Proteiner i øjet røber din fødselsdag

At du kan læse denne artikel, skal du takke en gruppe specielle proteiner pakket så tæt i dit øjes linsekerne, at de nærmest opfører sig som krystaller og tillader lys at trænge igennem for. Endvidere er disse krystallinske proteiner bestandige livet igennem.

Så ved hjælp af proteinerne og kulstof-14-metoden kan man fastslå fødselstidspunkter og på sigt dannelsen samt gendannelsen af væv.

»Det kan være kræftvæv og kræftceller. Deres indhold af C-14 kan måske fortælle, hvornår de opstod. Det kan hjælpe sundhedsvidenskaben med bedre at forstå kræftsygdomme,« beretter lektor Niels Lynnerup fra Retsmedicinsk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i en pressemeddelelse.

Sammen med kolleger fra Øjenpatologisk Institut på Københavns Universitet og Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet står han bag opdagelsen, der er offentliggjort i Public Libary of Science.

Krig svækkede kulstofdatering

Det eneste tidspunkt i vores liv, hvor de krystallinske proteiner forandrer sig, er fra undfangelsen og til vi er cirka 1-2 år gamle. Her foregår der et organisk bygningsarbejde. Men når det er afsluttet, er stabiliteten et faktum, og så kan forskerne anvende kulstof 14-metoden.

Den bygger på en lille promille af kulstoffet i atmosfærens CO2, der indeholder to ekstra neutroner. Så længe en organisme lever, er indholdet af C-14 i dens celler på konstant niveau med atmosfærens. Men når organismen dør, falder mængden af C-14 stille og støt i løbet af tusindvis af år, mens det omdannes til kvælstof.

Den proces udnytter forskerne til at datere op til 60.000 år gamle biologiske, arkæologiske fund. Men når det kommer til organismer efter 1960, er metodens grundlag blevet svækket. Det kan vi takke koldkrigstidens supermagter for.

Bombepuls i atmosfærens C02

Fra slutningen af 2. verdenskrig og frem til 1960 udførte supermagterne adskillige atmosfæriske prøvesprængninger af kernevåben, hvilket påvirkede luftens indhold af radioaktive sporstoffer. Forskerne kalder det C-14-bombepuls. Fra den første sprængning og frem til forbuddet mod atmosfæriske detonationer trådte i kraft, skete der en fordobling af luftens indhold af C-14.

Den kurve har sat sig aftryk i proteinerne øjets linsekerne. Og da proteinerne ikke udvikler sig efter de første to år, afspejler C-14 indholdet i linserne indholdet i atmosfæren, da de blev dannet. Med en stor atomaccelerator på Aarhus Universitet har forskerne så kunnet bestemme mængden af C-14 i bare et milligram linsevæv med stor nøjagtighed, og dermed afgøre tidspunktet for fødselsdagen.