I år 2050 vil der være omkring ni milliarder munde at mætte på jorden. Halvanden milliard flere, end der er i dag. Men det bekymrer ikke den hollandske stjerneforsker Mark Post. Det gør derimod spørgsmålet om, hvorvidt det bliver grøntsager, kød eller noget helt tredje, vi kommer til at putte i dem.
Tirsdag gæstede Mark Post, der forsker i udviklingen af kunstigt kød på Maastricht Universitet, Danmark for at tale ved IDA’s minikonference om kunstigt kød.
Kunstigt kød frembragt i laboratorier er nemlig en del af svaret på, hvordan både vi i de vestlige lande og den relativt hurtigt voksende middelklasse i særligt Indien og Kina fortsat vil kunne få kød på bordet.
I videoen herunder kan du se, hvordan en kunstig bøf bliver lavet.
Først og fremmest - hvorfor har verden behov for kunstigt kød?
Vi har brug for kunstigt kød af flere grunde. Men først og fremmest, fordi der er en sovende kæmpe på det asiatiske kontinent, der tæller Kina og Indiens middelklasse. De er begyndt at spise rigtigt meget kød, og fortsætter den tendens, vil vi ikke være i stand til at producere nok kød. Vi har ikke meget mere land, vi kan tage af.
Det vil desuden være til stor gavn for miljøet, hvis vi kunne få reduceret bestanden af husdyr. Det er meget ineffektivt at lave en bøf til eksempelvis en hamburger. Det koster tre kilo foder og 2.000 liter vand. Ved kunstigt kød har vi slet ikke de udfordringer.
Hvilke udfordringer står I så over for, siden vi ikke allerede ser produktet i supermarkederne?
Pris. Kostprisen er stadig alt for høj. Da vi i august 2013 præsenterede den første kunstige bøf i London, havde den kostet 1,9 mio. kr. at producere. Vi er kommet langt siden, men det er stadig for dyrt.
Læs også: Dansk forsker: I 2040 kan halvdelen af kødproduktionen foregå i et laboratorium
Vi har lavet beregninger sammen med en stor producent af stamceller. Deres analyse viser, at vi kan få kostprisen ned på 443 kr. for et kilo, hvilket svarer til ca. 68 kr. for en bøf i en hamburger. Så vi er kommet langt i forhold til for fire år siden.
Hvordan har I fået presset prisen så meget ned?
Det har vi ved at opskalere. I 2013 var alt nyt, og vi skulle bare lave én burgerbøf. De nye beregninger er lavet ud fra, at vi har en kæmpe tank på 25.000 liter, hvori vi kan dyrke stamceller til formålet.
Læs også: Laboratorie-bøffen: Tæt på rigtigt kød, men knap så saftig
Derudover har teknologien selvfølgelig også udviklet sig og gør det fortsat.
Hvornår kan jeg så købe en kunstig bøf til min burger?
Vi regner med at være på markedet med et produkt om tre til fire år. Men du kommer ikke til at kunne købe bøffen nede hos den lokale købmand. Det vil prisen formentlig stadig være for høj til. I stedet vil det være ved specielle grossister og restauranter, hvor man kommer til at kunne købe kunstigt kød.
Hvordan vil det perfekte system se ud i din verden?
Der skulle vi alle være vegetarer. Men det må vi sande, at vi ikke bliver, og derfor er det her et rigtigt godt alternativ.
Optimalt set skulle stort set alle landbrugsdyr slagtes. Vi skulle naturligvis bevare nogle bestande, så vi har noget, vi kan trække stamceller fra, og nogle dyr, vi kan avle på, for at få de bedste stamceller. Men langt størstedelen skulle slagtes.
Hvis vi slagtede stort set alle dyr, ville vi så ikke komme i nød med hensyn til mejeriprodukter og skind?
Der findes faktisk allerede firmaer, der er gået i gang med at lave kunstig mælk, ost og æg. Det samme gør sig gældende for skind. Så det er et problem, jeg tror, at vi kommer ud over. Men det skal selvfølgelig tænkes ind i det perfekte system.
Læs også: Norske forskere vil dyrke hakkebøffen i laboratoriet
Kan det tænkes, at der ville opstå nogle kulturelle problemer i forhold til at få folk til at spise kunstige bøffer?
Det vil der uden tvivl. Men jeg tror, at det handler om tilvænning. Det er ikke en ny proteinkilde, folk skal ud og stifte bekendtskab med - det er kød. Det er bare fremstillet på en anden måde.
Der bliver snakket om, at insekter kan være den nye store proteinkilde, men det er noget andet. Vi har ikke en kultur i den vestlige verden for at spise insekter, og vi forbinder dem generelt set ikke med mad, som de gør andre steder i verden. Til gengæld spiser vi rigtig meget kød i den vestlige verden, så derfor er det min overbevisning, at der kommer en periode, hvor folk lige skal se deres nabo spise det først, og når de har gjort det, så tør de også godt selv.
