Professor: Stop mørklægning af Energinets investeringer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Stop mørklægning af Energinets investeringer

Illustration: Peter Beier

Energinets netop godkendte investering i et elkabel til England til 11 mia. kroner har vakt kritik, fordi business-casen og dens forudsætninger holdes hemmelige, selvom Energinet er et statsligt selskab og elforbrugerne i sidste ende skal betale gildet.

Læs også: Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse

Når det kan lade sig gøre, bunder det i selskabskonstruktionen omkring Energinet, forklarer professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh, fra Aalborg Universitet:

»Energinet er et selskab, der ikke er del af den sædvanlige parlamentariske procedure for, hvordan staten bevilger penge. Energinet finansierer nemlig sine projekter via afgifter, som opkræves ude hos forbrugerne, og derfor ikke skal godkendes ved for eksempel et aktstykke i Finansudvalg eller på anden vis besluttes af politikerne,« siger han.

Læs også: Leder: Viking Link – en mørklagt forbindelse

Per Nikolaj Bukh kalder det for en uigennemsigtig konstruktion, som er uegnet til en reel samfundsmæssig prioritering af samfundets penge, hvor en kabelinvestering burde holdes op imod flere penge til sygehuse, jernbaner eller i princippet også til serviceudgifter som hjemmehjælp:

»Jeg synes, at der er rigtig god grund til at sætte fokus på, om det her er en hensigtsmæssig konstruktion, når det gælder så store, offentlige investeringer. Får vi ansvarlighed og opmærksomhed nok omkring disse projekter – eller risikerer vi at betale for meget for tingene, fordi der ikke er fuldt fokus på sagerne,« spørger han.

Ingen opmærksomhed om tariffer

Med udgangspunkt i borgernes synsvinkel tøver professoren ikke med at kalde konstruktionen for uhensigtsmæssig:

»Og det bliver jo endnu værre, hvis der er så store risici forbundet med projektet, som udtalelserne fra min professor-kollega Brian Vad Mathiesen tyder på. De, der skal betale regningen, er jo forbrugerne,« siger han.

Læs også: Energiminister skal besvare byge af spørgsmål om Viking Link

Per Nikolaj Bukh peger også på, at eltariffer i forvejen er et lavopmærksomhedsområde, hvor de færreste aner, hvad de betaler i nettarif. Det skyldes dels, at elregningen er svær at forstå, og dels fordi det kører automatisk via betalingsservice:

»Hvis kommunen sætter skatten op med 0,1 pct, så er det forsidestof i lokalpressen, mens ingen blinker, hvis nettarifferne øges,« siger han.

Kontrol over alle investeringer

Han mener, at et relevant spørgsmål fra borgerne til projektet også må være, hvad den menige dansker egentlig får ud af at sælge strøm fra vindmøller i Danmark. Herunder hvorfor vindmøllerne skal stå i Danmark, når strømmen alligevel skal sælges til naboerne.

Læs også: Dansk kommissær: Slut med bare at lukke for strømmen fra nabolandet

Ifølge Per Nikolaj Bukh udgjorde regeringens forsyningsstrategi fra september 2016 faktisk et oplæg til at se forsyningssektoren – herunder Energinet – og udgifterne til forsyning som en del af det samlede skatte-udgiftstryk, som hviler på den enkelte familie.

Det er udgifter, som man gerne vil have en form for kontrol med :

»I den tænkning bliver man nødt til at have kontrol med alle investeringerne – og herunder også de store infrastruktur-investeringer,« påpeger han.

Læs også: Mørkelagt businesscase forhindrer debat om elkabel til England

Kritikken af den mørklagte beslutningsproces har resulteret i en række spørgsmål til energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) fra Enhedslisten.

I et svar skriver ministeren, at det nu er ved at blive undersøgt, om alle beregninger kan lægges frem inden for den nærmeste fremtid, eller om der fortsat er oplysninger, som det er nødvendigt at tilbageholde af hensyn til, at Energinet kan forhandle de bedst mulige priser hjem på komponenterne til projekterne.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet åbner samtidig en teknisk gennemgang af analyserne bag projekterne for alle interesserede på torsdag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være interessant at få lidt mere meteorologi og statistik ind i denne diskussion.

En økonoms horisont rækker åbenbart til at spørge: "hvorfor vindmøllerne skal stå i Danmark, når strømmen alligevel skal sælges til naboerne." Men deri er indbygget en stærkt forenklet antagelse. I nogle situationer vil strømmen jo med fordel kunne sendes den anden vej.

Vejret i både England og Danmark er præget af vandrende lavtryk med tilhørende fronter, blæsevejr og stille vind. Så der vil være en del perioder, hvor det blæser - nærmest for meget - i det ene land, og vinden er stille i det andet land.

Det stærkeste argument for et øst-vest-gående kabel mellem to lande med mange vindmøller er vel muligheden for at udjævne vejrets indflydelse.

Kunne vi få noget statistik på omfanget af denne mulige udjævning?

  • 11
  • 1

Det kunne være interessant at få lidt mere meteorologi og statistik ind i denne diskussion.


Næ, det vil blot være en teknisk distraktion, som tager fokus fra den egentlige diskussion:
Hvor meget skal økonomien i et halvoffentligt selskab kunne holdes hemmeligt for borgerne?

I det aktuelle tilfælde et halvoffentligt selskab med ret til til at udskrive regninger, som borgerne ikke kan komme uden om - man kan jo ikke lige vælge en anden netleverandør.

  • 20
  • 0

Det er glimrende at spørgsmålet om indsigt i projektet rejses.
Kritik og eftersyn er nødvendige processer i enhver investering. Det synes desværre for ofte i offentlige projekter at dette mangler. Hensynet til konkurrence i tilbudsfasen må ikke kunne anvendes som årsag til lukkethed. Evt. kan man lave en klausul om fuld offentlig indsigt når tilbudene er på plads og udbyderne er valgt.

Vi har haft rigeligt af forbrugerbetalte kuldsejlede projekter i DK i flere år. Om det er skattefinancieret eller betalt via afgifter kommer ud på et. Det er "min" tegnebog der skal hoste op med pengene uanset.

Desuden skal der være udpegede ansvarlige der hæfter for projektet. De må gerne få bonus ved velgennemført opgave, men dæleme ikke ellers.

Mvh.
Jan

  • 4
  • 0

Ville private investorer på foreliggende grundlag gå ind i dette projekt, med det lille afkast det i sidste ende vil give? Tvivler på at nogen, selv med de mest fordelagtige skattely konstruktioner, vil være parat til at at skyde penge ind i det projekt, medmindre de selvfølgelig kan få lov til at hente endnu mere hos kunderne.

  • 1
  • 1

Ville private investorer på foreliggende grundlag gå ind i dette projekt, med det lille afkast det i sidste ende vil give?

Hvis du gik tilbage i tiden og regnede på tilbagebetalingstiden på at asfaltere vejene, ville du sikkert heller aldrig gøre det.
Uden andelsselskabernes HELT VILDT fremadskuende investeringer i elektrisk infrastruktur, hvor afkastet om 2 år ikke var i højsædet, ville danmark være et helt andet land. Takket være fælles investeringer i en lansigtet strategi har vi en fantastisk infrastruktur og alle har ALTID elektricitet.
Det samme gælder her: Måske kan du ikke lave en business case på et par år, men det gør ikke noget, for investeringen giver så mange nye muligheder for generel vækst, at det giver god mening at lave den. Også selv om den først er tilbagebetalt om 20 år!
Hvis man ikke laver de investeringer, havner elnettet i samme tilstand som "Internettet", forstået på den måde at det er meget afhængig af hvor man bor, for hvilket tilbud man har (igen her har de gamle el-andelsselskaber vist stor indsigt og investeret meget i Fiberkabler, så jeg kan side her og skrive på en 300 Mbps! der kun koster håndører pr md.)
Så få bygget det kabel! Professoren sludrer!

  • 4
  • 4

Så vidt jeg er informeret er det muligt at søge om aktindsigt i de sager Energinet arbejder med.

Elsystemet er en kompleks størrelse og det kan lyde meget logisk når en økonom stiller spørgsmål til hvorfor danskerne skal betale for at overføre billig vindmøllestrøm til Storbritanien og samtidig forvente at elprisen stiger for den almindelige forbruger.

Man er dog nød til at se på andre faktorer end prisen. Den vigtigste faktor er forsyningssikkerhed. Kan Danmark blive ved med at opretholde en høj forsyningssikkerhed hvis vi ikke forstærker elnettet?

