Professorer: Praktiserende læger er uforberedte på fremtidens medicin
Når vi i de kommende år vil se et dansk sygehusvæsen samkøre mange registre og krydre det med genomdata, risikerer praktiserende læger at blive koblet af udviklingen. Det må ikke ske. Gevinsten ved udviklingen mod såkaldt personlig medicin - også kaldet præcisionsmedicin - er nemlig, at den kan komme patienter i alle led til gavn.
Sådan lyder det fra Søren Brunak og Martin Bøgsted, der begge er professorer og arbejder med genetiske data i hverdagen. Udmeldingen kommer i kølvandet på regeringens nye strategi for personlig medicin, der netop skal skabe et nationalt genomcenter og en fælles it-infrastruktur til at dele og lagre data.
»Mange praktiserende læger tror, at personlig medicin kun vil være til gavn for komplicerede sygdomme, men dér tager de fejl. Personlig medicin vil påvirke de fleste lægemidler, vi bruger i dag,« siger Søren Brunak fra Københavns Universitet.
Læs også: Slut med anarkiet: Nu skal læger gensekventere på samme måde
Kernen i personlig medicin er, at en deling af data - herunder nye forskningsresultater - konstant vil styrke lægernes muligheder for at give den rette behandling, også på mere traditionelle sygdomme, ganske enkelt fordi de vil stå med et enormt statistisk grundlag.
Ifølge professor i klinisk bioinformatik og statistik på Aalborg Universitet, Martin Bøgsted, mærker de praktiserende læger allerede udviklingen på flere områder, blandt andet i form af at patienter kommer med egne genomdata.
Følg Ingeniørens megatendens om personlig medicin på ing.dk/personlig-medicin.Personlig medicin
»Folk henvender sig med data fra gensekventering af spytprøver, som de har fået foretaget i udlandet. Ofte aner lægerne jo ikke, hvad de skal stille op,« siger han.
Vil have fælles standarder
Både Søren Brunak, Martin Bøgsted og næstformand i Danske bioanalytikere, Martina Jürs, ser positivt på regeringens nye strategi. Mest glæde er der over erkendelsen af behovet for fælles standarder, »så vi ikke har fem forskellige regioner med fem forskellige måder at gøre tingene på,« som Martina Jürs udtrykker det.
Ingeniøren har i flere artikler afdækket, hvordan området for personlig medicin i dag vokser - ikke som et spidst babelstårn - men som et palmetræ med vidt forskellige, ukoordinerede initiativer. Det er endnu for tidligt at spå, om regeringens strategi ændrer det, mener Martina Jürs.
Læs også: Overblik over personlig medicin i Danmark: Visionen er et babelstårn uden bygherre
»Strategien er endnu meget ukonkret og overordnet. Men vi håber, at man vil fokusere på at indføre fælles standarder for sekventering og analyser. For det nytter ikke noget at indsamle data, hvis de er forskellige og ikke kan sammenlignes,« siger hun.
Vi har fordel af vores personnummer
På Københavns Universitet tror Søren Brunak dog på, at netop vi i Danmark kan løfte opgaven, fordi vi har et unikt system i form af vores personnummer.
»Vi tænker sjældent over, hvor unikt det er, men at så meget data er knyttet til vores personnummer giver misundelse i andre lande,« siger Søren Brunak.
Han ser den største udfordring i at holde data løbende opdateret.
»Det rigtigt svære bliver at drive et system, der konstant kan reagere på de nyeste forskningsresultater, der kommer dagligt og giver ny viden om sammenhæng mellem for eksempel genvariationer og kræft,« siger han.
Der er gennem de senere år investeret mere end 500 millioner kroner i forskningsinfrastruktur knytte til personlig medicin. Regeringen vil med den nye strategi afsætte yderligere 100 mio. kr. over de næste fire år .
Tidligere visioner fra regeringen og Danske Regioner om at gensekventere 100.000 raske danskere er dog ikke at finde i strategien, der også gør det tydeligt, at fokus ikke er på raske mennesker.
