Prop filter i landmandens dræn og red havet fra iltsvind

Landmanden slipper for at købe nyt fosfor til planterne hele tiden, og fiskene slipper for at gispe efter vejret i iltsvindsramte fjorde, hvis et nyt filter viser sig at være en succes.

Som en del af forskningsprojektet Supremetech vil forskere nemlig teste et filter i markernes drænrør, der er i stand til at opsamle fosfor, før regnskyl sender næringsstoffet ud i åer, søer eller havet. Bonuseffekten er, at når filtret er fyldt, så kan landmanden bruge fosforen til at gøde marken igen.

Supremetech er et samarbejdet mellem flere danske og udenlandske universiteter og en lang række private firmaer, og som er finansieret af det strategiske forskningsråd. Projektet skal teste flere såkaldte filterteknologier, der er i stand til at filtrere både kvælstof og fosfor fra drænvandet.

Fosfor er et af de mest almindelige grundstoffer i kunstgødning og nødvendigt for at få korn til at vokse optimalt, men det er også et stof, der er med til at få algevæksten i søer og fjorde til at eksplodere til de kvæler alt andet liv. Derudover er stoffet en kostbar mangelvare.

Når fosfor siver med regnvandet gennem jorden og ned i drænrørene, så er det ikke i sin rene form, men har bundet sig til fine partikler. Partiklerne med fosforen på siver fra jorden i markerne og ned i drænrør, der løber sammen i et hoveddræn.

Fosforfiltret er egentlig en slags si, der er et betonkammer for enden af hoveddrænet, som er gravet ned i jorden, og som drænvandet skal løbe igennem, før det løber ud i åen. Kammeret indeholder et porøst grusagtigt materiale, som filtrerer partiklerne med fosforen fra. Forskerne eksperimenterer med flere forskellige filtermaterialer.

Pris: 150.000 til 300.000 kroner

Charlotte Kjærgaard er seniorforsker på det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet og projektkoordinator på projektet. Hun forklarer, at fosforsien er særligt interessant, fordi der ikke findes andre måder at begrænse udvaskningen af fosfor til vandmiljøet. Landmændene har gødet med fosfor i årtier, og derfor er der ophobet store mængder fosfor i jorden, som kun langsomt siver ud.

»Selv hvis man holdt op med at gøde med fosfor i dag, så ville der gå lang tid, før man ville kunne se det på vandmiljøet,« siger hun.

Forskerne regner med at et si-anlæg kommer til at koste et sted imellem 150.000 og 300.000 kroner.

Tester også minivådområder

Supremetech projektet tester også to andre teknologier, der skal hjælpe landbruget med at sørge for at mindre kvælstof og fosfor bliver skyllet ud i åer og fjorde. Den ene er kunstige vådområder, der mest af alt minder om lavvandede kunstige søer. Her kan mikroorganismer omdanne det reaktive kvælstof i drænvandet til luftbåret og virkningsløst N2 på samme måde, som det sker i naturlige vådområder.

Hvis metoden viser sig at have en god effekt, så vil det være en billig måde for landmanden at reducere udvaskningen af kvælstof sammenlignet med de andre muligheder, som er enten at bruge mindre gødning eller plante afgrøder, som kun har til formål at suge kvælstof til sig. Spørgsmålet er, hvor stor en del af marken, der skal laves om til vådområde, for at effekten er stor nok.

Den anden teknologi, som forskningsprojekter beskæftiger sig med, er, at filtrere drænvandet for kvælstof ved at lede det igennem et gravet hul, som er fyldt op med et filtermateriale. Det kunne for eksempel være stenflis.

Forskerne forventer, at den metode vil være mere effektiv, men det vil også være dyrere for landmanden at lave sådan et anlæg.

Kan fjerne op til 20.000 tons

Forskerne regner med at teknologierne kan fjerne imellem 30 og 80 procent af det kvælstof, der bliver vasket ud med drænvandet. Det svarer til 5.400 til 20.000 tons kvælstof om året for hele landet. Landmændene skal reducere udvaskningen med 19.000 tons kvælstof om året i 2027. Dermed kan filterteknologierne tilsammen løse landbrugets problemer med kvælstofudvaskning, hvis forskerne kan få effekten op på 80 procent.

Charlotte Kjærgaard er begejstret for teknologierne, men hun understreger, at der stadigt mangler meget forskning på området.

»Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i det, men der er et stykke vej, før vi kan implementere det i praksis,« siger hun.

Der er flere bump, der skal overvidnes før teknologierne kommer i brug. Fælles for de tre teknologier er, at de på den ene side skal filtrere vandet, på den anden side skal systemet kunne aftage store mængder vand hurtigt.

»Vores udfordringer bliver at finde den mindst mulige opholdstid, der skal til, for at vi får fjernet tilstrækkeligt med fosfor og kvælstof fra drænvandet. Spørgsmålet er, hvordan får vi skabt den nødvendige opholdstid i filtersystemerne, uden at marken står under vand,« siger hun.

Hun peger også på, at der mangler dokumentation for anlæggenes effekt.

»Det er klar, at hvis landmænd eller andre skal ud og investere i de her typer teknologier, så skal de have noget vished for at det virker,« siger Charlotte Kjærgaard.

Forskningsprojektet Supremetach startede i 2010 og løber frem til 2015.

Dokumentation

Forskningsprojektets hjemmeside

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg forstår ikke helt "så kan landmanden bruge fosforen til at gøde marken igen". Er den fosfor der sidder på partiklerne på en form der kan optages af planter?

Der er jo en grund til at man hele tiden tilfører fosfor til markerne selvom de er propfyldt med det.

  • 0
  • 0

Ved samme drænrør er der blevet konstateret gift og hormoner, der belaster miljøet og gør fisk tvekønnede. Bærerne til omgivelserne er Round Up og Gylle.

mvh. Jens Fisker

  • 1
  • 0

Fosfor er "the key" til problemer med algevækst og iltsvind fordi det er den eneste begrænsende faktor, hvor mængden kan styres/reguleres af os mennesker. Problemet er, at der ligger enorme mængder fosfor aflejret i vore søer og fjorde fra industrialiseringens dage, hvor det blev ledt urenset ud fra byer og industri. Normalt er tilstrømningen af fosfor til vandløb via dræn meget ringe. Derimod er erosion og overfladetilstrømning via jordpartikler fra marker en risiko. Det kan løses med ganske enkelt med bevoksede bræmmer eller reduceret jordbearbejdning. Her er en artikel om et projekt i samarbejde med Århus Universitet: http://landbrugnet.dk/indhold/sider/artikl...

  • 0
  • 0

Der er jo en grund til at man hele tiden tilfører fosfor til markerne selvom de er propfyldt med det.

Der er forskelle, som forskeren belejligt undgår at pointere. Det der normalt tilføres er husdyrgødning, der hidtil har tilført mere Phosfor end der blev fjernet med afgrøder. Der hvor husdyrtrykket er lavt haves også de middellave fosfortal i jorden. En planteavler på en lerjord gøder næsten ikke med Phosfor, og i begrænset grad med Kalium og Magnesium.

Det skal derfor pointeres at "genbrug" af Phosfor fra dræn kun kan betale sig når markerne de afvander dels har høje Phosfor-tal og et lavt CEC. Måling af niveau i det enkelte dræn kan også gøre det.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Normalt er tilstrømningen af fosfor til vandløb via dræn meget ringe. Derimod er erosion og overfladetilstrømning via jordpartikler fra marker en risiko.

