Professor: Slagt langt de fleste landbrugsdyr og spis kunstigt kød

Illustration: Kristian Balle Ravn

I år 2050 vil der være omkring ni milliarder munde at mætte på jorden. Halvanden milliard flere, end der er i dag. Men det bekymrer ikke den hollandske stjerneforsker Mark Post. Det gør derimod spørgsmålet om, hvorvidt det bliver grøntsager, kød eller noget helt tredje, vi kommer til at putte i dem.

Tirsdag gæstede Mark Post, der forsker i udviklingen af kunstigt kød på Maastricht Universitet, Danmark for at tale ved IDA’s minikonference om kunstigt kød.

Kunstigt kød frembragt i laboratorier er nemlig en del af svaret på, hvordan både vi i de vestlige lande og den relativt hurtigt voksende middelklasse i særligt Indien og Kina fortsat vil kunne få kød på bordet.

I videoen herunder kan du se, hvordan en kunstig bøf bliver lavet.

Først og fremmest - hvorfor har verden behov for kunstigt kød?

Vi har brug for kunstigt kød af flere grunde. Men først og fremmest, fordi der er en sovende kæmpe på det asiatiske kontinent, der tæller Kina og Indiens middelklasse. De er begyndt at spise rigtigt meget kød, og fortsætter den tendens, vil vi ikke være i stand til at producere nok kød. Vi har ikke meget mere land, vi kan tage af.

Det vil desuden være til stor gavn for miljøet, hvis vi kunne få reduceret bestanden af husdyr. Det er meget ineffektivt at lave en bøf til eksempelvis en hamburger. Det koster tre kilo foder og 2.000 liter vand. Ved kunstigt kød har vi slet ikke de udfordringer.

Hvilke udfordringer står I så over for, siden vi ikke allerede ser produktet i supermarkederne?

Pris. Kostprisen er stadig alt for høj. Da vi i august 2013 præsenterede den første kunstige bøf i London, havde den kostet 1,9 mio. kr. at producere. Vi er kommet langt siden, men det er stadig for dyrt.

Læs også: Dansk forsker: I 2040 kan halvdelen af kødproduktionen foregå i et laboratorium

Vi har lavet beregninger sammen med en stor producent af stamceller. Deres analyse viser, at vi kan få kostprisen ned på 443 kr. for et kilo, hvilket svarer til ca. 68 kr. for en bøf i en hamburger. Så vi er kommet langt i forhold til for fire år siden.

Hvordan har I fået presset prisen så meget ned?

Det har vi ved at opskalere. I 2013 var alt nyt, og vi skulle bare lave én burgerbøf. De nye beregninger er lavet ud fra, at vi har en kæmpe tank på 25.000 liter, hvori vi kan dyrke stamceller til formålet.

Læs også: Laboratorie-bøffen: Tæt på rigtigt kød, men knap så saftig

Derudover har teknologien selvfølgelig også udviklet sig og gør det fortsat.

Hvornår kan jeg så købe en kunstig bøf til min burger?

Vi regner med at være på markedet med et produkt om tre til fire år. Men du kommer ikke til at kunne købe bøffen nede hos den lokale købmand. Det vil prisen formentlig stadig være for høj til. I stedet vil det være ved specielle grossister og restauranter, hvor man kommer til at kunne købe kunstigt kød.

Hvordan vil det perfekte system se ud i din verden?

Der skulle vi alle være vegetarer. Men det må vi sande, at vi ikke bliver, og derfor er det her et rigtigt godt alternativ.

Optimalt set skulle stort set alle landbrugsdyr slagtes. Vi skulle naturligvis bevare nogle bestande, så vi har noget, vi kan trække stamceller fra, og nogle dyr, vi kan avle på, for at få de bedste stamceller. Men langt størstedelen skulle slagtes.

Hvis vi slagtede stort set alle dyr, ville vi så ikke komme i nød med hensyn til mejeriprodukter og skind?

Der findes faktisk allerede firmaer, der er gået i gang med at lave kunstig mælk, ost og æg. Det samme gør sig gældende for skind. Så det er et problem, jeg tror, at vi kommer ud over. Men det skal selvfølgelig tænkes ind i det perfekte system.

Læs også: Norske forskere vil dyrke hakkebøffen i laboratoriet

Kan det tænkes, at der ville opstå nogle kulturelle problemer i forhold til at få folk til at spise kunstige bøffer?

Det vil der uden tvivl. Men jeg tror, at det handler om tilvænning. Det er ikke en ny proteinkilde, folk skal ud og stifte bekendtskab med - det er kød. Det er bare fremstillet på en anden måde.

Der bliver snakket om, at insekter kan være den nye store proteinkilde, men det er noget andet. Vi har ikke en kultur i den vestlige verden for at spise insekter, og vi forbinder dem generelt set ikke med mad, som de gør andre steder i verden. Til gengæld spiser vi rigtig meget kød i den vestlige verden, så derfor er det min overbevisning, at der kommer en periode, hvor folk lige skal se deres nabo spise det først, og når de har gjort det, så tør de også godt selv.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
   

så er der kæmpe problem med hele verdens grøntsager behandles så elendigt de ikke kan holde sig. prøv køb dansk grønt efterår vinter og det er jo intet værd , købte kartofler forleden så flotte ud men var uspiselige, gulerødder smides ud i tonsvis allerede inden d e når butikshylden fordi de behandles dårligt under transporten og pakkes i plast. samme gælder alt importeret , ikke underligt der smides så meget væk og priserne bare stiger.

kræver ikke professorgrad for se det.

  • 6
  • 25

der kontrollerede og sikrede alle danske fødevarer blev håndteret og behandlet korrekt så det kan holde sig og vi ikke skal være afhængige af import det var vi ikke afhængige af førhen der var det blot en ekstra luksus når der kom en båd med bananer

  • 3
  • 21

Hvorfor er en ko skadelig for naturen når en hjort eller kanin eller ... er godt for naturen? Er vi ikke også nød til at udtyde det naturlige dyreliv for at skåne naturen (Måske vil det give plads til flere køer)?

Eller skal kødproduktionen bare lægges om til at være fra hjorte, kaniner osv.?

  • 7
  • 10

Jeg syntes den gode professor slipper alt for nemt om det når der ikke bliver spurgt ind til energi og ressourceforbruget der går til hans laboratoriedyrkede bøf.

Lige nu er hans produktionsmetode i følge hans eget udsagn håbløst meget dyrere end de traditionelle metoder, så han må kunne beskrive nogle områder og processer han mener kan reducere disse omkostninger før han kan slippe afsted med at påstå at kunstigt kød er fremtiden.

Og så vil han slå en hel masse dyr ihjel, fordi de ikke længere er nyttige for menneskene.

Det er ikke en særlig opløftende vision for verden.

  • 15
  • 6

Kan huske skandalen med modermælkerstatning i de tidlige tider, hvor videnskabsmænd troede det var bedre end modermælk, så især Afrikanske børn blev svært underernæret og fik mangelsygdomme!

Vi skal først gennemteste det før det skal ud til forbrugerne.

  • 10
  • 3
 

Når en kalv er 1 år gammel kan man skære ca. 180 kg kød af den. Dvs. at der er en tilvækst på 500 g kød om dagen (eller ca. 5 hamburgere). Det fremgår, at der bruges 2.000 liter vand pr. hamburger. Drikker sådan et dyr virkeligt 10.000 liter vand om dagen?

  • 20
  • 5
 

Det er altid fascinerende at se hvordan folk reagerer når man debatterer kød. Mange føler stærkt for emnet og hvis man anfægter kød må man være klar til at lugte ilde som ethvert andet brændt barn.

Til professorens tilgang må man spørge til opskaleringseffektivitet (herunder arealmæssigt vugge til grav), hvad med vegetabilske konkurrenter og hvorfor skal fremtidens arealeffektivitet hæves ved fravalg af kød, fremfor ved øgning af dyrkeligt areal, mere effektive afgrøder og/eller offshore havbrug?

Det globale problem løses ikke kun ud fra dansk geografi: Bjerge er vist ikke til meget andet end netop dyrehold, mens man allerede i dag kunne begynde at opdyrke de enorme ørkenområder i ie. Kina (Gobi), nordafrika (Sahara), det sydlige afrika (Kalahari) og de store områder i mellemøsten, Kaukasus, Australien og Nordamerika. På global skala er bjerge og ørkener et stort problem, så princippet om arealeffektivitet som begrænsning skal nok i første omgang løses i de områder fremfor ved at begrænse arealforbruget til kødproduktion i lille Danmark.

  • 13
  • 4

Der er ingen grund til at lave kanon dyre kunstige bøffer. Der findes et godt produkt der hedder Quorn i Danske supermarkeder.

  • 2
  • 3

Og så vil han slå en hel masse dyr ihjel, fordi de ikke længere er nyttige for menneskene.

Ja det lyder brutalt. Men bliver de ikke slået ihjel alligevel.

Ud af den samlede biomasse af landhvirveldyr udgør menneskene 30% og tamdyr 60%. De sidste 10% er de vilde dyr. Jeg siger ikke det er galt men er det godt? For hvem?

Du nævner energiforbrug i forb. med kunstigt kød. Et stort energiforbrug er imidlertid ikke et problem men den forurening der er konsekvensen af forbruget. Man må forvente at udfasningen af animalsk kød til fordel for kunstigt kød vil ske samtidig med udfasningen af fossiler og at et højt energiforbrug derfor ike kommer til at forurene. Og så er det i hvert fald ikke mere et problem.

  • 13
  • 1

Drikker sådan et dyr virkeligt 10.000 liter vand om dagen?

Mon ikke der medregnes det vand der bruges til vanding af foderafgrøder, på slagterier m.v.? Men, 10 m3 lyder godtnok voldsomt.

FN estimerer ca. 15.000 liter vand pr. kg. oksekød.http://www.unwater.org/topics/water-and-fo... Der er ikke helt enighed om det, men prøv at søge på "water footprint" og bliv overrasket. - f.eks. 750 l. vand på en l. mælk, heraf 50 l. vandværksvand.

  • 10
  • 0
  • 8
  • 2

Et andet alternativ er seitan, som er nemt at lave ved at vaske gluten fra hvedemel.

Seitan i sig selv har ikke ret megen smag, men er nemt at marinere til brug i eksempelvis wokretter.

Proteinindholdet ligger på over 30%, og hvis seitan'en er lavet på spelt eller ølandshvede er der også en fornuftig sammensætning af de essentielle aminosyrer.

  • 6
  • 3
 

Både quarn og seitan er en ulækker smagsløs masse der kun giver kødsmag ved tilsætning af et hav af tilsætningsstoffer. Gælder det om kun om at overleve er produkterne udmærkede. Som nødration på tube har det måske en fremtid.

Ingen af produkterne kan på nogen måde erstatte skært kød, da udskæringens konsistens indgår i et veltilberedt måltid som Mark Post helt undgår at omtale. Kunstigt kød er stadig at betragte som fars eller hakket kød.

Mark Post undgår omhyggeligt at omtale de klima og miljøforbedringer der også forskes i ved en omlægning af opdrættet af husdyr. Selvfølgelig - det er en alvorlig konkurrent til han speciale.

Det er kun de Alternativt spiseforstyrrede der tror mennesket gennem hele deres opvækst kan undvære kød uden risiko for alvorlige fejlernæringer.

De Alternativ spiseforstyrrede kendes på at de styres af alarmerende overskrifter frem for sund fornuft.

Alle andre har for længst lært de langsigtede fordele af skært kød fra forskellige husdyr som del af en sund og varieret kost.

  • 7
  • 4

Du forstår det ikke, det er ikke noget der ligger lige rundt om hjørnet, men langt ude i fremtiden 2050 for at være præcis, og det skal han ikke afkræves præcis svar for at sige. Det er jo blot en fremtidsvision.

Han er professor og udtaler sig om et emne, som han forsker i.

Det er ganske rimeligt at spørge ham om økonomien i det hele både i forhold til energi og andre ressourcer - specielt for at man kan tage stilling til om hans udtalelser har hold i virkeligheden eller er ren fantasteri.

Jeg vil ikke forlange at han skal have sikre svar på alle spørgsmål, men jeg vil til gengæld gerne vide om han har svar eller ej, hvis jeg skal tage ham alvorligt.

  • 7
  • 0

Professoren skriver om husdyr, Claus! Du ved, de der dyr der bliver "produceret" af mennesker med henblik på før eller siden at blive slagtet og konsumeret. Han skriver ikke noget om at udrydde en masse unyttige dyr, nærmere bare om at udfase produktionen, for at redde klimaet.

