Proteinet, der tillader smitte med fugleinfluenza, er fundet

Proteinet, der tillader smitte med fugleinfluenza, er fundet

Pattedyr kan ikke umiddelbart smittes med den frygtede fugleinfluenza. Et enkelt protein gør os sårbare.

H5N1

Aldrig har en kemisk formel erobret så mange avisrubrikker, som fugleinfluenzaen gjorde tilbage i 2009 og 2011.

Men faktisk har virussen i sine nuværende former ganske svært ved at inficere mennesker. En række forskere fra Imperial College London har netop udgivet en artikel i Nature, der kan afsløre, at et særligt protein gør pattedyr sårbare over for fuglevira-angreb.

Et protein, der også findes hos mennesker.

»Indtil nu har vi ikke forstået, hvorfor fugleinfluenza-vira er nødt til at mutere, før de kan inficere mennesker,« siger professor Wendy Barclay fra Department of Medicine på Imperial College London til phys.org.

Det svage led

De britiske forskere fandt ud af, at kun celler med proteinet ANP32A kunne inficeres med fugleinfluenza. Det skyldes, at virussen ikke umiddelbart kan dele sig, hvis ikke cellen indeholder ANP32A.

I det øjeblik de britiske forskere fjernede proteinet fra de hamsterceller, man brugte i forsøget, kunne virussen ikke dele sig.

Læs også: Derfor er influenza-vaccine ikke 100 procent effektiv

»Dermed ved vi, at dette protein er enormt vigtigt for fugleinfluenzavira, og den viden kan vi bruge, når vi jævnligt bekæmper fugleinfluenzarelaterede sygdomme,« siger Wendy Barclay.

Stammer oprindeligt fra fugle

Alle influenzatyper stammer som udgangspunkt fra fugle, men kun nogle få af disse influenzatyper kan inficere andre dyrearter, forklarer overlæge ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Rigtig farlig for pattedyr bliver en fugleinfluenza altså først, når den muterer - og her spiller svin en kæmpe rolle. Svin er nemlig sårbare over for både fugleinfluenzavira og de vira, der normalt angriber pattedyr.

»Svin fungerer som en slags blandemaskine, hvor nogle af viraernes egenskaber overføres til andre vira,« siger Kåre Mølbak.

Det er disse udvekslinger der gør, at fugleinfluenza-virusserne muterer og af og til ender med at kunne angribe andre pattedyr - herunder også mennesker.

Læs også: Aarhusianske forskere finder ny, aggressiv del af vores immunforsvar

»Vira er så små, at man ikke kan filtrere dem, hvis de er luftbårne. Til gengæld kan man forebygge med almindelig håndhygiejne,« siger Kåre Mølbak.

Den sidste fugleinfluenza-pandemi var i 1968, mens den mest dødelige i nyere tid var den spanske syge, der i 1918-1919 tog livet af mere end 50 millioner mennesker verden over, herunder 14.000 danskere.

Kommentarer (0)