Et bredt flertal i Folketinget støtter et forslag fra Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt om, at der i fremtiden skal hældes mere biobrændstof på bilerne.
Men det er helt hen i vejret, lyder det fra professor ved Syddansk Universitet Henrik Wenzel.
»Det er som om, politikerne ikke fatter, at der er en prioriteringsopgave. Det har altså en effekt, hvis halmen bruges, hvor den er halvt så effektiv (som fx biobenzin frem for biobrændstof i kraftværkerne, red.). Der er et politisk ansvar i at anvende hamlen så godt som muligt,« siger han til ing.dk
Forslaget fra Lars Christian Lilleholt (V) kommer, dagen inden Klimakommissionen lancerer sin plan for, hvordan Danmark i fremtiden skal udfase brugen af fossile brændsler.
Helt konkret forslår venstremanden, at mængden af biobrændstof i benzinen skal hæves med en tredjedel fra 5,75 pct. til 7,75 pct. i 2012 eller 2013 - stigende til 10 pct. i 2020. Det ekstra biobrændstof skal komme fra landmændenes halm, skriver Jyllands-Posten i dag.
»Halm er et restprodukt, og allerede i dag er der en til to millioner tons halm til overs, hvilket vil vokse de kommende år. Derfor er det Venstres topprioritet ved efterårets energiforhandlinger, at vi får øget mængden af biobrændstof i benzinen,« siger han til avisen.
Men energimæssigt medfører det store tab at omdanne halmen til bioetanol, sammenlignet med at fyre halmen i kraftværkerne.
»Det er ikke den rigtige vej at gå. Når Klimakommissionen, Concito, og jeg og alle mulige andre peger på, at der langtfra er biomasse nok i fremtiden, er det kritisabelt blindt at fortsætte i biobrændselssporet, uden at retfærdiggøre det.«
I forslaget fra Lars Christian Lilleholt er Aalborg, Herning, Aabenraa, Odense, Kalundborg og Vordingborg allerede udpeget til at skulle huse fremtidens bioetanol fabrikker.
Venstres energiordfører spår, at det vil kunne skabe op til 4.000 jobs.
Henrik Wenzel medgiver, at det naturligvis vil skabe arbejdspladser, men han mener, at det lyder mere som egnsudvikling end sund fornuft.
»Der ligger også erhvervsgevinster i anden anvendelse, så hvorfor ikke anvende hamlen så rentabelt og effektivt som overhovedet muligt?« spørger han, og lægger ikke skjul på, at han er indædt modstander af, at biomasse som halm bruges til fremstilling af bioetanol.
I en rapport udarbejdet til den grønne tænketank Concito, der blev offentliggjort fredag, konkluderer professoren, at udbyttet fra biomasse vil være størst ved at tilføre det brint ved en proces kaldet hydrogenering.
Processen er endnu ikke udviklet, så hvad foreslår han på den korte bane?
»Biomassen skal bruges til el og varme. Så har vi den også centralt. Det koster flere penge pr. fortrængt CO2 at få biomassen ud i transportsektoren end at bruge den til el og varme,« siger Henrik Wenzel, og slår fast, at biomasse er en begrænset ressource, som skal udnyttes optimalt.
»På den korte bane banker man meget naturgas af til at lave varme, så lad os da få halmen derhen, og nyttiggøre naturgassen i transporten. Det handler ikke, om at vi pinedød skal gøre noget ved transporten. På den korte bane skal vi veksle biomassen der, hvor vi får mest for den,« siger professoren.
Han frygter, at et fokus på bioetanol vil låse Danmark fast på den forkerte teknologi, og at det derfor i fremtiden vil være svært at sadle om.
»Man skal sørge for at bruge så meget af halmen, som man kan. Men man har også et ansvar for at bruge den rigtigt og ikke at få forankret et forkert teknologisk spor. Og det gør vi, hvis vi kanaliserer kulstoffet fra vores biomasse ud i udstødningsrør, hvor vi må vente uholdbart længe på, at fotosyntesen får fat i den igen,« siger Henrik Wenzel.
Forslaget fra Lars Christian Lilleholt får sympatierklæringer med på vejen fra både klimaminister Lykke Friis (V), energiordfører Jacob Axel Nielsen (K) samt Mette Gjerskov (S).
