Profil af Andreas 'astronaut' Mogensen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Profil af Andreas 'astronaut' Mogensen

Andreas Mogensen er uddannet civilingeniør, adjungeret lektor ved DTU Space og udannet astronaut.

Det lykkedes danskeren at komme gennem nåleøjet hos den europæiske rumfartsorganisation ESA og blev udvalgt blandt 8.413 ansøgere. Han er i dag er en del af ESAs faste astronautkorps, men har stadig sin første tur i rummet til gode.

Modsat de andre danske rum-aspiranter, har Andreas Mogensen en organisation i ryggen, der jævnligt sender folk i rummet, men det betyder ikke, at astronauten bliver første dansker i rummet.

Det kan tage årevis at komme af sted med officielle rumfartsorganisationer.

Den eneste skandinav i rummet, svenske Christer Fuglesang, blev udvalgt til astronautkorpset hos ESA i 1992, men måtte vente 14 år på sin første tur.

Michael Linden-Vørlne er ikke i tvivl om, at Andreas nok skal komme af sted. Om han bliver den første dansker i rummet er mere usikkert - det tager normalt flere år, fra en mission offentliggøres, til astronauterne har gennemgået den nødvendige træning og sendes på himmeflugt.

»Andres Mogensen skulle "bare" have talentet til at blive udannet astronaut. Alting er på plads. På den måde står han bedst,« siger astronomen.

Men, og det er et stort men - som både Peter Madsen og Per Wimmer også fremhæver ved Andreas Mogensen - officielle astronauter kan komme til at vente længe på en mission, og forberedelsen kan tage årevis.

»Europa har fået en langt større kapacitet på rumstationen, og der skal sendes folk op. Han har en sikker karrierevej og en organisation i ryggen, og der er ingen tvivl i mit sind om, at han kommer af sted, men det er et spørgsmål om timing,« siger Michael Linden-Vørlne.

Han tror ikke, at den danske astronaut kommer til at vente lige så længe som svenske Christer Fuglesang, men spår alligevel kun Andreas Mogensen en 30 procent chance for at blive den første dansker i rummet. Der kan dog hurtigt blive ændret ved procentsatserne, lyder det fra astrofysikeren.

»Hvis der opstår tekniske problemer med Virgin Galactic, og de slås flere år tilbage, og det samme sker med raketbyggerne, så staller begge ting. Og vupti, så har Andreas fået en mission, og så drøner han af sted i et Soyuz-rumskib. Der skal ikke meget grus i maskineriet, før der byttes om på den logiske rækkefølge,« siger Michael Linden-Vørlne, der er tydeligt imponeret af astronautens vedholdenhed.

»Fordi jeg har den faglige tilgang, så er den største bedrift, at have dedikeret hele sit liv til projektet som Andreas Mogensen. Han har forfulgt sin drøm og arbejdet med rummet på jorden, og tager så skridtet videre - med de omkostninger og den risiko, der er forbundet med det. Den dedikation tager jeg som den største bedrift.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Andreas Mogensen.

Hvem tror du, bliver den første dansker i rummet? Deltag i afstemningen på forsiden, og kig de andre kandidater i kortene.

Læs også: Profil af Per 'rigmand' Wimmer

Læs også: Profil af Peter 'opfinder' Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først