Helt korrekt, derfor er der regler som beskytter brinkerne: - 2 meter dyrkningsfri bræmmer der nu bliver 10 meter - Indhegning af husdyr langs vandløb ( 1 meter )

Det kan løses med ganske enkelt med bevoksede bræmmer eller reduceret jordbearbejdning.

Det afhænger af vandløbsregulativ, hvad der må vokse her. Desuden stilles der via Krydsoverensstemmelsesreglerne krav om at friholde arealerne. Det kan således kun blive et par buske og enkelte træer, ja administrationen sætter skam grænser.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Det er jo fløjtene ligemeget hvor meget nitrat han udleder, det er nitrit der spiller en rolle, bliver så irriteret når advokater, journalister og politikere plabre løs om ting, de ikke fatter. Hvis nogen kan måle nitrat i deres iltfri dræn, godt klaret. Drænkanalen kan lave det giftige nitrit til nitrat hvis man ikke graver alle bakterierne væk med en gravemaskine som han lige har gjort. Enten er han virkelig dum eller klog. Nitrit er gift(gylle), og laves til nitrat(gødning) ved at vandbakterier har en stor overflade at sidde på som småsten på bunden, og massere af ilt. Det er rimelig nemt at løse. Dræn rør er er problemet, da der ingen ilt eller baterie overflade er, så for hver meter rør. X m2 småstens belagt dræn bund eller X m3 filter. Så behøver bonderøven heller ikke grave den biologiske balance væk fordi kanalen stopper til. Men hvad skete der egentlig med alle de afgasningsanlæg man ville bygge? De ville virkelig hjælpe på så mange måder. Både energisektoren, landmændene og naturen.

  • 1
  • 0

Gylle = nitrit? Den var ny for mig - Mener da at kvælstof i gylle optræder i form af urea og ufordøjet organisk stof, der mikrobioelt omsættes til ammonium, der så, afhængigt af pH, giver anledning til den karakteristiske stikkende ammoniak-lugt af gylle.

Er det fordi du mener at nitrobacter, der ellers normalt trives fint i jorden, ville virke bedre på makropartikler i strømmende drænvand, end på mikropartikler i jordmatricen?

  • 0
  • 0

Jeg har normalt stor respekt for den faglige niveau blandt skribenter på denne side. I dette tilfælde er jeg nød til som faglig at bryde ind. Fakta er: fosfortallene er faldende over hele landet. Det viser jordbundsanalyser med al tydelighed. Tildeling af fosfor i husdyrgødning er faldet til det halve, på grund af tilsætning af phytase. Tildeling i handelsgødning er nu kun en trediedel af hvad det var for 20 år siden. I de netop udtagne drænvandanalyser blandt 200 landmænd er forhold mellem nitrat og fosfor.100/1. Tanken omkring genbrug er fin nok. Men det skal være rentabelt. Det lyder som en dyr måde at begrænse et meget lille tab.

  • 0
  • 0

Landmanden slipper for at købe nyt fosfor til planterne hele tiden, og fiskene slipper for at gispe efter vejret i iltsvindsramte fjorde, hvis et nyt filter viser sig at være en succes. .. Fosfor er et af de mest almindelige grundstoffer i kunstgødning og nødvendigt for at få korn til at vokse optimalt, men det er også et stof, der er med til at få algevæksten i søer og fjorde til at eksplodere til de kvæler alt andet liv. Derudover er stoffet en kostbar mangelvare. ..

Bortset fra det glædelige, at forskere omsider har erkendt, at det er fosfor, der er problemet for iltsvind - ikke kvælstof, er der ikke meget nyt i historien, det er gammel vin på nye flasker, dog lyder filtreringsæproccessen spændende. Man kender fosforudvaskningen fra både landrugsarelaer og fra naturareler gennem de seneste 80-90 år ganske nøje. Der er ikke den store forskel på P-gødede arealer og naturtarelaer m.h.t. udvaskning, det drejer sig om mængder på under 100 gram pr. ha årligt! Enten der er gødet med fosfor eller ej. Intensive svinebrug ligger dog noget højere, her tilføres overskud af P. Fosfor bindes meget hårdt i jorden, og den fosfor, der udvaskes med de organiske partikler i jorden er ikke så ligetil at genbruge som fosforgødning, som artiklens tekst lader formode. Fosfor går efterhånden over i en stadig mere tungtilgængelig form. Der er masser af fosfor i jorden, men det er kun det plantetilgængelige, der har interesse. Landbruget anvender gødningsforsøg som vejledning til gødskning, det samme burde Charlotte Kjærgaard også gøre!

Danny, det er nogle frygtelige misforståelser du disker op med. Der er ingen nitrit i gylle, nitrit dannes ud fra nitrat under anaerobe forhold. Der dannes f.eks. nitrat i vor spytkanal der i muddhulen redfuceret til nitrit - det er en del af vort immunforsvar, da nitrit kan bekæmpe bl.a. Salmonellabakterier oma. Den væsentligste proces er at kvælstofilterne bruges af bakterier som iltkilde så der dannes frit kvælstof (N2) - det kaldes demineralisering.

Mvh. Per A. Hansen

-

  • 0
  • 0

https://sites.google.com/a/naturfag.net/wi...

Der er vist flere der end jeg regnede med der ikke forstår naturen. Her er et pænt billed der måske kan hjælpe jer. Jan og per. Du har ret, nitrit er ikke lig med gylle, satte (gylle) og (gødning) ind til sidst for at klargøre. Om det virker bedst i jord eller vand, kan ikke se grunden til den konklusion, men det skulle jo helst ske i jorden;) grundet det er et landbrug, men som det bevæger sig ned i jorden, er der intet ilt og det vil gå den forkerte vej, derfor må det igen omsættes når det kommer ud af drænet. Skrev om vandet og hvor simpelt det kunne løses, i vandet, hoppede med vilje over(under) jorden da det ikke spiller nogen rolle. Men ja nitrat kan gå TILBAGE til nitrit og videre til nitrogen, som i svovlfiltre/kvælstofiltre for at fjerne næring i vand(demineralisering) vil dog være for dyrt i landbrugdet sker dog ganske naturligt i brinken mellem mark og kanal, hvilket artiklen handlede om, så på en måde uden at ville det er du næsten på rette kurs. Men forklar mig lige hvordan man går fra NH4 til NO3(nitrat som bonden i artiklen snakker om) uden først at møde NO2??? Hvorfor du tror nitrit kun findes i kroppen, pinligt. tja det findes også i pølser men ser ikke sammenhængen, er det støtte til at nitrit er giftigt? Joke.

Kunne godt prøve at forklare iltsvind og bundvending, og hvorfor det ville være en kæmpe fordel at lukke NO3 ud i fjord og hav, men det må i google jer til.

  • 0
  • 0

Lidt afklaring.:

Men forklar mig lige hvordan man går fra NH4 til NO3(nitrat som bonden i artiklen snakker om) uden først at møde NO2???

Er vi enige om at NH4 er ammonium og NO3 er nitrat?

Om det virker bedst i jord eller vand, kan ikke se grunden til den konklusion, men det skulle jo helst ske i jorden;) grundet det er et landbrug, men som det bevæger sig ned i jorden, er der intet ilt og det vil gå den forkerte vej, derfor må det igen omsættes når det kommer ud af drænet.

De mikroorganismer der omsætter ammonium til nitrat findes imellem jordkolloider grundet kapilarvirkning. Vand og nærring er så tilstede når planternes rødder vokser imellem kolloiderne. Når bladmassen efterhånden er vokset tilstrækkeligt, tømmes porrerne i marken for nærringssalte og vand. ( Derfor er vandbevægelsen opadgående ) Afhængig af jordtype og afgfrøde går rødderne 1 - 2,5 meter ned i jorden. Dræn ligger typisk omkring 2 m, dvs under rødderne. Da vi nu har årstider i Danmark(som resten af verden), er der mest nedadgående vandbevægelse i vintermånederne. Derfor kan den gødning og planterester der bliver mineraliseret blive trukket med ned. Kunsten er derfor at der er et minimum af organisk materiale til efteråret, men nok til at de vinteranuelle afgrøder kan etableres.

