Prognose: Verden får 60 procent mere atomkraft

De næste 25 år vil verdens samlede installerede kapacitet af atomkraft stige fra 392 GW til næsten 620 GW. Sådan lyder den nye fremskrivning fra Det Internationale Energiagentur, IEA, der betegner atomkraft som en af få reelle muligheder for at producere CO2-neutral energi og samtidig sørge for grundlast i elproduktionen.

Læs også: Nye generationer af a-værker på vej

I rapporten World Energy Outlook 2014 har IEA særligt fokus på atomkraftens fremtid. En fremtid, som tydeligt er opdelt i øst og vest. Mens kineserne frem mod 2040 står for hele 45 procent af udvidelsen i atomkapaciteten, og Indien, Korea og Rusland tegner sig for yderligere 30 procent, afvikler blandt andet USA og en række europæiske lande flere reaktorer.

Læs også: FN: Verden har brug for atomkraft

Ud af de 434 atomreaktorer, der var i drift mod udgangen af 2013, ryger 200 på pension i årene frem mod 2040, og især i Europa bliver det ifølge IEA en akut udfordring at erstatte atomkapaciteten, som falder med ti procent frem til 2040.

'De europæiske forsyningsselskaber er nødt til at begynde at planlægge alternativ kapacitet nu eller overveje, om de skal fortsætte driften af deres atomkraftværker, når de nuværende licensperioder udløber,’ står det blandt andet i rapporten.

Atomkraft er lig med mindre CO2

Selvom atomkraftkapaciteten stiger med næsten 60 procent, vil atomkraft fortsat kun udgøre en mindre andel af den globale energiproduktion. Samlet set vil atomkraft udgøre 12 procent af verdens energiproduktion i 2040 mod 11 procent i dag.

Det skyldes selvfølgelig efterspørgslen på energi, som ifølge IEA stiger med 37 procent i samme periode.

Læs også: Tysk minister: Vi kan umuligt droppe kul og atomkraft på én gang

I de lande, der udvider deres atomkapacitet, får det dog stor betydning for CO2-regnskabet. I Korea betyder det blandt andet, at man undgår 50 procent af den CO2-udledning, der ellers ville være opstået frem til 2040.

Ifølge IEA vil atomkraft indtil 2040 ‘spare’ verden for det, der svarer til fire års CO2-udledning fra energiproduktion.

Læs også: Energiagentur: Verden er på vej mod 3,6 graders temperaturstigning

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi kan jo lige så godt se det i øjnene:

Sol, vind og vand er dejlige energikilder, og jeg synes bestemt de skal udnyttes allesammen.

Men at fjerne al afbrænding af fossilt materiale og erstatte det med disse på nuværende vil give at alvorligt fald i vores levestandard.

Det får man ikke nogen politikere til at gøre.

Der er kun én løsning hvis man mener det alvorligt med udfasning af fossilt brændsel, og det er og bliver A-kraft. Det er det eneste som er en realistisk erstatning på nuværende tidspunkt.

Forhåbentlig kommer thorium-reaktorer ind i billedet på et tidspunkt, men lige nu hedder det altså konventionel atomkraft.

  • 26
  • 9

50% ekstra kapacitet forslår desværre som en skrædder et vist sted.

Der er brug for flere hundrede procent mere akraft, hvis fossile brændsler skal elimineres - selv med masser af vind og sol.

Dog kan hurtigstartende gasturbiner udgøre billig back-up for VE.

Biomasse er mange steder - som i DK - tænkt til at udgøre en bærende del af backup. Det er relativt dyrt i kapacitet, og jeg er personligt ikke vild med at verdens skove skal omlægges til lige rækker af træer til biomasseproduktion.

Med akraft ryger CO2 udledningen ned på nul, og vi behøver ikke drive rovdrift på biomassen - som sikkert har/får rigelig med andre anvendelser.

  • 24
  • 4

Det er meget fint med atomkraft bare det ikke er uran vi bruger da dennes halverings tid er helt hen i vejret og vi har ikke behov for atomvåben. Derfor skal der bruges Thorium der har en halveringstid på bare 10 minutter og findes over hele jorden. dvs. vi har brændstof til de næste 1000år og selvfølgeligt køre alle biler på el. https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

  • 2
  • 12

@Jan. Thorium har ikke en halveringstid på 10 minutter, den er på hele 14 milliarder år. Hvilket er væsentligt mere end U238 (der udgør over 99% af uran fundet i naturen) der har en halveringstid på ca. 4,5 mia. år.

Isotoper med lang halveringstid er de mindst farlige, idet det betyder at de er mindre aktive (mindre radioaktive) end stoffer med kort halveringstid.

Det er fissionsprodukterne man skal passe på og som er udfordringen i kernekraftværker. De har typisk meget korte halveringstider (fra timer til dage og få år) og er dermed højradioaktive. Heldigvis forsvinder strålingen til gengæld forholdsvis "hurtigt".

Desuden kan thorium (Th232) transmuteres til U233 der kan anvendes til atomvåben. Det er en del sværere, men ikke umuligt.

Mvh, Thomas.

