Professorer: Praktiserende læger er uforberedte på fremtidens medicin
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professorer: Praktiserende læger er uforberedte på fremtidens medicin

Når vi i de kommende år vil se et dansk sygehusvæsen samkøre mange registre og krydre det med genomdata, risikerer praktiserende læger at blive koblet af udviklingen. Det må ikke ske. Gevinsten ved udviklingen mod såkaldt personlig medicin - også kaldet præcisionsmedicin - er nemlig, at den kan komme patienter i alle led til gavn.

Sådan lyder det fra Søren Brunak og Martin Bøgsted, der begge er professorer og arbejder med genetiske data i hverdagen. Udmeldingen kommer i kølvandet på regeringens nye strategi for personlig medicin, der netop skal skabe et nationalt genomcenter og en fælles it-infrastruktur til at dele og lagre data.

»Mange praktiserende læger tror, at personlig medicin kun vil være til gavn for komplicerede sygdomme, men dér tager de fejl. Personlig medicin vil påvirke de fleste lægemidler, vi bruger i dag,« siger Søren Brunak fra Københavns Universitet.

Læs også: Slut med anarkiet: Nu skal læger gensekventere på samme måde

Kernen i personlig medicin er, at en deling af data - herunder nye forskningsresultater - konstant vil styrke lægernes muligheder for at give den rette behandling, også på mere traditionelle sygdomme, ganske enkelt fordi de vil stå med et enormt statistisk grundlag.

Illustration: MI Grafik

Ifølge professor i klinisk bioinformatik og statistik på Aalborg Universitet, Martin Bøgsted, mærker de praktiserende læger allerede udviklingen på flere områder, blandt andet i form af at patienter kommer med egne genomdata.

»Folk henvender sig med data fra gensekventering af spytprøver, som de har fået foretaget i udlandet. Ofte aner lægerne jo ikke, hvad de skal stille op,« siger han.

Vil have fælles standarder

Både Søren Brunak, Martin Bøgsted og næstformand i Danske bioanalytikere, Martina Jürs, ser positivt på regeringens nye strategi. Mest glæde er der over erkendelsen af behovet for fælles standarder, »så vi ikke har fem forskellige regioner med fem forskellige måder at gøre tingene på,« som Martina Jürs udtrykker det.

Ingeniøren har i flere artikler afdækket, hvordan området for personlig medicin i dag vokser - ikke som et spidst babelstårn - men som et palmetræ med vidt forskellige, ukoordinerede initiativer. Det er endnu for tidligt at spå, om regeringens strategi ændrer det, mener Martina Jürs.

Læs også: Overblik over personlig medicin i Danmark: Visionen er et babelstårn uden bygherre

»Strategien er endnu meget ukonkret og overordnet. Men vi håber, at man vil fokusere på at indføre fælles standarder for sekventering og analyser. For det nytter ikke noget at indsamle data, hvis de er forskellige og ikke kan sammenlignes,« siger hun.

Vi har fordel af vores personnummer

På Københavns Universitet tror Søren Brunak dog på, at netop vi i Danmark kan løfte opgaven, fordi vi har et unikt system i form af vores personnummer.

»Vi tænker sjældent over, hvor unikt det er, men at så meget data er knyttet til vores personnummer giver misundelse i andre lande,« siger Søren Brunak.

Han ser den største udfordring i at holde data løbende opdateret.

»Det rigtigt svære bliver at drive et system, der konstant kan reagere på de nyeste forskningsresultater, der kommer dagligt og giver ny viden om sammenhæng mellem for eksempel genvariationer og kræft,« siger han.

Der er gennem de senere år investeret mere end 500 millioner kroner i forskningsinfrastruktur knytte til personlig medicin. Regeringen vil med den nye strategi afsætte yderligere 100 mio. kr. over de næste fire år .

Tidligere visioner fra regeringen og Danske Regioner om at gensekventere 100.000 raske danskere er dog ikke at finde i strategien, der også gør det tydeligt, at fokus ikke er på raske mennesker.

Forskning viser at vi især æder os ihjel - men der er også folk der dør af naturlige årsager.

Ulykker, biologiske årsager og genfejl. Nu er det vel ikke upassende at tale om at "folkesygdomme" faktisk er dyrket i populationen som den resulterende praksis af sundhedspolitikker og anvendt viden.

I teorien er det en udmærket vinkel - at fokusere på at gavne den enkelte - men det er ikke i overensstemmelse med lægeløftet som er i pluralis

Jeg tænker lidt - big data, gensekventering og samkøring af registre for at få muligheden for at skræddersy personlig medicin og individuel behandling forekommer mig at være en meget stor blindgyde.

Jeg tror at det vil være mere effektivt - og faktisk fungere - hvis man efterligner naturen og trækker paralleler på tværs af generationer for at registrere den genetiske trend istedet for blot at lede efter den idiomatiske virkning - mønstre istedet for individuelle udfald vil kunne spore skadelige defekter langt mere effektivt - og man ville også kunne drage nyttig information af virkningen af de forskellige varianter i de forudgående generationer.

Problemet er nok snarere at medicinen ikke skal komme patienter til gode (som andet end en kur) og ikke gavne den fænotypiske gruppe med speciel DNA sekvens som har særligt behov disse behandlinger. Jeg synes at det virker kortsigtet og smalt at basere medicinsk forskning på individuelle resultater, når man kan lære så meget mere af den naturlige udvikling.

Den etiske løsning - som også er i overensstemmelse med lægeløftet - er søge at udvikle behandlinger som gavner både de personlige, den medmenneskelige og den samfundsmæssige udvikling, ikke blot en individuel lappeløsning (som hurtigt kan medføre at forurene genpuljen ved at tillade defekter videregives).

Hvem er i øvrigt forberedt på fremtidens medicin? De syge og de defekte er klar.

Men hvad er forberedelse i denne sammenhæng?

Mere skadelig asocial medinsk udvikling, der kan pode nye generationer med defekter?

  • 0
  • 3

Der er mange udfordringer og interessanter i forhold til personlig medicin, og det tror jeg også er en af problemerne. On topic i forhold til overskriften kan man sige at de praktiserende læger ikke har nogen forudsætninger eller uddannelse i at forstå det som ligger bag personlig medicin, nemlig over 20 års rivende udvikling inden for bioteknologi. Tanken om individuel er ikke ny, og det handler sådan set bare om at forudse om en patient vil have gavn af den ene type medicin frem for en anden.

Lægefaget er meget konservativt, og begrænset i forhold til at forstå hvorfor medicin virker. Der er mange typer medicin som man, dybest set, ikke ved hvorfor virker. Der er meget emperi og trial and error i medicinsk behandling som kunne blive mere målrettet ved at have større viden større viden.

Der er dog ingen incitamenter fra lægemiddelindustrien til at forske i hvorfor medicinen virker på nogen og ikke andre. Det er ikke en del af FDA eller EMA retningslinier. Det hænger sikkert også sammen med at det er meget dyrt at inkludere, og det er dyrt nok i forvejen at udvikle medicin. I stedet skal stater, og offentlige forskere løfte den opgave, men de har ikke samme forudsætninger ($$$) til at gøre det.

Derudover er deling og brug af forskningsdata, og deling på patienter omfattet af så mange regler og love, der skal beskytte personfølsom data, at forskningen effektivt er hæmmet eller umuliggjort.

Personlig medicin er vejen frem og det er uetisk at lade patienterne modtage ineffektiv medicin.

  • 1
  • 0