  • 0
  • 0

https://sites.google.com/a/naturfag.net/wi...

Der er vist flere der end jeg regnede med der ikke forstår naturen. Her er et pænt billed der måske kan hjælpe jer. Jan og per. Du har ret, nitrit er ikke lig med gylle, satte (gylle) og (gødning) ind til sidst for at klargøre. Om det virker bedst i jord eller vand, kan ikke se grunden til den konklusion, men det skulle jo helst ske i jorden;) grundet det er et landbrug, men som det bevæger sig ned i jorden, er der intet ilt og det vil gå den forkerte vej, derfor må det igen omsættes når det kommer ud af drænet. Skrev om vandet og hvor simpelt det kunne løses, i vandet, hoppede med vilje over(under) jorden da det ikke spiller nogen rolle. Men ja nitrat kan gå TILBAGE til nitrit og videre til nitrogen, som i svovlfiltre/kvælstofiltre for at fjerne næring i vand(demineralisering) vil dog være for dyrt i landbrugdet sker dog ganske naturligt i brinken mellem mark og kanal, hvilket artiklen handlede om, så på en måde uden at ville det er du næsten på rette kurs. Men forklar mig lige hvordan man går fra NH4 til NO3(nitrat som bonden i artiklen snakker om) uden først at møde NO2??? Hvorfor du tror nitrit kun findes i kroppen, pinligt. tja det findes også i pølser men ser ikke sammenhængen, er det støtte til at nitrit er giftigt? Joke.

Kunne godt prøve at forklare iltsvind og bundvending, og hvorfor det ville være en kæmpe fordel at lukke Nitrat ud i fjord og sø, men det må i google jer til.

  • 0
  • 0

@Danny Beklager hvis dit spørgsmål er blevet misforstået. Dit link til wiki viser et overskueligt men simplificeret fremstilling af processerne, derfor ville det være en god idé at opdelle delprocesserne. Det kan godt være det du skriver er korrekt, men det er svært at følge din tankegang. Prøv igen.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Gider ikke mere det begynder at blive fjollet.

Helt i orden. Din tone er også noget trætende.

  • 0
  • 0

@Danny,

Men forklar mig lige hvordan man går fra NH4 til NO3(nitrat som bonden i artiklen snakker om) uden først at møde NO2??? Hvorfor du tror nitrit kun findes i kroppen, pinligt. tja det findes også i pølser men ser ikke sammenhængen, er det støtte til at nitrit er giftigt?

  • forklaringen findes i den energi, der udvikles i de enkelte trin. Landbruget gøder fortrinsvis med N-gødninger, der er baseret på ammonium - NH4+ - der i jorden meget hurtigt omdannes: ammonium --> nitrit --> nitrat. Det er forskellige bakterier, der foretager omdannelsen. Der er stort set ikke nitrit i jorden, fordi det omdannes meget hurtigt til nitrat idet denne proces ikke udvikler ret meget energi, derfor en hurtig omsætning. Når legemet selv danner nitrit som led i vort naturlige immunforsvar skyldes det naturligvis, at den kan angribe patogener. Det benytter man sig af ved at bruget nitrit i kødvarer for at sikre sig mod pølseforgiftningsbakterien o.a. At nitrit er giftigt - lav LD-50 værdi - er ingen hemmelighed. Det er koffein også uden man af den grund forbyder kaffe. De tilladte mængder nitrit til kødvarer ligger langt under den grænse, hvor man bruger betegnelsen "gift". Din egenproduktion af nitrit, der dannes i mundhulen udfra spytkanalen nitratproduktion ligger i samme størrelsesorden. Spis trygt kød, der er konserveret med en anelse nitrit. Men igen - omdannelsen af nitrit foregår så hurtigt i naturen, at der ikke ophobes nitrit, det omdannelsen momentant. Jeg ser ingen bonde eller bonderøv, der har udtalt sig noget sted i artiklen eller i debatten.

Din reference er for overfladisk, den vil ikke kunne anvendes i landbrugsfaglige bøger. Der magler f.eks. den energi, der medgår i den enkelte processer. Men den er da udmærket for folk, der ikke arbejder professionelt indenfor landbrug.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

En PROP i alle dræn ville være mere praktisk. + forbud mod al gødskning og sprøjning i nærheden af vandløb og vandhuller, + evt. også forbud mod al gødskning og sprøjning i store radier udenom alle vandborringer. D.v.s. STOP for forureningskilder, på samme måde som men for længst har indført stop for udlendning af andre former for spildevand fra industrier og husholdninger.

  • 0
  • 0

En PROP i alle dræn ville være mere praktisk. + forbud mod al gødskning og sprøjning i nærheden af vandløb og vandhuller, + evt. også forbud mod al gødskning og sprøjning i store radier udenom alle vandborringer. D.v.s. STOP for forureningskilder, på samme måde som men for længst har indført stop for udlendning af andre former for spildevand fra industrier og husholdninger.

Håber du mener at der så også skal en prop i alle dræn/afvandinger fra parcelhus haver og -veje. Da de forholdsmæssigt bidrager mere end landbrugsarealerne

  • 0
  • 0

@Danny,

Kunne godt prøve at forklare iltsvind og bundvending, og hvorfor det ville være en kæmpe fordel at lukke Nitrat ud i fjord og sø, men det må i google jer til.

  • hvis du er i tvivl om noget, så slå op på min hjemmeside.i afsnittet om iltsvind. Kvælstof har intet med iltsvind at gøre, tværtimod vil landbrugets forårsudledninger sørge for både ilt og næring til vandmiljøet. Iltsvind optræder når der mangler ilt i vandmiljøet - og vandtemperaturen er ret høj - bundvending sker efter en længere periode med højtryk - altså er fænomenerne knyttet til de klimatiske forhold, det har noget med lagdeling at gøre. Er der ikke en lille klokke der ringger, når der ingen forbedringer er sket siden den første vandmiljøplan blev vedtaget - og landbugets udledninger er mere end halveret? I desperation siger de ansvarilige for denne del af fiskoen at man skal halvere udledningerne en gang mere - etc. etc. Hvorfor ikke lytte efter en ekspert som prof. i økologi, David Schindler, som har forsket i dette problem i Canada? Han har fundet ud af det stik modsatte, som du nu forsøger at fortælle os - en gammel, men stadig forkert teori. Kvælstof forsvinder hurtigt fra vandmiljøet - de massive fosforudledninger i fortiden genbruges af de marine organismer mange gang i vækstsæsonen. Det er problemet. Det nævnte forsøg med fosforindfangning er et forfejlet projekt. Enhver kan finde de danske udledninger af fosfor (oa. stoffer) via drænene mange år tilbage i tiden. Fra dyrkede arealer er udledningen 50-100 gram pr. ha årlige. Nogle gram mindre fra udyrkede arealer.
  • 0
  • 0

Ja da, haver og veje og jernbaner skal selvfølgelig undergå samme nærsyn. Men der e´r måske forskel på hvor meget vi får ud af de forskelllige arealer? Per m2 vej eller skinne eller have eller landbrug? Jeg tror ikke med sikkerhed at landbruget er demåde at forvalte arealerne i DK. Forurening per nytteværdi taget i betragtning, inkl. alle faktorer som ikke bare handler om umiddelbar økonomi, men også anseelese i den ganske verden og velvære lokalt. Prøv f. eks. at opholde dig i nærheden af en mark, hvopå der bliver sprøjtet mod et eller andet uønsket! Det kan være ret ubehageligt. Det gælder jo ikke bare om at: "på landet lugter det" / "lugten på landet" etc. NEJ. Landet er ikke forbeholdt landmænd med EU-hektar-tilskud, vi andre har også krav på at komme der!

