... bruge mere strøm, så skal der givetvis bruges flere penge på elproduktion og elnet. Men hvis det stigende elforbrug skyldes at vi fx skifter til elbiler, og dermed bruger mindre olie, så sparer vi samtidig udgifter til boreplatforme, pipelines, supertankere, rafinaderier, tankstationer og en flåde af tankbiler til transport af diesel og benzin. For slet ikke at tale om udgifter til de helbreds- og miljømæssige konsekvenser af at bruge olie. Hvis man nøjes med at se på elsektoren isoleret i spørgsmål som disse, så vil konklussionen jo altid blive at alt koster penge og intet kan betale sig.

Ja, når elektrificering er et af de vigtigste led i den grønne omstilling, så vi skal helt sikkert til at bruge mere el ude i villakvartererne. Men på trods af at vi typisk i kogespidsen og særligt om vinteren nærmer os maksimumeffekten på enkelte radialer i nogle få timer, så er der stadig ledig kapacitet i distributionsnettet i alle de øvrige timer til, at man kan 2-3 doble energien på årsbasis.

Der er ikke den store prisforskel på et tykt og et tyndt kabel. Det der koster er at grave. Dvs. det der koster er hvis kabler, der kun er 15-20 år, nu er for små og skal skiftes.

Flere og dybere termiske påvirkninger øger stress på samlinger og termineringer.
Der er sikkert flere mekanismer.

Jeg skal ikke gøre mig klog på komponenterne i en transformerstation, men jeg forventer en anseelig længere levetid på kablet ind til min tavle i huset.

Kablerne i vejen har en forventet levetid på 40-60 år (men der kan godt være nogen der nærmer sig de 80 år), hvor selve transformeren nok nærmere er 60-80 år. Nogle komponenter (f.eks. relæer og andet elektronisk udstyr) kan have en forventet levetid helt ned til 15 år.

Er der nogen her på ing.dk, der kan forklare mig, hvad det er der “slides” på et strømførende jordkable.

Har ikke skrevet at kabler kun har en levetid på 25 år. Jeg skriver at komponent levetiden på 25 - 30 år ikke er unormale i denne sammenhæng.

I interviewet udtaler Jørgen S. Christensen: »Hvis vi skal transportere tre gange så meget energi ind i et net, så er elkunderne også nødt til at forvente, at der skal investeres mere i nettene«

Ja, når elektrificering er et af de vigtigste led i den grønne omstilling, så vi skal helt sikkert til at bruge mere el ude i villakvartererne. Men på trods af at vi typisk i kogespidsen og særligt om vinteren nærmer os maksimumeffekten på enkelte radialer i nogle få timer, så er der stadig ledig kapacitet i distributionsnettet i alle de øvrige timer til, at man kan 2-3 doble energien på årsbasis. Det kræver naturligvis intelligent forbrug, hvilket de omtalte elbiler og varmepumper netop har potentialet til. Bemærk at det vil kunne reducere nettariffen markant pr kWh, når vi udnytter nettet bedre. Så i stedet for udelukkende at se det stigende elforbrug som en trussel, kan vi også vælge at se det som en kærkommen mulighed for at sænke nettarifferne.

På samme måde som stigende forbrug af el fra nettet ikke er et problem i de fleste af døgnets timer, gælder det samme for lokal produktion fra for eksempel solceller. Kun i det sjældne tilfælde, at produktionen til nettet overstiger forbruget så meget, at spændingen stiger til et kritisk niveau, er prosumere et problem. Resten af tiden er det en fordel og aflaster nettet.

Så istedet for at italesætte prosumere, øget elforbrug og ikke mindst flere netopkoblede batterier som problemer, så er det da bare om at komme igang med finde en dynamisk tarifstruktur, der skaber optimale betingelser for DER (Distributed Energy Resources), så vi kan udnytte elnettet optimalt i sin nye rolle som udligningsnet.

Kabler og øvrige komponenter i distributions- og transmissionsanlæg slides da som alt andet.
Ofte er levetiden blot længere (kvaliteten højere), da det ofte er forbundet med store udgifter og gener for forbrugerne når komponenterne skal skiftes.
25 - 30 år er ikke unormale tidshorisonter en den verden.

Kan det virkelig være rigtigt? Jeg skal ikke gøre mig klog på komponenterne i en transformerstation, men jeg forventer en anseelig længere levetid på kablet ind til min tavle i huset. Huset er fra 1931, og jeg har boet der i over 25år. Hvis en levetid på 25år skulle være rigtigt , så må jeg haft helt nye elkabler lagt ind, da jeg købte huset i sin tid,. Det var jeg ikke klar over.

Er der nogen her på ing.dk, der kan forklare mig, hvad det er der “slides” på et strømførende jordkable.

Lad elbilerne om natten efter aften peaket, og lad varmepumperne køre bagefter og til dels i dagtimerne. Så er man da et stykke af vejen. /T

Levetid på 230/400 nettet nægter jeg simpelt hen at tro på er en belastende faktor i en påstået stigning i spidsbelastninger

Man taler ALDRIG om, at kabler ikke slides ned, overskudsproduktion af fx den “slemme solcelleenergi” holdes i 230/400v nettet!

Jeg glæder mig til at læse rapporten. Umiddelbart er pressehistorie og præsentation af analysen meget forskellige. Det findes her med link videre i et par trin til rapporten: https://www.danskenergi.dk/nyheder/elbiler-varmepumper-kan-tredoble-villavejenes-elforbrug

Jeg kalder 100% bullshit på den rapport, analyse og konklusion som Energinet og Dansk Energi har nøje orkestreret og fremsendt til til relevante medier ovenfor.

Husk som læser af ovenstående artikel at bemærke at hverken dansk energi eller Energinet (den slemme) har nogen nuværende eller historisk evidens for at varetage forbrugerens ret, behov eller gevinst. De varetager kun deres egen: mersalg, mersalg og mersalg, hvilket medfører som tidligere berettiget på ing.dk at gennemsnitslønnen hos det statsejede Energinet.dk er behagelige 700.000kr/år.

INGEN forbrugerstøttende initiativer som fx DENFO eller andre er spurgt, involveret eller taget højde for i propergandasprøjten fra forsyningsmonopolet ovenfor.

Der tages ikke højde for rasende fremdrift i smart-grids, forskudt forbrug, batteriassisteret aflastning af spidsbelastning af nettet mv,

Man taler ALDRIG om, at kabler ikke slides ned, overskudsproduktion af fx den “slemme solcelleenergi” holdes i 230/400v nettet! Batterier kommer frem, elbiler kommer til at agere stødpude på nettet, buffertanke på varmepumper kommer til at gemme billig dags-el,

KOM NU ing.dk! Stop med at være mikrofonholder!

Det er forurolige og frastødende af skulle læse de her manipulerende falske og ensidige beretninger på ingeniøren.dk

Som en sidenote. Dansk gas distribution er/bliver en del af Energinet. Tror i at et andelstabende gas-forsyningsmonopol kunne være interesseret i at tale solceller og varmepumper ned?

https://dk.trustpilot.com/review/www.danskgasdistribution.dk

Hvis jeg lader den om dagen, vil det primært være min egen solstrøm jeg tapper, hvilket jo også belaster nettet mindre.

Hvornår (hvordan) får vi løst det problem, med for lidt grøn strøm (af og til)?

Jeg antager "problemet" løses som før. Bare med mindre og mindre fossil brændsel fremover.

Sidste sommer var dejlig og lang, til trods for, at solen ikke skinnede om natten. Og lange perioder, med meget lidt vind, om natten. Hvornår (hvordan) får vi løst det problem, med for lidt grøn strøm (af og til)?

så bliver priserne væsentligt højere, både de faste og kWh prisen. Sådanne en prispolitik får folk til at planlægge forbrug, og ikke bare trække på de andres ressourcer.

Men altså elbiler vil vel nemt kunne sættes til først at lade om natten. Hvis jeg sætter min til, når jeg kommer hjem, så er jeg jo ligeglad, hvornår den lader, bare den er klar næste morgen.

Hvis jeg lader den om dagen, vil det primært være min egen solstrøm jeg tapper, hvilket jo også belaster nettet mindre. Varmepumper bør måske have lidt mere akkumuleringstankvolumen. Så kan de også køre om natten.

Ret simple løsninger vil jeg mene.

Det vil være rimeligt at dem der bruger mere også skal betale for de ekstra omkostninger.

Eksempelvis i Italien er både de faste omkostninger samt pris på strøm (per kWh) fhæning af hvilken installation du har. Det mest normale er et maksimum forbrug på 3kW. Hvis du har brug for større effekt, så bliver priserne væsentligt højere, både de faste og kWh prisen. Sådanne en prispolitik får folk til at planlægge forbrug, og ikke bare trække på de andres ressourcer.