Proptrækkere: Optrækkeri for let øvede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Proptrækkere: Optrækkeri for let øvede

Samfundshjælperen er ikke længere en øloplukker - det er en proptrækker. Over de seneste 20 år er ølforbruget faldet med 15 procent, mens vinforbruget er steget med 115 procent, så det er vist på tide, at titlen gives videre til vinoplukkeren. Om end instrumentet dog i visse udformninger opleves mere som en autonom samfundsomstyrter uden sans for at opretholde god ro og orden ved det veldækkede middagsbord. Det er i de tilfælde, man desperat tyr til det gamle trick, hvor man med en gaffel skubber proppen ned i flasken. Uskønt men effektivt. Nogle gange har man ikke engang en gaffel ved hånden, men er tørsten reel findes der løsninger. Som den rejsende, der omhyggeligt med en neglefil tog en skrue ud af sin kuffert, skruede den ned i proppen, hvorefter han bandt sit snørebånd om enden og fik proppen hevet op. Måske var han manden bag ordsproget: Hvor der er vilje, er der en vej.

Tre hovedkategorier

Problemets rødder findes i Portugal i begyndelsen af 1700-tallet. Her havde man både portvin og korkeg og fandt på at kombinere de to for at forlænge vinens levetid og dermed øge eksportmulighederne. Siden har man bøvlet med at få proppen op igen. I 1720 omtales proptrækkeren for første gang i de historiske annaler, og i 1795 udtages det første patent i England på korkskruen, som de kaldte det. Opfinderen hed Henshall, og han var inspireret af den stålspiral, militæret brugte til at trække kugler ud af et forladergevær, der ikke ville gå af. Derefter gik det stærkt. I 1800-tallet blev der taget over 1000 patenter på proptrækkeren. Iderigdommen var noget mindre i 1900-tallet, og i år 2000 står vi tilbage med tre hovedkatogorier til løsning af et af tilværelsens essentielle problemer: Hvordan får jeg proppen op? 1. Den gode gamle, en spiral med et håndtag. Fordelen ved den er, at man her kan få lejlighed til at demonstrere, at man er en stor stærk mand. Ulempen er, hvis man ikke er det. 2. Vægtstandsprincippet. Fordelen er, at hvis modellen er rigtig kan ethvert barn få proppen op. Ulempen er, hvis barnet gør det. 3. Drejningsprincippet, der virker som en bolt på en møtrik. Fordelen er, at det er let at få proppen op, ulempen at det er forbandet at få den af proptrækkeren igen.
Indhold over form

Så findes der et utal af underkategorier, deriblandt skub-proppen-ned-i-flasken-princippet og krads-den-ud-bid-for-bid-teknikken. Men de to væsentlige er den veritable proptrækker, der ikke har en skrue, men derimod to ben, der mases ned mellem flaske og prop, hvorpå man forsigtigt drejer og hiver proppen op. Gitano kaldes systemet og er især anvendeligt til gamle skrøbelige propper. Den anden væsentlige er propløfteren, hvor der pumpes luft eller gas ned i flasken til overtrykket byder proppen at komme op. Den er især yndet af folk, der også holder af at sysle med rørbomber, og i det hele taget synes, hverdagen mangler spænding. I 300 år har det optaget mennesker, hvordan man fiksest lø ser problemet med at præstere det 50 kilos træk, der er nødvendigt, for at nå ind til de livgivende dråber. Der er dem, for hvem det ligefrem er blevet en mani. Den slags dedikerede proptrækkersamlere har verden over dannet klubber. Den mest eksklusive er International Correspondence of Corkscrew Addicts. Den startede i 1974 og har kun 50 medlemmer, der udvælges efter de skrappeste videnstest. For eningen har blandt andet ud arbejdet det digre billedværk, Corkscrews for Collectors. Og så er der os andre. Os, der sætter indhold over form. Vi ønsker bare svaret på, hvordan f... vi får proppen af, uden at skulle tjekke skades- og ulykkesforsikringer inden.

Propløfteren er optrækkernes kamikaze-model. Nålen stikkes gennem proppen, og ved at trykke på en knap fiser nitrogen ned i flasken og presser proppen op. Selv importøren har mere end respekt for apparatet, for metoden har forårsaget eksploderende flasker. Fordel: Det kræver ingen kræfter at proppe op. Ulempe: Det kræver mod. Cork Lift kan ikke bruges på vinflasker med andre former, end den helt alminde lige cylindriske. Pris: 239 kr.

Screwpulls lommemodel er lavet efter samme princip som bordmodellen, men i stedet for at vride et håndtag rundt, drejer man i store cirkler med en fingers kraft proppen op. Gigtforeningen anbefaler den model til sine medlemmer. Fordel: Let at få proppen op. Ulempe: Der er ikke så meget stil over metoden. Pris: 219 kr. Gitano er for de tålmodige og stærke. De to metalspidser lirkes ned mellem flaskehals og prop, hvorpå man langsomt drejer og hiver proppen op. Især brugt til gamle skrøbelige propper. Fordel: Man slipper for at skæmme en fin gammel vin med korksmulder. Ulempe: Det er ret svært, kræver både teknik og kræfter. Pris: 59 kr.

Screwpulls Lever-model med base. Proptrækkerarmen rykkes helt bagover, mens de to håndtag klemmes godt sammen om flaskens hals. Armen vippes ned, spiralen borer sig ned i proppen, armen løftes og voila, proppen er oppe. Gør man bevægelsen en gang til ryger proppen af spiralen. Fordel: Nem at bruge, det kræver ingen kræfter. Ulempe: Den er dyr. Pris: 1.899 kr. (Fås i en knap så fancy model til 999 kr.)

Tjenerproptrækkeren hedder sådan, fordi den er skabt til tjeneren. Han skal jo åbne vinen ved bordet, og skal derfor kunne have proptrækkeren i jakkelommen. Den kunne også hedde sådan, fordi det kræver et kursus på hotel- og restaurationsskolen at lære at bruge den. Den er i hvert fald ikke for gigtsvage eller nybegyndere. Spiralen drejes ved håndkraft ned i proppen. Løftestangen foldes ud og hviler på flaskens kant, og så hiver man (med følelse) til. Fordel: Lille og handy, og nogle vil hævde, det er den rigtige måde at trække vin op på. (formentlig kun til man ser den uøvede gøre det). Ulempe: Det kræver kræfter og teknik, for løftestangen er med til at trække proppen skævt op af flasken, så den kan risikere at knække. Pris: Nederst Screwpulls let ergonomiske udgave 349 kr. I midten fra Pulltap's Esclusic graphit, der har en todelt løftearm, så proppen trækkes mere jævnt op. 199 kr. Øverst top of the pops inden for tjenerprop trækkere: Chateau Laguiole med skaft af horn. 799 kr.

Alle proptrækkerne er udlånt af GBN Agency, der oplyser nærmeste forhandler på tlf. 33 16 05 65. Mere proptrækkerviden på: http://www.gbn-agency.dk http://www.bullworks net/virtual.htm http://www.corkscrew.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende artikel, men den savner lidt billeder. For der er nu lidt svært at forestille sig præcis hvordan alle de gennemgående modeller af proptrækker præcis ser ud.

Det virker iøvrigt som om der slet ikke findes nogen proptrækker, så måske skulle vi bare prøve at klare os uden proptrækker. For der er der vist ligeså mange muligheder som der proptrækkere at vælge imellem: http://www.flaskeposten.dk/ingen-proptraek...

  • 2
  • 0

Tak for en både morsom og informerende artikel. Som supplement kan man tilføje at der er to typer spiraler der anvendes til proptrækkere. Den ene er en svær ståltråd formet som en helix og den anden er en skrueflade som også kaldes Arkimedes spiral.

Der findes også en autoriseret metode til åbning af champagne nemlig med en champagne sabel.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 0

For kork til propper er blevet dyr. Og kork til kvalitetspropper er rent faktisk gået hen og blevet en mangelvare, på grund af den udvidede vinproduktion worldwide. Prisen på korken er faktisk så høj ,at anvendelsen kun kan forsvares på de allerdyreste vine,der skal lagres, der så igen medfører, at hvis en "billig" vin leveres med korkprop, til samme pris som en vin med plastprop, eller en med skruelåg med korkindlæg......så er chancen for at det er en billig vin der er pyntet med en korkprop ret stor.

Australierne (Hardy og Marlborough) leverer deres vine konsumklare med skruelåg, hvilket vil sige at de er drikkeklare når de åbnes. Det er ikke gemmevine.
NewZealænderne(Seelaks) gør det samme med deres fortræffelige hvidvine med skruelåg.
Franskmændene vil helst ikke undvære proppen og man kan konstatere, at flere og flere, specielt de sydlige Cote De Rhoner, i 50-80 kr segmentet bliver forsynet med fiber plastpropper, der tilader vine at "ånde". Det er en glimrende løsning, for vinen er reelt drikkeklar, når den rammer hylderne i Danmark. Den eneste indvending jeg har mod disse propper, der garanteret ikke smuldrer, er at de er F#)¤(/+?t svære at få af proptrækkeren igen :)

Screwpull har dog en løsning på dette, da man bare klemmer sammen om proppen når skruen skal ud af proppen. Der er så bare at sige om de tidlige Screwpuller, at håndtaget af plast var for svagt.

Jeg anvender idag en original "tjenermodel" fra Coporativet i Fleurie i Beaujolais....superkvalitet og portabel :)

  • 1
  • 0
  1. Den gode gamle, en spiral ...
  2. Vægtstandsprincippet ...
  3. Drejningsprincippet, ...

  4. Prop-opskubberen, som med en lille håndpumpe eller en CO2-patron til en sifonflaske eller en (lille) trykluftspatron, skaber overtryk under proppen. Den har eksisteret i mindst 40 år.

  • 0
  • 2

Artiklen er 15 år gammel.
Første 'læs' kommentar er alle ét år gamle.
Nu kommer der kommentarer de sidste par dage?!?
Artiklen har en pæn, 'ren' dato: År 2000, præcis midnat.

Jeg tror som minimum at der er gået kuk i artiklens 'fødselsdato'.

  • 0
  • 0