Der er enkelte eksempler på at vacciner kan beskytte bedre end en egentlig infektion, såsom pneumokokvaccine (en inaktiveret der har alle proteiner), men over en bred kam er en overvundet infektion mere effektiv til at beskytte mod reinfektion. En overstået infektion med corona vil give et antistof respons mod hele virusets proteom og når antistofferne er forsvundet fra blodet ser der ud til stadig at være såkaldte memory B (og T) celler som hurtigt vil kunne komme op i gear igen skulle der komme en reinfektion. Vaccinerne derimod har et antigen, nemlig spike proteinet på corona virus der er meget vigtig for dens invasion og er det første som vores celler og imunforsvar vil møde. Så det giver god mening at det netop er dette antigen der er valgt. Men at det kun er et antigen, og fra en gammel variant fra starten af pandemien, kan være årsag til at vaccinerne kan beskytte mindre både nu og mod fremtidige varianter sammenlignet med en overstået infektion. Det kan afledes at der skal betydeligt flere mutationer til i viruset for at overvinde en tidligere inficeret da der er dannet et antistof respons mod alle proteinerne. Data tyder da også på at reinfektion er yderst sjældent, sammenlignet med en 70-95 % beskyttelse af vaccinen. Da det stadig er en ny virus vi har med at gøre kan vi dog ikke sige noget med sikkerhed. Om der så er større risiko ved corona infektion versus vaccine blandt børn er uvist, men mon ikke vaccinen er mere sikker. Det er aldrig risikofrit at injicerer fremmede ting ind i kroppen, men samtidig er det ikke risiko frit at vores børn og unge skal bruge mere tid i nedlukning. De konsekvenser ser vi jo desværre dukke op nu.

Der er et par, indtil nu gældende, udsagn der nok der nok bliver ændret. Det første er at børn ikke smitter og smittes så nemt. Hvis man ser på smittetallene, for de sidste 7 dage, fra Åbenrå, Kolding og nu også Fredericia så er de 0-9 årige den dominerende gruppe, tæt fulgt af deres forældregruppe. Hvis de ikke skal smitte så er der brug for vaccinering. Det næste udsagn er det omkring at blive alvorligt syge. Nej de dør ikke men der er for eksempel over 200 børn fra Stockholmsområdet der har svære langtidsvirkninger af COVID19. Hvis vi skal undgå det så er der af denne grund også brug for vaccinering.

Men næsten 100 procents effektivitet mod alvorlig sygdom og død. De 35 procent, der ikke er immune, er stadig beskyttet mod alvorlige sygdomsforløb, og så kan man godt acceptere, at der er smitte i omløb.

Korrekt. Men hvis formålet er at slå virus så langt ned som muligt, for at mindske risikoen for en endnu værre mutation end vi kender i forvejen, så er det ikke nok at vaccinen giver god beskyttelse mod alvorlig sygdom og død.

Om det er realistisk med corona virus, og om det reelt vil være et problem hvis der jævnligt opstår nye mutationer er så en anden snak.

Er der ikke en væsentlig forskel på at udrydde og nedbringe skadevirkninger? Som jeg forstår det er det yderst sjældent, at ellers raske børn angribes alvorligt af en coronainfektion, derfor er den vel relativ uskadelig for raske børn. Hvis jeg som halvgammel voksen er vaccineret og blevet imum, kan jeg vel roligt omgåes corona smittede børn. Mon ikke det er på tide at overveje hvor mange følgeskader af coronabekæmpelse, man er villig til at acceptere,

De opnår en naturlig imunitet, der i øvrigt giver bedre beskyttelse end en vaccine gør

så ville jo maksimalt kunne opnå ca. 65% immunitet

Nej, Hr. Professor, det er faktisk ikke svært: De opnår en naturlig imunitet, der i øvrigt giver bedre beskyttelse end en vaccine gør. Det giver i min verden ikke mening, at vaccinere en aldersgruppe med helt nye vaccinetyper når sygdommen i sig selv er uproblematisk.

I fortsættelse af @Peter Ravn: Udover, at det er nyt (fra Kolding), at børn smittes i vidt omfang (nu), så skal man som nævnt dels tage børnenes adfærd i betragtning, dels deres integration i samfundet.

På en voksen arbejdsplads, selv et slagteri, udbredes smitten "langsomt". De "relativt få" smittede vil så gensmitte familierne.

Modsætningsvis børn i en skole / institution, hvor smitten - betinget af adfærd OG lokaler med dårlig ventilation - spredes til mange. De "mange" smittede vil med stor sikkerhed smitte familierne, herunder søskende. Og de kommer så i skole, ......

Jeg er ret sikker på, at der kan laves en model for hvorfor 1) høj smitsomhed (covid-19 B.117) og nu 2) børnesmitte tilsammen kan forklare udviklingen i Kolding. Måske er en antagelse om 1% smitte på en arbejdsplads, og 10% i en skole nok til at vise effekten for netop B.117.

Derfor er det nok rigtigt, at et væsentligt antal børn skal vaccineres for at reducere smittetallet langt under 100%.

Man skal vel lige huske at indregne effektivitetsprocenten af disse vacciner når vi snakker flokimmunitet. Hvis hele befolkningen (100%) blev vaccineret med AstraZeneca vaccinen, så ville jo maksimalt kunne opnå ca. 65% immunitet. Så selv med den "gamle" virus er det ikke praktisk muligt at opnå folkimmunitet og udryde virussen.

Det vil selvfølgelig lette presset på sygehusene gevaldigt, og det er vel egentligt det som er målet i første omgang. På den lange bane bliver vi nok nødt til at vaccinere udelukkende med RNA vaccinerne der ser ud til at have et stort forspring i både effektivitet og mutationer, hvis målet er at slå virus så langt ned at risikoen for nye og mere farlige mutationer skal nedbringes.

Jeg tror det efterhånden er ret tydeligt at børn bliver inficeret og smitter videre (normalt bliver de ikke meget syge - men det sker). Vi ser det bla. i det nuværende udbrud i Kolding.

Man har tidligere sagt at børn ikke smitter så meget, og det gælder nok stadig, men det bliver opvejet af at de nye mutationer er mere smitsomme. Desuden er børn ikke gode til at holde afstand (det mener jeg heller ikke de skal være).

Er det rent procent regning, eller er det taget med i betragtningen, Hvor mange børn der reelt får sygdommen, og i hvor høj grad de smitter. Som jeg har forstået, så får de sjældent sygdommen, fordi deres medfødte immunforsvar nedkæmper infektionen inden den når at få fodfæste i kroppen...