Først i eftermiddag offentliggør IDA resultatet af repræsentantskabsvalget, som sluttede ved midnat torsdag, men allerede inden stemmerne er talt op, kan man fristes til at udråbe en vinder, nemlig valgdeltagelsen.
Med en stemmeprocent på 20,0 er den steget ikke mindre end 85 procent i forhold til 2016, hvor blot 10,8 procent af IDAs medlemmer brugte deres demokratisk ret.
Sådan stemte regionerne Kilde: Assembly Voting, IDA-valg 2019Nordjyderne vandt demokratidysten
Søren Vang Fischer, listefører for Yngrelisten og formand for IDAs valgudvalg, er da glad for resultatet:
»Det er rigtig dejligt, at vi kommer op på 20 procent. Det kan jeg kun være tilfreds med.«
IDA-valg 2019
Han mener, det har haft betydning, at medlemmerne fik en mail med et personligt link i begyndelsen af valget, så de ikke behøvede at bruge NemID for at stemme:
»Vores remindermails er vi også kommet godt igennem med, for vi kan se, at det har givet et lille ryk op ad, hver gang vi har udsendt en reminder.«
Mere fortrolige med elektronisk valg
Tilbage i 2000 stemte 29 procent af IDA-medlemmerne, og ved valgene i 2004, 2007, 2010, 2013 lå stemmeprocenten omkring de 25. Men i 2016 styrtdykkede den. Det skete samtidig med, at det blev besluttet, at valgene skulle foregå 100 procent elektronisk.
Ved begyndelsen af 2019-valget udtalte Søren Vang Fischer, at han ikke forventede, at et 100 procent elektronisk valg ville have samme effekt denne gang, dels forbi de fleste er blevet mere fortrolige med fremgangsmåden, dels fordi login denne gang kunne foregå på andre måde end via NemID.
Det viste sig at holde stik.
Efterlyser højere stemmeprocent
Før 2019-valget udtrykte Cay Holst, listefører for Private Ingeniører – PI og formand for IDAs valgudvalg i 2013, stor bekymring for repræsentantskabets legitimitet, hvis stemmeprocenten ville blive lige så lav denne gang. Han er derfor også glad for stemmeprocenten, og mener, at æren tilfalder blandt andet Søren Vang Fischer:
»Jeg tager hatten af for dem, der har ført denne kampagne – både valgudvalg og IDAs administration. De har virkelig været oppe på tæerne, og det skal de roses for.«
Med rosen henviser han til annoncer for valget på blandt andet Facebook og i Ingeniøren, som kan have ansporet flere til at stemme. Han så dog gerne, at endnu flere deltog:
»Før vi falder i svimle over de 20 procent, så vil jeg gerne sige, at vi burde have en endnu højere stemmeprocent. Det ville være godt, hvis vi kom op omkring de 30 procent.«
Prognose rammer plet
Valgresultatet burde måske ikke være kommet som den helt store overraskelse. Midtvejs i valget udarbejdede Ingeniørens journalist, civilingeniør Jens Ramskov en prognose for stemmeprocenten.
Tallet var baseret på data fra valgene i 2010, 2013 og 2016 samt de data, der var til rådighed for 2019-valget på daværende tidspunkt, og beregningen viste en stemmeprocent på 18,3.
På baggrund af beregningen konkluderede Jens Ramskovs dengang:
»Hvis stemmeprocenten igen får et ekstra boost de sidste dage, som det skete i 2016, er det meget sandsynligt, at den ender på over 20 procent.«
Hvilke af de 13 lister, der får plads i repræsentantskabet, og hvor mange sæder, de kan indtage, bliver offentliggjort i eftermiddag klokken 16.
Alle interesserede kan se med på kan se med her.
