Professor: Politikerne har kun én mulighed: Genhus metronaboer
I eftermiddag, torsdag, skal partierne bag københavnernes 21 milliarder kroner dyre metroprojekt diskutere en ændring af den syv år gamle cityringslov med transportminister Magnus Heunicke (S). Anlægsloven har nemlig vist sig ikke at sikre anlægsarbejdets naboer deres nattesøvn og samtidig få arbejdet færdigt til tiden.
Læs også: Politikere: Metroen skal bygges til tiden og til prisen
Dr.jur. Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, vurderer, at politikerne bliver nødt til at sætte tilstrækkelige midler af til at genhuse de støjplagede københavnere.
Nu er anlægsprojektet endt i en værre rodebutik. Hvad vurderer du, projektets ejer kan gøre for at rette op? Kan man ændre på anlægsloven midtvejs i et stort projekt?
»Ja, partierne kan godt vedtage en lovændring, hvis de kan blive enige. Men man kan dårligt nok - uden at overtræde, hvad man normalt ville kalde menneskerettigheder - fastholde, at anlægsarbejdet må larme døgnet rundt indtil december 2018 i et tæt beboet område. I stedet bliver man nødt til at tænke på genhusning af de mest støjbelastede beboere,« påpeger Ellen Margrethe Basse og forsikrer, at en anlægslov sagtens kan tage højde for det.
»Det er bare et økonomisk spørgsmål,« tilføjer hun.
Læs også: Metro-formand: Cityringen kan blive to år forsinket
Ligger politikerne, som de har redt? Er grunden til miséren et usikkert lovgrundlag og svært administrerbare miljøregler?
»Cityringsloven har jo undtaget projektet fra planloven og naturbeskyttelsesloven, men ikke for miljøbeskyttelsesloven. Det betyder, at de skal overholde de vejledende støjregler og særlige regler om infralyd. På det grundlag er det indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet. De regler er jo ikke grebet ud af den blå luft, men baseret på WHO’s sundhedsbegrundede bestemmelser om, hvor meget mennesker, også små børn, syge eller gamle, kan klare af støj, når man skal hvile og sove.«
Betyder det, at politikerne ikke i 2007 kunne vedtage en anlægslov, der fastslår, at hensynet til projektets tidsplan vejer tungest af alt?
»Der er nok grænser for, hvor meget man i en anlægslov kan vedtage, at man bare skal acceptere som naboer. Hvis tidsplanen skal overholdes, er det derfor nok i forhold til de mest støjplagede et spørgsmål om genhusning.«
»Skal beboerne acceptere de høje støjniveauer om natten, bliver man nødt til at forholde sig til de sundhedsmæssige aspekter og finde ud af at genhuse nogle af dem.«
Er det ikke også underligt at friholde så stort et projekt, som virkelig går tæt på folks boliger, for planlovens VVM-bestemmelser?
»Nej. Når man anlægger en bro, en metro eller en tunnel, sker det jo ved en anlægslov, og man vurderer miljøkonsekvenserne ud fra de regler, der gælder i forbindelse med lovgivningen. Der er blevet foretaget en VVM-vurdering. Problemet opstår med de væsentlige ændringer af de betingelser, der bliver accepteret for anlægsarbejdet med døgnarbejde og høje støjniveauer,« siger Ellen Margrethe Basse.
Læs også: Marmorkirkens naboer stævner Transportministeriet
Men da politikerne i Folketinget og borgerrepræsentationen vedtog at anlægge metroen, vidste de vel godt, at anlægsarbejdernes naboer ville blive generet. Burde de ikke have forudset problemerne?
»Det vidste de ikke, da anlægsloven oprindelig blev vedtaget. Først senere fandt man ud af, at der var brug for mere tid, så man var nødt til at arbejde om natten for at nå deadline. Det kunne forligspartierne nok ikke forudse.«
Som Ellen Margrethe Basse vurderer det, er det største problem, at lovgiverne ikke har sikret borgerne en uafhængig og relativt billig klageadgang:
»Til gengæld er det et problem i forhold til cityringsloven, at lovgiverne ikke har taget højde for Århuskonventionen. Konventionen sikrer borgerne adgang til at blive involveret i beslutningsprocessen og til at gå til domstolene eller en anden uafhængig instans. Det sikrer demokratiet en central placering i miljøbeslutninger.«
»VVM-bestemmelserne derimod sikrer ikke borgerne denne ret, eftersom de kun kan klage til Transportministeriet, der ejer metroen, og som derfor ikke er uafhængig. Derfor er sagen også blevet forelagt for Århuskonventionens Compliance Committee, som venter på, hvad der nu sker i Natur- og Miljøklagenævnet.«
Læs også: Nu ligger det fast: Metrocityring er forsinket og åbner ikke i 2018
Klagenævnet fastslog 5. februar, at det ikke har kompetence i forhold til VVM-vurdering efter cityringsloven. Og det er også rigtigt, fastslår Ellen Margrethe Basse:
»Nævnet har ikke kompetence i forhold til VVM-problematikken. I steder for at forelægge dén afgørelse for Compliance Committee har naboerne nu indbragt sagen for domstolene,« siger Ellen Margrethe Basse.