Vi læser det åbenbart på lidt forskellige måder.

Jeg læser hans udtalelser og planer som endnu et trin i retning af at optimere verden til at holde menneskene i live. Han giver biodiversitet et lille nik med på vejen, men kobler så kommentaren op om at det er for at være sikker på at have generne til at kunne producere de forskellige typer kød.

Det er rigtigt at vi har avlet kraftigt på vores husdyr med henblik på at gøre dem mere effektive som kilde til menneskeføde, men det ændrer ikke på at mange af husdyrene eksisterede i store tal allerede inden der var mennesker.

I 2012 blev der lavet en liste over økologiske "fodsaftryk" for forskellige lande. https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_coun....

Mongoliet har en 20.-plads på denne liste mens Danmark ligger som nummer 34. Logikken er at Mongoliet stadig i høj grad har kvæg- og heste-flokke til at vandre omkring på sletterne, som menneskene så spiser. Dermed "bruger" hvert menneske en masse ressourcer på at få mad. Men hvis menneskene ikke var der ville disse flokke jo ikke forsvinde vel? Der ville bare være andre rovdyr på toppen af fødekæden.

Så hvis vores eneste formål med at udvikle kunstigt kød er at skære ned på antallet af større dyr der ikke er mennesker i verden (hvilket den gode professor som jeg læser det advokerer), så syntes jeg personligt at det er trist.

Verdens største problem lige nu er overbefolkning af mennesker. Jeg er i og for sig enig i at vi skal finde løsninger på, hvordan vi kan brødføde de mennesker der er, men vi bliver nødt til at få styr på det grundlæggende problem også.

  • 10
  • 1

Det vil sgu være bedre for vores natur hvis vi slagter et par mia. mennesker.

Overbefolkning er en pest og det allerstørste problem vi står overfor.

  • 3
  • 7
 

Verdens største problem lige nu er overbefolkning af mennesker.

Nej - det største problem er forbrug, forbrugsvækst og forurening - dvs klimaændringer. Befolkningsvæksten er stort set forbeholdt Afrika mens befolkningerne i resten af verden er stabiliseret. Men forbruget og forureningen stiger alligevel. Og problemet i Afrika er i høj grad den korruption og mishandling som finder sted og som ikke giver borgerne tro på en fremtid hvor de er og derfor søger væk - især mod kornfede Europa. Korruptionen betyder at de politiske ledere ikke har incitament til at få deres lande til at fungere - de får bare de penge de vil have fra tilladelser til råvareudvinding. Så folket kan rende dem noget så grusomt.

Og her har vi et kæmpeproblem som kun kan løses ved at sætte vores kræfter ind på at gøre de kritiske lande beboelige så folk ser et håb i at blive. Vi kunne begynde med at stoppe konflikterne i Afrika som i vidt omfang skyldes kamp om resourcer og gribe ind overfor vores egne firmaer for at stoppe for den korruption de medvirker til. Dertil en massiv indsats for at opbygge en bæredygtig energisektor baseret på vedvarende energi samt investeringer i klimatilpasning er afgørende elementer. Sideløbende opbygning af sundheds og uddannelsessektor samt infrastruktur og jordreformer. Alt simpelthen. Ulandshjælp? Nej hjælp til selvhjælp. Vi kan ikke tåle den indvandring der ellers bliver uundgåelig. Hvordan? Aner det ikke.

Men Tyskland er på vej med noget:

http://www.atlanticcouncil.org/blogs/new-a...

I Danmark skændes vi om grænsebomme. Dumme Dänen

  • 10
  • 2

I stedet for at forske i hvordan man laver mere mad, burde man forske i hvordan vi som menneskehed producere færre mennesker...!

Det er ikke en langsigtet løsning at lave mad til flere og flere og flere mennesker... ... det gør bare menneskehedens endelige fald bliver langt mere blodigt...

  • 5
  • 2

Kære alle

Jeg har været inde og fjerne et par indlæg, fordi de havde karakter af useriøse og personlige angreb på vores interviewperson. Vi vil have en debat med fokus på sagen, holdningerne og argumenterne - ikke personen. Tak til de andre af jer, der holdersig dette for øje. Dette emne er noget vi vil prøve at tage op igen næste uge, hvis der er nok på det.

mvh Henrik Heide Webredaktør

  • 7
  • 0

Nej - det største problem er forbrug, forbrugsvækst og forurening - dvs klimaændringer. Befolkningsvæksten er stort set forbeholdt Afrika mens befolkningerne i resten af verden er stabiliseret.

Tingene hænger sammen, og et stort problem (med de mange mennesker i verden) er at alle nu gerne vil have "vestlig levevis" med hvad deraf følger.

Og da vi jo selvfølgelig ikke kan fornægte resten af kloden det, så er det tvingende nødvendigt at der arbejdes på alle fronter, således at vores forbrug bliver bæredygtigt, og der laves en omfordeling så det i de fattige lande ikke er nødvendigt at producere børn som egenforsikring.

Man kan godt plædere for at umiddelbart er der ikke for mange på kloden, men hvis alle skal have en bare nogenlunde anstændig levevis, så er der for mange.

Og der drejer sig selvfølgelig ikke om at der skal slås nogen ihjel, men simpelthen at der ikke skal fødes så mange, så vi gradvist kan få reduceret befolkningen, og øget den gennemsnitlige velfærd - desværre står stærke religiøse kræfter ude i kulisserne og gør alt hvad de kan for at sabotere enhver udvikling som udhuler deres magt.

Ved en reduktion at antallet af mennesker ville der også være plads til dyr - dyr der vel at mærke også på den måde kunne leve under anstændige vilkår.

  • 8
  • 0

Dette emne er noget vi vil prøve at tage op igen næste uge, hvis der er nok på det.

Man må vel nærmere sige, hvis der er kød nok på det ....

I øvrigt var der et af de indlæg du har fjernet som faktisk var ret sobert, hvis vi ser bort fra den første linje, der henvendte sig til Ole, som måske var anfægtelig.

Kan du ikke censurere den linje ud, og så sætte resten på igen, da det faktisk var værdifuldt.

Generelt er censur meningsforstyrrende i en debat.

  • 8
  • 0

Nøgternt set er også krydderier der skal camouflere smagen af det ækle stads tilsætningsstoffer.

Aha, så du bruger aldrig krydderier - sikke et fattigt liv du må leve.

For quarn og seitan gælder, at krydderierne er bydene nødvendigt for overhovedet at få det ækle stads ned uden at brække sig.

Det er jo noget eklatant vrøvl.

Og så vil jeg pointere, at du slet, slet ikke kan sammenligne de to ting, bla da Quorn er lavet ud fra en fermenteringsprocess, hvorimod seitan (imo) er et mere ærligt produkt, som omvendt ikke er nær så "kødlignende".

Personligt bryder jeg mig ikke om quorn.

Ja - jeg har smagt det. Føj for den lede!

Og så er vi lidt tilbage til det der desværre forsvandt med et af de censurerede indlæg, nemlig hvorfor skal nogen mænd begynde at reagere på denne primat måde, så snart man kommer ind på emnet fødeindtagelse.

Det er primitivt, og indikerer eksempelvis at du ikke har rejst i Asien, for så ville du have en forståelse af hvad man kan udrette med seitan (hvis man vel at mærke er lidt åben over for det ukendte, og ikke bare enøjet).

  • 5
  • 0

videnskabsmænd troede det var bedre end modermælk, så især Afrikanske børn blev svært underernæret og fik mangelsygdomme!

Ikke videnskabsmænd, men marketingfolk.

Producenter af modermælkserstatninger reklamerede i 1970erne voldsomt i adskillige afrikanske stater, hvor de brugte fotos af hvide børn på plakater, som reklamerede for modermælkserstatning - især Nestlé var agressiv i sin markedsføring, de brugte medarbejdere iført hvide kitler, som overbeviste lavtudannede kvinder om, at modermælkserstatning var bedre end amning - og fik derved afrikanske mødre til at satse på den prestige, som var forbundet med de hvides levevis, så de købte modermælkserstatning i stedet for at amme deres spædbørn. Budskabet var, at det bedste man kunne gøre for sit barn blande modermælkserstatning med vand og fylde det i sutteflasker.

Der hvor det gik helt galt var, at de afrikanske mødre ikke havde råd til at give deres børn modermælkserstatning i det rigtige blandingsforhold, men brugte alt for meget vand. Dertil benyttede de ofte inficeret vand fra et vandhul eller et vandløb, eftersom de ikke havde adgang til rent drikkevand. Desuden fik de ikke instruktion i at desinficere sutteflaskerne, som hurtigt blev bakteriebomber.

Da en ulandsfrivillig afslørede de uhyggelige virkninger af virksomhedernes skruppelløse fremfærd, forsøgte de først at miskreditere hende, men en omfattende vestlig kundeboykot bragte dem (tilsyneladende kun midlertidigt) på andre tanker. Boykot af Nestlé pga. tvivlsom praksis i forbindelse med modermælkserstatning er blevet genoptaget adskillige gange siden. "In May 2011, the debate over Nestlé's unethical marketing of infant formula was relaunched in the Asia-Pacific region."

  • 4
  • 1

Under slagtning og forarbejdning kan man påregne et hvis vandforbrug

Sådan omkring 100.000 kubikmeter? mere?

Citat: "Det er meget ineffektivt at lave en bøf til eksempelvis en hamburger. Det koster tre kilo foder og 2.000 liter vand."

Forbruget er altså angiveligt 2.000 liter = 2 kubikmeter vand pr. hamburger (som normalt vejer omkring 100 g) og med tilvækst på 180 kg kød på et år, er det samlede forbrug så 180 * 5 * 2 * 365 kbm = 657.000 kbm. for en enkelt kalv.

  • 3
  • 0

Kød er noget af det absolut mest vandkrævende vi producerer og oplagt at søge erstating for hvis vand er en mangelvare. Ovenikøbet fordi kød ikke et basalt behov - som vand jo er. Det handler også om forurening og naturens evne (økologisk ydelse) til fortsat at levere rent ferskvand i tilstrækkelige mængder efterhånden som både forbrug og forurening vokser. Og der er ikke småting vi propper ind i vandkredsløbet fra industri, landbrug, husholdninger transport osv

http://www.plantemad.dk/vand.html

Kontrol med olie er et vigtig motiv til mange konflikter men overgang til solenergi vil fjerne den slags motiver. Men bare vent til der for alvor bliver vandmangel.

  • 5
  • 1

Kød er noget af det absolut mest vandkrævende vi producerer og oplagt at søge erstating for hvis vand er en mangelvare. Ovenikøbet fordi kød ikke et basalt behov - som vand jo er. Det handler også om forurening og naturens evne (økologisk ydelse) til fortsat at levere rent ferskvand i tilstrækkelige mængder efterhånden som både forbrug og forurening vokser.

Det vand der bruges til husdyr herhjemme, er der mere end rigeligt af. Det er kun i storbyerne(Aarhuis og Kiøbenhafn) der er "vandmangel", til dels grundet fortidens forurening. Nogle steder er der så meget vand i overskud at vi har søer, åer og bække med fersk vand. Selv træer vokser næsten af sig selv.

  • 5
  • 4

Vandforbruget for en hamburger er angiveligt 2 kubikmeter.

Den gennemsnitlige pris på 1 kubikmeter vand fra vandværk (inkl. kloak og afgifter) var 53 kr. i 2014.

Med en vægt på 100 g koster kødet til en hamburger derfor 106 kr. og 1 kg kalvekød dermed 1.060 kr. - for vandet alene. Her skal man dog tage højde for, at kvægavlere utvivlsomt får (en mig ubekendt) rabat på vandprisen.

  • 2
  • 0

Er hvad det er!!

I stedet for at lave kunstigt kød, bør vi lære at spise mindre af det og mere grønt.

Derfor fylder jeg tit mit bacon med asparges............ :-D

  • 0
  • 0

@Jan: er der noget du kunne tænke dig at forbedre eller ændre i forb. med dansk landbrug? Bare et eller andet? Altså udover afskaffelse af miljølovgivning, økologer og byboere.

Bestemt da;

Skrivebordslandmænd, Arla og klogeåger :)

Og forøvrigt er der gået 1332250 liter vand til, at jeg stadigt er levende :)

Ydermere var jeg tvangsvegetar de første 16 år af mit liv.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten