Professor roser statens energibesparelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor roser statens energibesparelser

Illustration: Flickr.com, Remco van der meer

Det går godt for Danmarks energibesparelser. Siden 2006 har den danske stat nemlig reduceret energiforbruget med 9,5 procent, viser tal fra Energistyrelsens årlige opgørelse over statens energiforbrug.

Målet er at nå en reduktion på 14 procent inden udgangen af 2020. Udviklingen ser derfor lovende ud, mener energi- og miljøforsker:

»De fleste ministerier har endda overopfyldt energisparekravene. Det gælder også, hvis man går længere ned og ser på styrelses- og afdelingsniveau,« siger Ole Michael Jensen, der er forsker på Aalborg Universitet i afdelingen for energi og miljø med fokus på energibesparelser i bygninger.

Skuden er vendt

At Danmark skal spare på energien er en del af et større EU-direktiv fra 2012. På baggrund af direktivet aftalte Danmark, at man fra basisåret 2006 og frem mod 2020 vil reducere energiforbruget med 14 procent.

Tidligere har staten ellers haltet gevaldigt bagud. Det medførte en kritik fra Rigsrevisionen, hvilket vi også tidligere har beskrevet her på Ingeniøren.

Men nu ser det altså ud til, at skuden er vendt.

Opsvinget

Den seneste opgørelse over statens energiforbrug dækker perioden 2015-2016. Her viser tallene, at forbruget er steget med 1,3 procent. Det er en total stigning på 284 MWh.

Blandt de største syndere er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med en stigning på 5,5 procent, Forsvarsministeriet med 3,1 procent, Undervisningsministeriet med 1,3 procent samt Uddannelses-, og Forskningsministeriet med 0,5 procent.

Hertil skal nævnes, at de 4 ministerier faktisk står for 83 % af statens samlede energiforbrug.

Opvarmning

Energistyrelsen opgørelse dækker kun over forbrug i elektricitet og opvarmning, og tager således ikke højde for andre parametre som f.eks. brændstof til erhvervskørsel.

Det er hovedsageligt på opvarmningskontoen, at forbruget i perioden 2015-2016 er steget. Her fremgår det, at den danske stat i 2016 brugte 1.353 MWh på opvarmning, hvorimod tallet for 2015 lå på 1.348 MWh.

Til sammenligning er statens forbrug af elektricitet faldet fra 760 MWh i 2015 til 757 MWh i 2016.

Nye lokaler

Opsvinget på opvarmningskontoen kan hænge sammen med, at staten skifter lokaler eller ansætter flere medarbejdere:

»Institutioner, styrelser m.v., som flytter ressort, bringer deres historiske energiforbrug med til det modtagende ministerium,« skriver Energistyrelsen i et offentligt notat, hvor de som eksempel nævner Finansministeriets overtagelse af Statens IT og de tilhørende servere, som selvfølgelig bruger meget energi.

Den forklaring understøttes yderligere af energiforskeren Ole Michael Jensen:

»Mange af forskydningerne i forbruget fra 2015-2016 kan skyldes ressortomlægninger – altså at man f.eks. har flyttet til andre lokaler,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten