Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

9. september 2016 kl. 05:0038
Et 740 km langt højspændingskabel til næsten 20 milliarder kroner skal sende strøm fra danske kraftværker til England. Vi får langt mere for pengene ved at investere dem i Danmark, fastslår energiforskere.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark går den forkerte vej, når statens energiselskab, Energinet.dk, sammen med sin britiske partner vil bruge op mod 20 milliarder kroner på projektet Viking Link: et 740 km langt kabel under Nordsøen.

Det mener tre energiprofessorer fra Aalborg Universitet, som nu advarer mod, hvad der kan udvikle sig til en gigantisk fejlinvestering:

»For at komme videre i den grønne omstilling skal vi ikke bare eksportere el. Vi skal integrere el med varme- og transportsektoren. Der ligger de helt store gevinster,« siger professor Henrik Lund.

Han var en af ophavsmændene til IDAs Energivision 2050, som dokumenterer gevinsterne, der fremkommer ved at udnytte strømmen herhjemme i varmepumper, el-­patroner og til elektrolyse.

Baseret på usikker faktor

Professor Brian Vad Mathiesen kritiserer, at Energinet.dk baserer sin businesscase på en for usikker faktor – nemlig at der vil være en meget stor elpris-forskel mellem Danmark og England frem til 2040:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Elprisen er en meget usikker størrelse, som er dybt afhængig af brændselspriser og af udbygningen med vedvarende energi. Al viden viser, at vind og sol vil drive elprisen ned. Det vil også ske i England,« siger han.

De samme usikkerheder er der ikke ved at investere i varmepumper herhjemme.

Mørkelagt businesscase

Hvilke usikkerheder Energinet.dk konkret opererer med, kan vi ikke vide, da stort set alle tal i Viking-­kablets businesscase er skjult for offentligheden.

Men ifølge Energinet.dk er kablet til England en fantastisk forretning både for elproducenterne, for samfundet og for det statslige energiselskab selv. Det skyldes, at trængte danske kul-, naturgas- eller biomasse-­kraftværker kan sælge strøm til englænderne til en højere pris end herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis man gerne vil hjælpe kraftværkerne, er det en mere langsigtet løsning at øge den indenlandske efterspørgsel på strøm fra varme- eller transportsektoren frem for at satse på eksport til England. Her bliver værkerne efterhånden mere trængte af vedvarende energi,« påpeger Brian Vad Mathiesen.

Energinet.dk: Intet at betænke sig på

Afdelingsleder i systemanalyse hos Energinet.dk Bjarne Brendstrup forsikrer forskerne om, at businesscasen er robust:

»Vi er sat i verden for at gøre det bedste for landet. Og da projektet her har en samfundsøkonomisk gevinst og dermed gør landet rigere som helhed, kan vi ikke se, at der er noget at betænke sig på,« siger han.

Bjarne Brendstrup afviser, at Energinet.dk i stedet burde investere i varmepumper:

»Vi skal drive og udbygge el- og gassystemet – ikke varmesystemet. Vi kan ikke tvinge folk til at investere i varmepumper, selvom vi er enige i, at det er vigtigt for en effektiv grøn omstilling,« siger han.

Bjarne Brendstrup forklarer den manglende åbenhed med, at hvis Energinet.dk offentliggør flere tal, vil det kunne skade selskabet i forhandlingerne med kabelproducenterne.

»Konsekvenserne af at lægge tallene ud er større end af den manglende debat, siger han.

Viking-kablet og en tilhørende luftledning til Tyskland er endnu ikke godkendt af energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), som i øjeblikket kigger på oplægget og på business­casen.

38 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
38
11. september 2016 kl. 10:03

For 20mia. kr. kan man etablere et 28,7GWh batteri der kan gemme strøm til et døgns forbrug til 1,7mill. danskere.
Så kunne jylland blive 95% forsynet af sol og vind :-)

God idé, men dårlig timing.

Vent nogle år, og så kan det gøres for 30% af prisen og med færre battericeller af højere kapacitet.

