Proton-raket sender amerikansk tv-satellit op
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Proton-raket sender amerikansk tv-satellit op

Opsendelser med den russiske Proton og den amerikanske Atlas leveres af det russisk-amerikanske joint-venture ILS.

Opsendelsen blev forsøgt allerede mandag på samme tidspunkt, men nedtællingen blev afbrudt blot to minutter før start, da der pludselig opstod fejl i telemetri-data fra raketten. Fejlen var ikke til at rette så kort før start, men viste sig senere at skyldes problemer med noget udstyr i kontrolcentret. Tirsdag var fejlen rettet og denne gang forløb opsendelsen planmæssigt.

Proton raketten afleverer DirecTV-5 i en elliptisk bane med apogæum i ca. 36.000 km højde (geostationær højde) og perigæum i ca, 6.600 km højde. Banen hælder 17,6 grader i forhold til ækvator svarende til Baikonurs breddegrad. Det tager ca. 6,5 timer for Proton rakettens sidste trin at nå den endelige bane. Efter et kvarter nås en cirkulær parkeringsbane.

Først en time senere ændres den til en stærkt elliptisk bane, og efter yderligere ca. 5 timer ændres den til sin slutværdi og satellitten afleveres. DirecTV-5 anvender sin egen indbyggede raket for derefter at nå en geostationær bane over USA.

DirecTV-5 er bygget af Space System/Loral over deres SSL-1300 platform. Den vejer 3,6 ton og har 32 transpondere. Den vil blive fyldt med 225 digitale tv-kanaler og er et vigtigt element i den amerikanske kamp mellem kabel-tv og satellit-tv om forsyningen af lokal-tv.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten