Proteiner fra havdyr kan erstatte kemikalier ved olieudvinding

Olieselskaber tilsætter i dag antifrostvæske bestående af bl.a. glykol og methanol til olieboringer for at undgå dannelse af gashydrater, der tilstopper boreudstyret. Men der skal store mængder af denne frostvæske til, og den er både brandfarlig og giftig.

Derfor har danske forskere forsøgt at finde et alternativ. Lars Jensen, ph.d.-studerende fra DTU, har sammen med andre forskere fra DTU og Hans Ramløv fra RUC undersøgt effekterne af antifryseproteiner fra dybhavsfisk, som kan overleve i iset havvand, og melorme og barkbiller, der kan overleve på steder med helt ned til 10 grader under deres krops frysepunkt.

»Vi ville gerne komme med bud på nogle grønnere gashydratinhibitorer,« fortæller Lars Jensen.

Gashydrater er krystaller, der ligner is og sne, men består af vand og lette kulbrinter. Højt tryk og kulde kan medføre, at de udfælder og dermed tilstopper de rør, olien hentes op i. (Foto: Petrobras) Illustration: Petrobras.

Modsat frostvæsken forhindrer antifryseproteinerne ikke, at gashydraterne opstår.

»Antifryseproteinernes tilstedeværelse gør, at det tager lang tid, før gashydraterne dannes. Og når de så er begyndt at dannes, er det ved så lav en væksthastighed, at det ikke kommer til at udgøre nogen risiko for at tilstoppe udstyret,« siger Lars Jensen.

Fuldt nedbrydelige

Der findes allerede et stof på markedet, der minder om proteinet. Det er syntetiske polymerer, der kan masseproduceres, og som fungerer efter samme princip. Men stoffet er giftigt og nedbrydes kun langsomt i havet. Derfor er det også ulovligt at bruge i Nordsøen.

Fordelen ved antifryseproteinerne fra dyr er, at de er fuldt nedbrydelige, og at der skal en meget lille mængde til. Anvender man antifrostvæske, kan det i ekstreme tilfælde betyde, at der skal tilsættes lige så meget af denne væske, som der er vand til stede i systemet, hvorimod antifryseproteinerne er effektive ved koncentrationer, som er hundrede gange mindre.

Derfor mener Lars Jensen, at det også vil kunne give en økonomisk gevinst, hvis man kan producere proteinet i tilstrækkeligt store mængder.

Men det er netop et af problemerne ved metoden. Antifryseproteinerne udvindes direkte fra fiskene og insekterne. Størrelsen på dyrene gør, at det er meget små mængder proteiner, der kan udvindes, og metoden er meget dyr.

Derfor vil Lars Jensen og de andre forskerne på DTU og RUC forsøge at finde frem til den aktive del af proteinet, så det bliver nemmere at masseproducere. Så håber de på, at det kan erstatte frostvæsken og de andre syntetiske stoffer, som man i dag bruger i oliefelterne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den dag olieudvinding bliver miljørigtig er oliekilderne formentligt udtørrede. Men svineriet i den mexikanske golf vil fortsætte i en uendelig årrække. Kemikalier og oliespild fra 3800 olieboringer skaber de værste miljøkatastrofer man kan forestille sig. Eneste vej frem er alternative energikilder. Alle relevante forskningsmidler burde målrettes til dette.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten