Protestmarch for forskere breder sig til Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Protestmarch for forskere breder sig til Danmark

»Alt for længe er videnskab – i alle dens afskygninger – blevet nedprioriteret af politikerne. I alt fra klima- til velfærdsspørgsmål vælger politikerne ofte løsninger, der ikke er videnskabeligt underbygget.«

Sådan lyder klagen hos March for Science Danmark, der er det danske initiativ til en demonstration i kølvandet på den utryghed, der har ramt især amerikanske forskere efter indsættelsen af præsident Donald Trump.

March for Science blev til som en idé på en Reddit-tråd den 20. januar, efter at alle referencer til klimaændringer blev fjernet fra Det Hvide Hus’ hjemmeside. Nu har 1,3 millioner mennesker meldt sig under fanerne, og 100 demo-marcher er planlagt alene i USA den 22. april. I øjeblikket følger flere og flere byer i resten af verden med og laver lignende initiativer.

Sideløbende har Donald Trump givet yderligere brændstof til forskernes frustration ved at blandt andet at forbyde flere forskere i administrationen at ytre sig i pressen og på sociale medier. Præsidenten har også provokeret flere forskere ved at indsætte klimafornægtere i miljøbeskyttelsesagenturet og udnævne en fortaler for intelligent design som uddannelsesminister.

Læs også: OVERBLIK: Her skaber Trump-kaos utryghed og vrede blandt forskere

Den danske demonstration vil også finde sted den 22. april, men endnu er den danske gren så ny og uorganiseret, at det ikke er muligt at få oplyst stedet for demonstrationen – ud over at det bliver København – eller få oplyst, hvilke personer der står bag initiativet.

Gruppen ser dog ud til at være særlig styret af et ønske om fokus på miljøproblemer, og valget af 22. april falder sammen med Jordens Dag, som siden 1970 har været afholdt i USA for at gøre opmærksom på netop miljøproblemer.

I et udtalelse skriver gruppen blandt andet:

»Videnskabelige data forsvinder ikke og kan ikke ændres, hvis man ikke bryder sig om dem. Det er f.eks. et videnskabeligt faktum, at en global opvarmning er i fuld gang, og at menneskelige aktiviteter bidrager til den. Det er et videnskabeligt faktum, at mennesker og aber har en fælles forfader, og at evolutionen har ledt frem til det liv, vi kender på Jorden i dag.«

Det vælter i øjeblikket ind med likes på gruppens Facebookside, hvor også Radikale Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, har tilbudt sin hjælp.

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor vil de ikke sige, hvem de er? Emnet er alvorligt, men det her virker useriøst.

  • 7
  • 1

Hej Jens og Thomas. Jeg er en af dem der står bag. Vi tager emnet meget seriøst og vi melder mere ud, når vi har organiseret os ordentligt. Ligesom med god videnskab, så må alle vente til al data er indsamlet og analyseret. Desværre er flere af os hårdt ramt af den hærgende influenza, og det har sat os lidt tilbage. Vi forventer at kunne melde mere ud sidst på ugen.

  • 13
  • 0

Vil du ikke lige præcisere hvad emnet er og hvad der er så alvorligt? Jeg er et stort spørgsmålstegn.

Emnet er videnskab - og det er vigtigt at tage videnskab alvorligt, og man bliver nødt til at forholde sig til synspunkter som disse, jeg har sakset fra Nature

http://www.nature.com/news/trump-s-next-mo...

"The switch of focus to national borders, local concerns and short-term problems should give scientists cause for concern," says Jack Stilgoe, a science-policy expert at University College London, who is on sabbatical at the University of Colorado Boulder. "If 'America first' translates into techno-nationalism, then the world and its science will be worse off."

Others are still in wait-and-see mode. “In the science community there have been alarm bells, reports that the president has already launched a war on science,” says Tobin Smith, vice-president for policy at the Association for American Universities in Washington DC. “I think it’s way too premature to draw that conclusion.”

Om en march er det rigtige, ved jeg ikke - og jeg vil næppe selv deltage. Jeg tror kun, jeg en gang har gået i protestmarch - det var mod 'onde Helge' i 1970´'erne - ældre læsere vil med garanti huske ham. Og det var i virkeligheden nok forkert, for undervisningsminister Helge Larsen var slet ikke ond.

  • 10
  • 1

Her på stedet udfolder der sig nogle bestemte opfattelser af, hvad videnskabelig sandhed er for en fisk. Det kommer til udtryk mellem linjerne, dvs. implicit, og når diskussionen, om hvordan en beskrivelse kan kvalificeres som sand i videnskabelig forstand, bliver eksplicit.

Donald Trump har sat trumf på, og diskussionen er blevet eksplicit.

Det mere påfaldende i hans performance er hans primitive former for benægtelse af naturvidenskabeligt kvalificeret viden præcist der, hvor han ikke bryder sig om sandheden.

Hans performance er helt nede på det niveau, som har været standard her i det lille monarki højt mod nord i herrens mange år. Journalister, politikere, økonomer og folk som flest har her orienteret sig mod fx den globale opvarmning, som om der var tale om et problem, hvis omfang og alvor lod sig definere via en aldeles uvidenskabelig men så meget mere politisk økonomisk kræmmerdiskurs, båret af medier, som lever af at bekræfte de mere bekvemme former for udlægning af sandheden og af at bekræfte den store overordnede fortælling om, at alt kan underordnes en økonomisk rationel betragtning, a. la. Bjørnen Lombergs UVVU foretrukne kreationisme, hvor alt hvad der er godt for Bjørnen, det er ikke bare godt for ham, men for alle andre.

