Professor: Rensende vægmaling risikerer at gøre mere skade end gavn

Sigmacare Cleanair, en ny type vægmaling, indeholder en original egenskab, der gør den i stand til at forbedre indeklimaet ved at omdanne organiske opløsningsmidler i luften til vand og CO2 i ubetydeligt små, harmløse mængder.

Sådan lyder lovprisningen i salgsmaterialet fra producenten Sigma Coatings. Malingen har været til salg siden marts, og firmaet oplyser, at det har fået flere henvendelser fra danske skoler og sygehuse.

En DTU-professor i overfladeteknologi tøver dog med at svinge en malerrulle dyppet i en bøtte Sigmacare Cleanair i sit hjem.

»Idéen er sådan set fantastisk. Jeg er bare nervøs for, at effekten ikke omdanner alle stoffer til CO2 og vand, selvom stort set alle populære beskrivelser anfører dette. Man havner måske med nogle nye stoffer, men hvilke? Det aner ingen,« fastslår Per Møller, der tidligere har kritiseret et produkt fra Nanocover med den effekt, at produktet blev trukket tilbage.

Ifølge Sigma Coating opnås den nyskabende egenskab ved, at det indebelysningen eller det naturlige lys igennem en fotokatalytisk proces omdanner organiske opløsningsmidler, såkaldte VOC'er, til vand og CO2.

Ifølge Per Møller svarer dette i princippet til, at man installerer en syntesefabrik inden for hjemmets fire vægge. Fabrikkens effektivitet er styret af lysindfaldet og katalysatorens effektivitet i øvrigt, men er ellers ukontrolleret.

»Jeg tror, at Peter Qvortrup Geisling vil kunne se frem til nye emner i sit tv-program, hvor lægerne forsøger at stille diagnoser ud fra uforklarlige symptomer på personer opgivet af det etablerede sundhedssystem,« erklærer Per Møller.

Flamberet pandekage kan blive giftig

Bag Sigma Coatings står PPG, en af verdens største producenter af overfladebehandling. Malingens luftrensende effekt er desuden testet og tyske Isega (Forschungs- und Untersuchungsgesellschaft) og Schülke & Mayr samt engelske Industrial Microbiological Services.

Men disse tests finder Per Møller ikke fyldestgørende, da de, så vidt det er oplyst, kun tager udgangspunkt i oxidation af udvalgte opløsningsmidler. Han fremhæver to scenarier som eksempler på den uvisse effekt, der kan forekomme ved, at vægmalingen risikerer at frembringe sundhedsskadelige stoffer, når der er gang i køkkenet.

I det første kommer der ethanol i luften i store mængder, fordi man har flamberet en pandekage med sin bedste cognac. Vægmalingen risikerer at oxidere ethanol til ethanal og/eller eddikesyre - i bedste fald vand og CO2. Hvis der dannes ethanal, så vil alkohollugten være at foretrække, da ethanal er giftigt ved indånding og kunne givetvis give voldsomme irritationer i øjne og slimhinder.

»Hvorvidt det rent faktisk sker, aner hverken jeg, leverandørerne eller laboratorierne, for det afhænger af ét utal af faktorer, som ingen ved ret meget om,« konstaterer Per Møller.

De faktorer kan være alt fra reduceret lysindfald over delvis deaktivering af katalysator-overfladen som følge af et støvlag eller noget helt tredje.

Modelforsøg milevidt væk fra virkeligheden

I det andet scenarium i køkkenet strømmer en dejligt duft af stegt and ind i næseborene. Duften stammer blandt andet fra iltningen og nedbrydningen af triglycerider, dannelsen af reaktionsprodukter af Maillard-typen samt frigivelse af en lang række mere eller mindre kendte kemiske stoffer. Udsættelse for sådan en kemisk proces er reelt skadeligt, men i en så minimal grad, at det er helt underordnet.

»Men den højteknologiske maling kan fortsætte med at oxidere på disse kemiske forbindelse. Så kan vi måske være på vej over mod stegemutagen lignende specier eller noget, der er meget værre,« vurderer Per Møller.

Eksemplet med anden er også valgt, da andefedtet inden for gruppen af animalske fedtstoffer har et forholdsvis stort indhold af umættede lipider, de såkaldte triglycerider, og ikke måler på et forsimplet system af organiske opløsninger, VOC'er.

For at måle VOC i et modelforsøg er ifølge Per Møller nemt og bekvemt, men også kilometervidt væk fra virkelighedens vilkår.

Han ville derfor aldrig benytte målinger af VOC til at undersøge en fotokatalytisk maling til indendørs brug med henblik på at fastslå, hvorvidt den kunne omdanne naturligt forekommende uspecifikke duftstoffer i vores indemiljø til andre ukendte forbindelser, der måske kunne være farlige.

»Det tager slet ikke højde for, at verden er uhyre multidisciplinær, og at sådan en forholdsvis ny teknologi har indbygget en masse sjove, men også uventede problemstillinger,« siger Per Møller.

Skidt at bruge væggen som katalysator

Han vil ikke skyde Sigma Coatings noget i skoene for at have accepteret måleresultaterne fra laboratorierne, men fremhæver, at problemet er, at ingen har gennemtænkt den yderst komplekse proces, det er at klaske en art intelligent maling op inden for. For luftrensning i hjemmet med anatase-TiO2, som er fotokatalytisk aktiv, er ikke nødvendigvis nogen skidt idé.

»Det er bare ikke særlig smart at bruge væggen som katalysator, da det jo næppe kan kontrolleres på en optimal måde,« anslår Per Møller.

For at op nå mere kontrol med behandlingen af stofferne anbefaler han, at man i stedet indretter en luftrenser, der bruger UV-lys med specifik bølgelængde og lader dette lys ramme optimerede overflader med anatase.

Sigma Coatings har været forelagt kritikken af Sigmacare Cleanair, men har indtil videre ikke besvaret den.

Dokumentation

Sigmacare Cleanair

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"For at op nå mere kontrol med behandlingen af stofferne anbefaler han, at man i stedet indretter en luftrenser, der bruger UV-lys med specifik bølgelængde og lader dette lys ramme optimerede overflader med anatase."

Jeg vil netop lave en prøveopstilling med en Sigmacare Cleanair-bemalet plade på 2 m2. Ved nogen, hvilken slags lys, der er bedst og billigst mht. effekt, anskaffelse og drift (Watt)?

Mvh Evan Baunhøj.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten