Professor om nye krav til biobenzin: »Hovedet under armen«

EU er på vej med en ny ordning, der skal give biobenzin og biodiesel blå stempler, som garanterer, at de er en fordel for miljøet. Men EU går alt for let til værks, lyder kritikken fra både forskere og miljøorganisationen.

Årsagen er, at EU vil sige god for al biobrændstof, blot det fjerner 35 procent af CO2-udslippet fra atmosfæren. Det betyder, at EU er klar til at tillade, at for hver liter bioethanol, der produceres, kan der udledes CO2 fra 0,65 liter benzin, når afgrøderne bliver dyrkede, høstede og forarbejdede.

Dermed kommer næsten alle de nuværende teknologier, som producerer bilbrændstof af fødevarer, med i ordningen.

EU's andet hovedkrav er, at biobrændstoffer ikke må fremstilles på tidligere skovarealer, naturbeskyttelsesområder eller særlig artsrige græsarealer. Biobrændstoffer må heller ikke produceres på landområder med stort kulstoflager så som tidligere vådområder eller tørvemoser.

Professor: »Det er hovedet under armen«

Professor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, som har arbejdet med livscyklusanalyser af biobrændstoffer, kalder 35 procents CO2-fortrængning for "hovedet under armen".

Ifølge professoren giver andre anvendelser af biomassen, f.eks. i kraftvarme eller til biogas, meget bedre miljøeffekt, nemlig en 95 procents reduktion af CO2-udslippet, fordi det fortrænger de fossile brændstoffer langt bedre:

»Biomassen kan kun bruges én gang, og kloden kan ikke producere biomasse til mere end 20 procent af energibehovet. Derfor vil et krav på bare 35 procents CO2-reduktion faktisk betyde et øget udslip på 60 procent; fordi man kommer til at tage biomassen fra den bedre anvendelse,« siger han.

WWF: Vi skal over 50 procents reduktion

Miljøorganisationerne er også stærkt utilfredse med kommissionens udspil, som blev præsenteret i januar.

Især Verdensnaturfonden (WWF) har engageret sig i debatten. Fonden mener, at et krav om CO2-reduktion på 35 procent er alt for slapt, og at det ligner en tanke, at den meget udbredte rapsoliebaserede biodiesel kun lige humper sig over grænsen med 36 procents fortrængning.

»Set med mine øjne skal vi i hvert fald et godt stykke over 50 procents CO2-reduktion, før det kan retfærdiggøre, at vi investerer store summer og bruger vores sparsomme landbrugsarealer på at dyrke biobrændstoffer i EU,« siger John Nordbo, leder af WWF's klimaprogram.

Heller ikke Det Økologiske Råd er særlig begejstret:

»Bæredygtighedskriterierne skal ifølge forslaget gælde for det enkelte dyrkningsprojekt. Det vil sige, at producenterne blot skal opfylde kriterierne på de marker, som skal producere til EU, mens nabomarken, som forsyner lande uden for EU, stadig kan producere videre, som de vil,« siger Søren Dyck-Madsen.

Så meget CO2 fortrænger biobrændstofferne

Eksisterende teknologier
Ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg): 33 procent.

Ethanol fra sukkerroer: 35 procent.

Ethanol fra majs, produceret i EF (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg): 49 procent.

Ethanol fra sukkerrør: 74 procent.

Biodiesel fra palmeolie (ikke specificeret proces): 16 procent.

Biodiesel fra rapsolie: 36 procent.

Biodiesel fra solsikkeolie: 51 procent.

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø: 55 procent.

Biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald: 77 procent.

Biogas fra organisk husholdningsaffald, som komprimeret naturgas: 75 procent.

Biogas fra gylle, som komprimeret naturgas: 83 procent.

Biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas: 85 procent.

EU's skøn over værdier for teknologier, der endnu ikke er kommercielt tilgængelige (2. generation)

Ethanol fra hvedehalm: 85 procent.

Ethanol fra træaffald: 74 procent.

Ethanol fra dyrket træ: 70 procent.

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald: 95 procent.

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ: 93 procent.

DME (dimethylether) fra træaffald: 95 procent.

DME (dimethylether) fra dyrket træ: 92 procent.

Methanol fra træaffald: 94 procent.

Methanol fra dyrket træ: 91 procent.

Kilde: EU-Kommissionen

Dokumentation

EU-Kommissionens forslag

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

et bæredygtigt niveau

Vi kan vælge at gøre det planmæssigt, eller lade naturen om at gøre det på dens meget brutale måde. For sikkert er det, at det alligevel bliver resultatet med den nuværende udvikling, hvor tankeløsheden er det eneste fremherskende.

Bjørn Holmskjold

  • 0
  • 0

hej sanne ,

Det er utroligt at såvel professorer som journalister gang på gang forsømmer lejligheder til at påpege at man kan lave syntetisk brændstof direkte udfra brint og CO2 med kendte processer -brinten kan man få fra vand spaltet med vindmøllestrøm og CO2 kan man jo passende indledningsvis få fra kulkraftværkernes skorstene-se mere på www.projektsamarbejde.dk under syntetisk brændstof--- uanset hvordan man vender og drejer det(første eller anden generation) er det en dårlig ide at bruge jordbundens kulstofindhold til at lave brændstof med fordi man samtidigt udpiner de øverste humuslag og derved berøver vore fødevarer for vigtige mikronæringsstoffer-

  • 0
  • 0

uanset hvordan man vender og drejer det(første eller anden generation) er det en dårlig ide at bruge jordbundens kulstofindhold til at lave brændstof med fordi man samtidigt udpiner de øverste humuslag

Det er første gang jeg hører om at ny biomasse skaffer sit kulstofindhold fra jordbunden. Det plejer at komme fra luften (gæt selv i hvilken form)

  • 0
  • 0

Den maksimale årlige virkningsgrad for et kraftvarmeværk er 65%. Så derfor er det ikke korrekt at sammenligne de teoretisk opnåelige 95% reduktion med reduktionen ved forskellige anvendelser af biomasse til transportbrændsel.

  • 0
  • 0

oops -det var selvfølgelig en fejl som jeg undskylder -det jeg mener er at når man fjerner plantestoffet så fjerner man også samtidigt en masse andre mikronæringsstoffer som gør at vore fødevarer på sigt vil indeholde færre af disse stoffer -

  • 0
  • 0
  1. Hvordan ser energi regnskabet så lige ud for fremstillingen af det syntetiske brændstof? Så vidt jeg kan se på det link involverer processen indtil flere reaktioner som kræver tilførsel af energi. Nuvel, i princippet kan det vel komme fra vindmøller (hvor mange?) men så kan man vel lige så godt skifte til brint eller EL biler. Lur mig om det giver flere kilometer pr. mølletime.

  2. Hvorfor skulle produktion af biomasse til brændsel udpine jorden mere end produktion af fødevarer? I begge tilfælde ligger løsningen nu også ret lige for. Hvis det virkelig er et reelt problem må spildprodukterne fra udnyttelsen af biomassen tilbage på marken. Der er ikke nogen mikronæringstoffer i bioethanol. De havner i gær slammet og procesvandet. Gærslam fra lignende processer anvendes allerede som gødning.

  • 0
  • 0

Spørgsmål til Claus Felby, Når "Den maksimale årlige virkningsgrad for et kraftvarmeværk er 65%" hvad er så den halvårlige virkningsgrad?

Kunne vi ikke blive fri for disse elendige intetsigende procenter og holde os til SI enheder.

Men selvfølgelig giver det ingen mening med store energitab og store kapitalindsatser at omdanne biomasse til flydende brændstof, så længe vi alligevel brænder fossile brændstoffer af i ovne. Først når varme og elproduktion foregår ved atomkraft og vi ikke mere har brug for brændsel giver det mening at omdanne biomasse til motorbrændstof. Energistyrelsen oplyser, at forbruget af motorbrændstod udgør ca. 215 PJ/år sv.t. ca. 7 MW, og at den til rådighed værende indenlandske biomasse udgør 165 PJ/år sv.t. ca. 5 GW. Reageres disse 5 GW med brint til dannelse af flydende kulbrinter forøges brændværdien til 7 GW. (CHOH bliver til CH2 + H2O) og der er mere brændværdi i CH2 end i CHOH). Elbehovet til fremstilling af 2 GW brint vil være 2,5-3 GW, sv.t. knap 2 moderne atomreaktorer eller en firdobling af vor nuværende vindmøllekapacitet. En investering i atomkraft på ca. 60 milliarder mod en investering i vindkraft på mindst 110 milliarder, og så holder en atomreaktor i 60 år og en vindmølle i 20. Brinten fremstilles selvfølgelig ved hjælp af atomkraft. Vindkraft er mindst dobbelt så dyr, og iøvrigt kun - uforudsigeligt- for hånden, når vinden blæser.

Jeg var måske lidt flot, da jeg ovenfor brugte udtrykket:Det giver ingen mening". Det giver selvfølgelig mening for politikere, der gerne vil demonstrere fromhed og behage landbruget. Det giver mening for politikere og bureaukrater, der gerne vil regulere, administrere og opkræve skatter, og det giver mening for entreprenører, der gerne vil tjene penge. Miljøet vinder selvfølgelig intet, og vi reducerer heller ikke vor afhængighed af russere og arabere ved at omdanne brændbar biomasse til flydende brændstoffer i stedet for at forbrænde biomassen, som den foreligger.

  • 0
  • 0

Vi kan godt lave meget mere biomasse og samtidig bevare jordens frugtbarhed og kulstofindhold. Se: http://ing.dk/artikel/86631

Der findes ikke et enkelt teknologisk fiks som kan give os fremtidens energi. Vi skal bruge dem alle, vind, bølger, atomkraft, solceller, biomasse...... Der vil også i fremtiden være behov for flydende brændstoffer. Det er lidt svært at forestille sig en Boeing 747 på batterier.

Men for at komme i mål med alle disse teknologier, må vi accepterer, at det sker i små skridt som ikke umidelbart giver idealløsningen. men som udvikler teknologierne i den rigtige retning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten