Professorer: Concitos træpille-rapport er fyldt med fejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professorer: Concitos træpille-rapport er fyldt med fejl

»Det lugter af, at de har haft en holdning og så plukket den forskning, som passer til formålet. Og de har fået det helt galt i halsen.«

Citat: Claus Felby, professor på Københavns Universitet og ekspert i bioenergi. Han er godt træt af den rapport om træpiller, som den grønne tænketank Concito udsendte i fredags. Den stemplede de danske kraftværkers foretrukne biobrændsel som sortere end kul, i hvert fald på kort sigt.

Claus Felby er ikke ene om at protestere mod rapportens konklusioner. Med sig har han fire kolleger fra Københavns Universitet: Professorerne Karsten Raulund-Rasmussen og John Porter, samt institutleder Svend Christensen og forskningschef Vivian Kvist Johannsen

De beskylder træpille-rapporten for at være fyldt med faktuelle fejl. Det gør kun protesten mere i øjnefaldende, at to af dem, Svens Christensen og John Porter, selv er med i Concitos såkaldte følgegruppe om fødevarer og jordbrug.

Ifølge forskerne fortolker Concito den forskning, som træpille-rapporten bygger på, forkert. Det bliver ifølge Claus Felby ikke bedre af, at hovedkilden til Concito-rapporten, en såkaldt videnskabelige opinion fra Det Europæiske Miljøagentur, også fremstiller forskningen ensidigt til ugunst for klimagevinsterne ved at producere energi af biomasse.

»Desværre er der i rapporten ganske mange andre faktuelle fejl. Centrale kilder i rapporten fejlfortolkes og misforstås, ligesom der er unøjagtige oplysninger om udslippet af CO2 fra biomasse sammenlignet med andre energikilder. Det betyder, at rapporten generaliserer på et forkert grundlag og kommer frem til fejlagtige konklusioner om betydningen af biomasse for klimaet,« lyder det fra forskerne.

Den væsentligste fejl ligger i, at Concito regner videre på et studie fra de canadiske skove. Tænketanken konkluderer, at de første 38 år, efter der bliver hentet træ til træpiller i en skov, vil det føre til højere CO2-koncentration i atmosfæren end ved at fortsætte med at brænde kul af.

Argumentet er blandt andet, at de officielle regnestykker undlader at tage højde for den CO2, som træerne vil opfange fra atmosfæren, hvis de ikke blev fældet.

Ifølge Claus Felby sker der kun en meget, meget lille opbygning af kulstof i en skov, når den er blevet gammel og kommet i naturlig balance. Men vigtigere er det, at skoven ikke bliver fældet for at producere pillerne til de danske kraftværker.

»Skoven er der jo stadigvæk. Den bliver ikke ryddet, men udtyndet. Skovdyrkerne udnytter den del af skoven, som ellers ville gå til grunde og i processen sende CO2 ud i atmosfæren. Nu høster vi det i stedet til energi,« siger professoren.

Han påpeger, at Danmark i dag importerer store mængder træpiller fra de baltiske lande. Her er ofte tale om gammelt ved, som alligevel ville gå til grunde.

»Træpiller er bæredygtige, og de kan løse vores behov de næste 10-20 år. Men alle ved, at vi ikke bare kan forstørre importen på ubestemt tid,« siger Claus Felby.

»Derfor bliver vi nødt til at gøre noget ved vores produktion af biomasse fra både landbrug og skovbrug. Det skal ske i samspil med fødevareproduktion,« tilføjer han.

Her følger hele indlægget fra forskerne, som blev udsendt sent fredag:

Professorer: Biomasserapport fra Concito er behæftet med fejl.

Biomasse er en central del af vores nuværende og fremtidige energiforsyning. Træ er langt den største enkeltkomponent i vores forbrug af biomasse. I dag offentliggjorde Concito en rapport, som giver det indtryk, at brug af træbiomasse til energi skulle udlede mere CO2 end kul. Der er i høj grad tale om, at Concito har valgt et worst case-scenarie og derfra generaliseret til hele vores brug af træ til energi. De bruger således det CO2-bidrag, der kommer i forbindelse med skovrydning og dræning af moser, som argument mod bioenergi. Størstedelen af denne opdyrkning sker for at udvide landbrugsproduktionen og har intet med bioenergi at gøre.

