Prognose: Passagererne vil svigte Københavns nye letbane
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Prognose: Passagererne vil svigte Københavns nye letbane

Illustration: Hovedstadens Letbane

Hovedstadens letbane, der efter planen står klar om syv år, kommer efter alt at dømme til at køre halvtom. Det viser de senest tilgængelige passagerprognoser, som Hovedstadens Letbane A/S arbejder ud fra, skriver Danmarks Radio.

Letbanen går fra DTU i Lyngby til Ishøj Station, og den hårdest belastede strækning bliver mellem Herlev Hovedgade og Herlev Station.

Men også på den strækning, og selv i myldretiden, kan letbanen i bedste fald regne med 170 passagerer i toget, der der er indrettet til 230 passagerer.

Letbanen skal følge Københavns Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Illustration: MI Grafik

100 passagerer

I værste fald vil der kun være 100 passagerer med toget, og uden for myldretiden forventes der endnu færre passagerer.

Byggeriet af Københavns første letbane blev godkendt af ejerne, nærmere bestemt 11 kommuner, Region Hovedstaden og staten, i begyndelsen af 2018, selv om byggeriet bliver dyrere end oprindeligt budgetteret.

Læs også: Rente-manøvre redder økonomien for Københavns første letbane

Og udbyttet for passagererne har fra start været diskuteret. Dels har letbanen ikke et stort passagerpotentiale, fordi der ikke er så tæt bebygget langs den.

»Et virkelig dårligt projekt«

Dels har trafikforskere som DTU’s Otto Anker Nielsen betegnet det som uforståeligt, at letbanen ikke får en station, hvor passagererne kan skifte til den nye bane jernbane mellem København og Ringsted, selv om de to baner krydser hinanden i Brøndby. Dermed kan passagererne ikke komme hurtigt på tværs af fingrene i hovedstadens kollektive trafik, når de skal ind og ud af byen.

Læs også: Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner

Læs også: Staten køber sig en enkeltbillet ud af Københavns første letbane

Blandt projektets argeste kritikere er Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi på Københavns Universitet. Han betegner den kommende letbane som en exceptionel dårlig investering. Han er ikke overrasket over det forventede passagersvigt.

»Det flugter med billedet af, at det er en investering, der ikke giver god mening, i forhold til hvad den koster. Det er derfor, at de samfundsøkonomiske regnestykker viser, at det er et virkelig dårligt projekt,« siger han til Danmarks Radio.

»Folk var imod både Storebæltsbroen og Øresundsbroen«

Spørger man borgmester Henrik Rasmussen (K) fra Vallensbæk Kommune, som også er medlem af bestyrelsen i Hovedstadens Letbane, vækker de dystre passagertal ikke bekymring.

»Nu er det jo sådan med infrastruktur, at folk nok er mere imod det i starten. Jeg kan huske, at folk var imod både Storebæltsbroen og Øresundsbroen, men da broerne kom, så ændrede det sig,« siger han til Danmarks Radio, som også har spurgt borgmesteren om meningen med at bestille prognosen, hvis bestyrelsen ikke har tænkt sig at bruge den til noget.

Læs også: Byplanchef om Lynetteholmen: Invester hellere i kollektiv trafik til omegnskommuner

»Jamen, prognoserne er meget rare at have som udgangspunkt. Storebæltsbroen blev også betalt tilbage meget hurtigere end man troede. Sådan er det jo; mængden af trafik stiger,« forklarer han.

Prognosen har taget højde for den udvikling, som Henrik Rasmussen beskriver. Rapporten ser også på antallet af passagerer efter tolv år med letbanen, hvor antallet af passagerer kun forventes at stige til ti personer mere i toget.

Man vil få langt flere brugere hvis man realiserer Ring 3 forbindelsen med et DualMode system som RUF.
Det betyder at den selvkørende skinnebus kan forlade skinnen på passende steder og betjene området omkring skinnen i f.eks. 2 km radius fra "stationen".
Det ville give mening.
Dør-til-dør kollektiv trafik
Ingen ståpladser
Meget billig i anlæg
Ingen voldsomme gener for resten at trafikken.
Udvikling af et produkt, der kan sælges globalt.
Udvikling af den teknik, der kan løse elbilens mange problemer.

