Det koster de danske hospitaler dyrt, at der ikke bliver sat ind over for de antibiotikaresistente MRSA-bakterier i de danske svinestalde.
Studier fra Singapore viste i 2011, at MRSA-inficerede patienter kostede omkring 100.000 danske kroner at behandle. Det var fire gange så meget som patienterne i kontrolgruppen.
Sidste år påviste en undersøgelse på et schweizisk universitetshospital, at det koster hospitalerne 5.000 kroner ekstra, hver eneste dag en patient med MRSA er indlagt. Samtidig stiger den gennemsnitlige tid i sygehussengen voldsomt, når der er MRSA.
Der findes ingen danske beregninger af, hvad det koster hospitaler, lægepraksis, pleje- og sundhedsinstitutioner at håndtere MRSA-patienter. De ovennævnte udenlandske studier kan dog sammenlignes med danske forhold, vurderer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen, der har fundet undersøgelserne.
Derfor er det urimeligt, at Fødevarestyrelsen ikke vil sætte ind for at standse smittespredningen hos kilden til bakterien, som er grisene i de danske svinestalde, mener professor og overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.
»Fødevarestyrelsen eksporterer MRSA-problemet videre til sundhedsvæsenet, når den ikke vil bekæmpe smitten blandt grisene,« siger Hans Jørn Kolmos.
Udtalelsen kommer blandt andet på baggrund af, at en aktionsgruppe, der skulle stoppe spredningen af bakterien fra svin, frasorterede alle forslag rettet mod svinebesætningerne og i stedet udvalgte projekter, der hovedsageligt skal varetages af sundhedsvæsenet.
Endnu er kun et fåtal af patienterne på de danske hospitaler testet positive for bakterien. I 2012 var antallet 232, hvoraf 92 havde infektioner, der krævede behandling.
Men man skal ikke lade sig narre af det lave antal, mener Hans Jørn Kolmos, da svineudgaven CC398 er den hurtigst voksende MRSA-type i Danmark. Siden 2009 er antallet af diagnosticerede vokset fra 42 til 232 i 2012.
»Udviklingen viser, at det lynhurtigt kan snige sig op,« advarer overlægen.
Trods de manglende beregninger er han ikke i tvivl om, at MRSA-patienter koster sygehusvæsenet dyrt. Alene de særlige hensyn, som personalet må udvise for at undgå spredning af bakterien fra patienten til dem selv og andre patienter, gør hele sygehusdriften vanskeligere.
Særligt bekymrer det ham, at han oplever, at behandlingen af MRSA-patienterne bliver dårligere:
»Når personalet skal desinficeres og omklædes, hver gang de skal på stuen, betyder det alt andet lige, at patienterne bliver tilset mindre, katetrene bliver skiftet færre gange, og risikoen for utilsigtede hændelser stiger,« siger Hans Jørn Kolmos.
Bondens strategi, som politikere og myndigheder har overtaget, går ud på at benægte det, der ikke lige passer ind i billedet. Hvad der således ikke viser sig for den fattige forstand, det findes ikke her, og, konkluderer bonde, politiker, kreditforening og myndighed i samdrægtighed, hvad der ikke findes for os, det findes slet ikke. Det sidste er hamrende forkert. Alligevel fortsættes der med bondelogik i uhellig alliance.
Ja... man må sukke dybt.... hvornær lærer vi at forstå at alle de kasser vi rykker problemerne rundt i alligevel ender i den store FÆLLES kasse? Det er dybt bekymrende og ikke mindst deprimerende læsning :-( men på den anden side så hævner svinene sig..... vi har som mennesker og den måde vi bedriver svineavl opbygget en lidt dårlig karma. Nu tager svinene da vist deres søde hævn.... hvis man kan finde artiklen "eremirens hævn" så er det hårrejsende læsning... en syg patient fra udlandet slog flere andre ihjel, bl.a sygepersonale og endte med at koste vist nok 23 mio! Et enkelt tilfælde.... mon plejepersonale får faretillæg??
så hvorfor nu bekymre sig om det.
Nårh, skal vi alle betale til det ?
Jamen, så er det jo en helt anden sag - kan I så se at få gjort noget ved det !!!