  • 13
  • 1

Der er stadigvæk bedre mulighed for at bruge stoffer som Thoium end det vi kender i dag og jeg skrev at det ikke er muligt da det jo ikke er interessant for mig at spekulere på atomvåben for det var det der var årsagen til at USA lavede atomkraft kun for øje at komme foran i atomvåbenkapløbet og intet andet. Det jeg hentyde til er at man ikke skal forsætte med uran, for der er andre muligheder så som Throium og det næste er at man ikke skal fjerne det brugte alt for langt væk, da det højst sandsynligt kan brændes af i en fisions reaktor og derved er vores problemer med henfald ingen problem, men et aktiv.

  • 2
  • 5

"According to a study by James Hansen, an eminent atmospheric scientist and longtime head of NASA's Goddard Space Institute, global use of nuclear power has prevented about 1.84 million air-pollution related deaths and release of 64 billion tons of greenhouse-gas emissions that would have resulted from burning coal and other fossil fuels."

http://www.orlandosentinel.com/opinion/os-...

  • 13
  • 2

Ud over politik er den største hindring for A-kraft i Europa og Nordamerika ellers det frie elmarked. Skal der være økonomi i A-kraftværker skal de køre med 100% belastning 11 måneder om året. Så man kan ikke tilpasse produktionen til markedet, når det blæser eller solen skinner. Man er helt afhængige af at kunne afsætte strømmen til en fast pris hele tiden.

  • 4
  • 8

Da atomkraft typisk står for grundlasten og der derfor kun kan installeres op til 30 % af den nødvendie kapacitet, hvilken energikilde skal så stå for de resterende 70 %?

Husker du at kontroversielle påstande kræver stærk dokumentation? Hvad er din baggrund for at fremsætte en sådan påstand, når du spørger hvad der skal stå for de resterende 70% så påstår du jo i virkeligheden at det skulle være teknisk umuligt at øge andelen af atomkraft ud over 30%?

Og skulle vi så i øvrigt ikke se at få installeret de 30 % i en fart, og så bekymre os om det andet senere :-)

  • 9
  • 6

så påstår du jo i virkeligheden at det skulle være teknisk umuligt at øge andelen af atomkraft ud over 30%?:-)

Nej han påstår ikke at det er teknisk umuligt at øge A-andelen til over 30%, men det er uøkonomisk, økonomien i A-kraft ligger i en høj udnyttelsesgrad, teknisk kan man sagtens basere sig på 100% A-kraft, hvis man har råd?

Atomubåde køre på 100 % A-kraft, med diesel og batterier som nød backup, men der er det også skatteyderne der betaler. Vestlige Atomubåde har endog kun en reaktor, så det borger for en stor tiltro til systemet, men ind imellem har man så lange nedetider til vedligehold, så det kan man ikke umiddelbart overføre til kraftværker.

  • 5
  • 4

Hvad er din baggrund for at fremsætte en sådan påstand, når du spørger hvad der skal stå for de resterende 70% så påstår du jo i virkeligheden at det skulle være teknisk umuligt at øge andelen af atomkraft ud over 30%?

Selvfølgelig er det teknisk muligt... Jeg ved bare ikke hvem der har råd til strømmen når atomkraftværker skal anvendes som hurtigt regulerende spidslastværker... Man kan selvfølgelig lade staten bygge dem og så forærer dem til private virksomheder når de er færdigopført, så kan vi få "billig" strøm (betalt over skattebilletten)...

Men løsningen ender selvfølgelig der hvor vi allerede har løsningen i dag... Vandkraft (billigst hvor det findes naturligt, hvorfor skal atomkraft udkonkurrer det?), biogas, biobrændsel og affaldsforbrænding (som vi konstant høre ikke kan løse opgaven når de skal støtte op omkring vindkraft)... Solceller (som passer godt med atomkraft) og vindkraft (for at spare på vand og biobrændsel)...

Så hvad får vi reelt ud af atomkraft? (jeg rener på danske tal, men man kan bare gange op til større områder, da døgnkurven nok er meget ens rundt omkring i verden og selvfølgelig er der lande der ikke ligger lige så godt for vind, men bedre for sol eller vand)

Danmark har et årligt forbrug på ca. 33 TWh, med et årligt maks på ca. 6,0 GW og et årligt minimum på ca. 2,2 GW... Der er lidt variation mellem sommer og vinter...

Hvis vi installerer 2.200 MW atomkraft (37 %), der producerer 8760 timer på et år, med en kapacitetsfaktor på 0,9, giver det en samlet produktion på 17.345 GWh (53,1 % af vores elbehov). Biobrændsel skal altså have en kapacitet på 3.800 MW (63 %) og stå for 46,9 % af vores elforsyning.

Hvis vi istedet installerer 6.000 MW vindmøller (100 %), der producerer 8760 timer på et år, med en kapacitetsfaktor på 0,4 giver det en samlet produktion på 21,0 GWh (64,4 % af vores elforsyning). Biobrændsel skal have en kapacitet på 6.000 MW og stå for 35,6 % af vores elforsyning.

