Professor skyder forsvarsministerens garanti for ordrer til danske virksomheder ned

Ifølge en af Europas førende eksperter i EU-ret kommer Danmark næppe igennem med kravet om, at købet af nye kampfly skal give job i danske virksomheder.

I forbindelse med milliardanskaffelsen af nye kampfly har flere forsvarsministre gentagne gange meldt ud, at købet vil skaffe kontrakter til danske virksomheder og dermed højteknologiske arbejdspladser. For knap to uger siden var det forsvarsminister Nicolai Wammen (S), der ‘krystalklart’ slog fast, at der ikke vil blive købt kampfly, hvis ikke der kommer danske job.

Men ifølge en af Europas førende eksperter i EU-ret er det en garanti på et tyndt grundlag. Tværtimod vil der kun være en ringe chance for, at Danmark vil kunne kræve modkøb og dermed sikre danske virksomheder et minimum af kontrakter i forbindelse med milliardindkøbet, fordi EU nu langt hen ad vejen lukker for brugen af modkøb, lyder hans vurdering.

»Jeg kan ikke forestille mig, at EU-Kommissionen vil acceptere modkøb som en del af den danske anskaffelse af nye kampfly. Jeg kan ikke se, hvilke argumenter Danmark kan stille med, der vil berettige modkøb under de nye regler,« siger professor Martin Trybus, der leder Institute of European Law ved University of Birmingham.

Som specialist i EU-udbudsret og rådgiver i forsvarsretslige spørgsmål for både EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, OECD, det europæiske forsvarsagentur EDA samt regeringerne i Storbritannien, Frankrig og Holland er Trybus en kapacitet inden for, hvad der tegner til at blive en dramatisk forandring af den danske forsvars- og sikkerhedsindustri.

Harmonisering på vej

Som tidligere beskrevet i Ingeniøren kræver EU en harmonisering af forsvarssektoren, der med forskellige nationale særregler i årevis har kørt på frihjul i forhold til leve op til det frie marked. EU kræver derfor blandt andet et opgør med de danske modkøbsregler, der siden 1960’erne, og især med F-16-købet i 1970’erne, har skabt den danske forsvarsindustri, der i dag omsætter for cirka to milliarder kroner om året.

Fordi Danmark er partner i udviklingen af et af de fire kandiderende fly, F-35, har vi frasagt os at kunne kræve modkøb, hvis valget falder på det fly. Men leverandørerne af de tre andre kandidater vil under de danske modkøbskrav skulle lægge ordrer hos danske virksomheder for 100 procent af kontraktsummen, hvilket ifølge forsvaret kan løbe op i mellem 20 og 30 milliarder kroner.

Men efter flere års kiggen væk mener EU det nu alvorligt. EU kræver, at hver enkelt kontrakt skal vurderes, om den har væsentlig national sikkerhedsinteresse og dermed kan pålægges modkøbskrav. Den regel vil blive meget strammere fortolket fremover, påpeger Martin Trybus.

Både den danske industri, politikere og embedsmænd er derfor i vildrede i øjeblikket. Ingen aner, hvordan EU vil tolke de nye regler, og hvor stramt. Men ifølge Martin Trybus’ bedste vurdering vil det være en god idé at forberede sig på, at ikke engang kampflykøbet kan undtages, hvis EU bruger magt, som de har agt – og kommissionen har truet med de første retssager, pointerer den britiske ekspert.

»At købe nye kampfly vil ikke blive vurderet som tilstrækkeligt strategisk vigtigt af kommissionen, fordi der – selv om det er mange penge – reelt bare er tale om et indkøb af materiel. Danske relationer til eksempelvis USA, Tyskland eller Storbritannien vil ikke være et strategisk hensyn i den her sammenhæng, og det vil ikke hjælpe, at kampfly er både dyre, højprofilerede og kronjuvelen i ethvert forsvar,« siger Martin Trybus.

Han tilføjer, at Danmark skal stille med helt unikke argumenter, som han ikke kender til, hvis man skal gøre sig håb om at pålægge krav om modkøb ved milliardanskaffelsen.

Sikkerhedspolitisk industri

En af de danske specialister, der ved mest om ændringerne af modkøbsreglerne, er partner hos Kammeradvokaten Tomas Ilsøe Andersen. Da han er involveret i kampflykøbet, udtaler han sig udelukkende generelt, men ifølge ham kan et potentielt argument for at kræve modkøb være den langsigtede påvirkning af den danske industrielle base.

»Meget store anskaffelser, som strækker sig over 30-40 års drift i forsvaret, vil have stor sikkerhedsmæssig betydning for et lille land som Danmark. Det handler i høj grad om at fastholde en national industri, som i en eller anden grad kan sikre dansk knowhow og varetage eksempelvis vedligehold af afgørende materiel i en verden, hvor magtbalance og partnerskaber forandrer sig hurtigt,« siger Tomas Ilsøe Andersen.

Pointen er, at modkøbet sikrer tilstedeværelsen af viden og aktiver, der kan være afgørende for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlefrihed, lyder argumentet.

»En leverandør af droner kan eksempelvis købe radarteknologi hos danske virksomheder, hvilket vil sikre, at viden om avancerede radarsystemer forbliver i Danmark. Det kan understøtte Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser på en måde, som ikke nødvendigvis kan sikres på anden vis,« siger Tomas Ilsøe Andersen.

Martin Trybus tror dog ikke på, den type argumenter vil række langt over for EU-Kommissionen:

»Det er et argument om industripolitik – ikke væsentlig national sikkerhed. Det samme argument kunne i princippet bruges, hvis Danmark eksempelvis besluttede at udskifte alle tog på én gang. Det ville helt klart ikke blive accepteret,« siger Martin Trybus.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Nicolai Wammen.

Kommentarer (2)

Da F-35 allerede er i samarbejde med dansk industri og derfor ikke er hængt op på modkøb, vil et evt. forbud mod modkøb ramme de tre andre flytyper . . . (EU skyder sig selv i foden - ikke?)

  • 0
  • 0

Eller også skal Nicolai Wammen have et los bagi og tænke lidt mere på det militær og de skatteborgere hvis interesserer han er ansat til at forvalte end på militærindustriens lobbyister. Det er kortsigtet protektionisme der slet ikke giver mening i et lille land som Danmark.

Hvis forsvarsministeriet ikke kan kræve modkøb, så bør det være en fordel for de tre andre flytyper fordi de så slipper for at tilbyde det. Dermed bør de også blive billigere, til fordel for os alle (undtagen vores fjender).

  • 1
  • 0