  • 6
  • 19

De eneste der var imod Storebæltsbroen, var styrmandsgruppen. Og den var en succes allerede året efter. Sådan var det ikke med den Sjællandske midtbane. Den gik på tværs af et område hvor der i forvejen ikke var megen trafik. Kundeunderlaget havde aldrig været der.
Sådan bliver det også med letbanen. Der er ikke mange der kører ad den rute, og letbanen kommer ikke til at køre meget hurtigere end bussen gør i dag. En tur fra Lyngby st. til Ishøj st. tager 39 minutter med S-tog, mod letbanens 56 min.
Der var ikke råd til S-tog, og så vælger man løsning der er nærmest lige så hurtig bussen. Det er virkelig et dårligt projekt.

  • 9
  • 16

.. ing.dk åbenbart mener denne artikel skal findes in-doublo, så vil jeg gentage hvad jeg skrev andet steds (jeg ville sådan set gerne linke, men det kan man jo ikke på dette kummerlige forum):

Det tragiske er, at hvis populitikerne bare havde været i stand til at tænke det mindste holistisk, så havde man etableret en S-Bane samtidig med man alligevel havde brækket hele Motorring3 op.

Det havde også rådet bod på den håbløse fingerplan.

Nu bygges der i stedet en fuldstændig til-grin sporvogn, og det rigtigt sørgelige er, at det bliver så dyrt, at der allerede nu er tale om at der skal nedlægges busruter, bla. i Nordsjælland, for at finansiere gildet.

Det er virkelig hvad man kan kalde en lose-lose situation - og det er nok naivt at håbe at der er nogen politikere der har mod nok til at trække stikket nu, hvor ulykken stadig kan afværges.

  • 12
  • 8

Køb en bøtte maling og køb elbusser for resten af pengene der skal bruges til denne sporvogn.

Så vil alle busser i København køre uden diesel i tanken.

  • 2
  • 11

"Senest tilgængelig tal" meget elegant måde, at undgå det faktum at prognosen er fra 2013, med tal fra 2009 og 2011. Prognoser for: trængsel, befolkning og arbejdspladser, har siden vist sig stærk underdrejet.
Hvorfor ikke vinklen: "Letbanen på forkant med fremtidig kapacitet" (Med ca. 60 siddepladser vil selv de 100+ personer, af mange anses som en godt fyldt tog.

Desuden er der to stationer som ikke indgik i projektet dengang, og passagerprognosen beskriver en åbning i 2020.

Ærgerligt at Ingeniøren bringer sådan en copy paste artikel.

  • 18
  • 3

Der var vist heller ingen trafikprognoser, der havde den store fidus til Kastrupbanen, som allerede fra start var underdimensioneret. Jeg vil da hellere have en fremtidssikret letbane end en letbane, der er underdimensioneret fra dag 1.

  • 15
  • 3

Som Jacob Skovgaard Koed så rigtigt skriver, så er det jo gamle tal - de stammer fra den prognose man fik udarbejdet FØR beslutningen om letbanen blev truffet. At DR så fem år efter udgivelsen har brygget en ny historie på rapporten kan jo kun undre. Som eksempel på de forældede tal kan nævnes antallet af arbejdspladser i de ni Ring-kommuner, som der allerede i 2016 var 4.100 flere af, end der ifølge prognosen skulle være i 2032. Befolkningstallet var i de samme kommuner desuden 5.300 personer større ultimo 2017, end hvad de ifølge prognosen skulle være i 2020.

  • 15
  • 1

Det er for alvor trist når en dårlig beslutning fastholdes.

  1. Letbanen er en dårlig løsning - langsom og dyr.
  2. Hvis der virkeligt er allerede nu er grundlag for en god løsning, så byg den gode løsning og undlad at fastholde den dårlige.
  3. Hvis der er tvivl om grundlaget kan bære en dyr løsning (god eller dårlig) så byg en billig med busbaner. Det inddrager pladsen og broerne kan dimensioneres til tungere last. En opgradering om 10-20 år vil være billigere og i mellemtiden er der ikke overinvesteret.
  • 7
  • 9

Hvorfor placerer man ikke letbanen på en søjlebaseret bane i midterrabatten?