  • 1
  • 0

Ja da, haver og veje og jernbaner skal selvfølgelig undergå samme nærsyn. Men der e´r måske forskel på hvor meget vi får ud af de forskelllige arealer? Per m2 vej eller skinne eller have eller landbrug? Jeg tror ikke med sikkerhed at landbruget er demåde at forvalte arealerne i DK. Forurening per nytteværdi taget i betragtning, inkl. alle faktorer som ikke bare handler om umiddelbar økonomi, men også anseelese i den ganske verden og velvære lokalt. Prøv f. eks. at opholde dig i nærheden af en mark, hvopå der bliver sprøjtet mod et eller andet uønsket! Det kan være ret ubehageligt. Det gælder jo ikke bare om at: "på landet lugter det" / "lugten på landet" etc. NEJ. Landet er ikke forbeholdt landmænd med EU-hektar-tilskud, vi andre har også krav på at komme der ude!

  • 0
  • 0

Landet er ikke forbeholdt landmænd med EU-hektar-tilskud, vi andre har også krav på at komme der ude!

Akkurat som vi har krav på at kunne komme i din have eller altankasse - ikke sandt ? Men landmænd må så måske ikke ? (ironi kan forekomme) Men mage til fordrukkent sludder skal man lede længe efter. Ejendomsretten er vel så ophævet, og alle arealer, huse m.v. indgår i iet fælles kommunistisk miskmask.

  • 0
  • 1

@ Peter.

  • Landet er ikke forbeholdt landmænd med EU-hektar-tilskud, vi andre har også krav på at komme der! -

Så køb dig et landbrug, og ta' del i de kvaler det vil gi' dig. Så kan du proppe alle de dræn du får lyst til at dræne........OG kommer der alt det du vil.

  • 0
  • 1

@Peter,

Forurening per nytteværdi taget i betragtning, inkl. alle faktorer som ikke bare handler om umiddelbar økonomi, men også anseelese i den ganske verden og velvære lokalt. Prøv f. eks. at opholde dig i nærheden af en mark, hvopå der bliver sprøjtet mod et eller andet uønsket! Det kan være ret ubehageligt. Det gælder jo ikke bare om at: "på landet lugter det" / "lugten på landet" etc. NEJ.

  • du tager ikke stilling til et eneste af mine anførte punkter. Dit indlæg handler mest om du ikke kan lide lugten på landet. At den er noget bedre end inde i byerne skal vi ikke debattere, det er rene subjektive betragtninger. Det meste at EU-tilskuddene er baseret på kompensationer for politiske tiltag, der belaster landmandens økonomi. Du kan glæde dig over, at samfundet allerede har sørget for at konfiskere det meste i form af særbyrder, kontroller, afgifter og skatter på produktionsmidlerne, at du slipper billigere i skat! Og så skal du arbejde stadig færre minutter for at tjene til dagens fødevareindkøb! Jeg er meget villig til at høre nærmere om kritikpunkter, hvis du og andre ville være lidt mere konkrete. Blot at gentage floskler om miljøsvineri el. lign. fra en TV-udsendelse kan jeg ikke bruge til noget. Lad os i stedet se på nogle konkrete ting - lugten fra en årlig sprøjtning af en eller anden mark kan jeg ikke rigtig forholde mid til. Rul bilvinduet op når du passerer stedet. Kan du - og andre - pege på nogle kritisable forhold, er jeg sikker på at man gerne vil prøve at rette på forholdene.
  • 0
  • 0

@ Per A.

Hvorfor bliver du ved med at fremføre denne usandhed!

Det meste at EU-tilskuddene er baseret på kompensationer for politiske tiltag, der belaster landmandens økonomi.

Her er den reelle baggrund - EU's landbrugsstøtte blev uddelt efter følgende tre hovedprincipper, der stadig er gældende:

  • En hektarstøtte der er en direkte støtte til landmanden beregnet ud fra hvor meget jord han dyrker

  • En dyrepræmie der er en direkte støtte beregnet ud fra antallet af dyr som landmanden har

  • En indirekte støtte i form af garantipriser hvor EU opkøber landbrugsprodukterne hvis markedet ikke kan overholde priserne over et fastsat minimum.

Tilskudsordningerne er til gavn for landbruget således at de kan leve med en "tålelig" løn, mens vi andre bidrager hertil uden at få billigere fødevarer!

Hvis du kan finde andre kilder herom; ja så vis os dem for en gangs skyld!

  • 0
  • 0

Tilskudsordningerne er til gavn for landbruget således at de kan leve med en "tålelig" løn, mens vi andre bidrager hertil uden at få billigere fødevarer!

Per og Stig har begge ret. Per i begrundelsen for støtteordningerne og Stig med hvordan støtten udregnes. Men det sidste argument er ikke helt korrekt, landbruget leverer "billige" råvarer til følgeindustrien. Hvordan prisen til forbrugeren dannes er der flere handelsled der bestemmer, hertil også specielle skatter, afgifter bl.a. også MOMS.

Derimod kan den enkelte landmand ikke blive fri for ekstraomkostninger, ved at nægte at modtage støtten, så der er derfor tale om en spændetrøje.

  • 0
  • 0

Der findes faktisk drænvandsmålinger, hvor det fremgår hvad de bortleder, foruden vand. Nogle kommentarer tidligere (sidste år) er dette blevet kommenteret.

  • 0
  • 0

@Jan,

Per og Stig har begge ret. Per i begrundelsen for støtteordningerne og Stig med hvordan støtten udregnes. Men det sidste argument er ikke helt korrekt

jeg kan bekræfte, at jeg bruger grundlaget for landbrugsordningerne i mine indlæg. Hvordan man så senere har ændret i måden ast beregne på er ret underordnet - grundlaget for EUs landbrugsordninger er at landbruget dels har fået præmieringer og kompensationer for politiske tiltag, dels er der filisofien fra EF-tiden, at landbruget også skal have del i den økonomiske velstandsstigning som andre erhverv. Det sidste kan diskuteres. Særbyrderne er der ingen, der vil tale om - slet ikke Stig per. Atm dansk landbrug leverer et større bidrag til samfundsøkonomien end andre landes landmænd er veldokumenteret. At Stig per kan mene at EU-midlerne ikke er baseret på kompensationer fra tidligere politiske tiltag er hans egen sag -og hvordan man nu beregner beløbene er ret irrelevant for denne debat. De danske særbyrder til landbruget skal EU dog ikke have skylden for.

Det kniber lidt på bagsmækken at komme med eksempler på landbrugets såkalte miljøsvineri - og jeg mangler stadig en forklaring på, hvad det omtalte fosforfilter kan bruges til Landbrugets fosforudledninger har gennem årerne været uhyre beskedne, fosfor bindes meget hårdt i jorden.

  • 0
  • 0

@ Jan og Per

Giv mig bare et eksempel på, at EF/EU's støtteordninger til landbruget inklusiv toldregler har medført billigere madvarer til borgerne i EF/EU?

Næst - jeg har ikke forholdt mig til hovedemnet - filter i landbrugsdræn. Men via min tid i Miljøstyrelsen og specielt Hedeselskabet (nu Orbicon) har jeg været nede i drænarkiverne og virkeligt hygget mig på en interessant faglig måde!

At tro, at dræning af et par ha eller tre med sildemønster med 2-3 tommer drænledninger og en "hovedledning" på 8-10 tommer kan forrente et sådant filter er det rene galimatias!!!

  • 0
  • 0

At tro, at dræning af et par ha eller tre med sildemønster med 2-3 tommer drænledninger og en "hovedledning" på 8-10 tommer kan forrente et sådant filter er det rene galimatias!!!

De forbedrede dyrkningsegenskaber kan sagtens forente dræningen. Installation af et filter vil gennemsnitligt kun fjerne højst 0,5 kg fosfor og højst 50 kg kvælstof. Det er ca. 10.000 kr pr. kg kvælstof. For fosfor er regnskabet bestemt ikke bedre med 500.000 kr. pr. kg fosfor. Nej et filter vil efter danske forhold bestemt ikke kunne forrentes. Vil det mon efter udenlandske forhold? Næppe.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Her skyder du forkert:

De forbedrede dyrkningsegenskaber kan sagtens forente dræningen

Nope - der var sjældent privat økonomisk fordele ved dræningsprojekter, men da "samfundet" gav mellem 25 - 50 % i tilskud til private dræningsprojekter kunne landmanden se et incitament hertil.

Dette er ikke et angreb på landbruget, men alene fakta, således at D/KEF/EU kunne blive selvforsynet på landbrugsområdet ... Ikke så svært; kun historie!

  • 1
  • 0

@Stig per,

Giv mig bare et eksempel på, at EF/EU's støtteordninger til landbruget inklusiv toldregler har medført billigere madvarer til borgerne i EF/EU?

  • du hører ikke efter i timen, jeg har udtrykkeligt nævnt begrundelserne for de landbrugsordninger, EF gennemførte - du hører ikke efter. Skal vi tage det for 5. gang? Landbrugsordningernes hovedsigte var at sikre borgerne *rigelige og sikre forsyninger af landbrugsvarer - EF skulle være selvforsynende. Desuden skulle landbrugserhvervet sikres en lønudvikling på samme måde som de øvrige erhverv, hvor fagforeninger sørgede for mere løn til medlemmerne. Det sidste er ikke sket, men intentionerne var tilstede. EF/EU har foretaget en række initiativer for at sikre selvforsyningen - f.eks. indførtes præmieringsordninger til produktioner, der ikke var lønnende.

Når jeg trækker det frem er det for at fortælle, at der var et formål med det man kalder "støtteordninger", der skulle holde priserne i ro - en beskyttelse af forbrugeren. Det var overvejende kompensationer for politiske indgreb, som kostede landbruget penge. Uden landbrugsordningerne ville fødevarepriserne på visse produkte være langt højere end de er i dag. Det man kalder "støtte" er begrundet i ovenstående - så uanset hvordan man nu beregner fordelingen, så er det begrundet i de nævnte begrundelser. Uden landbrugsordninger ville fødevarepriserne have være langt højere - og havde fulgt det almidelige lønniveau.

Jeg har svaret flere gange på spørgsmålet om "billige fødevarer". Den tager vi engang mere på en lidt anden måde.

I 1950-erne fik landmanden 50 øre/l mælk og 1 td korn for 80-100 kr. I dag er tallene henholdsvis 200 øre og ca. 100 kr. Altså stort set samme kornpris. I perioden 2 år efter EF-tilslutningen danske lønmodtagers indkomster med 35% - der var lønfest indenfor LO. Det smittede af på landmandens omkostninger så den store fordel ved EF-medlemsskabet blev hurtigt spist op af andre grupper.

Den udvikling var forudset af landbruget, hvilket kan ses, hvis man kan finde Anders Andersens taler fra den tid.

I følge Danmarks Statistik skal en dansk arbejder bruge stadig mindre og mindre tid for at tjene penge hjem til de daglige madindkøb. Det har jeg fortalt tidligere - prøv at følge lidt med. Det er ikke svært at regne ud, at madpriserne er blevet billigere i forhold til andre priser - eller skal det forklares lidt mere udførligt?

Jan har ret, der er fin økonomi i at dræne et vandlidende arealer. Tilskuddet på 50% var en god investering for Staten, der fik pengene mangefold igen i form af skatter. En af de bedste investeringer var Skjernå-projektet, der blev præmieret med 75% (landvindingsloven). Et guldrandet projekt. For en orden skyld - ved dræning sænkes grundvandspejlet, så planterne får en større roddybde - og en bedre vandforsyning. merudbytterne for dræning er endog meget store. Dræning er nødvendigt mange steder for overhovedet at kunne bruge arealerne til landbrug - hvilket medføre provenutab for staten.

At embedsmandsvældet her i landet bevidst har fejloversat vandrammedirektivet og kommunerne derefter har fejlklassificeret vandløb så store dele af Danmark er ved at forsumpe, det er ikke landbrugets skyld. Her burde man fra politisk side fyre disse emsige medarbejdere, der brød dansk lov ved at ændre på et direktiv, så det fik en anden effetk i Danmark. Kun Folketinget kan dispensere for direktivet. Embedsfolkene oversatte som de eneste i Europa til Water service til "Forsyningspligtydelser" !! Så dumme er ingen - det er en fuldt bevidst fejl. Selv tyskerne og svensker kunne gøre det korrekt: Vattentjänster (svensk) Wasserdienstleistungen (tysk) - Det er ikke en spørgsmål om et lille skvulp på 12 til 24 timers tid inden vandet forsvinder af en ikke oprenset afvandingskanal, som en ukyndig bureaukrat nævnte et eller andet sted. Der er tale om, at manglende oprensning tilstopper mange afvandingsgrøfter og -kanale, fordi kommunerne har klassificeret gravede grøfter og kanaler som "naturlige vandløb". Her tilstopper drænene med fatale konsekvenser for udbytterne. landbruget må tage tabet. Det er forholdene for verdens bedste landbrugere.

@Jan, jeg er enig i at det er galimatias at prøve at opfange fosfor i filtre. I følge drænvandsundersøgelserne kommer der sjældent mere end 100 g P/år igennem, mange steder midre. Fra ikke-landbrugsarealer kommer der kun lidt mindre. Kvælstoffet er nødvendigt for vandmiljøet og er ikke et miljøproblem, udledningen foregår jo kun om foråret, hvor der er et stort N-behov i vandmiljøet. Det sikrer en god start af den marine fødekæde. At bruge tid på forsøg med filtrering af disse stoffer er spild af tid. Måske skulle man kaste sig over de tunge miljøfremmede stoffer som Nonyler, hormoner mv. fra rensningsanlæggene.

  • 0
  • 0

@ Per

Du taler som en papegøje - snakker kun om det du kan lide!

Fortæl mig lige hvilket landbrugsprodukt, der er blevet billigere p.g.a. landbrugstilskud?

Alle ved, at tilskuddene er give dels for at landbrugets lønindkomster skulle op på byerhvervenes, dels selvforsyning. Alt sammen fordyrende for forbrugerne - dette er der ikke noget uforklarligt i, hvis man har levet under krigen og de efterfølgende år inden Marshallplan-hjælpen!

Med hensyn til dine mælkepriser - hvad kostede et 15 tommer sort-hvid TV i 50'ernesammenholdt med et 40 tommer HD-farve TV i dag? Du laver sammenligninger uden proportioner!

M.h.t. ordet galimatias til @ Jan; ja så var det altså mig, der bragte dette på banen.

Du er som en papegøje - snakker uden at bruge dokumentation. Vi andre taler og skriver med udgangspunkt i kritisk dokumentation, men hvis du ikke kan din din historie - vil du så ikke klappe næbbet i!

  • 0
  • 1

Her skyder du forkert:

De forbedrede dyrkningsegenskaber kan sagtens forente dræningen  

Nope - der var sjældent privat økonomisk fordele ved dræningsprojekter, men da "samfundet" gav mellem 25 - 50 % i tilskud til private dræningsprojekter kunne landmanden se et incitament hertil.

Selv uden tilskud er der forrentning: -Bedre arrondering -Rettidig jordbehandling -Bedre vækstbetingelser , så pr. Ha vil der kunne dyrkes en vintersæd hvor der høstes 8-9 ton korn/4-5 ton raps/10.000 fe græs istedet for 4-5 ton vårbyg/3500 fe græs kornprisen er ca. 1.300 kr/t, raps ca. 3.000 kr/t og 1.000 fe græs mellem 1.000 - 1.700 kr. Så dræn [b]kan[/b] betale sig. Selvfølgeligt er forudsætninger forskelligt afhængig af jordtype, topologi og hydrologi. http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Jord...

Tilskudet til dræn gav mening i 1930'erne hvor det andet vigtige formål var at få flere i arbejde. http://www.orbicon.dk/Dr%C3%A6narkiv.3302....

Det er øjensynligt fakta, ikke et vådeskud.

  • 0
  • 0

Men det gælder jo ikke bare drænene! I sin tid rettede man åerne ud og tørlagde fjorde, f.eks på djursland og NV Sjælland samt søer så som Fiel Sø, m.h. på at øge landbrugsarealerne m.h. på at øge udbytet af det danske landbrug, til stor skade for vandmiljøerne. Alt sammen med tilskud fra staten. Nu betale vi så via skatterne for genoprettelse af naturen JJ, f.eks. Skjern Å, p.g.a. stor indsats af Svend Auken m. fl.. Betaler landbruget for det, mon, eller kommer pengene fra resten af samfundet?? Nu er vi blevet klogere => mange af disse arealudvidelser bliver gradvist lagt tilbage til naturens lejer. Hvorfor?? Fordi det måske var hensigtsmæssigt da, men nu ved vi at det var nogle års kortsigtede økonomiske løsninger! Tilsvarrende kortsigtede tiltag kan man sige om udledning af kemiske spildprodukter far den tid. F.eks: på Haboør Tange og Grindstedværkets udledninger i vestkystens klitter. Det skete selv om en kemiprofessor ved DTU advarede mod det! Det endte som bekendt ad H... til. Kun tåber accepterer ikke vores afhængighed af naturen! Eller: "Når det sidste træ er fældet, vil du forstå at du ikke kan spise penge".

Hvad er de´t med landbruget, skal de have fribillet i økonomiske og økologiske forhold, blot fordi de lvar så´ vigtige i forne tider?

  • 1
  • 0

@SPA,

Du taler som en papegøje - snakker kun om det du kan lide!

Fortæl mig lige hvilket landbrugsprodukt, der er blevet billigere p.g.a. landbrugstilskud?

  • du har fået svar på spørgsmålet, dit problem er at du ikke kan forstå selv simple ting og forklaringer. Du fatter ikke systemet - desværre. Der gives ikke "landbrugstilskud", men landbruget får lidt kompensation for de udgifter som de pålægger erhvervet. Hvilke - læs ovenfor. Alle produkter fra landbruget er blevet billigere end tidligere end hvis der var fri markedsdannelse. Det er da klar tale. Erfaringen siger mig det er nødvendigt at fortælle, at der her er tale om den pris landmanden får - ikke de priser forbrugeren betaler i butikken. Et franskbrød til 20-30 kr. indeholder råvarer fra landbruget for mindre end 1 kr. Hvis har du problemer med at finde Danmarks Statistik og deres beregning over de stadig billigere fødevarer - målt i den tid, der skal arbejdes for at købe varerne, så er det dit problem.

    Jeg skal undlade at gisne om, hvilken fugl du er, det gider jeg ikke, men du har rekorden i ikke at kunne forstå nogen som helst - uanset om det drejer sig om stoppede dræn, forskellen mellem emballage og produkterne i emballagen (lurpak) og pesticider i drikkevand fra landbruget eller råvarepriser til landmanden.

  • 0
  • 1

Du fatter ikke systemet - desværre. Der gives ikke "landbrugstilskud", men landbruget får lidt kompensation for de udgifter som de pålægger erhvervet.

Ja lidt efter devisen: jo mere du (lovligt) forurener desto større støtte får du, hvis du holder op med at forurene.

;-(

Ps.: hvem er "de"?

  • 0
  • 0

@Peter, først lige en bemærkning - du tager ikke stilling til det, jeg har skrevet, men kører videre i dit eget vildspor.

I sin tid rettede man åerne ud og tørlagde fjorde, f.eks på djursland og NV Sjælland samt søer så som Fiel Sø, m.h. på at øge landbrugsarealerne m.h. på at øge udbytet af det danske landbrug, til stor skade for vandmiljøerne. Alt sammen med tilskud fra staten. Nu betale vi så via skatterne for genoprettelse af naturen JJ, f.eks. Skjern Å, p.g.a. stor indsats af Svend Auken m. fl..

  • Tørlægningen af Filsø og reguleringen af Skjern Å i 1960-erne var tildels skatteyderbetalt, idet staten gav 75% tilskud efter landvindingsloven til det sidstnævnte. At dele af projetet i det sidste blev ødelagt af Ministerier skal jeg ikke berøre - er man interesseret kan jeg henvise til kapitlet om Skjern Å på min hjemmeside. Projekterne var en guldrandet investering for Staten, idet pengene er kommet mangefold hjem igen i form af skatter fra lodsejerne og meget store eksportbeløb til gavn for samfundet og deres umættelige behov for valuta til rjser, biler oma. Der blev ikke ødelagt hverken natur eller vandmiljø - du bedes venligst dokumentere dine påstande, der mere lyder som en afliring fra andre kilder - hvilke? I 60-erne var der fødevaremangel, det reagerede politikerne på. Hvis du er uenig, må du så hermed gå ind for at forværre sultproblemerne. Der forsvandt desuden ca. 50.000 ha årligt aflandbrugsarealerne til andre formå, veje, huse, golfbaner etc. Det går ud over naturen, men landbruget får hele skylden, som det blev udtrykt i en sang!

    S. Auken fik sin vilje - store arealer i Skjerne-engene er nu sprunget ud i sump. Kom bare herud i eftersommeren og se, hvorledes blågrønalger danner en tæt suppe i sumpområderne, så mågerne har svært ved at finde landingspladser. De eneste fisk her er laksesmolten, der er fanget i det nye område og venter på at der kommer en Skarv forbi. Laksesmolt mister den naturlige instinkt om at søge mod strømmen når vandhastigheden bliver for lav. Og må vi så ikke lige høre, hvad disse lokaliteter har gjort af skade på vandmiljøerne, som du taler om - tak. Vil du have et eksempel på ødelæggelse af vandmiljøet? Det tog f.eks. biologer at ødelægge Ringkøbing Fjord på 5 år, så der kun var Krabber og Søsalat tilbage. Misvækst af tagrørene, der skulle virke som et rodzoneanlæg, et kunstigt højt saltindhold fik tdem til at mistrives - derfor indføres der tækkemateriale fra udlandet. Jo - det kører vildt godt herude for natur- og miljøfolk der er enig om en ting - "det er landbrugets skyld".

  • 0
  • 1

Per A.

  • du har fået svar på spørgsmålet, dit problem er at du ikke kan forstå selv simple ting og forklaringer. Du fatter ikke systemet - desværre. Der gives ikke "landbrugstilskud", men landbruget får lidt kompensation for de udgifter som de pålægger erhvervet. Hvilke - læs ovenfor.

Per - du gentager dig selv uden at komme med konkrete beviser herfor.

EF/EU's støtteordninger har intet med dansk beskatning af erhvervslivet, herunder landbruget!

Resten du skriver er noget ynk, der er modbevist

Du har altså nogle gevaldige problemer med Ing.dk's bruger vilkår:

"- Indlæg skal føre debatten videre

  • Indlæg skal holdes til emnet ...
  • Kontroversielle påstande kræver stærk dokumentation"

Dine cirkelargumantationer hører ikke hjemme på dette forum!

  • 1
  • 0

Hej Stig Per Efter at have læst dine indlæg i denne tråd, samt andre, slår det mig, at du må have ha oplevet nogle fæle ting under din tid i bl.a. Miljøstyrelsen.

Når du kan have opsummeret så meget had til et helt erhverv, som trods at har været med til at byggedes velfærds samfund vi har idag, og et erhverv som er højt respekteret i vores nabo/ og konkurrence lande.

Jeg er planteproducent og kartoffelavler. Det er jeg stolt af, og glad for at være. Jeg savner dog bare lidt respekt fra dig, og en del andre fra den danske befolkning. Jeg producerer efter gældende danske regler, selvom vi har ulig konkurrence fra alle andre lande. Du skal være velkommen til at komme og besøge mig, du kan få lovet kikke i krogene, bag rundballerne( hvis jeg havde nogen) og se mine papirer. Jeg har ikke noget at skjule. Jeg håber du vil tage imod mit tilbud, så de kan se og opleve, at det ikke er et helt erhverv, som snyder og bedrager, bare fordi de viser nogle brådne kar i tv. Dem vil jeg tro man kan finde alle steder, indenfor alle brancher og alle samfundslag. Det er selvfølgelig ikke i orden, og jeg håber også der bliver slået hårdt ned på dem som har snydt. Med venlig hilsen Øjvind Rasmussen

  • 0
  • 1

Hej Jan

Du skriver

Definér "cirkelargumentation", og gælder det også egne argumenter?

F.eks. denne sætning, som vi så ofte ser:

"Du fatter ikke systemet - desværre. Der gives ikke "landbrugstilskud", men landbruget får lidt kompensation for de udgifter som de pålægger erhvervet. Hvilke - læs ovenfor."

Det er der da ikke skrevet noget om i ovennævnte - at Per begynder med at blande EF/EU's tilskudsordninger sammen med danske skatteregler hænger bare ikke sammen!

Der er anmodet om at få eksempler på, at tilskudsordningerne har medført billige landbrugsprodukter i Danmark har hverken Per eller du ville svare på og I kan det heller ikke!

  • 1
  • 0

Hej Øjvind

Selvom jeg har været ansat i Miljøstyrelsen og rådgivningsselskaber har disse ansættelsesforhold intet med min holdning til landbrugserhvervet at gøre.

Jeg har intet had til landbruget og har altid haft et godt forhold til de enkelte landbrugere i forbindelse med telefonsamtaler, ”åstedsforretninger” og vandløbsopmåling. Har forsøgt at besvare deres spørgsmål efter bedte evner, d.v.s. hvad siger loven og hvem skal du kontakte o.s.v.

Vi kan da hurtig blive enige om, at landbrugserhvervet med andelsbevægelsen i spidsen har trukket en stor del af det arbejde, der ligger til grund for vores velfærdssystem i dag. Derfor har samfundet også i mange år støttet landbrugserhvervet via landvindingslovene, dræningstilskud og senest vikarordningen, der ophørte i 2010. Problemet i dag for landbruget er, at landbruget ikke længere har det goodwill hos befolkningen – og det er der nogen som det ikke er gået op for!

Du kan da ingen steder se, at jeg kritiserer landbruget for at producere under gældende regler, men når f.eks. grundvandet bliver forurenet (grænseværdien overskredet); ja så skal der ske en aktion uanset hvem kilden er. Aktionen kan være en hævning af grænseværdien eller lukning af boringen og evt. restriktioner for brug af produktet evt. forbud.

Jeg har heller ikke på nogen måde hængt erhvervet ud p.g.a. enkelte sager e. lign., men som nogle på ing.dk kan gøre til den reneste sandhed. På min mailliste, der ikke er særlig lang er der faktisk 6 personer, som arbejder med landbruget – dels som producenter, dels rådgivere.

Dit tilbud om at komme på besøg finder jeg ikke nødvendigt. Jeg har været på nogle af de største godser i Danmark, besøgt nogle af de udvalgte i det daværende De Danske Landboforeninger, herunder en enkelt husmand, nogle af de økonomiske bedst drevne landbrug, og så har der også været folk, der har sået 30 cm ned af skråningerne, d.v.s. dyrket hele bræmmen og lidt mere, landbruger, der har begået selvtægt og så desværre de små udslidte gårde, hvor man virkeligt følte med landbrugsfamilien.

Min kongstanke med landbruget er, at de bør have en kapital 5-godkendelse, som mange virksomheder. Hermed bliver man ikke kontrolleret primært på forbruget, men tabet til omgivelser. Her vil man kunne komme et godt støtte vej uden særlige udgifter.

Med venlig hilsen

Stig Per Andersen

  • 1
  • 0

@spa,

Det er der da ikke skrevet noget om i ovennævnte - at Per begynder med at blande EF/EU's tilskudsordninger sammen med danske skatteregler hænger bare ikke sammen!

Der er anmodet om at få eksempler på, at tilskudsordningerne har medført billige landbrugsprodukter i Danmark har hverken Per eller du ville svare på og I kan det heller ikke!

  • jo - det "støtte" blev trukket ind i debatten. Når man taler om "landbrugsstøtte", så må det være på sin plads at nævne, hvad landbruget bidrager med til det øvrige samfund - herunder de mange særordninger, som bidrager til statskassen, men stiller erhvervet overfor ulige vilkår i konkurrencen. Landbruget går ind for at sløjfe landbrugsordningerne, blot skal det ske på lige vilkår - dvs. det sker ikke, hvilket sikkert glæder danske politikere, der ikke gerne vil af med sit "tag selv-bord".

    • Dit cirkelargument om det tåbelige spørgsmål "hvilke billigere landbrugsprodukter" - tidligere kaldte du det "billigere fødevarer" er besvaret adskillige gange. Det er endog meget let. Danske fødevarer er blevet billigere.

Jeg har henvist til Danmarks Statistik - det er som at tale til en dør - men dette organ har beregnet det mange gange. Konklusionen er klar. Landbrugsvarerne er blevet billigere. Det er let at læse - let at forstå. Det skal i følge Danmarks Statistik arbejdes stadig færre minutter for at tjene til den daglige føde.

Man skal naturligvis ikke indregne de øvrige erhvervs højere løn og stigende avancer ind i fødevarepriserne, som man har for vane visse steder. Derfor har DS omregnet priserne til længden på arbejdstiden. Nu er det vist 3. gang, jeg gentager det. Det plejer at være et par gange for lidt, du har jo indført teknikken med cirkelargumeteringer. Altså: Råvarerne i franskbrød - hvede - er ikke steget i pris, den er blevet billigere. Hvede er så billigt, at det er det billigste brændsel til fjernvarmeanlæg - hvis de måtte bruge madvarer.