Desværre er der i rapporten ganske mange andre faktuelle fejl. I forhold til Kyoto aftalen er der misforståelser omkring, hvordan ændringer i skovenes kulstofbalancer indgår i opgørelsen af vores CO2-udslip. Centrale kilder i rapporten fejlfortolkes og misforstås, ligesom der er unøjagtige oplysninger omkring udslippet af CO2 fra biomasse sammenlignet med andre energikilder. Det betyder, at rapporten generaliserer på et forkert grundlag og kommer frem til fejlagtige konklusioner om betydningen af biomasse for klimaet.

Mennesket har brugt bioenergi, siden vi lærte at beherske ilden, og den almindelige opfattelse er, at bioenergi i modsætning til fossil energi ikke bidrager til øgning af CO2-indholdet i atmosfæren. Forudsætningen herfor er bl.a, at vi dyrker vores skove bæredygtigt og ikke fjerner mere biomasse fra skovene, end den mængde de vokser med. Her skal man ikke glemme, at selv i europæiske skove sker der p.t. en betragtelig merproduktion, som kunne anvendes bæredygtigt til energi.

Problematikken omkring, hvordan vi bruger biomasse til energi på en bæredygtige måde er en meget vigtig del af omstillingen væk fra fossil energi. Gjort på den rigtige måde vil biomasse fra træ yde et stort bidrag til at reducere udslippet af drivhusgasser. Derfor er det beklageligt, at Concito ikke i højere grad har gennemarbejdet deres rapport, førend den blev publiceret, og derved forårsager, at debatten føres på et forkert grundlag.

Claus Felby, Karsten Raulund Rasmussen, John Porter, Svend Christensen og Vivian Kvist Johansen.

Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Claus Felby er ikke ene om at protestere mod rapportens konklusioner. Med sig har han fire kolleger fra Københavns Universitet:"

Foruden ret så mange af debattørerne her på ing.dk, som har protesteret imod de stærkt fordømmende overskifter de tidligere artikler er blevet bragt under.

  • 2
  • 0

Hvis man skal se positivt på situationen (og det skal man vel), er det bedste man kan sige at rapporten har fremlagt de forkerte ting konkret så de nu kan behandles og afvises, fremfor at ligge som myter og tvivl.
Dernæst at Concito sætter fokus på bæredygtigheden i bredere forstand, så vi kan stille de rigtige krav og have åbenhed hele vejen.
Hvis vi gør det rigtigt, kan vi få adgang til de bedste og billigste ressourcer først, og vise vejen frem for de områder som endnu ikke er gode nok.

Disse 150.000 tons/år affalds-træ fra Ghana påstås at være bæredygtigt, og det kunne være et eksempel : http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...
Miljø-"synden" er i forvejen "betalt" af gummi-produktionen.
I handlen ligger også en slags ulandsbistand som går til udvikling fremfor gammeldags krykke-støtte (kontroversielt?).

  • 0
  • 0

Det er virkeligt tragisk, at Ingeniøren har medvirket til at sprede misinformation. Den første artikel om rapporten burde have indeholdt denne artikel, som sætter spørgsmålstegn ved lødigheden i rapporten.

Det er uhørt man fuldstændig ukritisk bringer så tåbelig en rapport. (Og dette er jo desværre ikke engang et enkeltstående tilfælde).

  • 0
  • 0

Thomas:

I handlen ligger også en slags ulandsbistand som går til udvikling fremfor gammeldags krykke-støtte (kontroversielt?).

Nej!

Når der bliver øget efterspørgsel efter land- og skovbrugsprodukter samt råstoffer fra u-lande, hører man ofte bekymrede udsagn om, at vi da udtømmer deres resurser før, de selv har infrastruktur til at bruge dem - desuden at man tager maden fra dem.

De fleste u-lade har imidlertid kun land- og skovbrugsprodukter samt evt. råstoffer at sælge.
Salg af råstoffer medfører desværre som oftest, at kun korrupte politikere bliver rige, mens muligheden for eksport af især landbrugsprodukter kommer næsten hele befolkningen til gode, da næsten alle er bønder.

Salg af landbrugsprodukter til en højest mulig pris giver derfor mulighed for at investere i den infrastruktur, der kan øge BNP fra industri og service, der oftest er langt mere profittabelt end primærerhvervene.

Mest ødelæggende er stærkt svingende priser på landbrugsprodukter, idet det både fremkalder sult hos de fattigste og bevirker, at bønderne ikke kan låne penge til investeringer pga. usikre indkomster.

At få flest muligt alternative anvendelsesområder for de forskellige produkter vil stabilisere priserne, og det samme gælder, når man har flest mulige typer råstoffer og produktionsformer til at fremstille bioprodukter som brændsel, kemikalier og byggematerialer. - Kornprodukter må meget gerne være et af dem.

Den største trussel mod arbejdet med en langsigtet reduktion af verdens CO2-udslip er faktisk fattigdom i u-lande.
Fattigdom øger fødselsraten, og fattige samfund kan ikke motiveres til at deltage i dyre CO2-frie energialternativer.

  • At nogen påstår, at "de fattiges" antal er uden betydning for CO2-udslippet, fordi de ikke slipper noget særligt ud per person, tænker ikke langt.
    Alle mennesker vil have stigende energiforbrug, indtil de har fået elektricitet, vaskemaskine og bil - først derefter flader forbruget ud. - Da bliver der flere, der skal have disse goder, jo længere tid, der går, før fattigdommen er udryddet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Danmarks energi- eller rettere effektforbrug er ca. 25 GW og hele Verdens ca. 15 TW.
Hvor meget vil biomassen kunne yde?

Med alger; det hele !
Der er rigelig solenergi i ørkener og verdenshave til at dække nuværende og kommende forbrug (23 TW i 2030) :
http://www.ez2c.de/ml/solar_land_area/
Alger kan ikke udnyttes kommercielt de næste mange år, men infrastrukturen skal omlægges inden da, og her kan 1. og 2.g biofuels være en bro til fremtiden - med de ulemper det medfører.

Man tager et skridt frem, og forbereder sig på næste skridt - der er ingen grund til at opgive på forhånd selvom målet kan synes langt væk, og måske aldrig opnås - alle midler skal i brug for at mindske belastningen, sikkert også dem du ønsker at fremme.

  • 0
  • 0

Det som Claus Felby tages til indtægt for i artiklen må da været taget ud af en sammenhæng....?

"Ifølge Claus Felby sker der kun en meget, meget lille opbygning af kulstof i en skov, når den er blevet gammel og kommet i naturlig balance. Men vigtigere er det, at skoven ikke bliver fældet for at producere pillerne til de danske kraftværker."

"Gammel og naturlig balance" skal her vel forstås som skove der er mindst 3-10 gange så gamle som de danske skove når de hugges om ved "hugstmodenhed", dvs. 300-1000 år gamle skove.
Det er jo velkendt at mængden af biologisk bundet kulstof i gamle (old growth) skove er ganske meget større end i forstligt drevne skove.
Så lader man en hugstmoden skov (dvs. en teenager i analogi til mennesker) stå, vil den fortsætte med at indbygge kulstof fra atmosfærisk CO2 i århundreder i såvel træerne som ikke mindst i jordbunden - for det tager netop mange århundreder førend en skov når i steady state fsva kulstof. Ergo er det bedre at plante nye skove og tynde i dem, end at hugge og tynde mere i de forvejen relativt bio-carbon fattige danske forstligt drevne skove.

Urørte naturlige skove (old growth forests) fortsætte med at indbygge kulstof i århundreder - se fx: Nature 455, 213-215 (11 September 2008). Old-growth forests as global carbon sinks. Sebastiaan Luyssaert et al. http://www.nature.com/nature/j...tml.
http://www.sciencemag.org/content/314/5804...

Steady state terrestrial ecosystems and the global carbon cycle
Ariel E. Lugo & Sandra Brown. Vegetatio 68: 83-90, (1986) 83 - taler om 300-1000 års fortsat kulstof akkumulering i old growth forests. med ref. til et studie tilbage fra 1980; Jenny, H., 1980. The soil resource. Ecological Studies No. 37. Springer-Verlag, New York, USA.

Globalt set er der skove hvor kulstof-lageret potentialet er betydeligt - f.eks. i old growth Eucalyptus skove i Australien har man målt så meget som 1.870 tons kulstof per hektar.
http://www.pnas.org/content/106/28/11635.a...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten