Professor om nye drænrørs-forsøg: Spild af skattekroner

De havde drænrør og skrænterne fortsatte med at styrte ned. De sidste år har de lavet stadig flere bølgebryder, med store sten nogle meter ud for kysten (der er sikkert en tekniske mere korrekt betegnelse, men jeg kender den ikke). Disse bølgebryder har gjord strande MEGET bedre og ser ud til at have sat farten på erosionen af skrænterne ned ganske betydeligt. Som ikke fagmand, jeg vil næsten tro, at det stort set kun er regnen der nu spiser af skrænterne.

Ja disse bølgebryder er formentlig rigtigt, rigtigt meget dyre end drænrørene, men de ser ud til at virke og giver en bedre strand.

http://ing.dk/artikel/110521-skandale-om-d...

Og ikke mindst sysnpunkterne om, HVORFOR I ALVERDEN det offentlige skal ind og betale for verifikation af en privat opfinders ide.

mvh Flemming

at man ikke får slået fast hvordan systemet virker og KAN VIRKE.

Man skal vist kun bruge "lillehjernen" for at forstå, at hvis sandkorn skal aflejres et sted, så er det nødvendigt at der er en transportstrøm imod området/bunden over tid. I disse tilfælde er havvand transportmidlet.

Hvis man lagde lange drænrør på havbunden og sugede med dykpumpe(r) ville sand og andre ting aflejres ret så hurtigt. Dét er der bare ingen, der gider afprøve i storskala. Dét bruger jo STRØM - og det er farligt!

Kan man så pumpe vand uden strøm. JA man kan bruge bølgeenergien. Hvis vandstanden er højere uden for røret vil der "sive" vand ind via rørenden nede i sandet. Når bølgedalen så passerer, vil vandet stå højere inde i røret, hvorfor det vil løbe tilbage. Dét vil jo medføre at frem og tilbage er lige meget, og der vil ikke aflejres noget. Bruger man så en brøkdel af STORHJERNEN er der noget der siger "KONTRAVENTIL". I princippet en plasttic strømpe, der lukker for en stribe huller når vandstanden vil presse van IND i røret, og åbner for hullerne når vandet står højere inde i røret og gerne vil UD.

ER DER SÅDAN EN "VENTIL" PÅ DE EKSISTERENDE RØR? HVIS IKKE, VIL DE ALDRIG KUNNE VIRKE. Dét behøver man ikke bruge penge på at undersøge - heller ikke selv om man er minister.

Er ministerie-hjernerne gået i kog i drivhuseffekt varmen, så der stødkoges hist og her, eller er de bare ude på at opbruge budgetterne til NOGET?

Det er dælemig godt, man er PAIN-SJONIST

Hvornår går det op for politikerne og offentligheden i almindelighed, at de såkaldte drænrørs eneste påviselige virkning er, at de er velegnet til at dræne offentlige pengekasser, medens den påståede virkning som kystsikring er komplet ikke eksisterende? Igennem en årrække er det lykkedes denne smarte såkaldte opfinder, der bedst kan sammenlignes med skrædderne i eventyret om ”Kejserens nye Klæder”, at indkassere store offentlige summer. Den eneste udgift, han har haft, er nogle få kroner til billige plasticrør, og hans held er, at forandringen af kystlinjen er en stokastisk proces, hvor statistiske udsving kan påstås at være virkninger af de nedgravede rør. Poul Jakobsens modvilje mod et lade rørene underkaste en simpel verifikation af virkningen viser med al tydelighed, at i det mindste han selv godt ved, at drænrørene er komplet virkningsløse. Ved at gennemføre denne måling vil den lille dreng i en gendigtning af ovennævnte eventyr med rette kunne sige ”Jamen de har jo ingen som helst virkning!”. Dermed vil den gode Jakobsens pengemaskine med ét være værdiløs - ganske ligesom rørene. Hvis Poul Jakobsen er så sikker på virkningen, kunne man tilbyde ham en strand, hvor han for egen regning kunne dokumentere virkningen. Det vil ikke koste samfundet noget som helst, og det vil ikke påføre Poul Jakobsen de store udgifter. Dermed kunne vi en gang for alle få denne uendelige diskussion skrinlagt.

Er der nogen, der har et link til en konstruktionstegning, så man nøjagtigt kan se, hvad det er for noget mekanik, der er gang i?

Har kigget lidt på hans hjemmeside og konstruktionstegningerne, Er det i princippet ikke bare dybe huller i sandet, med et drænrør?

Eftersom der er vand i hele dybden af røret har jeg svær ved at se hvor andet end en minimal vandmængde skulle løbe hen. Det er forrykt at forskningskroner der helt sikkert kan bruges bedre, skal smides i dette tåbelige projekt.

Det er vist på tide at pensionere Molbohistorierne til fordel for de mere moderne Skagen Innovation Center historier... :-)

Hvis man lagde lange drænrør på havbunden og sugede med dykpumpe(r) ville sand og andre ting aflejres ret så hurtigt. Dét er der bare ingen, der gider afprøve i storskala. Dét bruger jo STRØM - og det er farligt!

Vandstanden er højere ved kysten end ude på dybere vand. Og forskelen er større jo mere det blæser. Det vil sige at det er nok at lægge drænrør under stranden og føre drænvandet ud på dybt vand. Bølgerne ville drive systemet. Ofte ser man at der dannes strandsøer og revler. Og det skyldes at vandstanden er lidt laver bag strandvolden end foran, så man ved at systemet virker i naturen. Problemet i naturen er at vandet har svært ved at løbe væk bag revlen, særligt hvis bølgerne slår op over strandvolden.

Man kunne også bruge vinddrevdet pumper.

Hvorfor er det kun de dummeste systemer, som kan få lov til at blive afprøvet?

Det er vist på tide at pensionere Molbohistorierne til fordel for de mere moderne Skagen Innovation Center historier... :-)

Nej, det utrolige er at Skagen Innovation Center kan skaffe penge til dumme ideer.

Hvor andre med bedre ideer ikke kan få nogen penge.

Erik har fat i et vigtigt princip ved at suge fra drænrør. Grundvandet, der kommer inde fra land må nødvendigvis have en opadrettet gradient for at komme op over saltvandskilen. Denne opadrettede vandstrøm vil lette sandet lidt. Effekten afhænger af sandets kornstørrelse, sortering og lagdeling samt af størrelsen af grundvandstilstrømningen. Denne effekt er en blandt 117, der påvirker kystdynamikken Hvis kysterosionen et bestemt sted helt eller delvist skyldes denne effekt, kunne man forestille sig, at aflastning af grundvandsgradienten ville mindske/forhindre erosionen, men for at aflaste trykket, skal man lave boringer med filter ved bunden af det ferske grundvand (hvor det høje tryk er) og aflede vandet i kote 0 (eller lede det i rør ud på lavt vand). Ved få grundvandsundersøgelser ved kysterne er der målt gradienter over opstigningszonen på 1 m over 100 - 200 m. Konklusioner på forsøg skal man være meget varsomme med i det meget dynamiske miljø, der er ved vore kyster. Mange steder sker der ofte endog meget voldsomme ændringer af kysten, mens der ofte skal 50 års målinger til før man kan afsløre en signifikant nettoeffekt. Jeg mener, det var Akvariet i Hirtshals, der ville indvinde vand under stranden og observerede en kraftig pålejring. Men som altid: covariation beviser ikke årsagssammenhæng - men kan give appetit på nærmere granskning.

Man ophugger gammle skibe som aldrig før og med EU tilskud. Et godt alternertiv til havmiljøet ville være at rippe dem for alt af værdi og farlige kemikalier, derefter sejle dem ud foran kysten og sænke dem i et mønster, der vil sænke hastigheden på den strøm der underminere og derved fjerner sandet. Make it simpel (;-)

De første drænrør man anvedte i Danmark blev placeret lodret. De virkede ikke, for vandet skulle ledes væk fra arealet via rærendes mellemrum i de vandrette ledningsstrenge. Princippet med at binde sandet på stranden er et andet, det drejer sig ikke om at lede vandet tilbage til havet, men at forhindre så mange af de indskyllede sandkorn i at løbe med vandet tilbage til havet igen. Nogle steder har de lodrette rør tilsyneladende haft en postiv effekt, andre steder har de ingen effekt haft. Det væsentligste må vel være at få de fysiske mekanismer klarlagt, så man ikke handler i blinde. Men der er ikke tale om dræning.

