Professor: Verdens lande vil sandsynligvis ende med inddæmningsstrategi

Illustration: Bigstock/AngelinaBambina

De fleste regeringer vil sandsynligvis ende med at forsøge at inddæmme corona-smitten, ved at masseteste befolkningen og sætte smittede i karantæne. Det skriver Devi Sridhar professor i folkesundhed ved Edinburgh Universitet i The Guardian.

»Det vil kræve planlægning i stor skala, hurtig udvikling af sporings-app og tusindvis af frivillige til at hjælpe med at behandle resultater og overvåge karantæner,« skriver Devi Stridhar.

En anden mulighed er, at myndighederne rundt om i verden forsøger at kontrollere smittespredningen gennem sporadiske nedlukninger af samfundene. På den måde kan epidemien styres og holdes nede, i de 12-18 måneder det sandsynligvis vil tage at udvikle en vaccine.

Læs også: Tidligere SSI-direktør: Vi bør inddæmme og nedkæmpe covid-19 som i Tyskland

Nedlukning har konsekvenser

Devi Stridhar peger dog på, at det vil have voldsomme økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, at gentage nedlukningen om og om igen, indtil vaccinen er klar. Derfor mener hun, at det er mere sandsynligt, at regeringer verden over vil vende tilbage til en inddæmningsstrategi, der minder om den der blandt andet er blevet brugt i Sydkorea.

»Gentagne nedlukninger kan føre til massearbejdsløshed, en stigning i børnefattigdom og udbredt social uro. I fattige lande, kan flere dø på grund af selve nedlukningen (F.eks. af underernæring, eller af mangel på rent drikkevand) end af virussen,« skriver Devi Stridhar i The Guardian.

Det er ikke første gang, at Devi Stridhar argumenterer for, at massetestning og smitte dæmning er den mest effektive måde at bekæmpe virussen på. Tidligere har hun skrevet om, at coronavirus vil blive ved med at sprede sig, hvis ikke vi tester intensivt, og at nedlukning blot udskyder epidemien .

Læs også: Her er scenarierne: Forsigtig beslutning ligger bag åbning af skoler og institutioner

Medicin og samarbejde mellem stater

Opdagelsen af en effektiv kur kunne lede til et scenarie, hvor landene behandler smittede, og dermed holder dødeligheden nede. Ifølge Devi Sttridhar vil der være effektivt, særligt hvis det kombineres med en offensiv teststrategi. Strategien er dog langt fra billig, og derfor vil det primært være et scenarie, som er sandsynligt i rigere lande.

Et sidste scenarie er, at verdenssamfundet bliver enige om en organiseret bekæmpelse af sygdommen. Det ville kræve, at samtlige lande lukker grænserne samtidig med, at hvert enkelt land bekæmper epidemien intensivt. Selvom Devi Stridhar medgiver, at flere lande indtil videre har været dårlige til at samarbejde, så peger professoren på, at det kan ende sådan, hvis vaccineudviklingen går meget langsomt.

Emner : Vira
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gense dagens pressemøde. Der er håb. Jeg lyttede med et halvt øre, men det her stak ud:

Mette: "Nu har vi brugt hammeren til at få smitteraten ned, nu skal vi gøre det - som en amerikaner tror jeg nok har sagt - danse og holde smitten nede".

Kåre Mølbak: "Vi kan hæve det berømte R fra 0,6 til 0,8 uden at risikere noget" og "vi skal stadig gå efter en faldende kurve"

Hvis det er korrekt, så er det faktisk det mest afgørende pressemøde efter de oprindelige to, som satte landet på pause.

Det lyder rent faktisk som om de har opgivet ideen om at 60% skal smittes og følger Norges og Tysklands eksempel. De bliver så også nødt til at skrue gevaldigt op for opsporingen, isolering etc, det lagde jeg ikke mærke til blev nævnt. Men det er et nødvendigt element af den strategi.

Jeg genser den senere i aften for at "se" om jeg hørte rigtigt;)

  • 17
  • 5

Ja, jeg var også meget positivt overrasket over dagens pressemøde. Specielt Kåre Mølbak som jeg ellers har rystet meget på hovedet over, lader nu til at have forstået epidemien, opgivet tanken om flokimmunitet og arbejder på en R værdi under 1. Og så er jeg i øvrigt helt enig med professoren i artiklen herover. Test og smitteopsporing er hovedvejen frem. Jeg plejer her at brokke mig over hvad der bliver sagt og beregnet. Dejligt endelig at alle er blevet enige om det rigtige. Skal jeg endeligt dryppe lidt malurt i bægeret er det at det går ikke så godt som i sidste uge. Kurven er stadig nedadgående, men den er ved at flade mere ud. Så R værdien var højere for 14 dage siden, end den var for 3 uger siden. Hvorfor? Er det fordi vi har skiftet adfærd? Nej, der findes en anden naturlig forklaring. Efter nedlukningen blev befolkningen delt i 2 grupper. Dem som kan isolere sig og gør det. Hjemmearbejdende, pensionister osv. Og dem som ikke kan, sundhedspersomale, plejehjemsbeboere m.fl. I den første gruppe er R værdien meget lav, og smitten næsten uddød. I dan anden gruppe er den højere, og da smitten nu primært er i denne gruppe, er det deres R værdi der tæller. Denne logik bekræftes også af observationer: Smitten blandt de 60 - 79 årige er stærkt faldende. De kan isolere sig. Det er den ikke blandt 80+, mange af dem er på plejehjem. Og der er en stigende andel sundhedspersonale blandt dem der findes positive. Så derfor er det som professoren her skriver nødvendigt med test og smitteopsporing (og selvfølgelig isolation af de smittede) hvis vi også efter oplukning skal holde R værdien under 1.

  • 7
  • 3

I månederne nov.-april dør der hver dag i snit 156 personer (DK statistik de sidste 5 år) I månederne maj-okt. dør der i snit 138 hver dag.

11/4, en måned efter regeringens diktatoriske tiltag, og vel to-tre måneder efter at corona kom til landet, var der 260 corona-relaterede dødsfald i alt. På 2-3 måneder.

Mermortaliteten om vinteren er så ca. 12,8%, eller + 18 pr. dag. I bare to måneder er den helt naturlige og konstante merdødelighed altså 1.098 døde. På de tre måneder 1.620

Så: 260 coronarelaterede døde er altså en helt normal vintersituation der IKKE afviger fra andre vinterinfluenzaer. Og alle tidligere har landet klaret UDEN at udstede erhvervsforbud, skabe massearbejdsløshed, berøve tusindvis af selverhvervene deres levebrød og aflyse al uddannelse og kultur og kortslutte Grundloven. Og uden at gældsætte landet for 300 mia. som det sker nu. Det er faktisk 52.000,- pr. person, baby som gammel, til afdrage med renters rente.

Og imedens har hospitalerne spejdet efter de normale patienter der der holdt væk og er forsømt og hvoraf mange nu går en krank skæbne i møde. Og det hel til alsang fra altenerne imedens statsminister Mette Frederiksen synger for på Facebook ! Det er det rene Titanic: Der spillede orkesteret også da chefen havde sejlet skuden i sænk.

Så vores problem er ikke en forkert coronastrategi, men snarere en helt vanvittig regering har ladet sig rive med af en hysterisk folkestemning og en sentationspresse uden perspektiv.

  • 3
  • 27

Ja, 300 døde er ikke så mange sammenlignet med hvor mange der ellers dør. Men det er jo fordi regeringen og folket har reageret på det med en delvis nedlukning, at tallet ikke er højere. Havde vi ingenting gjort var epidemien vokset efter den røde kurve med 20 - 30.000 døde, flokimmunitet og tilstande værre end de værste vi har set i Italien og Spanien. Så mon ikke enhver regering ville have reageret i panik, hvis de kunne se vi var på vej til det, og overreageret med total nedlukning og udgangsforbud, som vi har set det flere steder sydpå. Så jeg er glad for at vi har fået en behersket nedlukning, og betaler gerne mine 52.000 for at redde alle de liv. Selv om der er detaljer jeg ville have gjort anderledes.

  • 19
  • 1

Du spørger hvilken epidemi?

Den epidemi vi ikke fik fordi der blev reageret i tide.

Hvorfor har altaner dog rækværker? Antallet af personer der falder ned fra altaner hver år kan jo tælles på en hånd, så rækværker er spild af penge.

  • 20
  • 0

Så ud over de menneskeliv vi har reddet fra corona, har vi reddet ca. samme mængde fra influenza derudover. For de flestes vedkommende ved at lære alle fordelene ved remote work, og se mere til vores familier. Og reducere CO2-udledningerne betragteligt. Win win win win.

  • 16
  • 0

Hvis man ser på Italien og Spanien, så har man jo svaret hvor galt det kan gå. Er for resten interesseret på at se, om det holder med at folk fra i forvejen mere “luft forurenede områder” har klaret sig dårligere end dem med konstant bedre luftkvalitet. Det ville give et extra incitament at ændre holdningen til miljøspørgsmål.

Og jeg er sikkert på at hvis regeringen ikke ville have reageret som de gjorde og dødstallet var steget drastisk og hospitalerne brudt sammen, så ville de får den samme hårde kritik.