Som Anders Fogh Rasmussen sagde, da han gav Bjørnen sit personlige miljøvurderingsinstitut; "Det kan godt være, at det er løgn, det som Bjørnen skriver, men hans bog, "En skeptisk miljøkæmpe på lerfødder" er lige i mit liberalistiske skab, så fuck resten!

De mere kristne kreationister har knapt haft så meget medvind, men til gengæld så har traditionen for kreativ omgang med referencerne til det store mulitvers af udsagn om alt og det modsatte hersket ubegrænset. Jeg tænker på vor tids bibel, min Gud, Google: https://www.google.dk/#q=google+er+gud .

Min pointe er, at Don Trump er skabt af den noget uvederhæftige omgang med sandheden, som der har været tradition for her som der.

Videnskabens udemokratiske patent på at bestemme hvad der er sandt, er ikke blevet respekteret af de misforståede demokrater. Kræmmermentaliteten og den kreative omgang med referencerne har hersket uindskrænket, forfatningssikret.

Don Trump har sat trumf på sygdommen, og det er slet ikke så dårligt: https://www.google.dk/#q=den+kun+politiske...

  • 1
  • 2

Åh, så de der mener at Trump ikke har noget videnskabeligt globalt udsyn skal altså tages alvorligt.
Men det er jo at tage politisk stilling til det Trump har sagt. Han siger jo, som mange videnskabsmænd, at den menneskeskabte opvarmning er meget mindre end det der påstås af det politisk influerede IPCC og at det er en stor fordel for kineserne, som står og vil stå for langt den største CO2 udledning, at man har politikere som tror på IPCCs forudsigelser.

https://www.youtube.com/watch?v=kFyH-b3FRvE

https://www.youtube.com/watch?v=oN_oynx1D8w

som senatet har hørt med tilbagevisning af de manipulerede temperaturdata og endda i den ene en NASA videnskabsmand der tilbageviser modellerne som bruges

https://www.youtube.com/watch?v=VzCXwF39enc om de religiøse organisationer som afviser debat - lidt sjov fra senatshøringer

Her er lidt mere om de sidste IPCC meninger - helt afbalanceret og med stor videnskabelig bredde i synspunkterne:

http://www.sciencebits.com/CO2orSolar - med fin diskussion af alle de ting som påstås - eller ignoreres af IPCC.

https://www.youtube.com/watch?v=TCy_UOjEir0 - eller lidt fra en Nobel pristager

Trump er da i godt selskab - han er jo helt enig med de ovennævnte honoratiores.

I realiteten vil USA stå for så lidt af temperaturændringerne at det vil være latterligt at bruge penge på at ændre noget ved udledning af CO2. Det skulle jo få alle til at forstå hvor religiøs hele EPAs politiske agenda under Obama har været. Trump er iøvrigt slet ikke imod grøn energi, men han ønsker at den skal være økonomisk relevant. Derfor har han og kongressen (ikke rapporteret i Ingeniøren og pressen?) i slutningen af Januar vedtaget et program for akcellereret udvikling af avancerede nukleare reaktortyper. Med stort flertal - jeg tror endda ikke der var nogen der stemte imod! Tilsvarende synes han da at vindmøller og solceller er glimrende, hvis de kan svare sig økonomisk. Ligesom de embedsmænd han har udpeget.

Det virker derfor som lidt af en masepsykose at begynde at "marchere mod Trump" Men det er jo ikke et "populært synspunkt" som harmonerer med massemediernes politisk bestemte synspunkter på Trump - husk lige på at massemedier i USA er privatejede med politisk aktive ejere, hvis private interesser Trump aktivt modsætter sig.

Så jeg vil foreslå en politisk march mod manipulation af Trumps agendaer og hans opgør med veletablerede interesser i USA som snylter på samfundet og bestemt ikke er i USAs interesse. Neokonservatrive med deres krigspropaganda og koldkrigsideologi, private sundhedsforsikringer og monopolistiske fagforeninger som den amerikanske lægeforening, det militært industrielle kompleks, private højere uddannelser som udnytter folks uvidenhed og kræver store gebyrer uden "bang for the buck", immigranter som ødelægger samfundet med illegal arbejdskraft og kriminalitet etc etc. Nok af fjender. Hvorfor dog støtte disse fjenders agenda med en march mod ??? som jo i virkeligheden er et fantasiprodukt?

  • 3
  • 5

Emnet er videnskab - og det er vigtigt at tage videnskab alvorligt,
............
Om en march er det rigtige, ved jeg ikke - og jeg vil næppe selv deltage.

Tror heller ikke det er fornuftigt at deltage i sådan en march! Og mon ikke videnskaben er enig - i det mindst i det omfang videnskaben beskæftiger sig med videnskab og ikke med politik!

I stedet vil jeg tro at sådan en march kan samle en masse charlataner, folk med en art religiøs tro på videnskab, politiske agitatorer forklædt som forskere, og naturligvis bengnavere af enhver art. For tæller man alt dette med som videnskab så forekommer videnskaben noget overbefolket!

Bladets leder fra 27. januar var vel et godt eksempel på at blot nogen klister en etiket med videnskab på sine påstande så er der straks en godtroende sjæl der hopper på det: At det ryger når noget brænder og at det ikke er smart at inhalere ved vi godt, resten var spekulationer. At emnet sagtens kan udforskes seriøst er der ingen tvivl om, men som med meget andet har man i stedet valgt at overdrivelse fremmer forståelsen!

Overdrivelse fuldstændig som når man vil marchere mod Trump i god tid inden man har set hvad hans (forsknings)politik kommer til at gå ud på!

  • 1
  • 2