Protonstråler bliver sendt ind i partikelknuser i weekenden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Protonstråler bliver sendt ind i partikelknuser i weekenden

For to dage siden nåede de sidste sektorer af partikelacceleratoren ved Cern i Geneve ned på deres arbejdstemperatur på 1,9 Kelvin. Dermed er magneterne i LHC cirka en grad koldere end temperaturen i det tomme rum.

Nu arbejder forskerne på højtryk for at gennemføre de første injektionstests. Disse vil ifølge Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Instituttet blive foretaget i denne weekend for de to sektorer Alice og LHCb.

På grund af partikelacceleratorens enorme kompleksitet med tusinder af cryomagneter, beskyttelsessystemer og andre kontrolsystemer skal man bevæge sig fremad trin for trin. Et alvorligt uheld sidste år udsatte denne proces, da et tons flydende helium lavede skader på 53 superledende magneter.

Formålet med injektionstestene er blandt andet at synkronisere LHC'en med den cirkulære og to kilometer lange SPS-acceleratorer, der skal føde LHC med protonpakker. Når LHC'en for alvor er oppe at køre, skal SPS-acceleratoren sende partiklerne af sted med nanosekunders nøjagtighed.

Præcisionsarbejde

Planen er, at en stråle fra SPS-acceleratoren føres via transferlinjen TI 2, og injiceres i punkt 2 (beam 1 på grafikken). Derefter vil strålen tilbagelægge tre kilometer i partikelacceleratoren, som er længden af sektor 23, inden den stoppes ved de såkaldte kollimatorer ved punkt 3, der kan skubbes ind i røret.

Undervejs går strålen igennem Alice-detektoren. Går alt vel, bør der ikke være meget at måle ved denne test, hvis formål netop er at indstille beam-parametrene.

Der er også chance for, at samme test vil kunne gøres på LHCb, hvor strålen så vil blive stoppet af kollimatoren i IR7 ved punkt 7 (beam 2).

Næste skridt er sammenstød i november

Når injektionstestene er færdige vil forskerne i november begynde at cirkulere protonstråler i LHC ved energier fra SPS-acceleratoren (450 GeV) og lave kollisioner mellem protoner for første gang.

Selv ved 450 GeV bevæger protonerne sig allerede stort set med lysets hastighed. Planen er lige nu, at det skal ske den 19. november.

Udsigt til sammenstød af bly-kerner

Efter træning i acceleration vil fysikerne den 14-16 december forsøge at demonstrere p+p ved 3500+3500 GeV, dvs. ca. 3.5 gange højere energi, end det er muligt ved det hidtil kraftigste anlæg, FermiLab ved Chicago.

I februar 2010 og frem vil det egentlige fysiske program starte med rutinemæssige kollisioner ved 3500+3500 GeV, siden måske også 5000 GeV+5000 GeV op mod sommeren.

Til september eller oktober 2010 vil man så forsøge sig med sammenstød af bly-kerner. Dette vil forøge energien i sådanne sammenstød med ca. 10 gange i forhold til det nu mulige ved RHIC i USA.

»Det er nok her der er det største 'discovery' potentiale ligger for 2010,« siger Jens Jørgen Gaardhøje.

Kan ikke lade værre med at skævgrine lidt når jeg står nede i jollen og håndstarter min en cylindrede Sabb diesel fra -74. Der har sgu været gang i den de seneste år.
/Hygge og snart god week-end.

  • 0
  • 0

Ja, jeg hygger mig med min Compaq 19" CRT-skærm med 3 stk. elektronkanoner, med accelerationspotentiale på 26.000 volt og 1,2 mA. katodestrøm.
Strålerne kan bevæge sig med 100 Km. pr. sek. hen over skærmen - det er squ imponerende !

  • 0
  • 0

Det er altid spændende at se hvad der dukker op i partikelknuserne, ved forøgede energi-forsøg; for forskerne er det som juleaften, vi er ikke sikre på hvad vi får at se. Vel, tingene samler sig omkring standardteorien, men denne er ikke endelig, men må justeres nu og da.
Naive forskere går rundt og tror vi er tæt på en endelig for fysikken afrundet teori om atomet, og skænker det ikke en tanke at selv helt simple fundamentale og grundlæggende fysiske sammenhænge, står vi rystende usikre over for. Verdens bedste hjerner må give op, og nøjes med henvisninger til de matematisk/kvantitative sammenhænge, og når man bevæger sig ind på fysikkens domæne behandle spørgsmål postulatisk.

  • 0
  • 0