Professor rejste land og rige rundt med bedre energispare-system: »Det var som at slå i en dyne«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor rejste land og rige rundt med bedre energispare-system: »Det var som at slå i en dyne«

Den energispareordning, som Rigsrevisionen kritiserer for at være et tagselvbord for energiselskaberne, har ikke blot ført til, at adskillige milliarder er ødslet væk på projekter, som var blevet gennemført alligevel. Den har i nogle tilfælde direkte stået i vejen for fornuftige spareprojekter.

»Jeg har virkelig været land og rige rundt, men det har været som at slå i en dyne,« siger DTU-professor Henrik Madsen.

Så langt tilbage som i 2009 præsenterede han som en del af talen ved universitetets årsfest i Lyngby det budskab, at både energimærkningen af huse og energispareordningens tilskud til renoveringer fejlede. Og at han sammen med kolleger har udviklet metoder, som langt mere nøjagtigt kan beregne bygningers energiforbrug og dermed også, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind for at spare.

Læs også: I fem år råbte konsulenter op: Imens blev milliarder spildt på spareordning

Siden forsøgte han også at få Energistyrelsen i tale om metoderne, der for at bruge Henrik Madsens egne ord ikke er »rocket science«. De involverer at kombinerer vejrdata med løbende målinger af forbruget i bygninger eller for den sags skyld varmetab i fjernvarmens ledningsnet.

Varmetab kan være fem gange så højt som beregnet

Det er blandt andet sket i et projekt for Det Internationale Energiagentur (IEA). Agenturet har i årevis forsøgt at finde metoder til bedre at bestemme bygningers faktiske energiforbrug, som ofte varierer voldsomt fra de teoretiske beregninger.

Som eksempel nævner Henrik Madsen en helt almindelig ydermur. Kun hvis den er udført korrekt, er varmetabet så lille, som modelberegningerne forudsætter. Hvis den derimod er sjusket udført, hvis noget af betonen er tabt i isoleringen, eller hvis isoleringen i hulmuren ligger nede på jorden, ja, så er et dobbelt så stort forbrug som beregnet ikke ualmindeligt.

Flere og flere boliger og kontorer får i dag energimålere, som aflæses flere gange i døgnet. De aflæsninger kan kombineres med vejrdata. Det kan bruges til at udstede energimærker helt automatisk og ifølge Henrik Madsen langt mere nøjagtigt end i dag. Der er altså ingen grund til, at energimærkekonsulenter kommer ud og ser på boligerne, hver gang de skal sælges.

Som at se ind i bygningens skjulte lag

Forskernes metode kan endda benyttes til at fortælle, hvor varmen siver ud af et hus.

»Vi kan se ind i bygningens skjulte lag uden at nedbryde den,« som Henrik Madsen siger.

»Varmetabet fra taget er størst pga. langbølgestråling, mens væggene har det største varmetab med lav udetemperatur. Vi kan se, om huset taber mest varme, hvis det blæser kraftigt fra vest. Hvis varmetabet sker hurtigt, så er vinduer og døre utætte, og hvis det sker langsommere, så er der grund til at kigge på væggene,« eksemplificerer han.

Energispareaftalen er en frivillig aftale mellem staten og net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas, fjernvarme og olie. Selskaberne påtager sig at finde og realisere dokumenterbare energibesparelser hos virksomheder og private og får til gengæld dækket alle omkostninger til arbejdet. Forbrugerne betaler over energiregningen. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet skal kontrollere, at det foregår billigst muligt og i henhold reglerne – hvilket ifølge Rigsrevisionen langtfra er tilfældet. Tilsynet med omkostningerne foregår som vist i grafikken.

DTU-professoren tilføjer, at metoden selvfølgelig ikke duer i bygninger, hvor energiforbruget ikke kan aflæses løbende.

»Men det bliver mere og mere udbredt, og om ti år er vi tæt på at dække 100 procent af bygningsmassen,« forudser han.

Læs også: Mangel på kontrol gør energispareordning til tag selv-bord

DTU-professorens databaserede metode passer dog dårligt til energispareordningen. Den opererer med standardbesparelser for forskellige typer af energiforbedringer – uanset hvor lidt hold de har i virkeligheden.

Tilskud skal kun gives til faktiske besparelser

Det system burde ændres radikalt, mener Henrik Madsen. Han foreslår, at energibesparelser måles i stedet for at beregnes. For at give ejerne en motivation til at spare på energien, kan de få et à conto-beløb udbetalt, men det skal justeres efter, hvor stor effekt målingerne viser, at forbedringerne har.

Han fortsætter sine eksempler med fjernvarmeselskaberne, som selv har høstet energisparetilskud til simuleringsværktøjer, der er blevet brugt til at forsøge at sænke fremløbstemperaturen for derigennem at mindske varmetabet i ledningerne. Imidlertid viser simuleringerne ifølge Henrik Madsen ofte resultater, som er langt fra virkeligheden, fordi mange forhold er vanskelige at tage højde for.

»Det har stået direkte i vejen for, at fjernvarmeselskaberne har taget de bedre, databaserede værktøjer i brug, som kan sænke fremløbstemperaturen betragteligt og dermed spare masser af energi,« siger professoren.

Frustrationen lyser ud af professoren, da han både ringer og skriver til Ingeniøren, efter at Rigsrevisionen har udsendt sin sønderlemmende kritik af energispareordningen.

»Jeg har holdt 15-20 foredrag, og jeg er blevet inviteret og har inviteret mig selv til Energistyrelsen. Men jeg har fejlet. De har låst sig fast på deres metoder og har ikke villet lytte til mig,« siger han.

Henrik Madsen har ikke været med til at gennemføre Rigsrevisionens undersøgelse, ligesom han ikke efterfølgende er blevet kontaktet af Energistyrelsen. Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) har bebudet, at en ændring af energispareordningen bliver en del af efterårets forhandlinger om et nyt energiforlig. Der er ikke offentliggjort planer om at ændre energimærkningen af enfamiliehuse.

Læs også: Rigsrevisorer dumper ministerium for sjusk med energispareordning

Henrik Madsen kan nu sagten råbe mig op. Jeg bor i et hus, hvor der inden for en "kort" tidshorisont helt sikkert venter (energi)-renoveringer af forskellig type. Så ud fra en rent privatøkonomisk vinkel, uanset tidshorisont, er det da rart at kunne få at vide hvor man skal begynde, og om en energirenovering overhovedet er relevant. Svaret er da mindst nogle 1000-lapper værd.

Så hvis Henrik Madsens værktøj enten kunne komme til at lægge som en type Open Sourse eller blive tilbudt til en rimelig pris ville jeg være i målgruppen.
Og det ville alle andre der bor i hus jo også være!

Så kan det jo være at man via et rent borgerinitiativ, kan ændre lovgivningen i et længere perspektiv, da ingen af os er interesserede i at betale for noget, vi ikke får noget for.

  • 12
  • 0

"Professor rejste land og rige rundt med bedre energispare-system: »Det var som at slå i en dyne«"

Hvordan ved ing.dk at det er "bedre"? Det står vel 100% for Henrik Madsens egen mening. Jeg kan højst acceptere "andet".

Det betyder ikke at han har uret, men domfældelse pr. overskrift er ikke seriøst.

  • 3
  • 2

Hvordan ved ing.dk at det er "bedre"? Det står vel 100% for Henrik Madsens egen mening. Jeg kan højst acceptere "andet"

- me2! Desuden hverken forklarer eller antyder artiklen på nogen måde, hvorledes dette:

Forskernes metode kan endda benyttes til at fortælle, hvor varmen siver ud af et hus.

»Vi kan se ind i bygningens skjulte lag uden at nedbryde den,«...

  • i praksis finder sted(?). Det kan da ikke baseres alene på 'løbende aflæsning af energiforbruget'!?
  • 0
  • 3