De første drænrør man anvedte i Danmark blev placeret lodret. De virkede ikke, for vandet skulle ledes væk fra arealet via rærendes mellemrum i de vandrette ledningsstrenge.

"rærendes"?

Princippet med at binde sandet på stranden er et andet, det drejer sig ikke om at lede vandet tilbage til havet, men at forhindre så mange af de indskyllede sandkorn i at løbe med vandet tilbage til havet igen.

Den bedste måde at gøre dette er dræning. Hvis vandet forsvinder i sandet så bliver det liggende, nærmst suget fast.

Nogle steder har de lodrette rør tilsyneladende haft en postiv effekt, andre steder har de ingen effekt haft. Det væsentligste må vel være at få de fysiske mekanismer klarlagt, så man ikke handler i blinde. Men der er ikke tale om dræning.

Nej der er ikke tale om dræning af vand, men om fup og svindel og om at malke samfundet for penge. Og samtidigt med at der ikke er penge til at lave forsøg med dræning, som kystsikring. Hvis forsøget byggede på fup så ville det netop give det resutat at det virkede sådan: "Nogle steder har "fup-dimsen" tilsyneladende haft en postiv effekt, andre steder har de ingen effekt haft." De fysiske mekanismer er penge og har stor betydning for sælgeren men ikke på stranden.

Nogen steder aflejeres der sand, og andre steder sker der en voldsom nedbrydning: Hvorfor denne forskel?!

svaret er at på en nedbrydnings kyst står grundvandet højere i end havet. På en pålejningskyst står havet i stormvejr højere end grundvandet. Og det vand som bølgene afsætter på stranden har et afløb ud af hestehullerne.

Man kan derfor ændre en nedbrydnings kyst til en pålejningskyst ved at dræne.

Meget enig - bortset fra, at mange andre parametre spiller ind i forhold til aflejring/erosion. Og så at den ene stor kan pålejre tusindvis af m3 sand, som den næste storm fjerner. Skallingen var der ikke for 100 år siden - og nu er den ved at forsvinde igen. Sætter man en skrækindjagende totempæl på på stranden på det rigtige tidspunkt, vil den synlige effekt af høvding Store Ånd blive påstået at bevise, at den virker.

Meget enig - bortset fra, at mange andre parametre spiller ind i forhold til aflejring/erosion. Og så at den ene stor kan pålejre tusindvis af m3 sand, som den næste storm fjerner. Skallingen var der ikke for 100 år siden - og nu er den ved at forsvinde igen. Sætter man en skrækindjagende totempæl på på stranden på det rigtige tidspunkt, vil den synlige effekt af høvding Store Ånd blive påstået at bevise, at den virker.

Ja, og med noget bly i bunden vil totempællene vil samle sig der hvor virkningen af ånden er størst.

Skallingen var der ikke for 100 år siden - og nu er den ved at forsvinde igen.

Skalingen er opstået fordi stranden havde afløb til Ho Bugt inde bagved. Når det blæser fra nordvest eller det er ebbe, så står vandstanden lavere i Ho Bugt end i vesterhavet, og derfor fanges sandet. Men med tiden så bliver stranden og klitterne så brede at grundvandet forhindre at vandet og bølgerne fra vesterhavet kan sive ind i Ho Bugt, og derfor vil Skalingen forsvinde igen. Det vil sige at man kunne rede skalingen med drænrør ud i Ho Bugt.

Sætter man en skrækindjagende totempæl på på stranden på det rigtige tidspunkt, vil den synlige effekt af høvding Store Ånd blive påstået at bevise, at den virker.

Ja, og selv om det ikke virker alle steder kan du igen få støttekroner til at gøre nye forsøg.

Man ophugger gammle skibe som aldrig før og med EU tilskud. Et godt alternertiv til havmiljøet ville være at rippe dem for alt af værdi og farlige kemikalier, derefter sejle dem ud foran kysten og sænke dem i et mønster, der vil sænke hastigheden på den strøm der underminere og derved fjerner sandet.

De holder ikke særligt længe. Rusten bliver sandslebet, så jernet ruster hurtigt igennem. Hvis bølgerne river i vraget, så dannes der kviksand som opsluger vraget.

Ja, og med noget bly i bunden vil totempællene vil samle sig der hvor virkningen af ånden er størst.

Totempællene? Der er ikke tale om dræning, de nedgravede rør er ikke drænrør, men trykudligningrør.