Batterier har ikke gennemgået det prisfald som solceller har, og det sker først, når man begynder at producere nok batterier til at sådan et marked er muligt.

Når kapaciteten øges, fylder batterierne mindre, og der skal produceres færre celler pr. MWh. Hvis kapaciteten øges nogle få procent om året, kan det være ganske betydeligt for store anlæg.

Lige nu er batterimarkedet til elnettet mest til små anlæg, der bruges til belastningsudjævning. Anlæg på over 100 MWh er et stykke ude i fremtiden, men det er noget der vil øge værdien af eksisterende sol- og vindinstallationer, så det skal nok blive interessant.

37
10. september 2016 kl. 15:00

De progressive kredse herhjemme hader elektricitet;især hvis det kommer fra en dampturbine drevet generator med brintkøling. Det efterlader et stort fjernvarmehul som så foreslås dækket med varmepumper ,der drives i den tid vinden kan lave nævneværdig strøm eller hentes fra Norge og Sverrige så længe de tillader det. En oplagt anden mulighed er at pille generatorerne af og bygge ammoniak turbokompressorer på. En del af de tidligere vanddampkondensatorer fungerer som fordamper og det hele køres på træpiller.

36
10. september 2016 kl. 14:05

correlation coefficient (0.09)
Hvis det skal have den ønskede effekt skal tallet være NEGATIVT

Nej, det er godt nok at der ikke er korrelation, der behøver ikke at være modsat korrelation da vi også har de andre redskaber i paletten som at brænde affald til fjernvarme, både her og i England, blandt mange andre. Det er igen en overdrivelse af nævnte stråmand at "vind skal sørge for det hele".

Læg mærke til at gennemsnitsværdien (capfac?) for Danmark/Irland er HØJERE end værdien for de to lande alene! side 6. Det kunne antyde at et kabel kan betales af vindudvekslingen alene, uden en gennemsnitlig årlig prisforskel som nu.

Derudover er det uklart om Bach bruger den definition af korrelation som har udfaldsrum mellem 0 og 1 (R2), eller mellem -1 og 1 (R). https://mathbits.com/MathBits/TISection/Statistics2/correlation.htm

Som eksempel på modsat korrelation kan nævnes tidevand i Færøerne, hvor den ene ø får tidevand kl 6 og den anden ø kl 12. Dermed dækker de konvekvent og forudsigeligt for hinanden. Tilsvarende er formentlig muligt visse steder i Storbrittanien, som den grundlast briterne efterspørger. Økonomisk udvikling har dog lange udsigter.

35
10. september 2016 kl. 13:32

Hvor meget skal der investeres for at "retfærdiggøre" den allerede meget dyre vindkraft

"Landvindmøller leverer den billigste strøm til danskerne – også selv om man medregner de nødvendige såkaldte integrationsomkostninger for vindkraften frem mod 2035. Integrations-omkostninger er udgifter til balancering, netforstærkning og kabler til udlandet, fleksibilitet og backup-forsyning, når det er vindstille."https://ing.dk/artikel/analyse-vindmoeller-paa-land-producerer-danmarks-billigste-stroem-alt-inklusive-172015

31
10. september 2016 kl. 06:31

Thorkild, hvorfor går du ikke bare i gang med at bygge det atomkraftværk hvis det er sådan en god forretning?

Sandheden er at det både er for dyrt men også at det er umuligt at finde en placering i DK. Danskerne vil ikke have det.

Hvis du får godkendt en byggetilladelese efter VVM og offentlig høring så spytter jeg gerne lidt i kassen. Men det kommer aldrig til at ske, så kom ned på jorden og hold dig til emnet

30
10. september 2016 kl. 06:18

Er du klar over hvordan det går med at bygge kabler på land i Tyskland?

29
9. september 2016 kl. 22:48

Vind er gratis....Det er vindkraft ikke.....Men siges at kan konkurrere....lige i øjeblikket taler man meget om varmepumper....Jeg har haft en(14 KW Hitachi) luft til vand.....som jeg ikke kan anbefale, hvor jeg halverede mit energifor brug til de halve da jeg kasserede den....Hvis vindkraft om en del år kan matche andre energifrembringere med billig strøm. Hvorfor så skyde et fordyrende led (Varmepumpe) ind mellem anskaffelsen af en billig elektrisk termostatstyret elradiator til en gennemsnitlig pris på 1000 kr for 500 W .

Elvarme koster i dag penge. Men skulle jeg vælge så valgte jeg at placere solceller på taget og almindelige el ovne. frem for at nedgrave slanger i haven til en varmepumpe. En af mine venner har haft et elforbrug på 11000 kWt som han har halveret ved 25M^2 på taget, som giver ham gennemsnitligt 6000 kWt pro anno.

28
9. september 2016 kl. 21:29

Hinkley C var en tåbelig fejltagelse - lige fra begyndelsen.
Vi - i Vesten - blev lokket på en dyr limpind.
Kina, Korea og specielt Rusland laver og eksporterer kernekraft der 'sådan bare' koster under en tredjedel.

1/3 af prisen, vil så gøre at vi får ca. 600 MW på hver side... Det giver ikke meget forsyningssikkerhed... Og vi skal stadig betale for øget beredskab, VVM undersøgelser, Uddannelse, statslig kontrol osv... Der bliver ikke plads til mere VE, kulkraft får kronet dage, da de kan fylde mellemlast- og spidslastperioder ud... Alt i alt en tabersag for samfundet og for elkunderne...

27
9. september 2016 kl. 21:24

Hinkley C var en tåbelig fejltagelse - lige fra begyndelsen. Vi - i Vesten - blev lokket på en dyr limpind. Kina, Korea og specielt Rusland laver og eksporterer kernekraft der 'sådan bare' koster under en tredjedel. Se mere på https://wp.me/p1RKWc-12a

26
9. september 2016 kl. 21:09

Hvis man spørger efter en bedre investering - Ja så kommer vi til at diskutere kernekraft.

Lige for tiden bruger man 18 milliarder pund på at opfører Hinkley Point C i England, det svare til 158 milliarder DKK for 3200 MW (med den meget lave kurs der er på pund for tiden)... Skulle vi investerer 20 milliarder DKK i et tilsvarende atomkraftværk i Danmark (og havde vi et eksisterende site hvor VVM m.m. var ordnet, uddannelse, beredskab og statslig kontrol bliver betalt af andre osv.) så ville vi få et anlæg på ca. 400 MW for de penge... Ikke noget der garanterer nogen forsyningssikkerhed... Da Englænderne jo betaler halvdelen af kablet, så ville vi ende med to værker på hver 200 MW, et i Danmark og et i England...

Atomkraften vil altså udelukkende give os en masse udgifter, dyre strøm, ingen forsyningssikkerhed og ingen billig energi i England... Ingen fortjeneste for energinet, ingen samfundsøkonomisk fortjeneste osv...

I modsætning til atomkraften, giver dette kabel os en 1400 MW forbindelse til England, hvorved de kan udnytte vores VE, Tysk VE og Norsk VE... Vores PSO vil blive lavere (de elprisen stiger) og vores net kan rumme endnu mere VE... Og skulle England en dag opleve lavere elpriser end i DK, vil vi kunne købe strømmen billigt af dem... Men da de jo fortsat satser på atomkraft er det senarie nok ikke realistisk...

25
9. september 2016 kl. 19:22

@ Thomas Gade Offshore vind 66 øre/kWh + udgifter til backup. Men lad det nu være.

Til gengæld er der ingen garanti for at den store redskabspalette kan klare at køre lastfølge ALENE. Kernekraft behøver ikke hjælp for at køre lastfølge med forbruget.

Jeg har prøvet at vurdere hvorfor Hinkley Point C bliver så dyr. Se https://wp.me/p1RKWc-12aMen lige meget hvad kan man i Kina, Korea og specielt i Rusland lave og eksportere kernekraft langt billigere.

