Professor: MRSA-handlingsplan strider mod den mest elementære viden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: MRSA-handlingsplan strider mod den mest elementære viden

Fødevareminister Dan Jørgensens handlingsplan mod svine-MRSA strider mod helt elementære principper for, hvordan man bekæmper epidemier og infektionssygdomme.

Sådan lyder det fra Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge i klinisk mikrobiologi ved Odense Universitetshospital.

Læs også: Resistens-forskere: Vi skal have antibiotika helt ud af svinestaldene

Han hæfter sig først og fremmest ved, at handlingsplanen intet gør for at kortlægge, hvilke besætninger og medarbejdere der er inficeret.

»Man kan ikke bekæmpe en infektionssygdom, hvis man ikke ved, hvor den er. Det er så elementært for os i sundhedsvæsnet, at det ikke er til at forstå, at ministeren ikke vil undersøge det,« siger Hans Jørn Kolmos.

»Vi handler i blinde og ud fra, hvad vi tror, der virker. Men vi tager ikke nogen som helst forholdsregler, i forhold til at landmændene til stadighed fylder nye, smittede svin ind i besætninger. På den måde vil infektionen blive ved og ved, for hvis vi hele tiden reintroducerer smitten, nytter det hele ingenting.«

Læs også: Professor: 25-40 procent dør, når først svine-MRSA er kommet i blodet

Hans Jørn Kolmos henviser til, at svin i dag ikke længere bliver i samme landbrug, fra de bliver født, til de bliver skubbet på lastbilen med kurs mod slagteriet. Nogle svinestalde specialiserer sig i smågrise, andre i slagtesvin, og de handler med hinanden.

En undersøgelse, der blev offentliggjort sammen med en risikovurdering for svine-MRSA i december, viste, at 68 pct. af de danske svinestalde er inficeret med den resistente bakterie.

Læs også: Resistente bakterier i to tredjedele af de danske svinefarme

»Handlingsplanen omtaler slet ikke, at hovedårsagen til den høje forekomst er, at man handler levende, smittede dyr på tværs af besætninger. Det nytter ikke at fjerne MRSA, hvis landmanden køber nye, smittede dyr,« siger Hans Jørn Kolmos.

Han påpeger, at det mest rationelle vil være at starte med at udrydde MRSA-bakterierne i toppen af 'avlspyramiden’, altså fra de relativt få besætninger, der sælger svin til de mange besætninger længere nede i produktionsleddet.

Læs også: Minister skærer igennem: Danske svin skal have 15 pct. mindre antibiotika

Også overlæge Henrik Westh, der leder Hvidovre Hospitals videncenter for MRSA, mener, at der bør gøres noget ved handlen med svin.

»Handlingsplanen mangler et afsnit om, hvordan vi skal beskytte de 32 pct. af besætningerne, der ikke har svine-MRSA,« siger han.

Henrik Westh medgiver, at konsekvenserne for landmændene kan blive store. I praksis vil en gård uden MRSA naturligvis kun købe MRSA-fri svin. Så de besætninger, der bliver testet positive, kan helt enkelt få vanskeligt ved at sælge deres grise.

»Men det kunne være begyndelsen til at bekæmpe hele MRSA-problemet.«

Både Henrik Westh og Hans Jørn Kolmos kritiserer desuden, at handlingsplanen ikke indeholder mål for, hvor meget smitten med MRSA skal nedbringes. Den konstaterer udelukkende, at smitten skal være faldet i 2018 i forhold til i dag.

Læs også: Norge viser vejen for Danmark: Vi har udryddet svine-MRSA

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er MRSA ikke nogen almindelig infektionssygdom (har været med til at udrydde og begrænse flere infektionssygdomme, BSE og salmonella).

Det vigtige må jo være at begrænse antibiotikaforbruget. Principielt kan MRSA opstå helt af sig selv i alle besætninger, som bruger antibiotika og dermed øger selektionen for MRSA. Derfor er det ikke så vigtigt at vide, hvor MRSA er henne. Sålænge der bruge antibiotika i besætningen er muligheden for udvikling af MRSA til stede og hvis der købes svin ind med MRSA burde MRSA hurtigt forsvinde igen, hvis bare der ikke bruges antibiotika.
Husk:
-Ud med antibiotika
-Ind med probiotika
-Senere fravænning

  • 4
  • 0

Det er da utroligt, at de såkaldte specialister som f.eks. professor H.J Kolmos og overlæge Henrik Westh ikke fortæller, at MRSA-infektioner hos mennesker kan behandles med de såkaldte non-antibiotika, sammen med de gode gamle og gængse antibiotika. Non-antibiotika kaldes også "resistensblokkere", fordi de blokerer resistensen, så antibiotika atter virker. H.J. Kolmos forsker selv i non-antibiotika, så han burde opfordre Fødevareministeren og Sundhedsministeren om denne løsning, der vil kunne bruges, hvis politikerne blot gjorde sig den anstrengelse, der er ved at få en sådan behandling sat i værk. Der er udtaget patent på en sådan resistensblokker og inden den er godkendt af Sundhedsstyrelsen kan et middel, der allerede er godkendt som et psykofarmakon få sin indikation ændret, så det kan anvendes mod infektionssygdomme som "helper compound" og anvendes "off label", som der blot skal ansøges om i hvert tilfælde.
Søren Nielsen, dyrlæge Tåsinge

  • 3
  • 16

@Søren Nielsen
Al erfaring taler for at dette kun vil være en hjælp i en kortere periode.
Jeg stiller mig meget tvivlende overfor at sådanne "resistensblokkere" over tid vil bevare deres effekt.
Det er muligt at det virker her og nu - og så lad os benytte det blandt os mennesker, indtil AL antibiotika er væk fra landbruget på nær til virkelig syge dyr.
I dag benyttes det meste antibiotika i landbruget til dyr som er ofre for en naturstridig opdrætsform.
Lod man de små pattegrise forblive hos deres mor i en måned ekstra, var problemerne med antibiotika overforbrug næppe tilstede.

  • 13
  • 2

Nu er populærvidenskabelige magasiner somme tider lidt for hurtige til at udnævne nye præparater til en succes.
Hvis det er denne artikel ( http://videnskab.dk/krop-sundhed/resistent... ), du støtter dig til Søren Nielsen, så læs lige kommentaren nederst på siden først. Jeg er ret enig i kommentaren.

Det er jo ikke sikkert landmanden ønsker at fylde sine grise med psykofarmaka (hvis det nu var godkendt), det kan jo gå grueligt galt..... Iøvrigt koster det penge.

  • 3
  • 1

Det er i min optik tydeligt at fødevareministeren er handlingslammet af populisme og af frygt for hvordan landmændene vil reagere når man begynder at lukke ned for de smittede besætninger.

I mellem tiden lader vi da bare som ingenting, lever med det. I sidste ende sparer vi vel også penge på alle de svagelige som kommer til at dø tidligere som følge af MRSA.

  • 8
  • 1

Den manglende "lyst" til at screene kan tolkes som en erkendelse af at så godt som alle svinebrug er smittede.
Fødevareministeren er ikke populistisk, han er tværtimod realistisk - mod sine egne ønsker. Vi ved alle hvad der skete da giraffen Marius blev slagtet - sker det samme for svineproduktionen i Danmark får vi et nationalt økonomisk hug svarende til det Finland oplevede med sammenbruddet af Nokia. Den økonomiske krise er her fortsat og den mest ustabile faktor er landbrugets gæld.
Jeg er naturligvis holdt op med at spise svinekød for mange år siden. Både af dyreetiske og bakterielle grunde. Jeg har imidlertid større smitterisiko end gennemsnittet, for jeg bor ved siden af et svinebrug som i går spredte gylle 25 meter fra hvor jeg nu sidder og skriver! Det positive er at landmanden tog hensyn til mig - vinden blæste væk fra ejendommen og i dag regner det.

  • 4
  • 3

Det er i min optik tydeligt at fødevareministeren er handlingslammet af populisme...

Køkkenmesteren Dan Jørgensen holder sig helt væk fra området, hvis muligt. Han arbejder kun på genvalg, så der sker intet før tidligst engang i 2016 (måske).

Desværre er folkesundhed og borgerne ikke væsentligt, men det er de ~25-30 mio. grisebasser derimod, som hvert år presses gennem fabrikken - hvoraf >90% før eksporteres. I slutningen af 2013 blev f.eks ~33 pct. af produktionen af levende svin eksporteret - primært smågrisene.

Så blev eksport i 2014-15 også et problem - primært pga. Ruslands boykot.

Og vores smågrise er så eftertragtet, så de (incl. MRSA) udgør en stadig stigende eksport. Vi deltager dermed i udbredelse af MRSA uden for landets grænser.

Samt når de små eksporteres, så opfedes og slagtes mio. af færre slagtesvin herhjemme, og folk bliver derfor arbejdsfrie i bundter..

En del landbrug - man skønne på ~10% - er tilmed håbløst forgældet og bankerne må imødese alvorlige tab. Ulykker, der pt. er parkeret hos det enkelte landbrug, men som skatteyderne kommer til at betale.

Alt i alt er svinefabrikkerne stadig en dårlig forretning for vores samfund, men ingen tør trække stikket.

  • 5
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten