Det koster de danske hospitaler dyrt, at der ikke bliver sat ind over for de antibiotikaresistente MRSA-bakterier i de danske svinestalde.
Studier fra Singapore viste i 2011, at MRSA-inficerede patienter kostede omkring 100.000 danske kroner at behandle. Det var fire gange så meget som patienterne i kontrolgruppen.
Sidste år påviste en undersøgelse på et schweizisk universitetshospital, at det koster hospitalerne 5.000 kroner ekstra, hver eneste dag en patient med MRSA er indlagt. Samtidig stiger den gennemsnitlige tid i sygehussengen voldsomt, når der er MRSA.
Der findes ingen danske beregninger af, hvad det koster hospitaler, lægepraksis, pleje- og sundhedsinstitutioner at håndtere MRSA-patienter. De ovennævnte udenlandske studier kan dog sammenlignes med danske forhold, vurderer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen, der har fundet undersøgelserne.
Læs også: Forskere: Derfor skal landbruget åbne stalddørene for MRSA-test
Derfor er det urimeligt, at Fødevarestyrelsen ikke vil sætte ind for at standse smittespredningen hos kilden til bakterien, som er grisene i de danske svinestalde, mener professor og overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.
»Fødevarestyrelsen eksporterer MRSA-problemet videre til sundhedsvæsenet, når den ikke vil bekæmpe smitten blandt grisene,« siger Hans Jørn Kolmos. MRSA-behandling Ved indlæggelse bliver patienten screenet for at være i risikogruppe for MRSA. Positive patienter skal indlægges isoleret på en enestue. Der findes ingen effektiv tabletbehandling til MRSA-infektioner. Derfor kan patienter ikke nøjes med en simpel penicillinkur fra apoteket, som kan indtages i hjemmet. Det kræver behandling med en dyrere og skrappere type antibiotika, der gives som drop på hospitalet gennem et centralvenekateter. Almindelige sår- eller byldeinfektioner tager 10-14 dage at behandle, men er infektionen gået i blodbanen for eksempel ved en operation, kan det udvikle sig til blodforgiftning, der kan kræve op til otte ugers behandling.
Herefter en podning for bakterien, som sendes til laboratorieanalyse. Findes den positiv, skal patienten løbende kontrolpodes.
Udtalelsen kommer blandt andet på baggrund af, at en aktionsgruppe, der skulle stoppe spredningen af bakterien fra svin, frasorterede alle forslag rettet mod svinebesætningerne og i stedet udvalgte projekter, der hovedsageligt skal varetages af sundhedsvæsenet.
Læs også: Professor: Danmark har givet op i kampen mod resistent svinebakterie
Endnu er kun et fåtal af patienterne på de danske hospitaler testet positive for bakterien. I 2012 var antallet 232, hvoraf 92 havde infektioner, der krævede behandling.
Læs også: Naboer til svinefarme har fordoblet risiko for smitte med resistent bakterie
Men man skal ikke lade sig narre af det lave antal, mener Hans Jørn Kolmos, da svineudgaven CC398 er den hurtigst voksende MRSA-type i Danmark. Siden 2009 er antallet af diagnosticerede vokset fra 42 til 232 i 2012.
»Udviklingen viser, at det lynhurtigt kan snige sig op,« advarer overlægen.
Trods de manglende beregninger er han ikke i tvivl om, at MRSA-patienter koster sygehusvæsenet dyrt. Alene de særlige hensyn, som personalet må udvise for at undgå spredning af bakterien fra patienten til dem selv og andre patienter, gør hele sygehusdriften vanskeligere.
Særligt bekymrer det ham, at han oplever, at behandlingen af MRSA-patienterne bliver dårligere:
»Når personalet skal desinficeres og omklædes, hver gang de skal på stuen, betyder det alt andet lige, at patienterne bliver tilset mindre, katetrene bliver skiftet færre gange, og risikoen for utilsigtede hændelser stiger,« siger Hans Jørn Kolmos.
