Projektdirektør: Nu vender vi planen for jernbanen på hovedet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Projektdirektør: Nu vender vi planen for jernbanen på hovedet

I stedet for at vente med elektrificeringen af den danske jernbane, til det nye signalprogram er udrullet, vendes planen nu på hovedet i erkendelse af, at det ville udskyde indførelsen af elektriske tog i mange år. Dermed vil passagererne opleve fordelene ved de nye tog, som højere hastighed og bedre komfort, selvom de nye signaler først udrulles over en længere årrække, siger projektdirektør Jan Schneider­-Tilli. Foto: Banedanmark

»Et så komprimeret forløb kan vi simpelthen ikke se for os.«

Det fortæller Banedanmarks projektdirektør for signalprogrammet, Jan Schneider-Tilli, om den hidtidige plan for udrulningen af det nye landsdækkende signalsystem frem til 2023, som i sidste uge måtte skrottes til fordel for en ny plan, der strækker sig helt frem til 2030 og indebærer fordyrelser for 2,8 milliarder kroner.

»Vi stod over for en stor udrulning, hvor vi skulle sætte op til ti strækninger i drift om året, fordelt på S-banen og fjernbanen. Der er ikke meget, der tyder på, at vi kan lave en realistisk plan for sådan et forløb. Så nu vender vi tingene om,« siger Jan Schneider-Tilli, da Ingeniøren møder ham i Banedanmarks lokaler i Københavns Nordhavn.

Læs også: Stik imod ministerens forklaring: Banedanmarks ledelse har ansvar for problemer med nye togsignaler

»I stedet for at signalprogrammets meget komplicerede udviklingsforløb skal være en forudsætning for elektrificeringsprogrammet, som er forudsætningen for nye eltog, som igen er forudsætningen for forbedringer for passagererne, har vi vendt det på hovedet og spurgt: Hvilke forbedringer kan signalprogrammet så tilbyde passagererne med et udrulningsforløb med mere luft indlagt?«

Foto: Nanna Skytte

Passagererne i fokus

Udrulningen af signalprogrammet skulle være gået forud for Banedanmarks andet landsdækkende projekt, elektrificeringen af den danske jernbane, der baner vejen for, at DSB fra 2024 udskifter størstedelen af sin togflåde med nye elektriske tog til op mod 22 milliarder kroner. Ved at skifte signalerne før elektrificeringen kunne Banedanmark slippe for at beskytte de gamle fysiske signaler langs jernbanen mod magnetfeltet fra de nye køreledninger – en proces kendt som immunisering.

Men med signalprogrammets problemer har også tidsplanen for elektrificeringen hængt i en tynd tråd. Med den nye aftalte forsinkelse bliver én strækning foreløbigt immuniseret, mens Banedanmark tager de indledende skridt til at immunisere hele den danske jernbane hurtigst muligt, hvis også den nye plan for signalprogrammet går galt. På den måde kan de nye eltog sættes i passagerdrift, uanset om signaludskiftningen er gennemført eller ej.

»Så vi kan faktisk godt lave et mere langstrakt udrulningsforløb, hvor passagererne alligevel oplever fordelene ved de nye tog, som højere hastighed og bedre komfort,« siger Jan Schneider-Tilli.

Helt uden konsekvenser for passagererne er den nye plan dog ikke, eftersom signaludskiftningen i sig selv skulle forbedre togturen.

»Det er klart, at når signalprogrammet får et mere langstrakt forløb, betyder det selvfølgelig også, at forbedringer i form af bedre regularitet, færre fejl og flere tog kommer senere. Men det ville de formentlig gøre under alle omstændigheder, eftersom udrulningen af signal­programmet tager længere tid end forventet fra starten,« siger han.

For nu at sige det ligeud, så var et halvt år ikke nok for mig til at forstå sammenhængen.Jan Schneider-Tilli, projekt­direktør, Banedanmark

Huller i 2016-plan

Jan Schneider-Tilli tiltrådte som projektdirektør for programmet i marts 2016, umiddelbart efter at Banedanmarks ledelse blev udskiftet – netop på grund af signalproblemerne.

Banedanmarks nye plan er lagt i forbindelse med, at revisionshuset Deloitte har gennemført et eksternt review af signalprogrammet. Og selv om transportminister Ole Birk Olesen (LA) ved præsentationen af den nye plan i sidste uge fortalte, at ansvaret for de nye forsinkelser alene kan tilskrives Banedanmarks tidligere ledelse, er det i vid udstrækning den nye ledelses hidtidige plan fra oktober 2016, som Deloitte finder problematisk.

Læs også: Knald eller fald: Fejler IC3-ombygningen, bliver de nye togsignaler endnu en milliard dyrere

Deloitte fremhæver ikke overraskende planen for at indbygge det såkaldte ombordudstyr i de danske tog som et af flere svage led i udrulningen.

»På baggrund af kortlægningen er det Deloittes vurdering, at de nuværende planer for installation af ombordudstyr i tog, der skal anvendes på fjernbanenettet, er behæftet med stor usikkerhed, hvilket kan indebære forsinkelser af idriftsæt­telsen af strækninger. Deloitte fin- der, at denne usikkerhed er så betydelig og kan have så stor indflydelse på de andre igangværende togprogrammer, at risikomitigerende til­tag skal iværksættes, jævnfør det materielbaserede udrulningsscenarium og Banedanmarks supplerende analyse,« skriver Deloitte i rapporten.

Ikke til at gennemskue sidste år

Mens Ole Birk Olesen altså fastholder, at hverken Banedanmarks nuværende ledelse eller hans eget ministerium kan tilskrives noget som helst ansvar i sagen, er Jan Schneider-Tilli anderledes åben omkring, at han som projektdirektør ikke forudså vanskelighederne med at installere ombordudstyr i togene, da Banedanmark præsenterede sin plan i oktober 2016.

Sådan som du selv beskriver situa­tio­nen, står det jo soleklart, at den hidtidige plan ikke var realistisk. Hvorfor stod det ikke klart for jer i 2016?

»Det gjorde det ikke, for nu at sige det ligeud, fordi et halvt år ikke var nok for mig til at forstå den sammenhæng. Der er mange komplekse kontrakter i signalprogrammet, og det er meget komplekst arbejde, der ligger til grund for det,« siger Jan Schneider-Tilli.

»Da vi fremlagde planen i oktober 2016, havde vi lige udstyret 127 S-tog med signaler, hvilket gik fint. Vi vidste ikke på det tidspunkt, at ombordudrustning ville være så stor en udfordring. På det tidspunkt havde vi en plan for, at IC3 nok skulle komme i drift. Og det viste sig bare at tage meget længere tid, end vi troede,« siger han:

»Efterfølgende har vi konstateret den nye udfordring med ombordudrustning af IC3-togene. Det har betydet, at signalprogrammet står i en helt ny situation. Den har nødvendiggjort vores nye strategi.«

Ingeniøren har også bedt transportminister Ole Birk Olesen om et interview om signalprogrammet. Det har han ikke ønsket at stille op til.

Jeg synes Jan S-T er forfriskende åben omkring de problemer der er i projektet.

At lade elektrificering få forud for signalprogram lyder fornuftigt med de udsigter der er for projektet for tiden. Det må så betyde at de nye el-tog og -lokomotiver skal leveres med både udstyr til de eksisterende og til de nye signaler (eller man skal i hvert fald have tænkt over plads, kabler mm. til det nye ombordudstyr). Det må vel også betyde en ekstraomkostning udover immuniseringen.

  • 12
  • 1

Problemerne skyldes alene virkeligheden, siger Ole Birk.
Så nu må det vel være virkeligheden som Banedanmark vender på hovedet ?? Eller er det jernbanen, der vendes på hovedet ??

Tja - verden er sværd at forstå.

  • 3
  • 2

Det er helt grundlæggende inden for projektstyring, at man ønsker så få afhængigheder til andre projekter, som overhovedet muligt - også selvom det umiddelbart ser dyrere ud. I mange projektbudgetter han man sjældent husket at værdiansætte realoptionerne på uafhængige projekter korrekt og derfor kommer uafhængige projekter til at se dyrere ud, end de egentlig er.

  • 6
  • 0