Professor: »Til trods for sit negative ry, er al bekymring ikke destruktiv eller meningsløs«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: »Til trods for sit negative ry, er al bekymring ikke destruktiv eller meningsløs«

Denne bekymrede pige er muligvis ved at forbedre sin motivation, hvis man skal tro ny forskningsanalyse. Illustration: UC Riverside

Personer, der gør sig alt for mange bekymringer for fremtiden, kan blive depressive og udvikle såvel fysiske som mentale sygdomme. Men bekymringer har også sine gode sider, forklarer Kate Sweeny fra University of California Riverside i en ny artikel i Social and Personality Compass.

»Til trods for sit negative ry, er al bekymring ikke destruktiv eller meningsløs«, oplyser hun i en pressemeddelelse fra universitetet.

Det er ikke mindst som motivationsfaktor, at bekymring har sine gode sider, mener Kate Sweeny. Det har eksempelvis været med til brugen af sikkerhedsseler i biler, autostole til børn og brugen af solcreme til at forebygge hudkræft.

Generelt sørger bekymring for, at mennesker kan holde fokus og sætte handlinger i gang, og ubehaget ved bekymringer får folk til at finde veje til at tage vare om de situationer, som kan lede til bekymring.

Selv hvor et uønsket udfald af en situation er givet på forhånd, kan bekymring være nyttig, da det kan medvirke til, at folk tænker på en 'plan b'.

Alt med måde

Bekymring kan også virke som en følelsesmæssig buffer. Hvis man i forvejen har tænkt alle ubehagelighederne igennem, så vil virkeligheden kunne synes mindre ubehagelig.

Udsagnet 'alt med måde' gælder dog også for bekymringer.

»Ekstrem bekymring er skadeligt for helbredet, men den rette mængde bekymring er bedre end slet ingen,« konkluderer Kate Sweeny i sin videnskabelige artikel.

Måske burde man bekymre sig om, om man nu bekymrer sig nok.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først