24
9. september 2016 kl. 19:10

NorthConnect 1,4GW kabel mellem Sydnorge og Skotland. Det kan da være, Viking Link kan give England billig norsk strøm, men jeg tror, en stor del af det marked er taget af den norsk-skotske forbindelse

Der er vel et slags kapløb, men som nævnt er kablerne meget mindre end markederne, så de er "bare" elementer som så mange andre (gasturbiner, kulkraft osv.).

NorthConnect er ikke vedtaget endnu, men det skal den nok blive. Den vil fungere mere som intern balancering i Skotland end at bidrage direkte til at forsyne England. Årsagen er at der er grimme flaskehalse fra Skotland til Engeland - så grimme at de er igang med at bygge et 2 GW havkabel fra Skotland til Wales : https://www.siemens.com/about/sustainability/en/core-topics/customers-portfolio/references/hvdc-link.htmDer er planer om et tilsvarende havkabel øst for England.

Derimod er de igang med at bygge havkabel fra Norge til Newcastle, men det kommer heller ikke til at konkurrere med Viking Link. For det første fordi kablerne som nævnt er "små" (selvom de er verdens største), for det andet fordi der ligger tung engelsk industri i MidtEngland mellem Newcastle og Viking, som opsuger al det strøm som Norges-kablet kan levere - og langt mere til. Det kan i bedste fald skubbe "vandskellet" lidt sydligere, så kraftværkerne i MidtEngland leverer lidt længere sydpå end de ellers ville gøre. Det som de 4 nævnte havkabler kan er at mindske afhængigheden af de dyre dieselmotorer : https://www.ft.com/cms/s/0/0f664c78-821b-11e5-8095-ed1a37d1e096.html

Kablet fra Norge til Skotland kan så gøre at Skotland bedre kan levere til England i de få perioder hvor eksporten ellers ville være mindre end flaskehalsenes kapacitet.

23
9. september 2016 kl. 18:48

correlation coefficient (0.09)

Tak for tallet, det er jo dejligt lavt.

overføre kraft fra Irland. Det er lidt langt væk

Jeg sagde også UK, men Bach ku ikke få sammenlignelige data. Irland er i sagens natur tættere korreleret (0,60) med UK end Danmark.

og jeg er bange for at der kommer mange perioder med manglende mulighede for samarbejde.

Argumentet bygger på den stråmand at vind skal sørge for alt - de fleste siger at vind er et af mange forskellige redskaber.

Jo alle ved det, få tør sige det: A-kraft.
Hvor meget skal der investeres for at "retfærdiggøre" den allerede meget dyre vindkraft

Onshore vind er i sig selv ret billigt, og offshore er nede på 66øre/kWh for DONGs nyeste incl. transmission. https://www.modernpowersystems.com/news/newsdong-wins-borssele-concessions-4944814 Tallet er fast, og justeres ikke for inflation. Hvad mon prisen er om 15 år når støtten løber ud ?

Man kan få ret meget legetøj for prisforskellen fra onshore/offshore op til Hinkley Point C's 90øre/kWh + inflation. Hvis et HPC på kontinentet ovenikøbet skulle køre lastfølge ligesom ovennævnte redskabspalette, stiger prisen endnu mere.

22
9. september 2016 kl. 17:01

Som Henning Lindberg siger, så sker der ikke så meget på varmepumpesiden pga. uhensigtsmæssige afgifter og smølen fra politikerne.

Jeg ved ikke, om Energinet.dk ville kunne investere i varmepumper? Men de kan i hvert fald investere i elledninger, som er deres gebet. Så deres valg er måske mellem at investere i Viking Link eller intet at gøre.

Varmeproducenterne og Energinet.dks investeringer kommer ikke fra samme pulje. Derfor opstillingen lidt kunstig. Lidt sigesom Lomborg, som mener vi skal bruge Kyoto penge til at købe myggenet til Afrika. Det er en pengestrøm, som aldrig ville foregå i praksis.