Tendensen i Danmark med større andele af vedvarende energi giver udfordringer med at regulere markedet. Det kan til tider stadig være nødvendigt at bede kraftværker om at starte op for at sikre forsyningssikkerheden. Denne ydelse betaler Energinet også for.
Med HVDC forbindelserne er der nye muligheder for at regulere markedet med nabolandene og derfor kan mængden af tilkøbte reserver mindskes.
Derudover er der et ønske fra EU om at forstærke el-nettet i Europa og projektet er dermed garanteret også støttet med EU-midler.
Der findes garanteret flere gode argumenter for at ikke kun økonomien er en faktor der kan retfærdiggøre en investering.

www.viking-link.dk er der også en del information om projektet.

  • 2
  • 0

Men hvorfor så skjule faktore uanset om de taler for eller imod? Hvorfor ikke bare politisk sige at vi VIL have den forbindelse ( lige som man burde være ærlige omkring Femern forbindelsen og sige at man politisk VIL have den uanset hvad).

Den politiske metode med enten at bestille konsulent rapporter med en på forhånd defineret konklusion eller skjule data og grundlag for beslutningen dur ikke, vær dog ærlig og sig at grundlaget for beslutningen er politisk og så kan vælgerne selv tage stilling i stemmeboksen. Som det er i dag må vi gå udfra at der er ugler i mosen siden man ikke vil/tør/kan fremlægge hele grundlaget for diverse beslutninger omkring offentlige projekter.

  • 7
  • 0

Ja, og det bør mængden af VE i det samlede system også være.

Men forbruget af de 11 milliarder til denne linie koster, forsøges "solgt til danskerne" som en økonomisk gevinst til samfundet: Betalt af dig, mig og alle andre danskere.

Det forsøges ikke "solgt" som forsyningssikkerhed.
Ej heller forsøges det at "sælge" linken for at øge mængden af VE i energisystemet.

Næ se: " Vi kan lave en akademisk regneøvelse der siger "vi" kan tjene penge"

Men hvem er "vi" ?

  • 4
  • 0

Jeg tror nu ikke at Energinet forsøger at skjule oplysninger for borgerne. Men som ministeren tidligere har udtalt er man nød til at overveje konsekvenserne af at oplyse alle budgettal inden udbudene på komponenterne er gennemført.

Rapportens resultater viser en samfundsmæssig gevinst på 2,9-4,7 mia. kr. efter 40 år. Det er ikke et kæmpe afkast, men trods alt en business case med en økonomisk gevinst. Selvfølgelig baseres beregningerne på analyser hvor forskellige scenarier er anvendt og derfor kan afkastet variere.
En øget forsyningssikkerhed med den nye forbindelse er blot et andet positivt argument for at foretage investeringen.

GB er på vej ud af EU, det ændre dog ikke på at hele forarbejdet med at udarbejde rapporten for Viking Link er finansieret med støtte fra EU.
Jeg mener heller ikke det er korrekt at GB er den store vinder af investeringen.
DK vinder også på investeringen.

I GB vil de få lavere elpriser når vi har overproduktion af vindenergi i DK, men det samme kommer også til at ske for danskerne når GB har overproduktion af vedvarende energi. Så vil de danske forbrugere tilbydes en lavere elpris.

At det i sidste ende kan betyde en højere elpris for den enkelte forbruger er en mulighed, men det betyder ikke at investeringen ikke er positiv for samfundsøkonomien.
De nye datacentre, elektrificering af jernbanen, udbredelsen af elbiler. Den øgede efterspørgsel vil med al sandsynlighed også få elpriserne til at stige. Det danske elforbrug kommer til at stige og elnettet skal udvides for at følge med efterspørgslen. En ekstra udlandsforbindelse giver øget fleksibilitet og er en væsentlig brik i at få DK forsynet af 100% vedvarende energi.

Det er muligt at det opfattes som om at ministeren forsøger at "sælge" investeringen til danskerne ved at fortælle om det forventede overskud, men mon ikke at overvejelser omkring forsyningssikkerhed og integration af vedvarende energi også har været med i bedømmelsen af investeringen.
Men hvad får den almene dansker ud af at høre at forsyningssikkerheden styrkes ved investeringen. Ingenting, den almene dansker vil ikke kunne forstå at der skal bruges så mange på forsyningssikkerhed.

  • 1
  • 1