Propelfly ramte helikopter i luftrum uden flyveledere i New York
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Propelfly ramte helikopter i luftrum uden flyveledere i New York

Ni personer er omkommet efter et sammenstød, hvor en propelmaskine fløj ind i en helikopter tæt på Frihedsgudinden i New York. Ulykken fandt sted fredag omkring kl. 18 dansk tid (kl. 12 lokal tid).

Ifølge øjenvidner fløj både propelfly og helikopter i nogenlunde samme højde, da propelflyet pludselig begyndte at stige, hvorved det ramt helikopterens rotor med den en vinge, skriver New York Times

Helikopteren mistede hovedrotoren, mens privatflyet mistede den ene vinge. Begge styrtede ned i Hudson-floden ud for Manhattans Pier 40 i nærheden af Frihedsgudinden.

Ifølge de foreløbige oplysninger fra NTSB (National Transporation Safety Board) og FAA (Federal Aviation Administration) var propelflyet med tre ombord startet fra lufthavnen Teterboro i New Jersey, der primært anvendes af privatfly. Helikopteren med seks personer ombord var lettet fra Manhattans vestlige Heliport, der ligger ud for 30th Street.

Propelflyet nåede Teterboro kl. 17.52, to minutter efter take-off. Det samme gjaldt helikopteren, oplyser Deborah A. P. Hersman, der leder undersøgelsen for NTSB. Hun forklarer, at en pilot fra helikopterfirmaet på jorden forsøgte at forhindre ulykken ved at advare helikopteren over radioen, kort tid inden de to fly stødte sammen, men at han aldrig nåede at få svar.

Der er endnu ingen forklaring på, hvorfor propelflyet pludselig ændrede højde. Ifølge meteorologer var vejret fint med ubegrænset sigtbarhed og næsten ingen vind.

Radaroplysninger viser, at helikopter og fly befandt sig omkring 1000 fods højde (cirka 330 m). Korridoren langs Hudson-floden anvendes også af fly, der lander i La Guardia-lufthavnen, men disse overflyver ulykkesstedet i cirka 5.000 fods højde (cirka 1500 meters højde).

Ifølge foreløbige oplysninger har hverken helikopter eller propelfly haft Cockpit Voice Recorder eller Flight Data Recorder om bord, hvilket vil vanskeliggøre opklaringen af ulykken.

Ulykken står i skarp kontrast til ulykken i januar i år, da et fly nødlandede i Hudson-floden kort efter start, da begge motorer var blevet ramt af fugle - et såkaldt bird strike.

Ulykken er New Yorks værste flyulykke siden 12. November 2001, hvor 265 personer ombord på et fly fra American Airlines blev dræbt, da flyet styrtede ned i bydelen Queens kort efter start fra Kennedy-lufthavnen.

Efter ulykken stilles der igen spørgsmål ved den tætte trafik, der præger luftrummet, der ikke er reguleret af flyveledere, hvorfor den eneste kommunikation er mellem de fly og helikoptere, der anvender området.

Dokumentation

New York Times: 9 Dead After Copter and Plane Collide Over Hudson

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Korridoren langs Hudson-floden anvendes også af fly, der lander i La Guardia-lufthavnen, men disse overflyver ulykkesstedet i cirka 500 fods højde (cirka 1500 meters højde)."

Det kan jeg bare ikke få til at passe. Hvis det er en korridor LANGS Hudson floden, så må det være ILS til bane 04? Men der begynder man ikke sit descent før man er established fra 2700 fod. Man passere LGA (DME) i 1700' og den ligger et godt stykke indenover land.

Jeg er godt klar over konverteringen af fod/meter i artiklen er forkert, men alligevel kan jeg ikke få det til at passe.

Noget dansk relateret med små fly og store rytefly kan man jo ligge over Samsø i 18000'-19000' og se dem der ligger an til landing i Kastrup. Der har små fly ikke krav om hverken transponder eller radio, så ingen ved om de er der eller ej.

  • 0
  • 0

Det er et område hvor man skal være meget opmærksom hvis man flyver VFR. Har selv fløjet VFR fra McArthur på Long Island til Montreal, engang først i 80'erne. Det var en 'hairy' oplevelse at flyve in over New York og op ad Hudsonfloden på grund af den store VFR trafik. Vejret var fint og det var nemt at navigere, men man havde alle mulige fly der zoomede forbi hele tiden. Så det var lidt af en lettelse hvergang man kunne flyve gennem kontrolleret luftrum og have kontakt med en flyveleder.
Vi skal huske at have dette her i tankerne hvergang talen falder på 'flyvende' biler.

  • 0
  • 0