Debatten har væsentligst drejer sig om lugten i erhvervet og om priser på fødevarer - ikke på de skader, som tilstoppede dræn kan medføre - men om rent egoistiske emner. Jeg havde hellere set man kom med gode argumenter for at benytte filtre i dræn.

Jeg synes du skal tage imod Øjvinds generøse tilbud og se landbrugt lidt nærmere end fra et vindue i en bygning på stenbroen med miljøstyrelsens øjne - langt fra åstedet. Du kan sikkert også få lov at kigge på et af de mange eksempler på dræn, der er tilstoppede pga. kommunernes manglende vedligehold af afledningskanaler. "Bæredygtigt Landbrug" har en stor samling links fra folk der ved. hvor skoen trykker. Se feks.: http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/videoer... hvor Jan Hjeds er en fin guide.

  • 0
  • 1

@ Per A

Nu har jeg opmålt mere end 300 km vandløb, så jeg behøver ikke mere viden herom. Der er vel også indmålt 2000 dræn på disse strækninger, hvor der kun var ubetydelige aflejringer i drænene, som vi kunne tage ud med en ske/skovl. I øvrigt er det landbruget selv, der skal holde deres dræn vedlige; ej vandløbsmyndigheden!

Det eksempel Jan Hjeds beskriver har jeg aldrig stødt på og i stedet for at gøre en masse ud af det - ja så ring til kommunen og spørge om, hvordan vedligeholdelse, opmålings- og vedligeholdelsesproceduren har været de sidste 3 -5 år samt at de godt må komme ud i marken.

Har kommunen lavet en fejl -> taksationskommissionen og erstatning ved kasse 1. Hvorfor bruger i ikke de lovgivningsmuligheder i her i medfør af vandløbsloven.

Havde jeg ledt en sådan opmåling havde jeg da taget kontakt til kommunen midt under opmålingen og bedt en om at komme ud på stedet!

  • 0
  • 0

Nu har jeg opmålt mere end 300 km vandløb, så jeg behøver ikke mere viden herom. Der er vel også indmålt 2000 dræn på disse strækninger, hvor der kun var ubetydelige aflejringer i drænene, som vi kunne tage ud med en ske/skovl. I øvrigt er det landbruget selv, der skal holde deres dræn vedlige; ej vandløbsmyndigheden!

Interessant! Men hvor stor har variationen været? Hvor stor del har været i randmorænelandskab, bundmoræne og smeltavandsaflejringer? Hvis et "vandløb" ikke tilføres vand fra kildevæld (mangel på tilstødende bakker og vandførrende jordlag), er der tale om en afvandingsgrøft ikke et vandløb.

Har kommunen lavet en fejl -> taksationskommissionen og erstatning ved kasse 1. Hvorfor bruger i ikke de lovgivningsmuligheder i her i medfør af vandløbsloven.

Loven gælder ikke for den resourcesvage i DK, hvorfor mon staten er anklaget? Især når der er divergens mellem den tyske definition og den danske udvandede definition af kvalitet omkring vandløb.

Havde jeg ledt en sådan opmåling havde jeg da taget kontakt til kommunen midt under opmålingen og bedt en om at komme ud på stedet!

Selv med præcise opmålinger fra katasteramt Hadersleben, ignorerede kommunen opmålingerne. At gravninger omkring en mølledam frigiver mere sediment et underdimensioneret ignoreres totalt. Nu hvor det er en "ny" kommune der skal vedligeholde sandfangende, tømmes de for lidt og for sjældendt. Så hvem skal man kontakte når chefen for den øverste vand- og naturmyndighed ikke vil lytte til vandløbslaug? Borgmesteren, eller skal der indgives politianmeldelse? For hvad? Inkompetence? Det er der flere eksempler på ikke nytter, da dumhed i det offentlige er fuldt lovligt.

Opklassificeringen i slutningen af 1980'erne samt senere skift fra direkte målinger til udelukkende indirekte indikatorer med yderligere udokumenterede hævning af målsætningen sammenblanding af EU's vandrammedirektiv med fiskevandsdirektiv, er rent fagligt sjusk.

Så derfor, hvor findes der eksakte kemiske og fysiske(naturvidenskablig) krav til klassifikation af overfladevand. Ikke fiktive målinger i udtørrede grøfter!

Tanken om filter i dræn, hvor mange kg N( og P) skal de kunne fjerne i praksis? Det savnes der svar på i hele denne tråd.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Interessant! Men hvor stor har variationen været? Hvor stor del har været i randmorænelandskab, bundmoræne og smeltavandsaflejringer?

Jeg har målt i alle slags vandløb og i alle regioner i Danmark. Nogen gange har man gået tørskoet og andre gange var neoprenwaders ikke "høje" nok og andre gange med båd!.

Hvis et "vandløb" ikke tilføres vand fra kildevæld (mangel på tilstødende bakker og vandførrende jordlag), er der tale om en afvandingsgrøft ikke et vandløb.

Her halter din vandløbsjura lidt - både Ombudsmanden og Naturstyrelsen har en anden holdning hertil!

Har kommunen lavet en fejl -> taksationskommissionen og erstatning ved kasse 1. Hvorfor bruger i ikke de lovgivningsmuligheder i her i medfør af vandløbsloven. Loven gælder ikke for den resourcesvage i DK, hvorfor mon staten er anklaget? Især når der er divergens mellem den tyske definition og den danske udvandede definition af kvalitet omkring vandløb.

Nu er det gratis at få indbragt sagen for taksationskommission og en landbrugskonsulent vil også fået dækket sine omkostninger helt eller delvis selvom man tager sagen!

Vedligeholdelsen af de danske vandløb har intet med vandrammedirektivet eller Grøn Vækst at gøre, idet disse planer endnu ikke er implementeret i gældende regulativer!.

Selv med præcise opmålinger fra katasteramt Hadersleben, ignorerede kommunen opmålingerne. At gravninger omkring en mølledam frigiver mere sediment et underdimensioneret ignoreres totalt. Nu hvor det er en "ny" kommune der skal vedligeholde sandfangende, tømmes de for lidt og for sjældendt. Så hvem skal man kontakte når chefen for den øverste vand- og naturmyndighed ikke vil lytte til vandløbslaug? Borgmesteren, eller skal der indgives politianmeldelse? For hvad? Inkompetence? Det er der flere eksempler på ikke nytter, da dumhed i det offentlige er fuldt lovligt.

Brug lovgivningen. Anmod kommunen om at træffe en afgørelse med henvisning til § 75. Denne afgørelsen kan indbringes for Miljø- og Naturklagenævnet m.h.t. de tekniske forhold eller direkte anmode om at indbringe sagen for taksationskommissionen med henvisning efter § 74 om det økonomiske forhold.

Kære Jan - jeg synes nu, at jeg er ved at have gentaget mig selv flere gange om vandløbslovens regelsæt - prøv at læse dem en gang til og bruge de klagemuligheder der er!

Opklassificeringen i slutningen af 1980'erne samt senere skift fra direkte målinger til udelukkende indirekte indikatorer med yderligere udokumenterede hævning af målsætningen sammenblanding af EU's vandrammedirektiv med fiskevandsdirektiv, er rent fagligt sjusk.

Så derfor, hvor findes der eksakte kemiske og fysiske(naturvidenskablig) krav til klassifikation af overfladevand. Ikke fiktive målinger i udtørrede grøfter!

Dette er sagen uvedkommende og du kender min holdning hertil fra tidligere debatter - forkert målsætning -> ny målsætning!

Tanken om filter i dræn, hvor mange kg N( og P) skal de kunne fjerne i praksis? Det savnes der svar på i hele denne tråd.

Det har jeg svaret på tidligere i tråden!!!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten