Prutafgift droppes af frygt for tysk mælkeinvasion

Den famøse prut-bøvseafgift på husdyr, som Skattekommissionen lagde op til, bliver ikke realiseret med den nye skattereform. Endnu en gang er landbruget blevet fritaget for at tage et miljømæssigt medansvar, mener socialdemokraterne.

»Landbruget er endnu en gang blevet forskånet. Naturbelastningen fra landbruget er ganske voldsomt. De er hovedsynderen. Vi mener, man burde lave nogle skrappe økonomiske regler for at give incitamenter til at mindske miljøbelastningen,« siger politisk ordfører for Socialdemokraterne,« Henrik Sass Larsen.

Men ifølge Venstre skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, ville det danske landbrug ikke kunne holde til flere afgifter. Hylderne i supermarkederne ville pludselig bugne af tysk mælk, og det ville i sidste ende give endnu mere CO2 udledning.

»Det ville være en særskat på dansk fødevareproduktion. Hvis vi havde lagt prut-afgift på landmændenes køer, så ville vi bare købe mælk fra udlandet. Og eftersom der går mindre CO2 på dansk produceret mælk i forhold til mælk fra andre lande, så ville det faktisk give mere miljøbelastning,« siger han.

Den køber Henrik Sass Larsen dog ikke.

»Den undskyldning kan man jo altid bruge. Det kommer ikke til at holde. Man skal jo også medregne transportomkostninger af for eksempel mælk fra Tyskland.,« påpeger han.

Landbruget skal fremover betale en energiafgift på 1,25 kr. per GJ., hvilket svarer til EU's minimumssats. Så helt fri går de ifølge Torsten Schack Pedersen ikke.

Til sammenligning kommer en dansk husstand til at betale 17 kr. i afgift per GJ.

Dokumentation

Læs hovedpunkter i skattereformen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den fase er mine sønner også i. Faktisk synger de lige for tiden "Jens Hansen har en bondegård... Ihhh...Aiii.... Ihhh... Aiii.... Prut"

Sjovt lille kunstgreb med sproget Torsten Schack Pedersen dér laver, måske for at afvæbne beslutningen (?).

  • 0
  • 0

Eller det kunne skyldes at det fornuftige alternativ ville være at beskatte køb - det vil nok ikke blive godt modtaget - heller ikke af socialdemokrater...

En direkte beskatning på kød vil have den samme effekt, blot vil den ikke have konkurrenceforvridende effekt, kun åbne for grænsehandel.

En beskatning af landmanden vil under alle omstændigheder ende ved forbrugeren.

  • 0
  • 0

Den køber Henrik Sass Larsen dog ikke.

»Den undskyldning kan man jo altid bruge. Det kommer ikke til at holde. Man skal jo også medregne transportomkostninger af for eksempel mælk fra Tyskland.,« påpeger han.

Altså hvis vi i Danmark ensidigt belægger kød- og malkekøerne med afgifter, så vi køber bøfferne og mælken nede i Tyskland, når vi alligevel er nede at købe de pantfrie dåseøl og dåsecolaer - så forurener vi i Danmark ikke med drivhusgasser fra oksekød- og mælkeproduktion ...

Og CO2-udslippet/udgifterne fra den forøgede transport behøver vi ikke at tage hensyn til, når vi alligevel er nede at hente dåseøl.

Og når køerne ikke gumler de danske landbrugsafgrøder i sig, kan vi også sende de danske landbrugsafgrøder ned til Tyskland (eller mere eksotiske steder som f.eks. Kina). Afgrøderne har således optaget CO2 i Danmark - og måske ender det med at vi forbruger/fjerner mere CO2 end vi slipper ud, når det så bliver tyskerne og kineserne og deres husdyr der slipper CO2'en og de andre drivhusgasser ud.

Henrik Sass Larsen har ganske ret i at løser vi de GLOBALE problemer med drivhusgasser på denne måde bidrager vi danskere ikke til den GLOBALE opvarming !

Manden burde kunne drive det til ikke bare at være politisk ordfører i Socialdemokratiet, men også til at blive president - for Landbrugraadet, hvor der jo så heller ikke behøver være nogen medlemmer.

Tænk på alle de tilsvarende geniale løsninger der findes på problemet med drivhusgasserne - hvorfor skal vi have de CO2-boblende bryggerier her i landet - de kan jo også lave øl i Tyskland og så kan vi også sende den store danske produktion af maltbyg til Tyskland for at blive til øl og drivhusgas dernede, og hvad med Novozymes enzymfabrikker, Novo Nordisk's og Lundbecks medicinfabrikker - hvorfor skal de lige ligge og sende CO2 ud i Danmark? Hvis vi bare flytter dem nogle få hundrede kilometer så er vi kommet af med de klimaproblemer.

Og ikke kun køer og industri, men også socialdemokratiske politikere mv. går/sidder og fiser den/CO2 og metan af uden at bruge hovedet (ressourcespil af den art burde virkelig belægges med afgifter - og der er mange penge at hente).

Men f.eks. socialdemokratiske politikkere er det jo ikke kun i Danmark vælgerne ikke vil have, så spørgsmålet er om der er nogen steder de vil have dem, hvis vælgerne og medlemmerne i organisationerne lige pludselig vil have indsigtsfulde ledere og ikke bare landsbytosser ...

  • 0
  • 0

Det er godt at se dig tilbage så vi får lidt støtte til at forsøge at holde lidt seriøsitet her i debatten - især omkring landbruget.

Dette blad udvikler sig i højere og højere grad i satirisk retning. Da det imidlertid er ufrivilligt komiskt, giver det jo ikke den samme fornøjelse at læse som rigtige satiriske blade.

Især landbrugsspørgsmål er nede på børnehavestadiet - 'prutteplanet'.

Jeg kunne selvfølgeligt kvitte dette forum og kun deltage i tilsvarende landbrugsfora. Når jeg imidlertid ser, at religiøse holdninger omkring fødevarer - som 'livskraft' og 'naturligt' - har mere sympati - og derfor også opnår større statstilskud end seriøs videnskabelig forskning og udnyttelse af den til større produktivitet, og billigere og bedre fødevarer - da forstår jeg, at vi professionelle indenfor jordbrug og jordbrugsforskning må deltage i debatten udenom vore egne snævre kredse.

  • Men for et slid. - Tænk om biokemikere og bioingeniører i f.eks. Novo Nordisk skulle deltage i seriøse debatter om, hvordan man får 'livskraft' ind i produkterne. - Sådan som man skal i landbrugsdebatten, hvor økologien faktisk nyder større troværdighed end vi andre, der fremstiller 99% af vores fødevarer på verdensplan.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er ikke helt rigtigt Peder Wirstad. Når man som lægmand, der har fået et alvorligt allergiproblem i familien, forsøger at skaffe sig lidt klarhed og viden, ender det hver gang med at jeg står som tilskuer til et hundeslagsmål mellem økologer og konventionelle landmænd om ligegyldige petitesser jeg ikke kan bruge.

Står man først med problemet, er det ikke interessant om en tilfældig bakteries udledning af toksiner teoretisk i 7. generation måske er under de tilladte grænseværdier for en udvalgt eksotisk lidelse.

Når man står med problemet, skal der handles, og hvad der hjalp ud af de talløse tiltag der blev gjort, kan jeg som lægmand ikke afgøre - jeg kan bare se det hjalp, men troværdigheden til landbruget er ikke blevet styrket.

  • 0
  • 0

Hvad forstiller Henrik Sass Larsen sig at landmændene skal gøre mod ko bøvserne?

Politikerne kan passende bevillige penge til forskning løsninger, men før de forligger giver det ikke mening at tale om incitamenter.

  • 0
  • 0

@ Johan Thomasson.

Jeg forstår ikke rigtigt, hvilken relation dit indlæg har til det, jeg skrev?

Der findes mange sygdomme - især alergier - der fremkaldes af maden. Jeg kender dog ikke til, at nogen skulle være fremkaldt af pesticider eller gødningsstoffer, der er lovligt anvendt.

De mest hyppige lidelser fremkaldt af landbrugsprodukter er fremkaldt af mykotoksiner (gifte fra mikrosvampe). De forekommer i meget større mængder i avlinger, der ikke er sprøjtet. Imidlertid rammer disse sygdomme først og fremmest dem, der arbejder med fødevarerne, medens kontrollen med fødevarerne er så god, at indtagelse af dem (næsten) aldrig fører til sygdom.