Fordi det ville have været smart. Det ville formodentligt være billigere, sikrere, hurtigere, og overhovedet ikke genere den eksisterende traffik. Så det er naturligvis helt udelukket...

Det hjælper selvfølgelig ikke på passagergrundlaget, men teknisk synes jeg en moderne version af Wuppertaler Schwebebahn ville have været et fantastisk projekt :-)

  • 1
  • 5

Sådan bliver det også med letbanen. Der er ikke mange der kører ad den rute, og letbanen kommer ikke til at køre meget hurtigere end bussen gør i dag. En tur fra Lyngby st. til Ishøj st. tager 39 minutter med S-tog, mod letbanens 56 min.

Du sammenligner her en tur med S-tog fra Lyngby til Ishøj med en tur med letbanen fra Lundtofte til Ishøj. Den forventede køretid fra Lyngby til Ishøj med letbanen vil være i omegnen af 49 minutter. S-toget klarer i øvrigt kun turen på 39 minutter, når linie E kører - hvilket er hverdage i dagtimerne. I aftentimerne og weekenderne vil køretiden være 49 eller 59 minutter, alt efter frekvensen, og det inklusive et skift.

Fra Lyngby til Vallensbæk vil rejsetiden være sammenlignelig, men letbanen er planlagt til dobbelt frekvens af S-toget en stor del af tiden, så ventetiderne er betragtelig kortere.

Fra Lyngby til Glostrup bliver rejsetiden endda ca. 10 minutter kortere, og stadig med dobbelt frekvens.

På de længere ture, kunne jeg sagtens forestille mig, at passagerne vil vælge letbanen fremfor S-tog. Sammenlignelige rejsetider og højere frekvens. Og måske endda et station, der ligger tættere på ens rejsemål.

Sammenlignet med bus 300S vil letbanen i dagtimerne typisk være i omegnen af 15-20 minutter hurtigere endestation til endestation. Kun i aftentimerne vil bussen kunne klare det på en sammenlignelig tid.
30E kan udenfor myldretiderne klare turen ca. 10 minutter hurtigere end letbanen, ellers ligger køretiden også her på omkring en time.
Da 300S kører med cirka 80% af passagerne langs Ring 3, vil langt de fleste passagerer altså kunne opleve en rejsetidsforbedring.

  • 11
  • 1

Prognose: Passagererne vil svigte Storebæltsbroen.
Prognose: Passagererne vil svigte Öresundsbroen.
Prognose: Passagererne vil svigte Metroen.
Prognose: Perspektivplan I giver et præcist billede af Danmark de næste 20 år.
Prognose: Perspektivplan I måtte kasseres, men Perspektivplan II giver et præcist billede af Danmark de næste 20 år.
Prognose: Perspektivplan II måtte kasseres, men Perspektivplan III giver et præcist billede af Danmark de næste 20 år.
Prognose: Perspektivplan III måtte kasseres, men ...

Prognose: Det er svært at spå - især om fremtiden.

  • 7
  • 2

Da jeg i sin tid i myldretiden kørte i 300S mellem Buddinge Station og Glostrup Hospital (31 minutter iflg. køreplanen, 38-45 minutter iflg. uret), ville jeg have kysset vognstyrerens fødder for at få lov til at køre i en letbane med forkørselsret.

  • 9
  • 2

Hvor ville du have placeret sporene?


I midten, evt i to niveauer.

Og så ellers have eksproprieret de få meter der skulle til for at gøre hele projektet bredere - hvor der er en vilje er der en vej, det er kun teknikaliteter.

Alt andet end et stinkende dyrt misfoster af en sporvogn - og Lyngby bliver et trafikalt helvede.

  • 2
  • 9

......skal letbanen ikke mere køre igennem DTU?

Når man betragter DTU midterliniens parkeringsplads area en normal dag, så er der ikke mange pladser ledige. Det er dette areal der er tiltænkt Letbanen som jeg har forstået det.

Det vil give en mangel på pladser, hvor det så vil være mere opportunt at anvende Letbanen, fremfor at spilde tid på at finde ledige pladser

  • 3
  • 4

Man kan godt høre at jer der vil have s-tog og monorail ikke bor her! Der er slet ikke plads til det her i lyngby, hvis vi samtidig vil have lys ind i vores lejligheder som ligger ud til vejen, plus det ville smadre hele Lyngby bymidte, og hvad med de broer den skal under? Letbanen er den bedste løsning nu når det er for dyrt at lave en tunnel hele vejen.

  • 9
  • 3

Mogens Fosgerau udtalte sig også voldsomt kritisk om banen for DR detektor uden at det blev bemærket at kritikken gik på resultatet af udredningsrapporten fra 2013. Denne er imidlertid ikke længere noget relevant udgangspunkt at diskutere hverken samfundsøkonomi eller passagerprognoser ud fra da forudsætningerne har flyttet sig væsentlig.
Var der ikke en dygtig journalist som kan bore lidt i det?

  • 7
  • 0

Er der nogen her der ved hvornår broarbejdet nord for Lyngby station påbegyndes, og ca. hvor længe det vil medføre gener for S-togsdriften mellem Hillerød og Lyngby? Samt hvordan dette tænkes løst? Togbus fra hvor til hvor?
(spørger en bekymret læser i Birkerød)

  • 1
  • 0

Er der nogen her der ved hvornår broarbejdet nord for Lyngby station påbegyndes, og ca. hvor længe det vil medføre gener for S-togsdriften mellem Hillerød og Lyngby? Samt hvordan dette tænkes løst? Togbus fra hvor til hvor?


Det, som er meldt ud, at man vil gøre i 2 etaper, som samlet vil være over 6 måneder. I den ene etape tager man 2 spor ud af drift og lader driften forsætte i den sidste. Man vil udnytte det nye signalsystem og sende flere tog i træk i samme retning imellem Gentofte og Lyngby inden man vender retning - Så man kan undgå togbusser, men det bliver med ændret køreplan. I den anden etape, hvor det sidste spor tages, kan trafikken næste afvikles normalt. Tidspunkt er stadig uafklaret.

  • 3
  • 0

Man kan godt høre at jer der vil have s-tog og monorail ikke bor her! Der er slet ikke plads til det her i lyngby, hvis vi samtidig vil have lys ind i vores lejligheder som ligger ud til vejen, plus det ville smadre hele Lyngby bymidte, og hvad med de broer den skal under? Letbanen er den bedste løsning nu når det er for dyrt at lave en tunnel hele vejen.


Jeg forstår ikke helt, hvad I alle sammen har imod min monorail ide. De er niveauseparerede, støjsvage, nemme at bygge iver en eksisterende vej og relativt hurtige.

Er det fordi, I aldrig har prøvet et, og derfor ser det mest af alt som en joke-transportform?

  • 2
  • 0

Jeg har prøvet at køre med monorail i Las Vegas for ca 10 år siden. Jeg var ikke imponeret.

Jeg kan ikke huske hvordan støjniveauet i gade plan var - men jeg mindes at togene var ret small, og kørte temmelig uroligt.

Banen var bygget i ca 4. sals højde, og al adgang var med elevator.

Den var temmelig dyr at bruge, og jeg opfattede den mest som en Gimmick til at forbinde de casinoer, der havde samme ejer.

  • 0
  • 0

Hvad er der ivejen med sporvognen Christian ?

Den fungerer sådan set ok, men selv om den er helt ny så skrumler og rumler den som var det en gammel sporvogn - og så er det ikke specielt imponerende at det tager 35 minutter at tilbagelægge 13 km.

Til gengæld, den ros skal de have, så er det i Edinburgh muligt at købe en billet uden man skal have udvidet eksamen i billetologi, og det vækker da også nostalgiske minder at der stadig bruges samme type klokke som da vi var børn.

  • 1
  • 2

Jeg har kørt med sporvogn i Montpellier for tyve år siden. De skrumlede bestemt ikke.
Det blev forklaret med at selve sporet var lejret i gummi. Den samme teknik mener jeg er anvendt i Oslo. Selve det at lejre i gummi, mener jeg stammer fra Tjekkiet eller Ungarn.

  • 2
  • 2

Jeg har kørt med sporvogn i Montpellier for tyve år siden. De skrumlede bestemt ikke.
Det blev forklaret med at selve sporet var lejret i gummi. Den samme teknik mener jeg er anvendt i Oslo. Selve det at lejre i gummi, mener jeg stammer fra Tjekkiet eller Ungarn.

Jeg vil da heller ikke afvise at det sagtens kan laves fornuftigt, men man måske så burde bestemme sig til hvad det egentlig er man laver.

Letbane er som jeg ser det en eufemisme for sporvogn, og det jeg så har prøvet bringer mindelser om min barndoms sporvogne når jeg var i København - og det kan måske også være fint nok i tæt bebyggelse, med mange hyppige stop, men jeg mener på ingen måde det giver mening på det ovennævnte stræk.

Bla. opbygningen er ret bizar, da sporvogne er høje og smalle, i stedet for busser som er væsentlig lavere - så skal man lave sporvogne, så ville jeg mene de skulle være lavere og bredere, det ville også give en meget mere behagelig kørsel.

Og letbanebegrebet er i det hele taget noget der undrer mig, for er der noget disse sporvogne ikke er, så er det lette, hvilket tydeligt kan mærkes når de kører forbi, så det virker på mig som om der er noget udvikling der er kørt helt forbi i hele "letbane" betragtningen, da vi taler om sporvogne med tonstung togteknologi.

Så hvis man skal anlægge en rigtig "let"bane, så lav den dog let, og løft den eventuelt op i højden, så den ikke skal blandes med den almindelige trafik - og hvis man så laver noget 21' århundrede udvikling, så burde de kunne gøres uhyre støjsvage, evt. køre på gummihjul som Metroen i Paris.

  • 0
  • 4

Bla. opbygningen er ret bizar, da sporvogne er høje og smalle, i stedet for busser som er væsentlig lavere - så skal man lave sporvogne, så ville jeg mene de skulle være lavere og bredere, det ville også give en meget mere behagelig kørsel.

Faktatjek: Bombardiers Flexity i Berlin er 2,4 m brede (normalt omkr. 2,6) - og i store konfiguration over 40 meter med 72 siddende og 170 stående (4 pass/kvm).

Van Hool har en 24 meters bus, som er 2,55 m bred og 3,3 m høj. Tager 61 siddende.
I Malmø regner de med 90 passagerer (komfortniveau); derefter vælger de andre transportmuligheder.

  • 0
  • 0

Det ændrer imidlertid stadigvæk ikke på hvorfor DR med flere fortsætter med at bringe disse historier: Det, som de går i byen med er jo, at banen fra start ikke vil være fuldt udnyttet ('køre halvtom'), og så anvendes det som kritik (lige som Mogens Fosgerau's, KRAKA's og CEPOS' udtalelser, der alle tager afsæt i udredningsrapporten fra 2013 velvidende at projektet er radikalt ændret siden).
Alene den byudvikling langs ring 3 som er på vej, vil ændre forudsætningerne. Men det bygges jo ikke på én dag.

  • 2
  • 0

Dum ide, da det (den ene linje det reelt drejer sig om) kører med specialdesignede hjul og derfor er dyr driftsmæssig.

Det var nu også mere en generel betragtning om begrebet letbane, ikke nødvendigvis den sporvognsløsning der nu skal postes en masse penge i.

Og så er det vel ikke forbudt at købe noget standardmateriel som virker andre steder i verden.

Endvidere er sporvognsløsningen der nu anlægges jo også en one-off, da den jo ikke er kompatibel med hvad der ellers bruges i hovedstadsområdet.

Jeg mener stadig at det eneste rigtige er en S-togs linje langs Motorring3, som hurtigt kan bringe passagerer på tværs af fingrene, og med stationer alle steder hvor der krydses en finger, plus relativt få yderligere.

  • 2
  • 3

De sporvogne der skal indkøbes til letbanen på ring 3 er helt standard. Jeg har kørt med gummihjulsmetroen i Paris og den både larmer og lugter, jeg foretrækker helt klart vores egen metro. At anlægge en s-togsring er da en super ide, medmindre man da hører til de mange hundrede der skal eksproprieres.

  • 3
  • 1

Selv om nogle rummænd kom og anlagde letbanen gratis, ville den stadig være en dårlig investering ifølge Mogens Fosgerau i Detektor.
Og hvis det åbenbart er helt forkert og bygger på ´forældede' tal, så må man undre sig over, at politikerne bag letbanen ikke bare sagde det, fremfor at tale udenom.

  • 1
  • 1