Professor om vandmiljøets fremtid: Vi skal have ådalene tilbage
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor om vandmiljøets fremtid: Vi skal have ådalene tilbage

Illustration: Ole Arkhøj

Hvis vi forestiller os, at Danmark vil leve op til kravene om god økologisk tilstand i vores vandmiljø, og vi udelukkende vil tage marker ud af drift og lægge dem brak for at nå det mål, så vil landskabet forandres væsentligt i forhold til en tur gennem den hurtigvoksende vinterhvede, majsmarkerne og den blomstrende raps.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har beregnet, at hvis vi vælger at tage tilfældige marker fordelt ud over landet ud af drift, så skal 36 procent af dem lægges brak for at mindste udvaskningen af kvælstof tilstrækkeligt. Vælger vi i stedet de marker, hvor reduktionerne bliver størst muligt, så kan vi nøjes med 23 procent.

Men det er immervæk næsten hver fjerde mark herhjemme, og ingen forventer, at den løsning er realistisk, heller ikke Jørgen E. Olesen selv. Han bruger i stedet tallene til at illustrere, hvor store forandringer det kræver af dansk landbrug at skaffe klart vand i fjordene.

Hver fjerde mark

I praksis forventer professoren, at mellem 10 og 15 procent af markerne skal lægges brak. Samtidig skal landbruget tage en lang række andre teknikker i brug for at nedbringe udvaskningen af kvælstof.

»Noget af katastrofen var dræningen og opdyrkningen af ådalene. Dem skal vi have tilbage, for vi skal have betydeligt større vådområder end i dag,« siger Jørgen E. Olesen.

Nye vådområder i ådalene kan i stort omfang fjerne og holde på de næringsstoffer, som i dag skyller ud i vores marine miljø.

Men at lægge mere end hver tiende danske mark brak eller at fjerne dyrkningen af ådelene er med professoren ord »ikke noget, du bare lige gør«. Det kræver ny jordfordeling og masser af planlægning, som tager tid.

Se på hvad vi dyrker

Jørgen E. Olesen forventer, at tiltag som forbedret dyrkning af efterafgrøder kan fjerne en del af kvælstofudvaskningen, og han garanterer, at der er masser af miljøtiltag på vej.

»Det kræver også ny innovation, hvis det ikke skal blive prohibitivt dyrt, så landbrugserhvervet kvæles,« siger professoren.

Selv slår han til lyd for at ændre debatten om, hvor meget gødning landmændene bruger, og i stedet tale om, hvilke afgrøder de dyrker, og hvor de dyrker dem. Det skyldes, at nogle afgrøder, f.eks. majs, giver stor udvaskning af kvælstof, og derfor er det alt andet end smart at dyrke majs, hvis marken udleder til et følsomt vandområde.

Jørgen E. Olesen og hans kolleger i Foulum har i årevis slået til lyd for, at vi skal dyrke langt mere græs. Det kan vi udvinde protein til foder af, lyder deres argument, så vi slipper for at importere så meget soja fra Sydamerika. Samtidig kan det bruges til bioenergi. Og vigtigst af alt er udvaskningen af næringsstoffer langt mindre end fra hvede- og majsmarker.

Og så er der prisen....

Jørgen E. Olesen gør sig ingen forestillinger om, at det bliver billigt at omstille landbruget. Derfor argumenterer han for, at EU's landbrugsstøtte fremover skal tildeles ud fra miljøkriterier, men det har umiddelbart ingen fremtrædende plads i det forslag til nye støtteregler, som nu diskuteres i EU.

Også professor Stiig Markager, der sidder på Aarhus Universitets afdeling uden for Roskilde, nævner græsmarker.

»Vi kan nå meget, hvis vi lader være med at dyrke vinterhvede og majs ud til kysten,« siger han.

Stiig Markager er med i landbrugstanketanken Frej, og han er overbevist om, at landbruget kan omlægges, så vandmiljøet kan komme i god tilstand.

»Det kan godt lykkes, uden at vi nedlægger dansk landbrug, men jeg siger ikke, at det ikke koster nogle penge for landbruget, når udvaskningen i nogle områder omkring f.eks. Limfjorden og Mariager Fjord skal halveres. Og det sker ikke med den landbrugsform, vi har i dag,« siger han.

Stiig Markager tilføjer, at mere natur og biodiversitet kan give et boost til oplevelsessektoren og dermed til samfundsøkonomien.

Vi har desværre kørt den modsatte politik siden jeg kan huske med belønning af lav effektiv og høj arealforbrug dyrkning af vores jord. Det er jo ideologiske prisbelønnet i politikernes facebook feed.

Reelt kunne det vel gøres lidt mere simpel. Lad landemændene bruge den teknologi der er til rådighed for at hæve effektivitet og nedsætte pesticide forbrug og udvaskning af kvælstof, mod at braklægge og omlægge jord til natur igen, så det giver mening i forhold til at beskytte vandmiljø og kvælstoffølsomme natur typer, samt giver mere varieret føde til politikernes kæledækkedyr, bierne...

Men mon ikke det nok skal fordrejes i politikernes hoved til at forskerne siger vi skal have mere økologi og flere fritgående svin og høns der kan svine med en masse kvælstofforurening og bruge en masse areal..

  • 2
  • 21

Staten skal bare opkøbe jorden i så fald til markeds pris og så kan den gøre hvad den vil med den. At begynde at pålægge andre udgiften uden at ville betale selv dur ikke.
Drop Et par prestige projekter og konsulenter så er der masser af penge til at købe jord for til gavn for hele befolkningen.

  • 6
  • 20