Min holdning er at 100 % vindkapacitet er alt for høj, men selv hvis den sættes ned til 80 %, (4.800 MW) dækker de 51,5 % af elforbruet (lidt mindre end 37 % atomkraft) og med færre "overløb" som skal udveksles med f.eks. Norge og Sverige og gemmes i deres vandkraftdepoter. Men jeg mener jo også at 37 % atomkraft er for risikabelt og ville ikke sætte den på mere end 30 %... Desuden så er kapacitetsfaktoren for vindkraft stiende og 0,4 vil nok være for konservativt i fremtiden når vindmøllerne bliver større og især når der kommer havmølleparker.

Med vindmølleløsningen er det en nødvendighed med gode forbindelser til udlandet og især til Norge og Sverige, hvor vindenergien kan spare på vandkraften i løbet af efteråret og den tidlige vinter, så depoterne er godt fulde hen mod foråret. Men med atomkraftløsningen er det ligeledes en nødvendighed med gode forbindelser til udlandet så reservekraft (når brændselselementer skal skiftes) og overskud af energi kan fordeles over større områder. Det der overrasker mig mest er at biobrændslet får mere brændtid med atomkraftløsningen end med vindkraftløsningen... Jeg har altid troede det var omvendt...

Man kan selvfølgelig også lave en kombination med både vind og atomkraft, men hvem skal have en fornuftig økonomi og hvem skal lukke ned når der ikke er behov for energien?

  • 6
  • 5

Jeg ved bare ikke hvem der har råd til strømmen når atomkraftværker skal anvendes som hurtigt regulerende spidslastværker.

Altså du mener at 70% af forbruget leveres af spidslastværker?

Jeg tror at du burde sætte dig lidt ind i hvordan tingene fungerede før vindmøllerne skabte alle disse bekymringer for elforsyningen som du lufter her! Dengang var spidslastværker noget man startede i specielle ekstraordinære situationer med akut elmangel, nu har vindmøllerne måske gjort disse situationer til hverdag?

Og endnu engang: Hvad vedkommer den specielle situation som det er lykkedes os at skabe her i landet en debat som handler om behov ude i verden?

  • 7
  • 7

Altså du mener at 70% af forbruget leveres af spidslastværker?

Nej, det mener jeg heller ikke... Jeg mener at atomkraftværker primært kan bruges til grundlast pga. de økonomiske omkostninger til at opføre dem...

Jeg tror at du burde sætte dig lidt ind i hvordan tingene fungerede før vindmøllerne skabte alle disse bekymringer for elforsyningen som du lufter her! Dengang var spidslastværker noget man startede i specielle ekstraordinære situationer med akut elmangel, nu har vindmøllerne måske gjort disse situationer til hverdag?

Grundlast, mellemlast og spidslast har ikke noget med vindmøller at gøre. Stort set hver eneste dag har vi en kogeperiode omkring kl. 18-20 hvor der er brug for spidslastværker. Når du snakker om "akut elmangel" får du det til at lyde som om du mener regulerkraft eller reservekraft... Det er ikke det samme...

Og endnu engang: Hvad vedkommer den specielle situation som det er lykkedes os at skabe her i landet en debat som handler om behov ude i verden?

Du er velkommen til at finde andre tal fra andre lande der beskriver det årlige forbrug og det maksimale og minimale årlige effektbehov. Jeg tvivler på at døgnkurven varierer markant fra land til land. Danmark er kun brugt som et eksempel fordi jeg har de pågældende tal til rådighed. Du er også velkommen til at kommenterer beregningerne eller de angivende forudsætninger hvis du er uenig... Det andet kan jeg ikke tage seriøst...

  • 3
  • 3

Altså du mener at 70% af forbruget leveres af spidslastværker?

Et kul/gasfyret grundlastværk behøver ikke at køre hele året, det kan sagtens lukkes ned om sommeren, og det kan også køre med reduceret el/varme produktion. Fordi brændsel er den største omkostning ved værket, er det et begrænset økonomisk tab ved at køre dellast eller periodisk nedlukning. Men et A-kraftværk er så stor en investering at det skal køre 100 % 11 måneder om året. I det gamle Elsam område havde man ingen store deciderede spidslast værker som Kyndbyværket.

  • 2
  • 3

Det er sjovt som folk altid tager udgangspunkt i gammel teknologi når vi snakker KK.

Når vi snakker om gen. 4 så har vi allerede reaktor designs som har været byggemodne i mange år, men af rent politiske grunden ikke er blevet opført endnu.

Vi snakker om mindre reaktorer som reelt kan justeres lige så hurtigt som gasturbiner uden at det er uøkonomisk eller går udover effektiviteten. Vi snakker også om reaktorer der i høj grad pga. Størrelsen og opbygningen er væsentligt mere sikre end de nuværende reaktorer vi bygger. Med andre ord vi snakker om reaktorer der selvom de kører ved fuld effekt og oplever komplet strømsvigt ligesom fukushima, så vil den bare automatisk og passivt lukke ned og køle af, uden menneskelig indgriben er nødvendigt og man kan bare starten den op igen når strømmen er genoprettet.

Reaktor designet bygger på en forsøgsreaktor bygget i USA i 70erne og reelt var en succes, men igen af politisk polimik reelt langt i på is, til trods for succesfuld demonstration.

