Torsdag aften var der møde i det interessentforum, hvis 26 eksterne medlemmer den statslige mastodont Energinet har sat til at rådgive sig to gange om året.
Fraværende på dagsordenen var den 12 milliarder kroner dyre gasledning Baltic Pipe, som Energinet sammen med sin polske pendant vil bygge for at sende norsk naturgas fra Nordsøen gennem Danmark og videre gennem Østersøen til Polen.
Energinet havde ikke bedt sit rådgivende forum om deres holdning til, at Danmark investerer seks milliarder kroner i naturgas, men de fik den nu alligevel fra nogle af de kritiske røster i forummet.
Først bruger vi pengene, derefter diskuterer vi strategien
For på dagsordenen stod en ny gasstrategi, som Energistyrelsen skal udarbejde som en konsekvens af sommerens energiforlig i Folketinget.
Men som et af medlemmerne af interessantforummet, politisk koordinator Gunnar Boye Olesen fra miljøorganisationen Vedvarende Energi, påpeger, så er det noget bagvendt først at vedtage den største anlægsinvestering og dernæst diskutere en strategi. I runde tal vil Baltic Pipe tredoble transmissionskapaciteten i det danske naturgasnet.
»Vi skulle starte med at udforme gasstrategien og så godkende anlæggene bagefter. Her gør man det omvendt. Det er da lidt specielt,« konstaterer Gunnar Boye Olesen.
»Der er mange uafklarede spørgsmål om både klimaeffekten og den økonomiske effekt, og der mangler åbenhed om projektet,« tilføjer han.
Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld
Kan vi skrotte ledningen i 2037?
Energinet har blandt andet argumenteret for den milliarddyre gasledning med, at polakkerne betaler gildet.
Læs også: Energinet: Baltic Pipe hjælper både Polen og det danske samfund
Efter 15 år er den betalt tilbage, og så vil de store mængder norsk transitgas sørge for, at danske gaskunder betaler en lavere pris for at få transporteret gassen rundt.
Da gasledningen åbner i 2022, vil Baltic Pipe altså med den logik være tilbagebetalt i 2037, kun 13 år før EU med sin nye klimaplan ønsker, at det sidste fossile kulbrintemolekyle skal være brændt af.
»Men vi mangler svar på, om man reelt kan skrotte Baltic Pipe efter 15 år,« siger Gunnar Boye Olesen.
Han tilføjer, at hans miljøorganisation har regnet på scenarier, hvor der ikke er brug for at få polakkerne til at betale til det danske gasnet. I dem bruger Danmark væsentligt mindre gas end i dag, mens dele af gasnettet kan lukkes ned, så den resterende del ikke bliver voldsomt dyr at drive.
Ingen garanti for, at polakkerne slukker for kulovnene
En anden af kritikerne på gårsdagens interessentskabsmøde var energiprofessor Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet. Han anerkender, at der kan være geopolitiske årsager til, at Danmark ønsker at hjælpe Polen med at gøre sig uafhængig af russisk gas, men er derudover meget skeptisk over for Baltic Pipe.
Først og fremmest giver han ikke meget for argumentet om, at den norske gas hjælper Polen med at omstille fra det nuværende store forbrug af kul, som udleder endnu mere CO2 end afbrænding af naturgas.
»Der er ingen sikkerhed for, at polakkerne skifter fra kul til gas,« konstaterer Frede Hvelplund.
Klimaet betaler, hvis budgettet holder
Han mener, at gasledningen burde ses i sammenhæng med EU's planer om at gå væk fra at afbrænde fossilerne, og kalder naturgas for et halvt skridt på vejen.
»Vi skal tage et langt større skridt og omlægge Polen til vedvarende energi og energibesparelser. Det er for sent at erstatte kul med naturgas,« argumenterer Aalborg-professoren.
Derfor har han svært ved at glæde sig over gasledningen. Gør Polen det rigtige for klimaet og omlægger til vedvarende energi, så bliver Baltic Pipe en økonomisk fiasko, som danske kunder er med til at hæfte for. Bliver gasledningen derimod en økonomisk succes, så skyldes det, at Polen fortsætter med at brænde fossiler af til skade for klimaet.
»Jeg ved ikke engang, om jeg er glad, hvis der er økonomi i projektet,« sukker Frede Hvelplund opgivende.
Professor: Det er trist
En anden Aalborg-professor, som har været skeptisk over for Baltic Pipe, er Brian Vad Mathiesen.
»Det er trist at se, hvordan vi bygger det ene og det andet, når man som jeg kan regne på, at vi nærmest kan eliminere vores forbrug af naturgas. Vi kan med kendt teknologi reducere forbruget med 90 procent i Europa,« siger han.
Brian Vad Mathiesen henviser også til de nye målsætninger for at nedsætte CO2-udslippet i Europa.
»Der er ikke nogen beregninger for, hvordan en stor investering som Baltic Pipe med lang tilbagebetalingstid hænger sammen med den omstilling, som Europa skal igennem,« siger han.
Alternativet: Ministeren er immun
Da Ingeniøren for et halvt år siden for første gang omtalte kritikken af Baltic Pipe, fik det Alternativet til at kalde energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i samråd.
Læs også: Alternativet kalder minister i samråd om Baltic Pipe-projektet
Partiets miljøordfører, Christian Poll, mener, at der er mange gode argumenter for at tænke sig om en ekstra gang, inden Danmark investerer milliarder i en ny naturgasledning.
»Derfor er det meget frustrerende, at ministeren lader til at være immun over for bekymringerne,« siger han.
Læs også: Minister lover genberegning af business case for Baltic Pipe
Christian Poll minder om, at 80 procent af olien og gassen skal forblive i undergrunden under Nordsøen, hvis vi skal leve op til vores forpligtelser om at reducere temperaturstigningerne. Han mener desuden, at der har været gode argumenter mod ledningen: at Baltic Pipe er en tvivlsom investering, at det volder miljøskade at grave landet op, og at gassen ikke er en fordel for det danske energisystem.
»Det har ministeren desværre valgt ikke at lytte til.«
