Professor: Metaller i svinefoder gør bakterier resistente

Når foderproducenterne tilsætter grisenes foder kobber og zink for at undgå, at smågrisene får diarré, er de med til at fremelske resistente bakterier, advarer forsker.

Af 28

Det er ikke kun landbrugets forbrug af antibiotika, som gør bakterier resistente. Også de metaller, som landmændene tilsætter svinefoderet, er med til at forhindre medicinen i at virke, skriver Weekendavisen.

Kobber og zink bliver rutinemæssigt tilsat foder til smågrise. Det er helt lovligt, og det er blevet tilsat, siden det blev forbudt at bruge antibiotika som vækstfremmer, skriver avisen. Problemet er, at metallerne fremkalder antibiotikaresistens hos de samme bakterier som antibiotikaen.

Læs også: Tre døde af svinebakterie: Ingen af dem havde været i en stald

»Der er to veje til at frembringe resistente stafylokokker: Man kan bombardere dem med antibiotika eller med tungmetaller. I begge tilfælde ender det med udviklingen af resistente bakterier,« siger overlæge og professor ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos, en af Danmarks førende forskere inden for resistens, til Weekendavisen.

Forbyd metallerne

Ifølge professoren kan de samme bakterier, som overlever tungmetallerne, typisk også klare en antibiotikakur. Metallerne i foderet fremelsker derfor netop de antibiotikaresistente bakterier i dyrenes tarme.

»Man burde fuldstændig forbyde tilsætning af tungmetaller til husdyrfoder eller i det mindste reducere den kraftigt.«, siger Hans Jørn Kolmos til Weekendavisen.

Læs også: Kommentar i Nature: »Den post-antibiotiske tid er over os«

Grunden til, at det overhovedet er nødvendigt at tilsætte metaller til foderet, er, at smågrisene bliver taget fra deres mor, når de er fire uger gamle, og deres tarmsystem endnu ikke er fuldt udviklet. Derfor udvikler de let diarré.

En billig erstatning for dyrevelfærd

»Man ville formentlig slet ikke have noget behov for at tilsætte metaller til foderet, hvis ikke de små grise skulle tages fra moderen så tidligt,« siger Hans Jørn Kolmos til Weekendavisen og tilføjer:

Læs også: Journalister dømt for at offentliggøre MRSA-oplysninger

»Landbruget og Fødevarestyrelsen glider udenom, når man bringer problemet på bane. De bortforklarer det og hævder, at det slet ikke udgør noget problem, men det er næppe sandt. Zink og kobber er som så meget andet, man anvender i landbruget, en billig erstatning for ordentlig dyrevelfærd.«

Weekendavisen refererer en artikel i Dansk Veterinær Tidsskrift fra 2011 for, at der er op til 40 gange så meget kobber i svinegylle som i spildevandsslam. Der er stramme grænseværdier for slammet.

Læs også: Groteske krav til virksomheder: Aflever spildevandet renere end drikkevand

Også i økologisk svinefoder bliver der tilsat kobber for at undgå diarre blandt smågrisene.

Kilde Weekendavisen
Se også
Mere om Fødevarer
Derfor er champagne og østers et godt makkerparPLUS.Derfor er champagne og østers et godt makkerpar
Ny metode: Svineblod kan omdannes til bæredygtigt proteinpulverPLUS.Ny metode: Svineblod kan omdannes til bæredygtigt proteinpulver
Spørg Fagfolket: Hvorfor falder franskbrødet sammen i ovnen?Spørg Fagfolket: Hvorfor falder franskbrødet sammen i ovnen?
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Mystiske GPS-forstyrrelser registreret i Aarhus: Ulovlige jammere under mistanke

Rederier sætter ny kurs: Skibe skal skifte til nye brændstoffer, sol og sejl

Nemt at udskifte reservedele på ny iPhone: Men kun Apple må gøre det

Armering i Langelandsbroen er tæret igennem. Forstærkning på vej

Tesla vil teste biler på gigantisk fabrik lige syd for grænsen

Leder: Regeringens legitimitet kvæles i Corona-lukkethed

Spørg Fagfolket: Hvorfor satser man ikke på vertikale vindmøller?

