Boganmeldelse: Prøveudtagning er en overset videnskab

Illustration: University of Chicago.
Kim H. Esbensen: ‘Introduction to the Theory and Practice of Sampling’, IMPublicationsOpen, *ISBN: 978-1-906715-29-8, 324 sider.* Illustration: IMPublicationsOpen

Når mineselskaber skal vurdere lødigheden på et nyt område, udtager de en prøve. Når en kunde skal sikre, at en leverance overholder specifikationerne, udtager han en prøve. Når en osteproducent skal tjekke kvaliteten, skal der også prøver til.

Når prøverne er udtaget, skal de analyseres, men lidet nytter denne umage, hvis prøverne ikke er udtaget på den korrekte måde. For så kan man ikke stole på resultatet og har i stedet spildt både tid og penge. Derfor er det vigtigt, at man udtager prøver korrekt og kender alle de mulige faldgruber i den henseende.

Det er hovedbudskabet i Kim Esbensens nye bog, som er en indføring i teorien for prøveudtagning (theory of sampling) udviklet af den franske kemiker og statistiker Pierre Gy.

Kim Esbensen har tidligere været professor ved Aalborg Universitet. I dag driver han en selvstændig konsulentvirksomhed, hvor han bl.a. holder kurser i teorien for prøve­udtagning verden over.

Da Pierre Gy som ung mineingeniør i 1947 fik til opgave at vurdere kvaliteten af 200.000 ton materiale, som både indeholdt fragmenter, der var op til flere ton tunge, og mindre dele helt ned til fint støv, stod han over for et problem. Han anede ikke, hvordan han skulle udtage en korrekt prøve, og litteraturen på området gav ham ingen hjælp. Det førte til, at han i perioden fra 1950 til 1975 gradvist fik formuleret en theory of sampling (TOS) for stærkt hetero­gene materialer.

Vi har ikke så megen mineindustri Danmark, men som de indledende eksempler viser, er problemstillingen også relevant i mange andre brancher, og Kim Esbensen har selv bidraget med, hvordan teorien skal anvendes i procesindustrien.

Teorien er baseret på uafhængige Bernoulli-forsøg – opkaldt efter Jakob Bernoulli, der levede i det 17. århundrede – som indebærer, at der for hver partikel i den mængde, man vil analysere, er de to mulige udfald: Enten er partiklen med i prøven, eller også er den ikke. Med dette udgangspunkt kom Pierre Gy bl.a. frem til en formel for variansen for den samplingfejl, som opstår, når man kun analyserer en mindre prøve frem for hele mængden.

Et af hovedresultaterne er, at man kan opdele samplingfejl i otte forskellige typer, som man endda kan opdele i to hovedtyper: inkorrekte samplingsfejl og korrekte samplingsfejl.

De første kan elimineres, de andre skal man tage hånd om på bedst mulig vis.

Hvor Pierre Gy er teoretikeren, er Kim Esbensen på mange måder praktikeren, der viser, hvordan teo­rien skal bruges i praksis i en lang række situationer.

Når der foreligger en analyse af en prøve, er der ofte megen fokus på, om analysen er udført korrekt, og om det anvendte udstyr nu også er det bedste til formålet. Hvis en analyse af en anden prøve skulle give et andet resultat, vil man ofte begynde at lede efter fejl hos analysefirmaerne og deres metoder.

Kim Esbensens budskab er, at prøverne måske slet ikke er sammenlignelige. Derfor er det vigtigt for alle at vide, at der rent faktisk findes en teori for korrekt prøveudtagning, som kan bruges i mange forskellige praktiske situationer.

Jeg tvivler på, at alle er bekendt med det, og derfor er den nye bog vigtig og interessant. Selv om forfatteren karakteriserer den som en introduktionsbog, vil jeg dog mene, at det er en bog, som henvender sig til personer, som står over for problemet i praksis. For andre er det formodentlig nok at vide, at prøveudtagning kan og bør foretages på en videnskabelig korrekt måde, og at man kan stille prøveudtageren til ansvar for, at det sker.