Professor: Mobilantenner er endnu værre end i discount-test

Professor: Mobilantenner er endnu værre end i discount-test

Kvaliteten af antenner i smartphones er endnu dårligere, end det fremgår af en test fra Forbrugerrådet. Testen er for simpel til at give et retvisende resultat, mener antenneprofessor.

Forbrugerne har langt mindre end 50 procent chance for at få fat i en mobiltelefon med en god antenne. Det vurderer professor ved Aalborg Universitet Gert Frølund Pedersen, internationalt anerkendt ekspert inden for mobilantenner

Løbende test fra af 228 mobiltelefoner, som Forbrugerrådet har foretaget, viser ellers, at halvdelen af telefonerne har gode antenner. Kun ti procent har fået karakteren dårlig for deres antenner.

Testene er foretaget ved 900 MHz-båndet siden 2011, og ifølge Gert Frølund Pedersen er der reelt ikke så mange telefoner at vælge mellem.

Læs også: Test: Kun hver anden mobil har en god antenne

Udvalget på markedet er præget af dårlige antenner - særligt blandt de mest populære smartphones, fastslår professoren.

»Jeg vil ikke sige, at 50 pct. af antennerne er gode. Det er slet ikke det billede, jeg har set,« siger han.

Gert Frølund Pedersen har været med til at udvikle den teststandard for mobilantenner, som bliver benyttet i hele verden. Han undrer sig over, at Forbrugerrådet ikke benytter samme målemetode. Han har derfor selv rekvireret metodebeskrivelsen til Forbrugerrådets test.

»Det er en nem og billig test, men det har jo ikke noget som helst at gøre med den test, man er blevet enig om at anvende på verdensplan,« konstaterer professoren.

Blandt telefoner med karakteren ‘middel’ er Apples iPhone 4, som Gert Frølund Pedersen tidligere har været ude med riven efter for at have en rigtig dårlig antenne.

IPhone 4

Kort sagt er Forbrugerrådets test ikke god nok, mener Gert Frølund Pedersen.

»Jeg var imponeret over, at nogen har målt 228 telefoner. Så jeg bad om at se, hvordan de har målt dem,« siger Gert Frølund Pedersen og fortsætter:

»Jeg ved jo, hvor stort et arbejde, det er at måle bare 10-20 telefoner. Men selvfølgelig, hvis man deler det med andre, kan man godt det. Men sådan er det slet ikke. De har opfundet deres egen lille test.«

Dels er det problematisk ikke at følge den teststandard, der er enighed om, dels er den målemetode, Forbrugerrådets test bygger på, for simpel, mener Gert Frølund Pedersen.

Hundredvis af målepunkter vs. ét målepunkt

Han fortæller, at der ved den test, han selv står bag, bliver anvendt hundredvis af målepunkter i forhold til telefonens antenne, mens der ved Forbrugerrådets test er anvendt ét målepunkt. Og det dur ikke, blandt andet fordi det ifølge Gert Frølund Pedersen dermed kun siger noget om en telefons antennekvalitet i en bestemt retning, og altså ikke den generelle kvalitet for antennen, når forbrugerne bevæger sig rundt i den virkelige verden med telefonen.

»Problemet er her er, at antenner sender i nogle retninger og ikke i andre retninger. Og man aner jo ikke, i hvilken retning antennen inde i kassen på telefonen sender.«

»Hvis jeg kunne nøjes med ét punkt og ikke flere hundrede, så er der ingen tvivl om, at jeg ville gøre det. Det koster jo en formue i både udstyr og tid at måle alle de her punkter. Et punkt kan variere med en faktor hundrede,« siger Gert Frølund Pedersen.

Han er dog ikke afvisende over for, at alene den relativt store mængde af testede telefoner kan give et praj om, hvordan landet ligger i forhold til mobilantenner. Men generelt set mener han ikke, testen er god nok, og at målemetoden betyder, at det er for tilfældigt om en enkelt telefon ender med at blive stemplet som god eller en dårlig telefon, hvad antennen angår.

Forbrugerrådet: Vores test er god nok

Ikke overraskende mener chefkonsulent i Forbrugerrådet, Martin Salamon godt, at mobiltesten kan bruges, og han påpeger, der er tale om en afvejning mellem tid og økonomi i forhold til, hvor grundigt sådan en test i praksis kan være.

»Jeg vil give Gert Frølund ret i, det kan blive bedre. Det koster noget at gøre det,« siger han og tilføjer:

»Det er klart, at hvis der havde været flere målepunkter, ville det have været bedre. Men vi har ingen grund til at tro, at det ikke giver et godt fingerpraj om, hvor god telefonens modtageevne er.«

Martin Salamon mener, at der er behov for en test, der er økonomisk og tidsmæssigt ladsiggørlig, så længe der ikke er en egentlig mærkningsordning for mobiltelefoner. Og i den forbindelse er han åben over for et samarbejde med Gert Frølund Pedersen i forhold til, hvordan sådan en test kan udformes.

Kommentarer (23)

Ja

Med nuværende dækning opleves ofte ringe samtalekvalitet eller direkte udfald.

Selvfølgelig en kombination af signalkvaliteten fra masterne og kvaliteten af antennerne i mobilerne. Men ser gerne en mærkningsordning (mindst på eu niveau - dk skal ikke gå enegang ...)

  • 9
  • 1

Ja tak, det er irriterende at selvom man er inde i en storby, så kan man have problemer med mobildækningen så snart man kommer indenfor en bygning.

Kender én der har en ældre Nokia, den har endda dækning i kældre, hvor smartphones har givet op på vej ned af trappen.

  • 12
  • 1