Professorer: Esben Lunde talte usandt på samråd om analysefejl

29. maj 2018 kl. 11:0222
Professorer: Esben Lunde talte usandt på samråd om analysefejl
Illustration: Pressefoto.
Forskere afviser, at 50 af Danmarks 119 vandområder var på vej mod god økologisk tilstand, sådan som den afgåede miljøminister hævdede på samråd i april.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den afgåede miljøminister Esben Lunde Larsen (V) talte usandt, da han på et samråd 10. april oplyste, at 50 af de 119 danske vandområder havde kurs mod at opfylde kravet om god økologisk tilstand i EU's vandrammedirektiv. Det fastslår flere af de forskere, som holder øje med det danske vandmiljø.

Esben Lunde var kaldt i samråd for at tale om analyseskandalen, hvor Miljøstyrelsen i et årti missede, at indholdet af kvælstof og fosfor i vandmiljøet blev analyseret med en uegnet metode. Den var med til at tegne et skønmaleri af tilstanden i vandmiljøet.

Den daværende miljøminister erkendte på samrådet, at Danmark ville få mere iltsvind end ellers beregnet, fordi der er mere kvælstof i fjorde og indre farvande, end målingerne viser. Han sagde blandt andet:

»Vi så ud til at komme op på de godt 50 kystnære vandområder, der kunne komme i god opfyldelse. Det er jo en succes, at man kan have et aktivt landbrug i Danmark på så stort et areal, som vi har, samtidig med at man kan køre en klar miljøpolitik, der viser, at man kan få sit vandmiljø i bedring. Det har glædet mig meget at se. Nu er glæden svundet med et par procent, men glæden kan jo komme tilbage, når vi får nye indsatser gjort.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Esben Lunde: Analyseskandalen betyder mere iltsvind i danske farvande

Ingen af de forskere, som Ingeniøren har talt med, kan dog genkende, at 50 vandområder var på vej til at komme i god økologisk tilstand, heller ikke før analysefejlene blev opdaget.

»Jeg ved ikke, hvor han har det fra, men der er ikke belæg i data for at sige, at 50 områder er på vej mod god økologisk tilstand. Der er stadig et langt stykke vej for de fleste vandområder, selv om der kan være enkelte, som har opnået god tilstand,« siger professor Jacob Carstensen, Aarhus Universitet. Han er hovedforfatter på den officielle miljørapport, Novana, om marine områder.

95 pct. lever ikke op til målsætningen

Professorkollegaen Stiig Markager, ligeledes Aarhus Universitet, er ansvarlig for de beregninger, som fastslår, at udvaskningen af kvælstof fra markerne skal falde med en fjerdedel for at opnå god økologisk tilstand i Danmarks 119 vandområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Kun ca. fem vandområder var ved at komme i god tilstand, og det var før vedtagelsen landbrugspakken,« fastslår han og nævner områder i Roskilde Fjord og Køge Bugt.

»Hvis han mente i 2027, så nærmer vi os måske noget, som var realistisk før vedtagelsen af Landbrugspakken, men 50 områder i denne planperiode (som slutter i 2021, red.) er helt urealitisk. Jeg tror faktisk ikke engang på det i 2027,« siger Stiig Markager.

Lektor og forskningsleder Mogens Flindt, Syddansk Universitet, påpeger, at kun to af de 119 vandområder i dag opfylder betingelserne for god økologisk tilstand, og lektor Jens Borum fra Københavns Universitet erklærer sig med egne ord også »voldsomt skeptisk« over for Esben Lundes udsagn.

»95 procent eller mere af vandområder lever ikke op til målsætningen om god økologisk tilstand,« siger han.

Esben Lunde Larsen trådte tilbage som minister for tre uger siden og blev afløst Jakob Ellemann-Jensen (V). Den nye minister har ikke ønsket at kommentere Ingeniørens artikler.

22 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
31. maj 2018 kl. 10:20

Trist at Ing.dk fortsætter landbrugshetzen og ikke søger bredere kildebelysning, når der fyres kritik af.

