»Det lugter af, at de har haft en holdning og så plukket den forskning, som passer til formålet. Og de har fået det helt galt i halsen.«
Citat: Claus Felby, professor på Københavns Universitet og ekspert i bioenergi. Han er godt træt af den rapport om træpiller, som den grønne tænketank Concito udsendte i fredags. Den stemplede de danske kraftværkers foretrukne biobrændsel som sortere end kul, i hvert fald på kort sigt.
Claus Felby er ikke ene om at protestere mod rapportens konklusioner. Med sig har han fire kolleger fra Københavns Universitet: Professorerne Karsten Raulund-Rasmussen og John Porter, samt institutleder Svend Christensen og forskningschef Vivian Kvist Johannsen
De beskylder træpille-rapporten for at være fyldt med faktuelle fejl. Det gør kun protesten mere i øjnefaldende, at to af dem, Svens Christensen og John Porter, selv er med i Concitos såkaldte følgegruppe om fødevarer og jordbrug.
Ifølge forskerne fortolker Concito den forskning, som træpille-rapporten bygger på, forkert. Det bliver ifølge Claus Felby ikke bedre af, at hovedkilden til Concito-rapporten, en såkaldt videnskabelige opinion fra Det Europæiske Miljøagentur, også fremstiller forskningen ensidigt til ugunst for klimagevinsterne ved at producere energi af biomasse.
»Desværre er der i rapporten ganske mange andre faktuelle fejl. Centrale kilder i rapporten fejlfortolkes og misforstås, ligesom der er unøjagtige oplysninger om udslippet af CO2 fra biomasse sammenlignet med andre energikilder. Det betyder, at rapporten generaliserer på et forkert grundlag og kommer frem til fejlagtige konklusioner om betydningen af biomasse for klimaet,« lyder det fra forskerne.
Den væsentligste fejl ligger i, at Concito regner videre på et studie fra de canadiske skove. Tænketanken konkluderer, at de første 38 år, efter der bliver hentet træ til træpiller i en skov, vil det føre til højere CO2-koncentration i atmosfæren end ved at fortsætte med at brænde kul af.
Argumentet er blandt andet, at de officielle regnestykker undlader at tage højde for den CO2, som træerne vil opfange fra atmosfæren, hvis de ikke blev fældet.
Ifølge Claus Felby sker der kun en meget, meget lille opbygning af kulstof i en skov, når den er blevet gammel og kommet i naturlig balance. Men vigtigere er det, at skoven ikke bliver fældet for at producere pillerne til de danske kraftværker.
»Skoven er der jo stadigvæk. Den bliver ikke ryddet, men udtyndet. Skovdyrkerne udnytter den del af skoven, som ellers ville gå til grunde og i processen sende CO2 ud i atmosfæren. Nu høster vi det i stedet til energi,« siger professoren.
Han påpeger, at Danmark i dag importerer store mængder træpiller fra de baltiske lande. Her er ofte tale om gammelt ved, som alligevel ville gå til grunde.
»Træpiller er bæredygtige, og de kan løse vores behov de næste 10-20 år. Men alle ved, at vi ikke bare kan forstørre importen på ubestemt tid,« siger Claus Felby.
»Derfor bliver vi nødt til at gøre noget ved vores produktion af biomasse fra både landbrug og skovbrug. Det skal ske i samspil med fødevareproduktion,« tilføjer han.
Her følger hele indlægget fra forskerne, som blev udsendt sent fredag:
Professorer: Biomasserapport fra Concito er behæftet med fejl.
Biomasse er en central del af vores nuværende og fremtidige energiforsyning. Træ er langt den største enkeltkomponent i vores forbrug af biomasse. I dag offentliggjorde Concito en rapport, som giver det indtryk, at brug af træbiomasse til energi skulle udlede mere CO2 end kul. Der er i høj grad tale om, at Concito har valgt et worst case-scenarie og derfra generaliseret til hele vores brug af træ til energi. De bruger således det CO2-bidrag, der kommer i forbindelse med skovrydning og dræning af moser, som argument mod bioenergi. Størstedelen af denne opdyrkning sker for at udvide landbrugsproduktionen og har intet med bioenergi at gøre.
Desværre er der i rapporten ganske mange andre faktuelle fejl. I forhold til Kyoto aftalen er der misforståelser omkring, hvordan ændringer i skovenes kulstofbalancer indgår i opgørelsen af vores CO2-udslip. Centrale kilder i rapporten fejlfortolkes og misforstås, ligesom der er unøjagtige oplysninger omkring udslippet af CO2 fra biomasse sammenlignet med andre energikilder. Det betyder, at rapporten generaliserer på et forkert grundlag og kommer frem til fejlagtige konklusioner om betydningen af biomasse for klimaet.
Mennesket har brugt bioenergi, siden vi lærte at beherske ilden, og den almindelige opfattelse er, at bioenergi i modsætning til fossil energi ikke bidrager til øgning af CO2-indholdet i atmosfæren. Forudsætningen herfor er bl.a, at vi dyrker vores skove bæredygtigt og ikke fjerner mere biomasse fra skovene, end den mængde de vokser med. Her skal man ikke glemme, at selv i europæiske skove sker der p.t. en betragtelig merproduktion, som kunne anvendes bæredygtigt til energi.
Problematikken omkring, hvordan vi bruger biomasse til energi på en bæredygtige måde er en meget vigtig del af omstillingen væk fra fossil energi. Gjort på den rigtige måde vil biomasse fra træ yde et stort bidrag til at reducere udslippet af drivhusgasser. Derfor er det beklageligt, at Concito ikke i højere grad har gennemarbejdet deres rapport, førend den blev publiceret, og derved forårsager, at debatten føres på et forkert grundlag.
Claus Felby, Karsten Raulund Rasmussen, John Porter, Svend Christensen og Vivian Kvist Johansen.
Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