Personlig er jeg kun enig med Jacob: det er en win win win. Inden epidemien talte jeg meget med en kollega om fordelene med remote work. Mange opgaver kan i høj grad løses fordelagtig remote, man er mere fokuseret, sparer transport, er mere sammen med familien, og virksomhederne kan spare plads og gør mødestederne / lokaler mere spændende. Vi skal ikke isolere os (og jeg er selv ansvarlig for elever og studerende som har brug for kontinuerlig kontakt og elsker samvær med mine kollegaer) men jeg tror det er en mulighed som traditionelle firmaer undervurderer.

Jeg nyder også den ro og fred som ligger over naturen. Det føles som i min barndom hvor da var næsten ingen trafik, og et rigere dyreliv. Jeg ser ikke frem til at holde igen med cyklen ved vejkrydset og ser laviner af biler skubbe sig fra A til B og øse derud.

Lige meget om beslutningerne var de rigtige eller ej så er det her en tid som giver rigelig mulighed til eftertanke.

  • 7
  • 1

"De fleste regeringer vil sandsynligvis ende med at forsøge at inddæmme corona-smitten, ved at masseteste befolkningen og sætte smittede i karantæne."

Sverige er de sidste underlige.

Og ja alle lande vil indse at det er hurtigere og billigere at trykke smitsomme sygdomme i bund frem for at vaccinere eller lade sygdomme udfolde sig frit.

Der er bare nogen lande, hvor forholdene er sådan at der ikke kan vaccineres bredt og ikke kan testes bredt og det er desværre lande hvor befolkningerne ikke har adgang til lægehjælp i fornødent omfang.

COVID-19 er derfor en del af fremtiden som et vilkår vi skal tilpasse os.

  • 3
  • 0

Bertel Johansen

Så vores problem er ikke en forkert coronastrategi, men snarere en helt vanvittig regering har ladet sig rive med af en hysterisk folkestemning og en sentationspresse uden perspektiv.

OECD vurderer at Europa mister 6% af GDP i 2020 svarende til at vi bliver ligeså fattige som i 2016 igen momentant.

Der er sikkert ingen negativ effekt på mortalitet og folkesundhed.

De beslutninger som du mener skulle have været anderledes forklarer du ikke og sensationspressens synspunkter fremlægger du heller ikke, så hvad er det du mener, der er gået galt og hvilken vanvid mener du at regeringen er skyld i?

  • 4
  • 0

Ja "kontrolleret bred smittespredning" (60% af befolkningen) er gambling med danmarks fremtid fordi nedlukningerne medfører drastisk nedgang i socio-økonomisk velfærd - samtidigt med at denne "laden stå til" strategi er nød til mere nedlukning hvis der kommer nye og mere agresive vira/udbrud/mutationer... Spørgsmålet er hvor meget socio-økonomisk nedgang der skal til før der er politisk opbakning til skift af strategi.

  • 0
  • 0

blev inddæmmet og udryddet

jo - der er i høj grad grund til at agere anderledes. Corona smitter meget mere, og er derfor reelt umulig at inddæmme.

Kina kan, vi kan ikke. Det her ser ikke godt ud for os i den nuværende kolde krig mellem øst og vest. Ikke så meget at vi fejler på manglende evne, men fordi vi fejler på manglende vilje til at prioritere befolkningens overlevelse over statens. Hvad siger det om os og om vores systems de facto prioriteringer?

  • 0
  • 4

Jens Østergaard: De efterlyser eksempler på skrækspredning fra sentationspressen: DR TV-avisen havde11. april som en alarmerende nyhed, at "nu havde corona-epidemien passeret en milepæl på verdensplan, idet der nu var mere end 100.000 døde." Men uden samtidig at fortælle, at hvert år rammer en Influenzaepidemi op mod en milliard mennesker, og at 650.000 af dem dør. (kilde Weekendsvisen #15/2020). Hvert år. Eksemplerne står i kø. Hør selv efter.

Flemming Bach Thomassen : De skriver "Havde vi ingenting gjort var epidemien vokset efter den røde kurve med 20 - 30.000 døde." De overser ganske, at denne røde kurve var spådom, tegnet til at skræmme og helt uden sagligt belæg for hvad tiden ville bringe i Danmark, under danske forhold.

I øvrigt: Enhver vinter-influenza-epidemi forårsager en peak på mortaliteten, og et efterfølgende fald på samme. Og det er en regeringschef´s fornemste opgave at anlægge et helhedssyn på samfundets tarv, og ikke bare koncentrere som om at skaffe hospitalerne en passende patientmængde i et passende flow, bl.a. ved at skræmme andre syge væk. Er der epidemier, skal regerigen opruste hospitalsvæsnet, ikke ruinere store dele af befolkningen. Alle er jo ikke offentligt ansatte, sådan som Socialdemokrater lader til at tro.

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten