Professor om giftige udledninger: Mange af tilladelserne ligger glemt i arkiverne


Til trods for at Danmark er et af verdens foregangslande på miljø, udleder virksomheder og renseanlæg stoffer som kviksølv, PFOS og andre miljøfremmede stoffer uden at alt foregår under myndighedernes kontrol.
Det tyder nemlig på, at gamle tilladelser til udledninger ligger gemt og glemt i kommunernes arkiver.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
De har jo haft valget imellem at parere ordre eller sige op.
Det er præcis derfor at topchefer har lukrative aftrædelseordninger. De valgte så at indkassere bonusen istedet.
For resten, så har du garanteret ret.
Problemet for de menige er det samme, men i langt de fleste tilfælde lægges detailplanerne af topembedsmænd - ikke af politikerne.
da politikerne traf beslutningen om strukturreformen, skortede det ikke på protester og modargumenter. Især argumenteredes med videnstab, hvilket en del politikere så har vist sig fløjtende ligeglade med. Embedsmændene fik en bunden opgave. De har jo haft valget imellem at parere ordre eller sige op. Det har været en kæmpe logistik opgave at få overblik over gamle arkiver og beslutte hvad der skulle ske med hvilke. Hvilke arkiver, der er tilgængelige for hvem, er lovbundet. Bidrager til bratte overgange.
For en lang række arbejdsområder (sundhed fx) må meget gamle arkiver iøvrigt være ret uinteressante i dagligdagen, tilgængeligheden for de fleste medarbejdere derfor ikke afgørende. For andre - jordforurening fx - kan 40-50 år gamle data stadig være særdeles værdifulde og et must.
Pga. risiko for videnstab burde strukturreformer udføres med mangeårige glidende overgange, hvilket ikke harmonerer med valgperioder og politikeres kvikfix-signaler til befolkningen.
De fleste af ovenstående miljøpåvirkende virksomheder er vel listevirksomheder, hvor kommunen har haft pligt til at underrette miljøstyrelsen. Der er tilsyn hvert 3 år. Den anden del er under kommunal regi hvor der er tilsynspligt hver 4-6 år. Der er nærmest ikke nogen virksomheder som ikke er ramt af de to bekendtgørelser. Det er vel ikke så svært at spørge virksomheden om der udledes og så bede om at se tilladelserne på tilsynet? Det kræver ikke at rode i arkiv..
Der findes med overvejende sandsynlighed væsentlig flere ældre udledningstilladelser, der indeholder blandingszoner (dog næppe benævnt sådan), end hvad der er kommet for dagen med Ingeniørens undersøgelse. Men det kræver ”analogt” arbejde at finde vilkår i tilladelser fra amternes tid, og det forudsætter, at dem, der modtager spørgsmålet, har en ide om, at der er noget at lede efter, og ved hvor og hvordan de skal lede. Og det tager tid! Styrelser, universiteter og for den sags skyld Ingeniøren har efter min vurdering en virkelighedsfjern opfattelse af, hvor detaljeret og digital en registrering kommunerne ligger inde med. Man behøver ikke at være professor for at vide, at Ingeniørens opgørelse ikke er fyldestgørende. Man behøver bare at have oplevet kommunalreformen.
Det blev så indhentet igen over en håndfuld år, men hvor er det dog dræbende, når populistiske politikerne igen og igen træffer beslutninger, der spænder snublesnore ud under deres egne embedsmænd.
Mjoh. Her vil jeg så påpege at kontorchefer, departementschefer og direktører i det offentlige også er embedsmænd.
Problemet for de menige er det samme, men i langt de fleste tilfælde lægges detailplanerne af topembedsmænd - ikke af politikerne.
Politikerne skal jo have at vide hvis lukningen af et gammelt system er førtidigt (hvis de overhovedet kender eksistensen af systemet), og det kan nok være lidt svært for en bonushungrende direktør at få over sine læber.
var enormt og tilhørende frustrationer hos de, der skulle udføre opgaverne. Adgangen til gamle arkiver, journalsystemer og databaser blev lukket, inden de nye var helt klar (it-systemer er jo ikke en stangvare).
Spøjst var det også at opleve at vore egne, ældre og lettilgængelige papirarkiver i kælderen blev inddraget til landsarkivet. Hvorefter vi udover en del ekstra bureaukratiske krumspring fremover også skulle til betale for at få adgang til en del af vore egne data. Et væsentligt element i datatabet var også tab af erfarne kollegaer.
Ud fra egne oplevelser vil jeg sammenligne det med, at man havde sænket storebæltsfærgerne 2-3 år, inden broen stod klar, og at vi generelt inden for mit arbejdsområde indledningsvist blev sat ca. 7 år tilbage af den samlede cocktaileffekt. Det blev så indhentet igen over en håndfuld år, men hvor er det dog dræbende, når populistiske politikerne igen og igen træffer beslutninger, der spænder snublesnore ud under deres egne embedsmænd.
Så tak for medie-obs på dette :-)