GE har perfektioneret designet i det reaktor design kaldet prism. Ved ikke om det stadigvæk er på tale at bygge i England til at løse problematikken med deres store plutonium lagrer.

  • 4
  • 3

Udvikling af 4. generations reaktorer ændre ikke på det faktum at investeringen er meget stor, og at enhver ned regulering betyder tab af indtjening til ejerne.

Traditionelle letvandsreaktorer køre allerede i dag på MOX-fuel. MOX er en blanding af uran og plutonium. Uranen kan både være beriget, naturlig og forarmet (U238 rest fra berigelse). Plutonium kan både være reaktor og våben kvalitet. MOX fremstilles på Sellafield og la Hague ved oparbejdning af brugt reaktorbrændsel. Processerne involverer en del "grim" kemi som man absolut må have styr på hvis anlægget skal drives forsvarligt. Det virker som om at la Hague har væsentlig bedre styr på hvad der foregår end Sellafield. I USA har man politisk vedtaget at man ikke vil oparbejde plutonium til MOX.

  • 5
  • 4

Så teknisk er der intet i vejen for at vi kan afskaffe kul og gas, men politisk er det en hel anden sag. Et godt eksempel på at små særinteresser spænder ben for det store hele. Økonomien er formentlig til at diskutere, der er mange modsatrettede meninger. I øvrigt kunne det være en ide at både KK og Vind skulle kunne regulere. Så de begge kunne opnå flest muligt fuldlast timer og levetid. Stømforbruget vil formentlig stige de kommende år da flere får varmepumper og fjenvarmeværkerne får elpatroner og varmepumper.

  • 2
  • 0

Selvfølgelig er det teknisk muligt... Jeg ved bare ikke hvem der har råd til strømmen når atomkraftværker skal anvendes som hurtigt regulerende spidslastværker...

Det skal de heller ikke, spidslast klares af mindre enheder, der hurtigt kan gå på nettet. I fremtiden skal atomenergien klare mere end selve grundlasten, når der produceres mere end forbruget, skal det ledes hen til steder, hvor energien kan akkumuleres til senere tidspunkter - det kunne være store batterier, Pumped Storage-anlæg m.v. Ikke bare hangarskibe og u-både skal anvende atomreaktorer, det skal containerskibsfarten, krydstogtskibe etc. også gøre. Varmeforsyningen skal efterhånden overtages af atomenergi - enten ren el-varme eller noget i retning af den russiske transportable værk på et skib Lomonosov-værket.

http://ing.dk/artikel/mini-atomreaktorer-v... http://ing.dk/artikel/kan-man-bruge-atomkr...

Jo større del af energiforsyningen der klares af atomenergi, des mere plads vil der blive til VE, der naturligvis skal videreudvikles.

  • 6
  • 3

Ikke bare hangarskibe og u-både skal anvende atomreaktorer, det skal containerskibsfarten, krydstogtskibe etc. også gøre.

Hvilket århundrede lever du i ? Tilbage i 60'erne havde B&W er atom afdeling. Atomskibe er alt for kostbare til kommercielt brug, jeg er lige ved at sige at sejlskibe er mere realistiske. Frankrig har konkluderet at deres næste hangarskib skal være oliefyret, hvad skal man med et hangarskib der kan sejle i 13 år, når man skal tanke flybrændstof hver 14'ende dag. USN valgte at skrotte deres atomdrevne krydsere, i stedet for at opgradere dem, det var billigere at bygge nye med gasturbiner end at skifte brændsel på de eksisterende.

  • 2
  • 3

Jo men letvands reaktorer kan ikke brænde deres eget affald... Det kan prism. Reelt kunne du tage penge for at aftage andres affald og generer strøm af det.

Selv i reaktoren bygget i 70erne, var al brændsel håndtering og kemisk udskildelse håndteret af fjernstyrede robotter. Det samme er det selvfølgelig i prism og garenteret med en del mere automatik i dag.

Jeg ved at et typisk prism anlæg består af to reaktorer på 311MWe og så kan man vælge dertil følgene brændsels forarbejdsnings anlæg feks om du kun skal forarbejde brændsel af plutonium og feks U238 eller om du også skal have et anlæg til forarbejdning af brugt brændsel fra andre reaktorer.

Taget i betragtning at prism reaktoren er designet til at være væsentligt mere økonomisk i materiale brug og i stort set alle andre aspekter. Så skal du nok regne med den er væsentligt mere økonomisk end andre reaktorer og muligvis også tager kortere tid at opfører når man får produktionen i gang.

Man kan sige at sikkerheden er meget høj og dermed risikoen er væsentligt lavere både for skade på reaktor og for store udslip, det betyder væsentligt lavere omkostninger i forsikringer.

  • 3
  • 1

Grundlast, mellemlast og spidslast har ikke noget med vindmøller at gøre. Stort set hver eneste dag har vi en kogeperiode omkring kl. 18-20 hvor der er brug for spidslastværker.

Så vi starter lige Kyndbyværket et par timer hver aften, og ovre i Jylland starter man ?

Et øjeblik tænkte jeg om det mon var en ingeniør der kom med denne interessante betragtning, men måske en ingeniør der lever af at forstærke nettet til det kommende vindmøllekaos og gerne vil bevare sin levevej?

Men kunne vi blot blive fri for alle disse vilde påstande om alt det der ikke kan lade sig gøre mere selv om det kunne før møllerne og stadig også kan de fleste andre steder!

  • 3
  • 2

Hvilket århundrede lever du i ? Tilbage i 60'erne havde B&W er atom afdeling.

Svaret er jeg ser på fremtiden, du lever i fortiden. Jeg mener ikke vi kan blive ved at drive rovdrift på de svindende fossile brændstoffer. At der er sket en del på teknikken siden B&Ws dage er vel naturligt, men der skal naturligvis videreudvikles på den nukleare front. Containerskibe, der kan sejle 10 år uden påfyldning af olie er da en fin løsning, også selv om det koster lidt mere end i dag, vi må til at prioritere miljøet - ikke mindst på baggrund af det stærkt stigende befolkningstal.

  • 5
  • 2

Udfordringen ligger hvis vinden sløjer af mellem 18 og 20 Det bliver næppe bedre efterhånden som vi bliver mere grønne med mere af den varierende energi.

  • 4
  • 3

affaldsforbrænding (som vi konstant høre ikke kan løse opgaven når de skal støtte op omkring vindkraft)...

Forbrændingen af affald kan jeg på et plan godt forstå fornuften i, da det langt fra er alt affald som kan genbruges og derfor enten skal deponeres eller afbrændes. Men hvor meget co2 og andre "rare" sager lukker værker som producerer strøm og/eller varme ud i atmosfæren pr. kWh? Evt. sammenlignet med f.eks. kulfyrede værker? Og hvad kan der gøres for at reducere den forurening, og hvad gøre der allerede i dag?

  • 0
  • 0

..at co2 udledningen ryger ned på NUL (0) Den må du sgu forklare nærmere !!!

Thomas Pedersen:

Vil du(eller tror du) at f.eks. persontransport skal foregå med akraft ? Direkte eller indirekte er såmænd ligegyldigt, Eller mener du at energien "produceret" med akraft skal forsyne transportsektor med strøm/opladning...

Thomas Pedersen,

Skal a-værker erstatte hvad ? Tror du virkelig at med indførelse af akraft co2 udslippet lander på 0 ? Vil du udvinde olie med akraft ? Vil du raffinere olie med el fra akraft(akraft:dit ord)

A-kraft i DK vil blive himmelråbende dyrt !! Er der "nogen" der har løst affaldsproblemet ifbm Risø ?

For at det hele ikke skal komme an på personlige ønsker, så må du da gerne give et bud på om f.eks.personbiler i DK skal køre på el ?

Mener du f.eks. at akraft i DK vil betyde 0 co2 ? udledning fra DK Det må du gerne kommentere :-)

Mvh Aksel

  • 3
  • 4

@ Aksel Naturligvis vil kernekraft ikke betyde NUL udledning af CO2, men selv om man tager det hele med vil det blive meget lidt og det samme som fra vindkraft – Naturligvis er der plads til kreativ bogføring. Du har ret i at kernekraft i Danmark vil blive dyr, men ikke himmelråbende – Naturligvis undtagen det vi køber i Sverige. Til gengæld er den sol og vind vi bruger, ved at blive ”himmelråbende dyr” og væsentligt dyrere end kernekraft – altså målt i Kr/kWh. Selv de dyre reaktorer i Findland og England kan stå sammenligningen. (Al begyndelse er dyr) Hvis vi havde været fremsynede og haft kernekraft i ledningerne og elektricitet på alle jernbaner, ja så havde transporten udledt (væsentligt) mindre CO2 Så længe folk i Danmark ligger under for propaganda fra Greenpeace og eftersnakkere – så er det rigtigt at ”affaldsproblemet” fra Risø er uløst. I Danmark er det tilsyneladende landsforræderi at gradbøje radioaktivitet. Men affaldsproblemet er den CO2, der udledes FORDI vi ikke fik kernekraft for længe siden. Selv med opbydelse af alle de grønne drømme vil dette, det egentlige affaldsproblem ikke kunne løses uden kernekraft. I Tyskland prøver man og udleder mere CO2 og har alvorlige prisstigninger på deres elektricitet.

  • 2
  • 4

I USA har man politisk vedtaget at man ikke vil oparbejde plutonium til MOX.

Ja, der er en underlig beslutning, idet USA gennem flere år har forsynet markedet med materiale fra skrottede russiske sprænghoveder - projekt "Fra Megatons til Megawatt". En del værker er godkendte til at køre med MOX-elementer.

http://www.world-nuclear.org/info/Nuclear-...

I alt er ca. 500 tons russisk sprænghoveder svarende til 20.008 atomsprænghoveder) blevet solgt til USA til brug som brændstof i amerikanske atomkraftværker. I løbet af de 20-årige megatons til Megawatt programmet blev så meget som 10 procent af den elektricitet, der produceres i USA genereres af brændstof fremstillet ved hjælp LEU fra russisk HEU. Den kendsgerning hører vi ikke meget om fra a-modstanderside, der hellere vil fortsætte skrønen om at a-værker leverer materiale til atombomber. De burde trække 20.000 fra i deres regnestykker.

  • 3
  • 3

__ Iøvrigt er '0 co2 ? udledning' jo en fysisk umulighed, så længe der lever mennesker og dyr på planeten (medmindre de da udstyres med 'individuel CCS'!).___

..prøv at fortælle det til Thomas Pedersen ? som åbenbart mener at "akraft" er svaret?

Mvh Aksel

  • 1
  • 2

Og inden du nu hentet backup- argumentet frem, så synes jeg det er vigtigt du har læst denne rapport:

http://dkvind.dk/html/nyheder/2014/pdf/041...

Meget nykterne vurderinger af hvordan prisdannelse på strøm sker fra Dkvind linket. Citat:

Elproducenter byder ind i markedet til deres kortsigtede marginalomkostninger: Brændselsomkostninger, variable D&V, CO2 -omkostninger, fratrukket subsidier. Faste eltilskud kan føre til, at producenter byder ind til en elpris under de kortsigtede marginalomkostninger, herunder også til negative priser. Kraftvarmeværker fratrækker værdien af varmesalg, eller tilbyder varmebunden elproduktion til en lav pris. Vind og sol byder ind til en pris tæt på nul og forskyder derved udbudskurven til højre. Vandkraft med reservoir byder afhængigt af forventninger til fremtidige elpriser, som vandkraften alternativt vil kunne afsættes til.

  • 2
  • 0

Kære Flemming Tak for dit link, der giver et godt billede af Energistyrelsens beregningsmetoder. Selv om de skriver at

Der er ikke er tale om fuldstændige samfundsøkonomiske vurderinger af de forskellige teknologier, da der bl.a. ikke indgår miljøeffekter og forvridningseffekter fra tilskud.

er der tydeligvis tale om megen ”kreativ bogføring” • Prisen på kulkraft forudsætter NYE værker, selv om de eksisterende er gode. • Der tales om at ’landvind’ er billigst. Helt uden at bare antyde at der umuligt kan findes plads til bare en brøkdel af de mange vindmøller, der vil blive nødvendige hvis Danmark skulle realisere den ambitiøse plan for 2050. • Naturligvis ikke et ord om støjgener og en fyret professor. • Prisen på ’havvind’ angives til 60 øre/kWh, der er under halvdelen af hvad der betales ved nye europæiske anlæg. Mon ikke disse kloge snakkehoveder skulle vurdere hvorfor – Jo svaret er naturligvis at de bedste placeringer er optaget.

Desværre sætter injurieloven en grænse for hvad man kan skrive.

  • 5
  • 8

• Prisen på ’havvind’ angives til 60 øre/kWh, der er under halvdelen af hvad der betales ved nye europæiske anlæg. Mon ikke disse kloge snakkehoveder skulle vurdere hvorfor – Jo svaret er naturligvis at de bedste placeringer er optaget

Torkil.

Det kan jeg nu ikke lige få til at hænge sammen. Hvis havvind er mere udbredt i Danmark end i udlandet, burde havvind vel være blevet dyrere i Danmark på grund af ovenstående. ? Mon ikke det er, som vist også du skrev, at "Al begyndelse er dyr" ?

  • 4
  • 3

..glem det. Det kommer ikke til at ske ? Klar til et væddemål ? Thomas Pedersen: Vil akraft i DK betyde 0 co2 udledning ? fra Danmark, bare så du ikke "misforstår" ?

Torkil Søe:

Jeg er ikke hverken idealist eller medlem af nogen som helst "miljøorganisation", slet ikke Greenpeace" !!! Heller ikke eftersnakker... Torkil, kan du forestille dig hvad Staten vil opfinde af nye afgifter ifm. "akraft" F.eks. en 0 co2 afgift ? Eller en "spareafgift" ? Eller en afgift på altid at have el til rådighed ? nå ja, det må vel være forsyningssikkerhedsafgiften ?

  • 5
  • 3

Prisen på kulkraft forudsætter NYE værker, selv om de eksisterende er gode.

@Thorkil

Forstillingen om store baseload enheder som skal virke til landes basis-produktion. Der er lige nogle faktuelle forhold som skal med i ligningen.

Fra http://www.eia.gov/forecasts/capitalcost/ se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Et single Unit coal powerplant på 650 Mw koster 3246 $/Kw eller 19.500 kr./Kw.

Operating og maintenance: 38 $/kw eller 230 kr/Kw hertil en løbende udgift for hver mwh der produceres på 4,5 $ eller 27 kr. Hertil skal så selve indkøbet af brændsel.

Den alt overskyggende omkostning er renter og afdrag af den investerede kapital, som igen betyder hvis ikke værket kan få fuld produktionstid så begynder økonomien at skrante..

  • 2
  • 1

@ Flemming Kik lige på et kort. Så kan du se at Danmark har virkeligt mange ’indre farvande’. Og alligevel, som vi alle ved kom man i DK tæt på det dobbelte af de forjættede 60 øre/kWh Der var vist også noget om en planlagt vindmøllepark, der blev for dyr. @ Aksel Når jeg taler om priser, så taler jeg om ’de nøgne omkostninger’ ved produktion. Ikke tilskud og ikke om Finansministerens (nødvendige) grådighed. Ingen udenomssnak - Please I Danmark får vindkraft tilskud for at klare sig. I Sverige betaler kernekraften tilsvarende afgifter. Egentligt er det ikke så skrækkeligt når Thomas siger nul CO2 når det er meget lidt i forhold til det meste andet. @ Niels Når jeg taler om forsyningssikkerhed, så tænker jeg på fremtiden og er ikke interesseret i en masse tal og endnu flere ord, der mest ligner udenomssnak.

Både i Danmark og i Tyskland opfører vi os som manden, der sprang ud fra en flyver – uden faldskærm og glædeligt forkynder: ”Se det går jo fint – nu er jeg snart halvvejs og der er ikke sket noget endnu!” Spørgsmålet er kun: Hvem kommer først ned til de barske realiteter?

Til sidst vil jeg bede jer alle om hjælp at finde et link med et kort hvorpå man kan se hvor de nødvendige vindmøller KAN placeres og naturligvis også et interaktivt regneark hvor man kan finde de totale omkostninger med varierende forudsætninger. Hvis det ikke findes så spørger jeg: Skal det være en hemmelighed?

  • 6
  • 3

Både i Danmark og i Tyskland opfører vi os som manden, der sprang ud fra en flyver – uden faldskærm og glædeligt forkynder: ”Se det går jo fint – nu er jeg snart halvvejs og der er ikke sket noget endnu!” Spørgsmålet er kun: Hvem kommer først ned til de barske realiteter?

Til sidst vil jeg bede jer alle om hjælp at finde et link med et kort hvorpå man kan se hvor de nødvendige vindmøller KAN placeres og naturligvis også et interaktivt regneark hvor man kan finde de totale omkostninger med varierende forudsætninger.

@Thorkil

Visionen om kul- og atomkraft er en meget skøn tanke, men alt for usikker, hvis der skal strøm i stikkontakten og varme i radiatoren hele tiden.

Du er nød til at se realiteterne i øjnene, og se alle omkostninger ved grundlast fra kul- og atomkraft, at den er stor, når netop landet skal ydes strøm og varme efter behov. Det er jo ikke nok du bare vælger og se de 70 - 80 % af el-behovet som lige passer til at producere fra store værker.

Hvad så med resten af el-forsyningen og noget med 60 Twh/år varme til boligmassen!

Du er og bliver nød til at erkende at kul- og atomkraft forsyner hele tiden og konstant, imens el-behovet varierer stærkt over døgnet og over året, og når varmebehovet i boligmassen stiger, når netop el-forbruget stiger om vinteren, så kan kul- og atomkraft ikke forsyne varmepumpen, og kun når der står meget bekostelige backup-kapaciteter klar til at ta' over, når strømbehovet stiger om vinteren, er der strøm i stikkontakten. Og den eneste realistiske metode til varmeforsyning til erstatning for olie og gas er varmepumpen. Varmepumpen som i vinterhalvåret vil kræve en voldsom forøget kraftværkskapacitet og langt ud over hvad der er rentabel, når værkernes størrelse skal afpasses efter kapacitetsbehovet i sommerhalvåret. Eller hvis varmepumper skal ydes 6 - 8 Gw el, det er urealistisk at ha' kraftværker stående til at forsyne få uger om vinteren for at yde varmepumper strøm, herunder den betydelige udbygning af el-nettet som store centrale kraftværker vil stille koster også.

Bemærk i øvrigt at landvindmøllen og gasturbine CC koster minimalt mere end kul-kraft ved etablering se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

En overkapacitet af møller på omkring 15 Gw sammen med Backup på 6 gw ved gasturbiner til forsyning af hele landet, er betydelig billigere samlet set, fordi vindmøllen tilbyder varmepumpen den el den behøver, når hele boligmassen skal ydes varme, når det er koldt og giver dermed svaret på hele energisystemets krav om strøm og varme, ved et absolut minimalt forbrug af brændsler når der udveksles el med udlandet...

Varmepumpen og møllen se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

  • 0
  • 5

Kik lige på et kort. Så kan du se at Danmark har virkeligt mange ’indre farvande’. Og alligevel, som vi alle ved kom man i DK tæt på det dobbelte af de forjættede 60 øre/kWh

Torkil. Skulle det nu være en ulempe at vi har gode forhold for havvind ??? Og det med den dobbelte pris for Anholt har vi jo været omkring mange gange før. Og set bort fra den fordi det var den forrige regerings middel til at fylde penge i DONG's slunkne kasse. Og også at miskreditere vindkraft. Torkil: er der fejl i opgørelsesgrundlaget af prisen på de 60 øre for havvind. ? Jeg er sikker på det vil fryde dig at finde sådanne. Din motivation må være i top til at afsløre fejl.

  • 3
  • 1

Torkil

Tænk over om du virkeligt mener at Anholt koster henved dobbelt op af 60 øre per kWh.

Det ville hjælpe, hvis du fx forholdt dig til at der af fx Søren Lund er stillet nogle kvalificerede regnskaber op over hvad strøm fra Anholt rent faktisk kommer til at koste.

Helt generelt er vindenergi under voldsomt prispres fra solenergi, og mistede i 2013 titlen som den mest installerede elektricitetsgenerationsform i USA til solceller målt på kapacitet.

Der er ikke nogen vej udenom at vindenergi skal presses ned i pris.

Nationaltøkonomisk er vindenergistøtten imidlertid tæt ved at være genial, da selskaberne som nyder godt af det typisk ligger i Jylland eller er statsejede og der ved vindkraft ikke løber flere udgifter på til import af brændsler samtidigt med at vi her i landet lever op til vores internationale forpligtelser og skaber eksportarbejdspladser.

Eneste skår i glæden set med danske briller og set fra vindindustrien er at det har vist sig umuligt at holde trit med solcelleindustrien i de senere år.

  • 1
  • 0

Nationaltøkonomisk er vindenergistøtten imidlertid tæt ved at være genial, da selskaberne som nyder godt af det typisk ligger i Jylland eller er statsejede og der ved vindkraft ikke løber flere udgifter på til import af brændsler samtidigt med at vi her i landet lever op til vores internationale forpligtelser og skaber eksportarbejdspladser.

Altså lige bort set fra at brænbselsforbruget i 2012 sætter alle recorder med 310.000 Tj for at yde 65.000 Tj el fra kraftværker og fjernvarmeværker når udlandet og møllerne yder resten af landets strømbehov.

Se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Altså en dundrende samfundsøkonomisk fiasko med møllerne.

  • 2
  • 4

@ Niels,

Vi har været her før. Har vi ikke? Mindst 117 gange.

Jeg ved ikke , hvor du har dine tal fra. Det kan da ikke være den samme udgave af 2012-energistatistikken, som jeg kigger i. Den siger nemlig, ifølge side 12, at den fossilt baserede elproduktion i 2012 var 57204 TJ og den fossilt baserede fjernvarmeproduktion, ifølge side 17, var 80798 TJ altså 138 PJ ialt. De tilhørende fossile brændselsforbrug var hhv. 129764 TJ (side 13) og 49717 TJ (side 17), altså i alt 179 PJ.

Det samlede brændselsforbrug (fossil+VE) var hhv. 210 og 90 altså 300 PJ, og det kom der hhv. 110 PJ el og 136 PJ FV ud af, altså 246 PJ ialt.

  • 4
  • 0

Vi har været her før. Har vi ikke? Mindst 117 gange.

Nej 1117 og åbenbart uden nogen synderlig virkning på visse ortodokse tungslæbende tankevirksomheder i dette forum.

Det samlede brændselsforbrug (fossil+VE) var hhv. 210 og 90 altså 300 PJ, og det kom der hhv. 110 PJ el og 136 PJ FV ud af, altså 246 PJ ialt.

Lige bortset fra at der tilføres det samlede system 300 Pj og ikke 310 Pj brændsler. Så afsættes der 112 Pj el ved brugerne og heraf kommer der hvis man regner baglæns 60 - 65 Pj el (afhængig af hvordan tabet i nettet opgøres) fra Danske kraftværker når udlandet og møllerne afsætter resten af det årlige el-behov, og så afsættes der 107 Pj. fjernvarme i boligmassen.

Syntes i den grad man med rette kan sige, at mere og mere møllestrøm i den grad ikke har nogen virkning på det samlede brændselsforbrug til landets el-produktion og dermed om det er en nationaløkonomisk fordel med møllestrømmen når der spares brændsler (hvad der altså ikke gør), som skal købes i udlandet..

Det hele går jo galt, når der tilføres mere og mere møllestrøm, og strøm importeret fra udlandet til det samlede el-system. For denne højkvalitets energi i form af el udfaser jo ikke forholdsmæssigt det brændsel, som medgår til el-produktionen på kraftværket. Eller når der tilføres el-nettet 37 Pj møllestrøm, så burde det samlede produktionssystem kvitterer ved at nedbringe brændselsforbruget med omkring 95-100 Pj for det er den brændselsmængde der medgår til at producere de 37 Pj el på et kraftværk.

  • 2
  • 1

@Bo,

I USA har man politisk vedtaget at man ikke vil oparbejde plutonium til MOX.

Vil du ikke lige være rar at henvise til denne beslutning? Sagen er den, at man faktisk er ved at opføre et anlæg, der kan behandle våbenmateriale til brændsel - det er en gammel beslutning, der er foretaget sammen med Rusland. Måske vil du røbe din kilde, som åbenbart er en smule upålidelig?

http://www.world-nuclear-news.org/ENF-More...

  • 1
  • 3

Det er vel en politisk beslutning der skal til før at vi kan komme videre med Akraft. At det rent økonomisk ikke kan betale sig for investorer er netop det der er galt med vores verden... hvis vi skal fortsætte med at have strøm... også om 200 år, skal vi ud over den personlige økonomiske genvist og tænke sammen på hele verden. Det nytter ikke noget at være imod udvikling pga. økonomi.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten