Man må så håbe at batteriet har ledig kapacitet når man ikke kan sælge strømmen. Men til at drage sig nogle praktiske erfaringer er det vel fint nok?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I slutningen af 2017 vil et batteri på 50 MWh og 48 MW står klar ved siden af en transformerstation nærmest klos op ad den dansk-tyske grænse. På transformerstationerne mødes blandt andet elforbindelserne fra Danmark – både 400 kV og 220 kV – med det tyske net.
Hovedformålet med batteriet, der bliver installeret på 30 kV-niveau, er at levere reserveeffekt til det europæiske elmarked, nærmere bestemt den del af markedet, som bruges til at holde frekvensen stabil på 50 Hz – også kaldet PCR-markedet.
Det betyder, at batteriet lynhurtigt skal kunne op- eller aflade, når der er udsving i produktion af for eksempel sol- og vindkraft.
Som en mindre del af projektet skal batteriet også bruges til at lagre vindkraft fra en nærliggende vindmøllepark for på den måde at gemme energien i timer med lave priser for at kunne sælge den, når prisen er høj.
Men Brian Vad Mathiesen, der er professor med speciale i energiplanlægning på Aalborg Universitet, mener, at sådan et batteri er en løsning fra fortiden, fordi hele omkostningen lægges på elkunderne:
»Hvis de stedet havde installeret nogle store varmepumper kombineret med effektelektronik, som også kunne levere de ydelser, der stabiliserer frekvensen, så ville både el- og varmekunderne kunne få glæde af investeringen,« siger han.
Sådanne varmepumper kunne passende ligge i Hamborg-området, men der er mange andre byer i Nordtyskland med fjernvarme.
Bag batteriet står det hollandske energiselskab Eneco og den japanske batterileverandør Mitsubishi Corporation.
De ser Tyskland som det ideelle sted til at teste nye lagerteknologier, fordi udfordringen med udbygning af vedvarende energi især i det nordlige Tyskland træder tydeligt frem, forklarer Marc Wegmann, der er direktør for det store anlæg:
»Vi kunne se, at batterier var den mest optimale løsning, både økonomisk og teknisk. Alternativet havde for eksempel været et trykluftanlæg, men det ville ikke have været bæredygtigt, især ikke når prisen på batterier bliver ved med at falde,« siger han.
Han understreger samtidig, at anlægget – bortset fra et mindre tilskud fra delstaten Slesvig-Holsten til at undersøge, hvordan batteriet kan fungere som rent energilager – bliver bygget på rent kommercielle vilkår:
»PCR-markedet i Nordeuropa er på 3.000 MW, så 48 MW er faktisk ikke særlig meget,« siger han og forventer, at batteriet skal konkurrere med kul- og gasfyrede kraftværker.
Under projektfasen blev det også undersøgt, om energien fra vindmøller kunne bruges i varmepumper i stedet for:
»Men vi ville gerne have batteriet tæt på transformerstationen, og her er der ikke noget fjernvarmenet til at aftage varmen. Til gengæld har vi et knudepunkt for elnettet,« forklarer Marc Wegmann som også regner med, at batteriet på længere sigt vil kunne bruges til spændingsregulering, hvilket vil reducere tabene i transformerstationen.
Det kan gøres ved at udnytte batteriets indbyggede effektelektronik til at kompensere for ubalancer i elnettets tre faser.
Placeringen af batteriet lige syd for den danske grænse til Tyskland kunne give overvejelser om, hvorvidt det ikke også ville være hensigtsmæssigt at installere den type batterier i det danske elnet.
Peter Markussen, der er afdelingschef for systemydelser hos Energinet.dk, vil ikke afvise, at det kunne være en mulighed, men tilføjer:
»Investeringen i batterier afhænger af forretningsmuligheden, og der er forskellige rammebetingelser i Danmark og i Tyskland. Markedet for hurtig frekvensregulering er på cirka 20 MW i Vestdanmark. Der vil altså slet ikke være de samme kommercielle markedsmuligheder i Vestdanmark som i Nordtyskland,« forklarer han og understreger, at afgiftssystemet og tilskudsmulighederne i Danmark også adskiller sig væsentligt fra Tyskland:
»I dag dækkes behovet for hurtig frekvensregulering hovedsageligt af de store danske kraftværker,« siger han, men afviser ikke, at batterier på et tidspunkt kan blive konkurrencedygtige i det danske marked for systemydelser.
I den nye bydel i Københavns Nordhavn blev der i marts måned i år installeret det første større nettilsluttede batteri i Danmark.
Batteriet, der er leveret af ABB, har en energikapacitet på 460 kWh og en effektkapacitet på 630 kW, hvilket altså er væsentligt mindre end det nye nordtyske batteri. Batteriet er installeret på 10 kV-niveau.
Læs også: Nordhavn har tilsluttet kæmpebatteri
I modsætning til det kommende tyske kæmpebatteri skal batteriet i Nordhavn først og fremmest bruges til såkaldt ‘peak shaving’, hvor toppen af belastningen barberes, så trækket på det centrale elnet bliver reduceret i de timer på dagen med størst belastning. Natten, hvor belastningen er lav, kan så bruges på at oplade batteriet.
Batteriet i Nordhavnsbydelen kan også give erfaringer med, hvordan elnettet i en ny bydel kan udbygges. Det kan for eksempel gøres ved at flytte batteriet, i takt med at bydelen udbygges og på den måde udskyde forstærkninger af elnettet.