Normalt ville man egentlig tro, at de folk, som sidder inde i Fødevarestyrelsen, var klogere end lægmand. Men man tvivler somme tider på det. Nu dette, og forleden, var det angående fiskefars. Man hørte i tv, at FS for at par år siden havde ophævet den lov eller regel, at fars ældre 24 timer ikke måtte sælges. For mig er det selvindlysende, at fiskefars, som alle ved er letfordærveligt, skal tilberedes hurtigst muligt, medmindre det er pakket ind i pakning med modificeret atmosfære.
I sovjetunionen brugte man ikke antibiotika men virusser til at bekæmpe bakterie infektioner. Eliava instituttet i Tbilissi var og er specialiseret i den behandling. I Fransk TV viste de en patient på Pitié-Salpêtrière Hospitalet i Paris. Hans ben var ved at blive ædt af bakterier og man overvejede en amputering. Efter 3 måneders behandling fra Eliava instituttet (under overvågning af Pitié-Salpêtrière) kunne man tage patientens bandage af. Problemet er at behandlingen skal skræddersys til patienten, den kan derfor ikke gennemgå de test man normalt underligger medecin. Lægen fra Pitié-Salpêtrière kunne derfor ikke direkte behandle patientens ben med virussuppen fra Tbilissi, det var patienten selv der måtte påfører væsken. For fransksprogede: http://www.colisee.org/article.php?id_arti...
Hej Ejner....tjae hvorfor ikke? Siger man ikke at med ondt skal ondt bekæmpes?? Men uha... så skal det være tandløs virus uden arme og ben... for tanken om at de kombinerer sig til noget endnu farligere er vel nærliggende. Naturen er forunderlig og dygtig til at indrette sig og finde på nye veje. vh Lisbeth
Ja, men landbruget er jo altid dem, der trækker det længste strå,- endnu har ingen politiker, sundhedsvæsen eller andre instanser været i stand til at få landbruget til at efterleve bare lidt sund logik og vise lidt almindelig samfundssind! Næh- det er jo i grunden noget forfærdeligt svineri!
Tja det er vel samfundssind at levere de billigeste fødevare som kunderne er villige til at købe. Problemet med forbrugerne er deres anlæg for politisk korrekt dobbeltmoral, de vil sååå meget købe det politisk korrekte, lige indtil de står og skal betale med deres egne penge.
Det er sådan ligegyldigt om det bekæmpes i staldene eller på hospitalsgangene, det skal bekæmpes der hvor det nemmest og sikrest kan bekæmpes, og som en hver storbrænd så kan den slukkes med en kop vand bare man er der tidligt nok. Så i stedet for at hyle op om hvem der skal hvad så kom med konkrete forslag til hvordan problemet løses også selv om det går ud over egen tegnebog.
For ikke så mange år siden var der er landbrugs- og fiskeriministerie der tog sig af landbrug og fiskeri erhvervets interresser. Fødevarekontrolen var indtil 1996 tilhørende sundhedsministeriet - der var ingen derfor ingen interressekonflikt internt i ministeriet.
Efterfølgende har fødevarekontrol flyttet lidt rundt, men har i den største del at tiden hørt under fødevareministeriet, hvor landbrug og fiskere også findes.
Meget tyder på at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad varetager forbrugernes interesser, men udelukkende ser sig selv som et ministerier er skal udføre de ønsker der kommer fra landbrugets organistationer. At man ikke vil lytte til en professor i medicin viser med al tydelighed at ministeriet ikke 'tør' tage en kamp med landbrugets organistationer.
Det er ligeså skræmmende, at landbruget ikke viser vilje til nogen form for indsats mod MRSA, men alene baseres der indsats på at sende regningen videre til sundhedssystemet og i sidste ende de mennesker der bliver syge - og måske dør - som følge af landbruges manglende vilje.....
MRSA stammer ikke kun for svin. Det er vel lige så dyrt at behandle menneske MRSA bakterier? Hvorfor spørger man patienter der skal opereres, om de har haft kontakt med svin? - Man kunne med større ret spørge dem, om de har været i udlandet for nylig. Det er nemlig der fra den største trussel kommer!
Råvaren udgøre kun en lille del af prisen på danske fødevare. (mit bud maks 25% af salgsprisen til slut kunden). Så det kan ikke være årsagen til uvilje.
Måske ser FVST og Dansk Landbrug det som et isoleret arbejdsmiljø problem og ikke et fødevare problem. FVST hovedopgave er fødevarsikkerhed og Landbruget er ikke interesseret i flere udgifter.
MRSA stammer ikke kun for svin. Det er vel lige så dyrt at behandle menneske MRSA bakterier?
Hvilken 'værdi' har et svineliv ?? - og hvilken 'værdi' har et menneskeliv ??
Et 'svineliv' har jo ikke større værdi end dagens noteringen for slagtesvin !!
Hvorfor vil landbruge ikke vedkende sig OGSÅ at have et ansvar, istedet for hele tiden at projekterer sit ansvar over på 3. personer. Det vil klæde landbruget - bare for én gang skyld - at vedkende sig, at de også har et ansvar for MRSA og dermed også et ansvar for bekæmpelse af bakterien - men det skal man nok ikke forvente vil ske - landbruget har det bedste på frihjul og med snablen nede i statskassen, desværre !!!
3.4 Mekanismer for Gen-overførsel
Ind til videre er det blevet diskuteret hvordan en enkelt celle kan ændre sig ved hjælp af mutationer. Nu betragtes hvordan to forskellige bakterier kan udveksle genetisk information. Dvs. hvordan en egenskab hos én bakterie kan overføres til en anden. Denne udveksling kaldes horisontal gen-overførsel eller krydset evolution. Krydset evolution er en vigtig del af evolutionen, da vigtige egenskaber som f.eks. antibiotika-resistens kan overføres mellem bakterier.
Må en almindelig borger stille et spørgsmål? Jeg har i årevis været særdeles betænkelig over antibiotica forbruget - også i DK, selv om det siges, at vi nærmest er dukse på området al den stund, at bakterier jo altså ikke rejser med pas....
Er ovenstående citat fra nettet noget, der bekymrer alle de kloge personer her på siden?
New public management er bygget op om en ekstremt snæver form for formålsmæssighed, der netop kun gælder isoleret for de enkelte filialer af det offentlige og private, som disse ledere hver især bærer ansvaret for, og som de hver især identificerer deres snævre succes med. Disse nye ledere (hvis visdom knytter sig til en æld gammel og primitiv form for rationalitet) lærer os og hinanden, at hvad der virker økonomisk i de regnskaber, som de har ansvaret for, det er også økonomisk og hensigtsmæssigt i overordnet forstand, dvs. befordrende for det alment gode. Desværre er deres visdom ikke altid rigtig. Det viser sig med den mangfoldighed af utilsigtede bivirkninger, som følger af mange af de moderne produktionsformer. Problemet er fx som her, at hvad der er godt for bøndernes og deres repræsentanters økonomi, det er ikke nødvendigvis økonomisk og godt for hverken dyr, individuelle mennesker, samfund eller sundhedsvæsen. Men så længe, at der ikke er nogen, der kan bevise, at Hr. Hansen stillede træskoene på grund af en bakterie i et svin fra en bestemt navngiven bonde på grund af dennes måske både lovlige og svært økonomisk lukrative anvendelse af vækstfremmere/antibiotikum i bedriften, så ja mener Bæredygtigt landbrug, Axelborg og nu også Danmarks Fødevareminister, Dan... Hr. Jørgensen, at problemstillingen er uforpligtende. Statistisk, sandsynlighed og generelt veldokumenterede sammenhænge mellem resistens, anvendelse af antibiotika og udgifter/dødsfald på sygegangene, det er alt for diffust for erhvervets repræsentanter, til at man kan tale om skyld og grund til bondeanger! Man vil se entydige årsag- virkningsforklaringer, med navneskilt på bakterien, navn på svinet, navn på bonden, navn på den døde. Og så skal det bevises entydigt og absolut, at alle andre mulige og umulige dødsårsager kan udelukkes. Ellers må det ikke stå på gravstenen i avisen eller andre steder, at Hr. Hansen døde på dansk landbrugs alter. En bonde er selvfølgelig uskyldig ind til det modsatte er bevist.
3.4 Mekanismer for Gen-overførsel
Ind til videre er det blevet diskuteret hvordan en enkelt celle kan ændre sig ved hjælp af mutationer. Nu betragtes hvordan to forskellige bakterier kan udveksle genetisk information. Dvs. hvordan en egenskab hos én bakterie kan overføres til en anden. Denne udveksling kaldes horisontal gen-overførsel eller krydset evolution. Krydset evolution er en vigtig del af evolutionen, da vigtige egenskaber som f.eks. antibiotika-resistens kan overføres mellem bakterier.
Det russerne bruger er bakteriophager (eller phager), en slags virus som "bor" inde i bakterierne. Så vidt jeg ved er det almindeligvis dem, som overfører de uheldige resistensgener. Men der er andre phager, som kan invadere bakterierne og slå dem ihjel, det er den sidste slags, der bruges terapeutisk:
Hvor er dog skammeligt og skræmmende at alle gør som strudsen. Stikker hovedet i busken og lader som om der ingen problemer er. Landmændene holder krampagtigt fast i en aldeles utilstedelig og landsskadelig svineproduktion fordi de har forgældet sig så de ikke kan komme ud af suppedasen igen. Bankerne går med da landmændene skylder så meget at de ikke tør røre dem. Politikerne mener åbenbart at når problemet er blevet for stort, rent ud sagt vokset dem over hovedet, så skal man slet ikke gøre noget ved det. Og Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen er helt ude i hampen, - man skulle tro de havde roterende fis i kasketten. Hvornår har de sidst gjort noget epokegørende. Se bare den med fiskefarsens holdbarhed. MRSA bakterierne skal tages alvorligt så luk dog øjnene op. Køber selv frilandsgrise og kunne ikke drømme om at sætte tænderne i disse mishandlede industrigrise, men det er jo ikke nok for 90 % går til eksport og den er jo hellig og derfor fortsætter vanviddet.
Så vidt jeg ved er det almindeligvis dem, som overfører de uheldige resistensgener
Det er vist alligevel ikke helt korrekt, at det er phager, som "bor" i bakterierne, det er plasmider. Disse er en del af en phags arvemateriale, som er overført til bakterien, og som kan nedarves ved deling. Disse plasmider kan også overføres fra en bakterie(art) til en anden. Men det kan stadig være sådanne, der giver bakterien resistensegenskaber.
http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder... I flere danske medier kan man læse om den såkaldte ’svinebakterie’ MRSA, som har spredt sig uden for landbruget. Professor på Rigshospitalet maner til ro.
Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge på Odense Universitetshospital, advarer ifølge DR om, at smitten spreder sig fra landbruget til de større byer.
Den frygt deler professor overlæge, dr. med. Niels Høiby, fra Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologisk Afdeling dog ikke.
"Det er kun på hospitalerne, vi har de her forhold, og det er kun, fordi man risikerer en spredning af smitte for eksempel på en operationsstue eller på en intensivafdeling eller på sengestuer og ambulatorier, så det er kun på hospitalerne, vi er bange for det," forklarer Niels Høiby og fortsætter:
"Der er jo en risiko for, at en landmand får det på sig, når han kommer ind i stalden. De fleste af os kan jo bære rundt på sådan nogle bakterier, uden at der overhovedet er nogen risiko for, at vi bliver syge af det, men det øjeblik, vi bliver indlagt på hospitalet, kan det jo godt være, at de baktier er årsag til, at man for eksempel får en infektion i et operationssår."
Ikke multiresistente - og ikke kun fra grise MRSA står for 'Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus' og er en form for stafylokok-infektion, der er resistent over for den antibiotika, der oftest bruges.
MRSA kaldes ofte 'svinebakterie, men det er ikke retvisende, påpeger Niels Høiby, da bakterien hovedsagelig påvises hos f.eks. ældre personer tilknyttet plejehjem o.l. og fra patienter, der er blevet behandlet på sygehuse i udlandet.
"Det er faktisk ikke kun grise, men det er især grise, der har været i fokus. Det gælder også andre dyr, for eksempel kyllinger og kvæg og også kæledyr, så dyrlægerne kan godt være udsat for det i deres praksis. Bakterierne er også påvist i importerede fødevarer"
Overlægen fortæller om et stort udbrud i det daværende Vejle Amt, hvor der i årene 2002-2007 blev ved med at dukke tilfælde af MRSA-infektioner op.
"Udbruddet i Vejle kunne ikke føres tilbage med noget med grise. Grise er bare en af utallige smittekilder. Det hyppigste er menneskene selv, som får antibiotika og så udvikler det på sig."
MRSA kan give bylder og alvorlige infektioner, men derfor skal man ifølge Niels Høiby ikke nødvendigvis frygte for sit liv og helbred.
"Med mindre det er en immunsvækket person, skal man altså ikke gå og tænke på, om man er bærer af stafylokokker. En fjerdedel af os er bærer af stafylokokker, og nogle af dem er så MRSA, men de er ikke særligt svære at behandle, hvis man ellers bærer sig fornuftigt ad, for de er ikke multiresistente."
Jeg troede netop, de var multiresistente… "Nej, det er desværre en fejlopfattelse. De var multiresistente, hvis vi går tilbage en 30-40 år tilbage, men hovedparten af dem, vi ser i dag, er ikke multiresistente. De er methicillin-resistente, det er derfor, de hedder MRSA, men generelt er de ikke multiresistente overhovedet, så derfor er de altså ikke særligt svære at behandle, hvis man bærer sig fornuftigt ad."
Grisene skal jo behandles Som overlæge ser Niels Høiby naturligvis helst, at brugen af antibiotika begrænses i så vid udstrækning som muligt. Men han er samtidig også pragmatisk.
"Hvis grisene er syge, skal de jo behandles. Vi ville jo helst, at man ikke behandlede alle dyrene på en gang, mens behandlede dem, der så ud til at være syge, så man går skridtvist frem for at nedsætte forbruget af antibiotika, hvis det kan lade sig gøre, men jeg ved udmærket godt, hvor trængt landbruget er økonomisk, så jeg forstår udmærket godt, at det er svært, det her," siger han og roser samtidig de danske svineavlere for at have nedbragt antibiotikaforbruget betragteligt over de seneste år.
"Problemet har jo været, at vi i Danmark har været nogle af de første, der kiggede på de her forhold og så har vi jo selvfølgelig skreget vores egne folk ud, da vi undersøgte det, men der bliver jo brugt enorme mængder antibiotika i en masse andre lande. Den danske indsats er så flot. Det er første gang, det ændrer sig positivt i den civiliserede verden, overhovedet, så det er meget, meget flot."
Danmark ligger på linje med Holland, Finland og Island når det gælder udbredelsen af MRSA i svinebesætninger, kun overgået af Norge, Sverige og Estland. Resten af Europa halter langt bagefter.
Den lange og seje kamp mod MRSA-bakterien i EU har ikke været lige effektiv i alle medlemslandene. Det viser de nyeste tal fra fælleskabet i rapporten: ´Summary of latest data in antibiotic restistance in the European Union´, som fortæller om situationen i fælleskabet, når det gælder hyppigheden af MRSA- bakterien i svinebesætningerne.
Den europæiske overvågningsenhed på resistensområdet EARS-Net (European Antimicrobial Resistance Surveillance Network) har i sammenligninger af MRSA-forekomster i alle europæiske lande Danmark til at have bakterien i én til fem procent af besætningerne, imens bakterien findes i mere end 25 procent af svinebesætningerne i Spanien, Italien, Grækenland, Cypern, Rumænien og Tjekkiet, imens Portugal indtager en sløj sidsteplads med en udbredelse af MRSA i mere end 50 procent af besætningerne.
På linje med Danmark fandt vi i 2010 Holland, Island og Finland, mens tre lande, nemlig Sverige, Norge og Estland, blot havde MRSA i under én procent af besætningerne. I resten af EU er MRSA til stede i 5 til 25 procent af svinebesætningerne.
Kære Nina Svanborg Du skriver at man skal spørge patienter, der skal opereres om de har været i udlandet. Det har man gjort i mange år. Allerede for 10- 15 år siden var der regler, især for patienter, der havde været indlagt på udenlandske hospitaler, som dengang var det sted, hvor bakterierne var mest resistente. Patienterne skulle podes diverse steder og være isolerede indtil de blev frikendt efter podningssvar.
Nu har spredningsmønsteret for de resistente bakterier ændret sig, så griseproduktionen giver stigende problemer. Det var ikke tilfældet i "gamle" dage. Man kan se at problemerne fra griseproduktionen vokser.
Så er det vigtigt at gøre noget ved det - nu. I første omgang at udrede spredningsmønsteret.
Den europæiske overvågningsenhed på resistensområdet EARS-Net (European Antimicrobial Resistance Surveillance Network) har i sammenligninger af MRSA-forekomster i alle europæiske lande Danmark til at have bakterien i én til fem procent af besætningerne
Nå, men så skulle det jo overhovedet ikke være noget problem at få registreret de få procent af tilfældene - og få gjort noget ved det, vel?
Det dårligste argument for ikke at gøre noget ved et problem er, at henvise til at andre også har et problem! At kalde denne artikel for vildledning er vildledning!
består i så ensidigt at fokusere på noget (svine MRSA) der i virkeligheden kun udgør en lille del af problemet. Se venligst de andre debatter, der har været om emnet i den seneste tid. Jeg orker ikke blive ved med at gentage mig selv...eller læs selv hvad der står og ikke står i DANMAP 2012.
Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge på Odense Universitetshospital, advarer ifølge DR om, at smitten spreder sig fra landbruget til de større byer.
Den frygt deler professor overlæge, dr. med. Niels Høiby, fra Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologisk Afdeling dog ikke.
Desværre ikke andet end et partsindlæg båret frem af bæredygtigt landbrug !
Niels Høiby er forhåndværende folketingsmedlen for Liberal Alliance, men blev dog ikke genvalgt ved seneste folketingsvalg.
Liberal Alliancen har indgået en 'Alliance' med netop Bæredgtigt Landbrug omkring landbrugspolitiken, partiets landbrugspolitik skulle ligefrem være formuleret af Bæredygtigt Landbrug.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/4...
Der må derfor stilles tvivl omkring, om Niels Høiby udtaler sig i egenskab af læge eller som medlem af Liberal Alliance.
ja, der er jo altså ikke nogen der er døde af svine MRSA. Det kan jo behandles. Det er værre med de bakterier vi får slæbt ind i landet fra udlandet. De er mere uforudsigelige.
en læge er en en læge er en læge. At man har en bestemt politisk holdning, ændrer næppe på ens faglige vurderinger. Så skulle vi jo også til at interessere os for hvorfor Hans Jørn Kolmos har så travlt med at sætte fokus på et meget lille problem indenfor stafylokokker / MRSA? Hvordan vil du forklare det?
Har hørt om to tilfælde for nylig, hvor patienterne kun er blevet spurgt, om de havde haft kontakt med svin. Ikke om de havde været i udlandet.
en læge er en en læge er en læge.
Interessant er denne debat i et fagligt ugeskrift: http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LA...
Om hvorfor det egentlig hedder svine-MRSA? http://m.b.dk/?article=26551832-Stafylokok... http://videnskab.dk/kort-nyt/mrsa-bakterie... http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/m...
Nemmere smitte fra menneske til menneske
”Den nye undersøgelse giver værdifuld information om oprindelsen og fremtidige risici ved MRSA-CC398. Det er relevant på grund af den stigende forekomst af MRSA-CC398 hos mennesker. De nye resultater understreger, at brugen af antibiotika i dyrestaldene efterfølgende kan give problemer ved behandling af mennesker, fordi bakterier, der udsættes for antibiotika i landbruget, udvikler resistens over tid”, siger forskningsleder Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet.
”Resultaterne er bekymrende. Generhvervelsen af egenskaber hos MRSA-CC398, der er tilpasset mennesker, kan muligvis forklare, hvorfor vi ser et stigende antal tilfælde af MRSA-CC398 blandt mennesker uden kontakt til svin. Det kan føre til øget smitte fra menneske til menneske og kan få alvorlig betydning for vores muligheder for at begrænse smitterisikoen fremover”, påpeger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Forskningsnyt/20...
Så tyder det på at HJK har promoveret denne holdning, han har lagt billet ind på.
Spøjst jeg kender til to tilfælde hvor patienterne er blevet spurgt 4-5 spørgsmål angående MRSA, deriblandt om de havde været i udlandet, før de skulle møde op. Det drejer sig om to ambulatorier det ene på Gentofte Hospital og det andet på Rigshospitalet.
Fødevareproduktion bare skal være effektiv og man vil have dyr, der præsterer som maskiner, så forbrugeren ikke skal betale nogle få kroner mere for en pakke kød...
Amerikansk MRSA-undersøgelse er en tynd kop te
Undersøgelsens resultater er blevet råbrugt af bekymringsdanmark de seneste uger.
I et svar til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har sundhedsministeren redegjort for at undersøgelsen jf. Statens Seruminstitut ikke er det papir værd den er skrevet på.
Se hele svaret her http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/flf/...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