20
9. september 2016 kl. 16:37

@ Thomas Gade Jeg formoder at du henviser til side 4 “The combination of Denmark and Ireland has a much lower correlation coefficient (0.09)” Alligevel er der langt igen inden Danmark og Irland sådan virkeligt SUPPLERER hinanden. Egentligt er det en tilsnigelse at sige at når der er lav korrelation – så SUPPLERER de hinanden godt. Prikdiagrammet viser da også at der er megen tid uden god vind hverken i DK eller Irland. OK Det ikke er så slemt som for ”vind-samarbejde” mellem Danmark og Tyskland. Hvis du går ind på side 25 i https://www.reo.dk/images/files/pdf/Danish%20and%20European%20Energy%202015_IIa.pdf vil du se at for GB og DK samlet varierer vindkraften mellem et maksimum på 10378 MW og et minimum på kun 83 MW Naturligvis kan man overføre kraft fra Irland. Det er lidt langt væk og jeg er bange for at der kommer mange perioder med manglende mulighede for samarbejde. Hvad så? Jo alle ved det, få tør sige det: A-kraft.

18
9. september 2016 kl. 15:58

Hvis man i stedet brugte 20 mia. på MSR forskning samt på de første anlæg som kan komme i drift er vi meget bedre stillet. herved vil behovet for lange transmissionsledninger og ikke mindst kulkraft falde. Der kan derefter sælges måske 100.000 100 MW anlæg til resten af verden.

17
9. september 2016 kl. 15:19

Mon ikke Energinet ønsker at få del i eksporten af Norsk vandkraft og Nordtysk møllestrøm til England - og tjene godt på det. Og varmepumperne får større forsyningssikkerhed jo flere forbindelser vi får til udlandet. Det koster alt sammen, og pengene kommer måske først hjem efter 10-20 år. Samme tidshorisont har vi for broer.

Kablerne ser store ud, men er små i forhold til de markeder de forbinder. Kablerne lander forskellige steder, og tjener dermed forskellige regioner i hvert marked. Kablerne konkurrerer dermed begrænset indbyrdes.

Som andre har nævnt - det er ikke et spørgsmål om enten-eller, men om både-og. Vi skal BÅDE have udlandskabler, varmepumper, biomasse, solceller, fleksibelt forbrug, el-lagre i forskellige størrelser osv som supplement til møllerne. Det er uklart om det er en endegyldig løsning, men det er ihvertfald et stort skridt fremad.

PF Bach viste at vind i UK/Irland og Danmark kun har lav korrelation, og dermed supplerer hinanden godt. https://www.pfbach.dk/firma_pfb/enlarged_wind_power_statistics_2010.pdf

15
9. september 2016 kl. 13:07

@Casper Steinhauer

For 20mia. kr. kan man etablere et 28,7GWh batteri der kan gemme strøm til et døgns forbrug til 1,7mill. danskere.
Så kunne jylland blive 95% forsynet af sol og vind :-)

Hvad så når dette døgn er gået og vindguderne holder en lidt længere vinterferie?

Hvis man spørger efter en bedre investering - Ja så kommer vi til at diskutere kernekraft.

14
9. september 2016 kl. 13:03

Man plejede ellers at sige, at et HVDC kabel kostede 10 mio kr/km, men dette undersøiske kabel koster 27 mio kr/km. Det er en voldsom pris, så voldsom, at man i stedet burde overveje et landkabel over Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig til Calais, hvor man så kan føre kablet over til en væsentligt lavere pris.

13
9. september 2016 kl. 12:45

Vi ved allesammen, at vindmøller leverer strøm som vinden blæser, og solceller kun leverer om dagen i godt vejr. Vi kan ikke forsyne Danmark med elektricitet bare ved at sætte en masse vindmøller og solceller op. Desværre er batterier for dyre til at gemme strøm fra strømmen produceres til den skal forbruges. Det vil være dyrt, rigtigt dyrt, hvis Danmark skulle få al sin strøm fra VE produceret i Danmark.

