag. Rigtig sjovt bliver det først, når man om et par år finder ud af at flis & træpiller alligevel ikke er CO2-neutralt. Endda langtfra.