Alergisk astma er stærkt påvirkeligt af følelser. Placeboeffekten gør sig derfor særligt stærkt gældende indenfor denne sygdom. Hvis folk får det bedre, når de skifter fra de i offentlighenden stærkt kritiserede 'kemilkaliemadvarer' til de såkaldte 'økologiske', da er det vel sandsynligvis det, der gør sig gældende.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvad forstiller Henrik Sass Larsen sig at landmændene skal gøre mod ko bøvserne?

Tjah det har da flere gange været fremme i dagspressen, at en ændring i fodringen formindsker udledningen af methan hos køer. Det forskes der i på bl.a. Forskningscenter Foulum (Agro Business Park).

  • 0
  • 0

Ja. Det er forskning som pågår. Ikke løsninger der er til rådighed for landmanden i morgen. Der lidt forskel på tilgængligt foder, vistnok til kraftfoders fordel, men ikke noget der virkelig batter.

  • 0
  • 0

Hvad forstiller Henrik Sass Larsen sig at landmændene skal gøre mod ko bøvserne?

Politikerne kan passende bevillige penge til forskning løsninger, men før de forligger giver det ikke mening at tale om incitamenter.

Kør slipper nok i denne omgang.. tror nok der så bliver fundet en ny 'synder', der kan holde gang i den.

Så lige en start i et andet hjørne.. "Pruttende smådyr i nitratrige søer og åer.."

http://www.berlingske.dk/article/20090302/...

Mon ikke naturfredningsorg. nu kommer på banen - det er jo deres område.

  • 0
  • 0

Peter Wirstad:

Nu lagde du selv op til diskussionen ved både her og tidligere altid at være landbrugets brave stridsmand. Det skal du ikke have ris for, men det er på sin plads også at nævne hvor det konventionelle landbrug er kommet til kort.

Du nævner ved flere lejligheder mykotoksiner. Virkningerne som du beskriver er korrekte, men du nævner ikke at der er andre sorter der ikke i samme grad er modtagelige for svampeangreb - de er bare ikke rentable som støtteordningerne er skruet sammen.

Problemet med mykotoksiner blev påtrængende da man i 60’erne forædlede bl.a. hvede til de kortstråede sorter der anvendes i dag og som gav større udbytte målt på høstindeks ved samme mængde kvælstofgødning end de langstråede sorter, fordi en større del af fotosyntesens produkter blev indlejret i kerner og ikke i halm. Desværre er de kortstråede sorter mindre konkurrencedygtige mod ukrudt end de langstråede sorter hvorefter brugen af herbicider blev fast procedure.

For yderlig at øge høstindekset til det niveau der i dag anvendes for at dække behovet, øgedes tilførslen af kvælstofgødningen tilsvarende. Prisen var, at de nye kortstråede sorter samtidig blev mere sårbare over for svampeangreb så man nu anvender både herbicider og svampemidler for at opretholde det høje høstindeks.

Når du nævner at landbrugets anvendelse af svampemidler ligger under hvad planterne selv danner for at modstå svampeangreb, er det en sandhed med modifikationer. Sandheden er, at prisen for det høje høstindeks med de kortstråede sorter er en øget tilstedeværelse af svampesporer som har nødvendiggjort svampebekæmpelsen.

Det industrialiserede landbrug har løst mange problemer, men har også skabt mange nye ved at producere standardprodukter til standardforbrugere hvor det har været nødvendigt at anvende kunstgreb for at opretholde produktionen. Desuden arbejder det industrialiserede landbrug ud fra grænseværdier, men overser den samlede virkning hvilket igen skaber nye komplicerede problemer.

I Danmark lider ca. 20% af befolkningen af allergi i en eller anden form og tallet er stigende. At allergi er påvirket af følelse, kan blankt afvises, da allergi med stor nøjagtighed klinisk kan påvises ved gennemprøvede test. Svamp og svampemidler er en af de vigtigste faktorer ved udvikling af allergi som du selv er inde på, men sammenhængen med andre uheldige faktorer ved det industrialiserede landbrug må ikke negligeres.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten