menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Et stigende antal svenske vindmøller øger risikoen for at vores stærke elforbindelser til Sverige begrænses, når det rigtig blæser – og kan dermed give flere timer med minuspriser for strømmen.
Ifølge en dugfrisk udgave af Dansk Energis nyhedsblad af samme navn var transportkapaciteten til Sverige i de blæsende januar-døgn med lavt elforbrug - den 2. og 3. og 4. januar - kraftigt begrænset. Både på kablerne tværs af Øresund og under Kattegat.
Hvor der på kablet mellem Sjælland og Sverige de fleste af årets dage er mulighed for at transportere 1.700 MW, var kapaciteten natten til den 2. januar i gennemsnit på 632 MW i timerne med negative priser, og mønstret gentog sig de næste to nætter.
På kablet mellem Jylland og Sverige var det kun muligt at transportere under halvdelen af de 740 MW, som kablet ellers kan håndtere.
Ifølge den danske systemansvarlige, Energinet.dk, lyder forklaringen fra svenskerne, at de var nødt til at begrænse kapaciteten på grund af lavt elforbrug i Sydsverige og en intern transport-flaskehals omkring Gøteborg, som gør det svært at få transporteret strøm videre nordpå:
»Svenskerne har fået meget mere vindkraft de senere år, og jo mere det blæser i Sydsverige, des større er risikoen for, at kapaciteten på Øresundsforbindelsen reduceres. De er gået den samme vej, som vi er i Danmark – og man plejer at sige, at de har overhalet Danmark i installeret vindkapacitet,« siger Klaus Thostrup, markedschef i Energinet.dk, til bladet.
Sverige har udbygget markant med vindkraft de sidste par år, og meget tyder på, at den installerede kapacitet har rundet 5.300 MW i 2014.
Størstedelen af vindmøllerne er etableret i den sydlige del af Sverige, og tilsammen producerer de nu ca. 11 TWh pr. år, hvilket er omtrent en tredjedel af det samlede danske elforbrug.
Elselskaberne brancheforening, Dansk Energi, undrer sig over, at flaskehalsen ved Gøteborg stadig er et problem:
»Flaskehalsen ved Gøteborg troede vi sådan set, at svenskerne havde fået påbud fra EU-Kommissionen om at udbedre tilbage i 2012, efter Sverige blev opdelt i prisområder«, siger chefkonsulent Carsten Chachah i Dansk Energi.
Han mener, at vi nu står i en ny situation med problemer for den ’omvendte forsyningssikkerhed’, hvor Danmark, Tyskland og Sverige har et overskud af strøm på samme tid – og besvær med at komme af med den:
»Det betyder, at vi på begge fronter skal ud af tankegangen om, at vores naboer bare kan hjælpe os, når tingene spidser til,« siger Carsten Chachah til bladet.
Trods de svenske begrænsninger mener Klaus Thostrup fra Energinet.dk dog, at elsystemet godt kan fungere med langt mere vind.
Men han betoner, at det er rigtig vigtigt at have kabler ud mange forskellige steder, at øge fleksibiliteten på efterspørgselssiden, og at man kikker på muligheden for at stoppe vindmøllerne i timer med overskudsstrøm:
»Vi indretter systemet efter de politiske målsætninger, der er. Det kan godt fungere, at der kommer langt mere vind ind,« siger han til bladet.
Det er dyrt at lave kabler hvis kapacitet kun bliver udnyttet i en ganske lille del af tiden, og kabler er sårbare. I stedet kunne man udnytte strømmen lokalt ved at lave brint ved elektrolyse i havvindmølleparkerne. Der er et tab ved elektrolysen, men til gengæld kan vindenergien udnyttes bedre end ved den nuværende løsning - at stoppe produktionen når kablerne ikke kan klare mere.
I følge denne: UMM skyldes den reducerede effekt på Konti-Skan en transformerfejl på Konti-Skan 1.
Det er et højprisområde og ligger 1 time forskudt og der etableres endvidere en del pumped storage - både i Wales og Skotland
Der kørte en masse oliefyr på det tidspunkt.Fyr med el.Hvis ikke vore afgiftstrategier tillader det så fyr.
Sverige er ved at forstærke sit transmissionsnet fra Skåne og nordpå. Det er med et landbaserede HVDC linje på 1.2 GW fra Hallsberg (Örebro) til Hurva (øst for Malmö) kaldet Sydvästlänken. I følge tidsplanen er nordlige del klar septemper 2015 og sydlige del januar 2016. Video fra kabelinstallering.
Det vil væsentlig øge kapaciten fra syd til mid-Sverige næste år.
Desuden er Sverige i gang med projektet NordBalt, som lægger HVDC kabel 700 MW fra Nybro (ved Kalmar / Öland) til Klaipeda (Litauen). Klar december 2015.
Dermed vil der være forbindelse fra dansk Nordsø helt til Litauen.
Jag tycker det är jätte bra dessa HVDC linjer Sverige bygger!
Men Danmark har et problem at der ikke er meget kapacitet over Storebælt. Kun ET kabel på 600 MW. Der bør installeres et Storebæltskabel 2 det vil gøre bedre udnyttelse af billig strøm i både vest og øst Danmark.
@Nils Peter Astrupgaard Måske kommer Viking Link i slutningen af 2020, men der er stadig intet vedtaget. Så det bliver desværre nok først et par år senere hvis du ser hvor lang tid det har taget at planlægge Cobra kablet til Nederland.
Lige i øjeblikket bruger Danmark 5.500MW og møllerne laver 50MW. Til gengæld er spotprisen 400kr/MWh.
Hvad mener du egentlig med "lige nu" ? Fortæller du os, at det ikke blæser, eller er der et skjult budskab ?
Når det blæser er Danmark over 3.000 MW vindstrøm i forhold til et forbrug på 5.500 MW. Desværre skævt fordelt - dvs. højere pris øst for Storebælt og pres på kabler under Sundet og Kattegat - når altså den svenske infrastruktur ikke spænder ben.
Det lyder pænt men, det kan ikke betale sig. Investeringen i et anlæg er alt for stort i forhold til hvad man kan spare. Der er ingen der har råd til at have et anlæg stående der blot bruges i mindre end 10% af tiden. Det svarer til at investere 1.000.000 kr i et energilager for at kunne spare 10.000 kr om året. Desuden er der en eller anden mærkelelig fascination ved brint. Det er et produkt med en masse dårlige egenskaber. Det er meget farligt, husk blot ulykkerne med luftskibe. Det er ikke til at opbevare ved almindelige temperaturer. Hvis man endelig ønsker et kemisk lager, så brug dog metan. Det er nemt at transportere og opbevare. Det kan bruges i en masse eksisterende i produkter.
Storebæltskablet (Fyn til Sjælland) er en blot 600 MW forbindelse mellem øst og vest DK. Der er brug for et Storebæltkabel 2. Fordi:
Elprisen er ofte væsentlig lavere i vest end i øst, da der er mere vind og mange vindmøller i vest. I de kommende år bliver denne forskel endnu større (HornsRev3 før Cobra kabel). Når det blæser falder prisen i vest mens prisen i øst forbliver tæt på system-prisen (pris som i Sverige og Norge). Der mangler kapacitet til at sende el over Storebælt hvor det kan sælges til højere pris i øst.
Hvis et skib sejler gennem Storebælt og har glemt at hejse ankeret op, kan vi risikere at Storebæltskablet bliver revet over. Uden kablet vil der komme meget stor forskel på elpris vest og øst, indtil fejlen kan blive rettet. Derfor er vigtigt at have et kabel 2 til at sikre redundans. Kabel 2 skal ligge langt fra kabel 1 så begge ikke bliver revet over med få sekunders mellemrum.
Storebæltskabel 2 kunne med fordel lægges fra Studstrupværket (Århus) til Kyndbyværket (Jægerspris). Begge er kraftværker med >700 MW, så de har allerede transmissionslinjer til et 600-700 MW kabel. Kyndby har egne transmissionslinjer mod København, så det bruger ikke de samme transmissionslinjer som Storebæltkabel 1 der går gennem midt-Sjælland mod København. Kyndbys transmissionslinjer er også tæt på de 1.7 GW transmissionskabler der går fra Helsingør mod Sverige, så også bedre eksport transmissions-veje mulig. Både Studstrup og Kundby ligger ud til vandet så et HVDC kabel skal ikke graves gennem landskabet for at nå et transmissions-knudepunkt. Bagdelen er at det er en længere kabelvej (~130 km) end korteste vej Fyn til Sjælland.
At give svenskerne skylden for vores forfejlede energi politik.
Idioti, er hvad man kalder dette...
Er hel enig med Niels Abildgaard.
Jeg vil da gerne stoppe mit oliefyr og træpillefyr og brænde el af i en elpatron. Det skal bare være billigere per kwh... Elektronikken er let at lave. Det kniber mere med politikernes velvilje... At få elprisen ned inkl afgifter og moms...
Enig, selvom jeg ikke har fyr. Det, vi trænger til er en samlet omlægning af skatter, netbetalinger og PSO-afgift på El, så prissætningen giver incitament til at tilpasse forbrug og produktion. Det gælder både om at tilskynde til at bruge el, når vi har overproduktion og til at undgå/udskyde forbruget, når vi har overforbrug. Og det gælder om at fjerne afgiftsbarriererne mod f.ex. at anvende kølevarme til opvarmning. Målet må være, at afgifterne tilrettes, så det er teknisk/økonomiske overvejelser og ikke politiske beslutninger der skal til for at vælge mellem varmepatroner og varmepumper eller mellem om elektriciteten bruges i varmeværker eller f.ex. gartnerier.
Mon ikke Svend mener at hvis man går ind på energinet, så viser de, at der som lige nu er et elforbrug på 5.532 MW, heraf leverer vindmøller 53 MW.
Dit automatsvar med at vindmøller leverer 3.000 MW passer jo ikke.
http://www.energinet.dk/DA/El/Sider/Elsyst...
@Lars Michler
Det korte svar er at det er stadig dyrt / svært at lave brint, men der forskes i at forbedre processen, navnlig hvor brint bruges til at opgradere biogas til metan.
Hvis du er interesseret i dette emne kan læse videre hos FiB.