Rapport: Megaprojekter risikerer at skubbe verdens skove forbi »farligt vendepunkt«

Bagsiden: Hvad er dette for en genstand?

Nemt at udskifte reservedele på ny iPhone: Men kun Apple må gøre det

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen efterlader en række spørgsmål, bl.a.: - Er der viden om evt. ophobning af tungmetaller i svinekød og evt. overføsel til mennesker og påvirkningen på mennesker?

  • er der indirekte af konventionelt landbrug via gyllen således at afgrøder optager større mængder kobber og zink end godt er?

  • Miljøpåvirkning?

  • Hvordan er tilstanden i økologisk svinebrug (mao. kan man undgå tungmetalsvinekød)?

Det er retoriske spørgsmål. Det vil værre passende hvis fødevarestyrelsen eller anden relevant myndighed undersøgte sagen holistisk, så vi undgår myter, men også undgår ødelæggelse af miljø og folkesundhed

  • 8
  • 2

kke at jeg har svar på dine spørgsmål, men der er fx kobber nok i svinegylle til at man ikke skal have græssende får på en mark, der har været svinegylle på for nyligt:

Ok det var så 10 år for "nyligt". Hvis nogen skulle have "glemt" det så blev det sænket. I dag er det ikke et problem.

Desuden bruges Zink og Kobber også til mennesker, som mineraltilskud. Det styrker imunforsvaret, dels bruges det i flere enzymer og proteiner. (Mennesker er ikke så forskellig fra dyr) .

  • 1
  • 3

Desuden bruges Zink og Kobber også til mennesker, som mineraltilskud. Det styrker imunforsvaret, dels bruges det i flere enzymer og proteiner. (Mennesker er ikke så forskellig fra dyr)

Nu er det springende punkt vel ikke om vi også indtager de samme metaller, men derimod i hvilke mængder vi gør det. Hvis der som angivet i artiklen er 40 gange større indhold af kobber i gylle end i spildevandsslam, kunne det jo indikere at man giver kobber til svin i betydeligt større mængder end til mennesker.

  • 7
  • 1

Det er ikke kun får, der er følsomme overfor kobber, det er kaniner også. Derfor er det naturligt at stille spørgsmålet om råvildt, der har en lignende fordøjelsessystem som fåret, er følsomt overfor kobber? Og haren, der har et lignende fordøjelsessystem som kaninen, også er følsom overfor kobber?

Se mit et indlæg herom: ”Biodiversiteten er truet af kobber”, der blev bragt i Aktuel Naturvidenskab, 2012, p12-16 på adressen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/A... Bemærk, at der er en meningsforstyrrende fejl i mængde angivelsen for indholdet af tungmetal i svensk slam i den første tabel i denne artiklel på side 16. Her står der mg pr kg(ton). Der burde have stået mg pr kg TS, hvor TS står for tørstof. Den rigtige angivelse af mængden kan ses i min baggrundsartikel, der ligger på adressen: aktuelnaturvidenskab.dk/nyeste-numre/5-2012.

  • 3
  • 1

Det kunne være interessant om der kommer nogle tal på bordet, nu du har skrevet så meget om emnet. Først: Hvordan ligger det aktuelt med Cut(kobbertal i danske jordprøver). De tal der angives er jo gamle tal, der ikke overskrider grænseværdierne. Her fra DJF:http://pure.au.dk/portal/da/publications/v... Desuden er det jo ikke ligegyldigt hvilke fåreracer vi taler om, og sikkert heller ikke kaninracer. Mht. harer og råvildt?http://www.raavildt.dk/index.php/arkiv/451...

Tildelingen har jo været sænket væsentlig, da det kom frem at Cut steg, derfor kunne det være på sin plads med friske tal der viser udviklingen de sidste 10 år for Cut

  • 0
  • 3

Gylle med et stort indhold af kobber hældt ud over landbrugsjord bidrager også til udvikling af resistente bakterier! Se link nederst. Det problem kan sikkert løses med en høst af Solsikke der er kendt for at optage tungmetaller. Solsikke er for øvrigt er et fortrinligt svinefoder, omend lidt dyrt i forhold til det helt uproblematiske GMO soja fra Sydamerika.

P.S. Satire kan forekomme

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/11/0...

  • 0
  • 1

Det var på sin plads at påpege hvordan udviklingen er i Dansk landbrugsjord. Den forskning der henvises til er mere generel og inkluderer udenlandsk udvikling.

Solsikke? Menes der ikke solstik? Her om dyrkningen i Danmark:

"Konklusion Solsikke kan dyrkes i Danmark, og vil give frøudbytter mellem 1500 og 3500 kg./ha.

Under hjemlige forhold skal solsikke dyrkes med ca. 75000 planter/ha. med en rækkeafstand på 60 cm. Ukrudt kan bekæmpes med Treflan og Linuron, og evt. radrensning.

Sygdomme kan bekæmpes med kemiske midler, og der er set store merudbytter for svampebekæmpelse.

Afgørende for dyrkningssikkerheden er høsten, der i våde år falder meget sent, og der må påregnes store tørringsomkostninger.

Skal der dyrkes solsikker i Danmark er det afgørende, at der forædles nye sorter, der vil modne tidligere end de nuværende, som modner sidst i september." https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afg...

  • 0
  • 2

Når en population af organismer udsættes for et selektionspres fremavles der altså ikke bare lige mutanter med egenskaber, som samtidig modvirker andre vækst inhibitorer. Det vil sige, gener som vil kunne gøre bakterier resistente overfor hyppigt brugte antibiotika ikke vil kunne selekteres bare fordi væksten hæmmes med tungmetaller, da disse er så ekstrem forskellig fra store organiske antibiotika molekyler i opbygning og funktion. Dette modstrider mekanismerne i genetisk udvælgelse og der bør virkelig foreligge nogle meget gode argumenter for at kunne komme med en sådan konklusion.

  • 1
  • 1

Desværre nej, aller kæreste Hr. Jan Damgaard, det drejer sig om Dansk landbrugsjord. Se link nederst. Det var ellers et prisværdigt forsøg på deviation.

Derudover lider jeg af den, sikkert helt forkerte og uvidenskabelige opfattelse, at dansk og udenlandsk jord, på mange områder er sammenlignelig, men tak for de interessante og relevante oplysninger om Solsikke.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12504155

  • 2
  • 1

Der hvor der indtil for 10 år siden skete en stigning i Cut (Kobbertallet) lå niveauet på de mest udsatte arealer (med gylletilførsel) på under 10 mg pr. kg ts. Det er væsentligt under grænseværdien på 40 mg pr. kg ts. Jeg kan ikke se hvorfor en artikkel fra 2003 skulle være nyere end et notat fra 2010. I Søren Wium-Andersen's artikkel mangler der en aktualisering med faktisk målte jordbundsanalyser, også de nyere.

Angående planternes behov for kobber: Mine egne tal ligger på 2-4(men det er ren planteavl), der er tale om kobbermangel når vi er under 2. Kobber er essentiel for planternes vækst og pollensætning. http://www.okologi.dk/landmand__/fagomraad...

  • 0
  • 1

Der er, om ikke empirisk bevis, så dog særdeles god grund til at formode at jord der overhældes med gylle også i 2014, 2015 og så fremdeles, vil udvise samme øget indhold af resistente bakterier som undersøgelsen fra 2003 udviser. Naturligvis forudsat tilsætning af kobber til foderet ikke er ophørt i mellemtiden.

Men ret skal være ret, en artikel fra 2003 er syv år ældre end en fra 2010, uanset hvor irrelevant det faktum end måtte være.

  • 1
  • 1

Men ret skal være ret, en artikel fra 2003 er syv år ældre end en fra 2010, uanset hvor irrelevant det faktum end måtte være.

Det var nu mere mangel på målinger i dansk jord. Dette nummer af Grøn Viden giver mere et realistisk indtryk af omfang, særligt fig. 2: https://pure.au.dk/ws/files/455827/gvma315...

Så det er ikke af hensyn til ekstra ophobning i landbrugsjorden, metaller som Cu og Zn skal begrænses i foderet. Afgrøderne kan godt aftage det og vildtet er ikke påvirket af det. Der kunne godt være mere konstruktive løsninger til at begrænse brugen af mineraler, for helt at forbyde dem er ligeså slemt som at bruge for meget.

Førhen blev kobbersulfat brugt i kvægbrug i forbindelse med klovpleje og ved "ringorm". Men der er fundet ligeså effektive erstatninger, samt der er mere fokus på klovsundheden.

  • 0
  • 3

Skal det forstås sådan at: "Jeg kan ikke se hvorfor en artikkel fra 2003 skulle være nyere end et notat fra 2010." Nu er ændret til: "Det var nu mere mangel på målinger i dansk jord."?

Enhver læser af nærværende kommentarer i forbindelse med alarmerende antibiotika resistens grundet kobber tilsætning i svinefoder sikkert, sammen med undertegnede, glæder sig over klovpleje og behandling af ringorm nu behandles med nyere lige så effektive midler.

  • 1
  • 1

På at harebestanden er i støt nedadgåen. Harer og kaniner er nært beslægtede, og de "gule harer" findes jo ikke mere. (Harer der blev forgiftede af pesticider).

Det vides sådan set ikke om hårvildtet er påvirket- der kører/kørte vistnok en undersøgelse på Center for Vildtsygdomme hvor man kan/kunne indberette fund af syge, skadede og selvdøde rådyr.

Jeg er kun lige stødt på det ovenstående i dag, og har ikke haft tid til at lede mere op, udover en hurtig søgning, der så ikke gav mere end dette.

Men som regel er der meget sjældent kun en eneste årsag til miljøproblemer, som regel er der flere- eller mange. Der er også sådan noget som synergi-effekter (to i sig selv harmløse ting- virker sammen som det rene gift).

Mvh Tine

  • 1
  • 0

hvis nogen fornægter virkeligheden så er det de der har fuld tillid til rygklappere de selv ansætter og aflønner, og antager transnationale kemi aktieselskaber for at være altruistiske sandhedsvidner.

Mener de tillige at bare grænseværdier overholdes så er folkesundhed og fødevareetik rigeligt tilgodeset, har de desværre også der taget fejl.

  • 2
  • 1

Mener de tillige at bare grænseværdier overholdes så er folkesundhed og fødevareetik rigeligt tilgodeset, har de desværre også der taget fejl.

Aha? Nu omtaler jeg kun målinger af jordens kobbertal, der sammen med bl.a. zink, mangan, bor, jern er et essentielt mikronærringsstof for planter. Men plantebiologi er åbenbart en "forbudt" videnskab?

Jeg argumenterer blot: Det er ikke af hensyn til planter og vildt at tildelingen af kobber til grise bør reduceres.

Hvad de ellers argumenterer, er jo blot ligegyldig, selvhævdende postulater. De argumenterer mod jordbundsmålinger, uden dog at forholde dem til emnet. Mener de virkelig at DJF skulle have "forfalsket" målingerne?

  • 0
  • 1

Svar til @Jan Damgaard, der skriver: ”Som mine links viser, findes målingerne skam, men det fremgik ikke af de artikler der påstod at grænseværdierne blev overskredet. Denne påstand underbygges ikke af Søren Wium-Andersen's artikler, hvilket bør påpeges. Men virkeligheden fornægtes åbenbart når det ikke passer med den generelle konklusion.”

Personligt har jeg ikke konkluderet noget om landbrugets årlige forbrug i produktionen af mere end 365 tons ren kobber. I mit ”Notat om kobber fra svineindustrien” fra 2012 skrev jeg: ”Allerede i 1996 påpegede DMU problemerne med kobberfor­bruget, men hidtil har land­bruget – med stor dygtighed - undgået al kritik ved at blokere for nye un­dersøgelser, og ved at frem­komme med gennemsnitsbetragtninger om udbringningen af gylle fra svi­neindustrien, betragt­ninger som ikke har megen faglig relevans.” Du kan finde notatet på adressen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/A...

Hvad er der sket efter 2012? I 2014 har Miljøstyrelsen udgivet publikationen: Survey of copper(I)oxide, copper(II)sulphate and copper(I)chloride. Part of the LOUS Review Environmental Project No. 1538, 2014 På basis af denne 96 sider lange rapport har styrelsen efterfølgende haft en ”Strategi for risikovurdering af ’Visse kobberforbindelser'" i høring. Et – ganske kritiske - høringssvar herpå kan findes på adressen: http://www.dn.dk/Admin/Public/DWSDownload....

  • 4
  • 0

Personligt har jeg ikke konkluderet noget om landbrugets årlige forbrug i produktionen af mere end 365 tons ren kobber. I mit ”Notat om kobber fra svineindustrien” fra 2012 skrev jeg: ”Allerede i 1996 påpegede DMU problemerne med kobberfor­bruget, men hidtil har land­bruget – med stor dygtighed - undgået al kritik ved at blokere for nye un­dersøgelser, og ved at frem­komme med gennemsnitsbetragtninger om udbringningen af gylle fra svi­neindustrien, betragt­ninger som ikke har megen faglig relevans.” Du kan finde notatet på adressen:

Der nævnes i notatet at kobberindholdet i jorden er stigende, men benytter ældre undersøgelser. De begrænsninger i anvendelse af mineralerne kobber og zink, der har været foretaget for goft 10 år siden skal anses for at blokere? Planteavlen er skam opmærksom på jordens produktionsevne, hvorfor der jævnligt tages jordprøver. Derfor efterspørger jeg aktuelle undersøgelser, der underbygger at der stadig sker en øgning af kobber i landbrugsjorden, set i forhold til de øvrige mineraler og kolloider i jorden.

  • 0
  • 1

Center for Vildtsundhed har foretaget en undersøgelse af 35 danske rådyr for kronisk kobberbelastning (Der ses ikke foretaget nogen undersøgelse for akut kobberforgiftning), idet der er undersøgt for kobberindhold i levere fra rådyr fra Fyn og Bornholm. Disse værdier spreder sig over et interval fra knapt målelige værdier og til ca. 200 mg kobber pr. kg. lever vådvægt. Det daglige behov for et voksent mennesker ligger mellem 1-2 mg. Jeg vil mene, at spisning af rådyr-lever med nævnte kobberkoncentration kan medføre en akut kobberforgiftning.

Det beskrives, at kobberindholdet i leveren hos unge, sunde dåkalve ligger mellem 11 og 57 mg pr kg tør-substans. Hvis dette omregnes til vådvægt (normal lever med naturligt vandindhold) svarer det til ca. 3 -14 mg kobber pr. kg lever. Hvis vi estimerer, at værdierne fra dådyr er tilsvarende gældende for voksne rådyr og sammenligner med danske data fra rapporten fra Center for Vildtsundhed, kan det konstateres, at ca. halvdelen af 35 undersøgte rådyr har værdier, som ligger over dette niveau, hvilke indikerer en kobberbelastning /kronisk kobberforgiftning.

Mit gæt på den mest sandsynlige årsag til denne belastning med kobber hos rådyr er forurening med kobber fra svinegylle, vel-vidende at kobberindholdet i svinegylle kan komme op i nærheden af 1000 mg pr. kg tørstof.

  • 2
  • 0

Man kan spørge sig selv, hvorfor ingen i landbruget reagerer på den stadigt mere og mere foruroligende situation omkring bakterie resistens. HVORFOR bliver man ved med at slå det hen som et ubetydeligt problem? Og hvorfor er der ingen(eller kun meget få) i landbruget der interesserer sig for bæredygtige produktionsmetoder med bedrer dyrevelfærd?

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Fødevarer

Derfor er champagne og østers et godt makkerpar

PLUS.
3 Kommentarer