Enig, men som man kan se, så er der er række anonyme debattører på siden, der ikke rigtig vil ud af busken. Hvis jeg var journalist, ville jeg bede forskeren om lidt dokumentation og forlange at se de tilførende usikkerheder ved hans brug af en meget usikker model med usikre talværdier. Forskere, der er kritisk overfor landbruget, slipper alt for let om ved deres indlæg, mens der er en dyb mistro til landbrugets forskning. Udledt kvælstof fra landbruget sker i det tidlige forår. Det sætter gang i væksten af vandmiljøets organismer, så der er ikke sært at der er mange fisk. Ud på sommeren er kvælstoffet afgasset.

20
31. maj 2018 kl. 10:00

At Stiig Markager er uenig i regeringens politik og meninger kan vel næppe komme bag på nogen. Markager er jo selv taget i diverse uoverensstemmelser med virkeligheden, når han skal forklare sammenhængen imellem kvælstof og vandmiljø - så at bruge ham som sandhedsvidne er vel næppe klogt.

https://www.information.dk/debat/2018/05/professor-markager-atter-paa-vildspor

Trist at Ing.dk fortsætter landbrugshetzen og ikke søger bredere kildebelysning, når der fyres kritik af.

19
30. maj 2018 kl. 10:03

Ole Laursen bør også læse dette fra kapitel 9:

Taking into account all aspects and associated problems, the Panel has the impression that the water body-specific MAI are not sufficiently reliable to serve as a basis for decision-making and planning of load reduction measures. Further, the MAI are only addressing nitrogen load reductions and leaving out the possibility of potentially managing water bodies via phosphorus load reduction. However, models, competences and data are available in Denmark to meet the challenge to calculate water body-specific MAI. Even a modified processing of the existing model results might lead to much more reliable MAI.

18
30. maj 2018 kl. 09:43

Du kan google dette ”International evaluation of the Danish marine models”

Nu prøvede jeg dette, fandt rapporten, kiggede lidt i den, og stødte så på følgende konklusion (kapitel 10, fremhævningerne er ikke mine):

Summing up these different aspects of the work, the Panel positively evaluates that
nutrient load reductions are based on <strong>solid</strong> scientific evidence and generally high-level
modelling approaches. The Panel is very positive about the near lack of expert judgment
in the work and is of the opinion that in the few places where it does occur, it is not
necessary and can be removed. The general (country-averaged) level of required
nutrient load reduction compares favourably with independent efforts in similar areas and
seems a <strong>robust</strong> measure of what is needed. At the same time, the Panel assesses the
spatial resolution of the required efforts as <strong>unnecessarily coarse</strong>. The Panel is
convinced that the rich database, combined with an <strong>improved statistical approach</strong> and
the high-resolution mechanistic modelling tools, are able to derive improved, water body-specific MAI values. Current scientific insight endorses the view that the overall
reductions proposed are <strong>necessary</strong>, but cannot guarantee that they will be <strong>sufficient</strong>.
Especially for benthic angiosperms and macrophytes, additional measures may be
needed.

https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Nyheder/Bilag_1_Evalueringsrapport_om_de_danske_kvaelstofmodeller__10._oktober_2017-2.pdf

17
29. maj 2018 kl. 17:56

Hvad er det lige, som gør, at både AU og KU nu et godt stykke tid efter at ELL er stoppet i ministeriet, pludselig finder anledning til at komme nogle angreb. Er det det gunstige tidspunkt, nu ELL ikke kan/ vil svare igen, - eller er det som så ofte før, et spørgsmål om at få noget længe tiltrængt opmærksomhed Og her er Ingenørens journalist jo altid parat til at bære ved til den den slag bål, der her er tale om - negativ tale om dansk fødevareproduktion og ELL primært. Egentlig lidt mærkeligt, at et halv-videnskabeligt medie som Ingenøren kan have en medarbejder, der i den grad er en-øjet, - og med så mange fejl i sine artikler, bevidst eller ubevidst, at ikke engang en EB journalist kan være med på det niveau.

16
29. maj 2018 kl. 17:44

Ret mig hvis jeg tager fejl, men har hele balladen på det sidste ikke netop drejet sig om, at analyse-metoderne var forkerte? Og når man kigger lidt mere nøgternt på det, så er der indikationer på at det står værre til end man har regnet sig frem til?
Uanset om man mener det ser værre eller bedre ud end antaget, så drejer artiklen sig om at Esben Lunde løg omkring hvorvidt vandmiljøerne nåede målsætningerne.

@Martin, du har fat på noget af det essentielle. Man har ikke fundet alt kvælstof i den organiske pulje analyserne, fordi man undlod af koge lidt på den. Men Århus tager fejl, der komme ikke organisk materiale fra landbrugsmarker gennem drænene, så mon ikke hovedparten af denne fraktion stammer fra andre lokaliteter end fra agerjorden? Når man ser hvorledes fritidsfolk færdes i vandløb og op og ned af bredden, så skal man nok finde en god del af den manglende N her?

Der er snart god grund til at søge lidt mere kompetente prøveudtagninger end den, Århus Uni kan præstere.

15
29. maj 2018 kl. 17:37

" Professorkollegaen Stiig Markager, ligeledes Aarhus Universitet, er ansvarlig for de beregninger, som fastslår, at udvaskningen af kvælstof fra markerne skal falde med en fjerdedel for at opnå god økologisk tilstand i Danmarks 119 vandområder."

Markager bygger sine postulater på nogle tvivlsomme tal sat ind i en tvivlsom model. Som sædvanlig ledsager miljøprofessorerne fra Århus ikke sine beregninger med usikkerhedsberegninger. Efter markager havde vi god økologisk tilstand i 1997 med udledninger på 43.000 t N, beregnet af (ham selv?) DMU. Desværre døde Mariager Fjord dette år. God økologisk tilstand er ikke bare en simpel sammenhæng mellem udledt kvælstof, hvoraf landbrugets andel ligger på ca. 10%. Det er ikke seriøst at benytte en enkelt parameter som facitliste for god økologisk tilstand. Hvis Bredsdorff og Markager ville gøre sig den ulejlighed med at hente tal for N-udledningerne gennem årene og sammenligne dem med iltsvindsforekomsterne vil de finde, at der slet ingen sammenhæng er. Århusbiologerne benægter fakta, f.eks. at der har været mange tilfælde af iltsvind og bundvendinger m. liglagen før 2. verdenskrig. Det var før landbruget gødede med mineralsk N-gødning. Spørg bare i udlandet, der ved de, at god økologisk tilstand ikke er et spørgsmål om N-udledning. I skal bare se på Holland.

12
29. maj 2018 kl. 16:20

Til Martin Brorsen.

Nøgternt set er den økologiske tilstand, som den er.

Hvis den er resultatet til en lidt større N-koncentration end tidligere antaget på grund af analysefejlene, må det jo betyde at N er mindre problematisk end tidligere antaget.

Men der er tendens til, at der sluttes bagvendt i denne sag, så man kritikløst siger, at når der er åbentbart er lidt mere N (og P) end hidtil antaget, så må den økologiske tilstand være dårligere.

Men det er naturligvis en fejlslutning.

Og så er det vigtigt at huske, at det er de mindre bioaktive fraktioner, analysefejlene omhandler.

11
29. maj 2018 kl. 16:15

Man må jo håbe at hans afløser vil tale sandt, og ikke fortsætte i venstres ødelæggelse af miljøet. Det er nok for naivt at tro han vil rette op på omdømmet, der er efterladt ham af ELL.

10
29. maj 2018 kl. 16:03

Enten menes løj, eller menes at sandheden blev pakket ind som et løg?

9
29. maj 2018 kl. 15:38

Det er lige før, Magnus Bredsdorff går i selvsving, når han nævner, hvordan "Miljøstyrelsen i et årti missede, at indholdet af kvælstof og fosfor i vandmiljøet blev analyseret med en uegnet metode. Den var med til at tegne et skønmaleri af tilstanden i vandmiljøet."</p>
<p>Hvordan kan analysefejl tegne et skønmaleri af tilstanden i vandmiljøet? Analysefejlene kan tegne et forkert billede af næringsstofindholdet. Men den økologiske tilstand er noget ganske andet.</p>
<p>For det første viser fejlene, at nogen har sovet i ti år, hvilket er kritisabelt.

Ret mig hvis jeg tager fejl, men har hele balladen på det sidste ikke netop drejet sig om, at analyse-metoderne var forkerte? Og når man kigger lidt mere nøgternt på det, så er der indikationer på at det står værre til end man har regnet sig frem til?

Uanset om man mener det ser værre eller bedre ud end antaget, så drejer artiklen sig om at Esben Lunde løg omkring hvorvidt vandmiljøerne nåede målsætningerne. Det har intet at gøre med hvorvidt målsætningerne var korrekt opstillede. Jeg kan ikke rigtig se belæg for din kritik af, at Magnus Bredsdorff går "i selsving".

8
29. maj 2018 kl. 14:28

@Peter Larsen

Du kan google dette ”International evaluation of the Danish marine models”

Og her har du hvad Knud Larsen lic. agro uddrager:

https://uretten.dk/soenderlemmende-kritik-dansk-miljoeforskning/

(Knud Larsen er 75 år, blev uddannet på Landbohøjskolen som agronom i 1970 og lic. agro. i 1974. Han var forsker ved Afd. For Almen Genetik på Landbohøjskolen frem til 1981 og ved Landbrugets Plantekultur 1984-1985. Derpå ved Plant Breeding Institute i Cambridge i 1985-1986. Knud Larsen var fuldmægtig i Fiskeriministeriet 1987-1994, i Landsbrugs- og Fiskeriministeriet fra 1995 og i Fødevareministeriet fra 1996 til sin pensionering i 2007).

6
29. maj 2018 kl. 13:51

Ved flere af ministrenes udtalelser, så husker man lige Komiske Ali (eller var det Kemiske Ali?)

5
29. maj 2018 kl. 13:48

Det er lige før, Magnus Bredsdorff går i selvsving, når han nævner, hvordan "Miljøstyrelsen i et årti missede, at indholdet af kvælstof og fosfor i vandmiljøet blev analyseret med en uegnet metode. Den var med til at tegne et skønmaleri af tilstanden i vandmiljøet."

Hvordan kan analysefejl tegne et skønmaleri af tilstanden i vandmiljøet? Analysefejlene kan tegne et forkert billede af næringsstofindholdet. Men den økologiske tilstand er noget ganske andet.

For det første viser fejlene, at nogen har sovet i ti år, hvilket er kritisabelt.

For det andet er det kun de organisk bundne næringsstoffer, der er fejlanalyseret. Og de er jo netop ikke særligt bioaktive, så hvor meget betyder det i virkeligheden? I øvrigt kommer de organisk bundne, partikelbårne næringsstoffer ikke fra den dyrkede jord, så Landbrugspakken er vist ikke relevant i diskussionen.

For det tredje er kvælstofmængden i vandområderne ikke målet for vandmiljøet, men kun et tvivlsomt middel, opfundet og overvurderet af Aarhus Universitet. (jf. den internationale evaluering).

4
29. maj 2018 kl. 13:38

Vort representative demokrati synes truet, af de valgte repræsentanter!

3
29. maj 2018 kl. 13:08

Kun hvis vennerne på tinge ikke dækker over ministeren som vi jo har set de gør selv om en minister direkte fra talerstolen siger at han har løget så de § er ikke det pa pir værd de er skrevet på så længe politikerne på tinge ikke tager loven alvorlig.

2
29. maj 2018 kl. 12:57

Og hvad er sanktionsmulighederne over for ham egentlig nu?

§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.

§ 6. Straffen efter § 5 er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Er forholdet begået af uagtsomhed, er straffen bøde eller hæfte. Stk. 3. Bødestraf fastsættes efter borgerlig straffelovs regler om dagbøder.

§ 8. Ministres strafansvar forældes efter borgerlig straffelovs §§ 93-95. Forældelsesfristen er dog i intet tilfælde mindre end 5 år.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59299

1
29. maj 2018 kl. 12:48

for Danmarks miljø, at han fik så urimelig lang snor - - -

Og hvad er sanktionsmulighederne over for ham egentlig nu? Han er jo allerede blevet fyret.

mvh Flemming