Nu er det sådan, at når det ikke blæser i Danmark, så gør det det sikkert i Norge, UK eller Tyskland. Hvis vi kan handle strøm med dem, så kan alle parter få bedre priser for den strøm, der er produceret med vedvarende energi. På den måde bliver det økonomisk muligt at få mere vedvarende el i vores stikkontakter.

Jeg ved godt, UK ikke har nok vindmøller til at kunne dække deres behov, når det er mindst, men på den anden side står vi også med en situation låst situation, hvor økonomien i internationale kabler er afhængig af mere vedvarende el og vice versa. Jeg er sikker på, at briterne nok skal sætte en masse vindmøller op inden Viking Link kommer i brug, og så skal der nok komme situationer, hvor strøm er billigt i UK og dyrt i Danmark.

12
9. september 2016 kl. 12:38

Så er det vel også rimeligt at vi får førsteret til den billige strøm?

Jens-Otto

Bestemt.

Det jeg peger på, er det faktum at der er mange andre faktorer, som påvirkes af en større eksport af el. Hvis vi samlet set, tjener penge på kablet, så kunne en tilpasning af afgifterne jo afbøde de højere elpriser.. Eksempelvis så er det for øjeblikket fjernvarmeforbrugerne der betaler for den lave elpris,

Det samlede regnestykke må gøres op, inden vi kan tage endelig stilling. Alt andet leder til suboptimering.

11
9. september 2016 kl. 11:34

Jeg har aldrig forstået rimeligheden eksistensen i, hverken Dong eller Energinet. Den formenste opgave må vel være, st skaffe de danske forbrugere el på de bedst mulige vilkår! Det forekommer dog, at der i begge selskaber bruges enorme ressourser på at " lege " forretningsmænd med alle mulige, både positive, som negative projekter, altid med forbrugernes pengekasse, som behagelig garanti, når det går galt. Går det godt pumpes overskuddet straks ind i mere eller mindre gennemsigtige projekter! Hvad får vi forbrugere for det? Ingenting, vi bliver hele tiden snydt, mens lønningerne i selskaberne løber løbsk. Når så aktieværdien når interessante højder, så sælger staten ud, pengene går i " samfundskassen " men forbrugerne bliver igen snydt. Vi er totalt til grin og det for vore egne penge.

10
9. september 2016 kl. 10:38

For 20mia. kr. kan man etablere et 28,7GWh batteri der kan gemme strøm til et døgns forbrug til 1,7mill. danskere. Så kunne jylland blive 95% forsynet af sol og vind :-)

9
9. september 2016 kl. 10:19

Så længe politikerne sidder på deres hænder er der ikke noget at sige til at Energinet.dk gør hvad de kan for at få solgt noget el til udlandet og få udlignet el-priserne over landegrænserne. Ja, en stor del af det der sælges er sort strøm, men generelt vil en højere el-pris til producenterne gavne den grønne omstilling. Proffesorens forslag til at bruge strømmen indenlands er fin, men kræver politisk handling. Og den kommer ikke ! Hverken denne eller den tidligere regering har mod / vilje til effektivt at lave indenlandske tiltag til at få den grønne strøm brugt mere effektivt. Nærmest tværtimod: El-biler belægges med afgift (højere end en dieselbil med plads til kun to personer), afgift på el er generelt højere end afgiften på olie-baseret brændsel og udbygningen af vindmøller (de kystnære) kræves stoppet...

8
9. september 2016 kl. 09:48

Skal vi tilgodese elkunderne, eller skal vi alle tilgodeses I form af at tjene gode penge på eksport af el. ??

