Landmanden slipper for at købe nyt fosfor til planterne hele tiden, og fiskene slipper for at gispe efter vejret i iltsvindsramte fjorde, hvis et nyt filter viser sig at være en succes.
Som en del af forskningsprojektet Supremetech vil forskere nemlig teste et filter i markernes drænrør, der er i stand til at opsamle fosfor, før regnskyl sender næringsstoffet ud i åer, søer eller havet. Bonuseffekten er, at når filtret er fyldt, så kan landmanden bruge fosforen til at gøde marken igen.
Supremetech er et samarbejdet mellem flere danske og udenlandske universiteter og en lang række private firmaer, og som er finansieret af det strategiske forskningsråd. Projektet skal teste flere såkaldte filterteknologier, der er i stand til at filtrere både kvælstof og fosfor fra drænvandet.
Fosfor er et af de mest almindelige grundstoffer i kunstgødning og nødvendigt for at få korn til at vokse optimalt, men det er også et stof, der er med til at få algevæksten i søer og fjorde til at eksplodere til de kvæler alt andet liv. Derudover er stoffet en kostbar mangelvare.
Når fosfor siver med regnvandet gennem jorden og ned i drænrørene, så er det ikke i sin rene form, men har bundet sig til fine partikler. Partiklerne med fosforen på siver fra jorden i markerne og ned i drænrør, der løber sammen i et hoveddræn.
Fosforfiltret er egentlig en slags si, der er et betonkammer for enden af hoveddrænet, som er gravet ned i jorden, og som drænvandet skal løbe igennem, før det løber ud i åen. Kammeret indeholder et porøst grusagtigt materiale, som filtrerer partiklerne med fosforen fra. Forskerne eksperimenterer med flere forskellige filtermaterialer.
Pris: 150.000 til 300.000 kroner
Charlotte Kjærgaard er seniorforsker på det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet og projektkoordinator på projektet. Hun forklarer, at fosforsien er særligt interessant, fordi der ikke findes andre måder at begrænse udvaskningen af fosfor til vandmiljøet. Landmændene har gødet med fosfor i årtier, og derfor er der ophobet store mængder fosfor i jorden, som kun langsomt siver ud.
»Selv hvis man holdt op med at gøde med fosfor i dag, så ville der gå lang tid, før man ville kunne se det på vandmiljøet,« siger hun.
Forskerne regner med at et si-anlæg kommer til at koste et sted imellem 150.000 og 300.000 kroner.
Tester også minivådområder
Supremetech projektet tester også to andre teknologier, der skal hjælpe landbruget med at sørge for at mindre kvælstof og fosfor bliver skyllet ud i åer og fjorde. Den ene er kunstige vådområder, der mest af alt minder om lavvandede kunstige søer. Her kan mikroorganismer omdanne det reaktive kvælstof i drænvandet til luftbåret og virkningsløst N2 på samme måde, som det sker i naturlige vådområder.
Hvis metoden viser sig at have en god effekt, så vil det være en billig måde for landmanden at reducere udvaskningen af kvælstof sammenlignet med de andre muligheder, som er enten at bruge mindre gødning eller plante afgrøder, som kun har til formål at suge kvælstof til sig. Spørgsmålet er, hvor stor en del af marken, der skal laves om til vådområde, for at effekten er stor nok.
Den anden teknologi, som forskningsprojekter beskæftiger sig med, er, at filtrere drænvandet for kvælstof ved at lede det igennem et gravet hul, som er fyldt op med et filtermateriale. Det kunne for eksempel være stenflis.
Forskerne forventer, at den metode vil være mere effektiv, men det vil også være dyrere for landmanden at lave sådan et anlæg.
Kan fjerne op til 20.000 tons
Forskerne regner med at teknologierne kan fjerne imellem 30 og 80 procent af det kvælstof, der bliver vasket ud med drænvandet. Det svarer til 5.400 til 20.000 tons kvælstof om året for hele landet. Landmændene skal reducere udvaskningen med 19.000 tons kvælstof om året i 2027. Dermed kan filterteknologierne tilsammen løse landbrugets problemer med kvælstofudvaskning, hvis forskerne kan få effekten op på 80 procent.
Charlotte Kjærgaard er begejstret for teknologierne, men hun understreger, at der stadigt mangler meget forskning på området.
»Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i det, men der er et stykke vej, før vi kan implementere det i praksis,« siger hun.
Der er flere bump, der skal overvidnes før teknologierne kommer i brug. Fælles for de tre teknologier er, at de på den ene side skal filtrere vandet, på den anden side skal systemet kunne aftage store mængder vand hurtigt.
»Vores udfordringer bliver at finde den mindst mulige opholdstid, der skal til, for at vi får fjernet tilstrækkeligt med fosfor og kvælstof fra drænvandet. Spørgsmålet er, hvordan får vi skabt den nødvendige opholdstid i filtersystemerne, uden at marken står under vand,« siger hun.
Hun peger også på, at der mangler dokumentation for anlæggenes effekt.
»Det er klar, at hvis landmænd eller andre skal ud og investere i de her typer teknologier, så skal de have noget vished for at det virker,« siger Charlotte Kjærgaard.
Forskningsprojektet Supremetach startede i 2010 og løber frem til 2015.
Dokumentation