Hvem er "vi alle"? Vi er vel allesammen elkunder? Som elkunder får "vi alle" lov til at betale det blege for havmølleparker, som Dong m.fl. kan score kassen på. Så er det vel også rimeligt at vi får førsteret til den billige strøm? Vi betaler regningen af hensyn til klima og miljø. Er det så rimeligt at vi i stedet for billigere strøm får fortsat kulkondens med tilhørende massive emissioner på de centrale kraftværker? Specielt når denne produktion forventes at fortrænge naturgas-CCGT med langt lavere emissioner i England?

I dette scenarie er "Ebberød bank" en underdrivelse. Her er vi til grin for vore egne penge. Naturligvis skal der først og fremmest investeres i relevant indenlandsk grej. Det er både klima og vores egen pengepung bedst tjent med.

7
9. september 2016 kl. 09:28

Halvdelen af investeringen er engelsk og ledningen gør det muligt at beholde de fossilværker ,som kun tåber tror, kan undværes hertillands.

6
9. september 2016 kl. 09:15

Viking Link: God forrretning for Energinet.dk og DONG Energy (og engelske elkunder); dårlig forretning for elkunderne.

Det er der jo ingen som helst tvivl om. Og det er jo dilemmaet. Skal vi tilgodese elkunderne, eller skal vi alle tilgodeses I form af at tjene gode penge på eksport af el. ??

Det vi skal betale mere for el, er trods alt penge, som normalt bliver i landet, medens salg af el jo giver landet en ny eksport indtægt.

5
9. september 2016 kl. 09:08

Det er ikke ok kun at tænke på samfundsøkonomien i dag, Hr.Bjarne Brendstrup.

Nettabet er på vores nuværende kabler 5-7%. Hvad er nettabet beregnet til for kablet til England?

Vi skal i stedet bruge elkundernes penge til at investere i teknologi, så vi kan bruge el, når den produceres og der hvor den produceres. Varmepumper, elbiler, batterier, ændret forbrugsmønster og ny teknologi.

Vil vi et grønt samfund, er det vigtigt med mindre selvforsynende enheder, så vi der ejer nettet har en forståelse for også at være med til at gøre noget for klimaet. Et godt nationale projekt kunne være at gøre strømmen billigere, når der er overproduktion. Det vil inspirere til besparelser og vil ændre adfærden uden store omkostninger.

4
9. september 2016 kl. 09:06

På høje tid at denne sag bliver taget op! Udbudsprocessen er igang. At et så gigantisk projekt med store konsekvenser for borgere, klima og energipolitik kan startes op uden en grundig diskussion er en skandale.

3
9. september 2016 kl. 08:56

Så bliver danskerne igen malkekøer for uholdbare visioner,- Englænderne får billig strøm, danskerne betaler gildet og forgylder Dong og Energinet. Business as usual !!

2
9. september 2016 kl. 08:37

Viking Link: God forrretning for Energinet.dk og DONG Energy (og engelske elkunder); dårlig forretning for elkunderne.

Forklaring: Når markederne bliver forbundne, så stiger priserne i Vestdanmark med en sum penge, der er langt højere end værdien af den strøm der løber gennem kablet. Forklaringen ligger i prisdannelsen i elmarkedet, hvor efterspørgslen er stort set uafhængig af prisen, men produktionsprisen omvendt er stærkt afhængig af efterspørgslen.

Det er analogt til de lave elpriser pga. vindmøllestrøm. Her betaler vi PSO for de kWh der kommer fra vindmøller, men sparer på alle kWh.

DONG vinder ved at prisen på alle kWh stiger, og ikke kun dem, der sendes gennem kablet. Energinet.dk vinder ved at de stryger halvdelen af prisforskellen mellem de 2 markeder på den strøm, der løber gennem kablet. Det er lige som en børsmægler; de for penge for hver transaktion, uanset hvordan markedet bevæger sig.

De engelske elkunder oplever den modsatte effekt af de danske.

1
9. september 2016 kl. 08:34

Uden at jeg ved noget om det skulle man tro at man kunne få meget mere strøm hvis man brugte 20 mia på at bygge et kraftværk i England, men det er selvfølgelig ikke det det handler om når den usynlige hånd regerer i det hellige markeds navn.