Professor: Metaller i svinefoder gør bakterier resistente
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Metaller i svinefoder gør bakterier resistente

Det er ikke kun landbrugets forbrug af antibiotika, som gør bakterier resistente. Også de metaller, som landmændene tilsætter svinefoderet, er med til at forhindre medicinen i at virke, skriver Weekendavisen.

Kobber og zink bliver rutinemæssigt tilsat foder til smågrise. Det er helt lovligt, og det er blevet tilsat, siden det blev forbudt at bruge antibiotika som vækstfremmer, skriver avisen. Problemet er, at metallerne fremkalder antibiotikaresistens hos de samme bakterier som antibiotikaen.

Læs også: Tre døde af svinebakterie: Ingen af dem havde været i en stald

»Der er to veje til at frembringe resistente stafylokokker: Man kan bombardere dem med antibiotika eller med tungmetaller. I begge tilfælde ender det med udviklingen af resistente bakterier,« siger overlæge og professor ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos, en af Danmarks førende forskere inden for resistens, til Weekendavisen.

Forbyd metallerne

Ifølge professoren kan de samme bakterier, som overlever tungmetallerne, typisk også klare en antibiotikakur. Metallerne i foderet fremelsker derfor netop de antibiotikaresistente bakterier i dyrenes tarme.

»Man burde fuldstændig forbyde tilsætning af tungmetaller til husdyrfoder eller i det mindste reducere den kraftigt.«, siger Hans Jørn Kolmos til Weekendavisen.

Læs også: Kommentar i Nature: »Den post-antibiotiske tid er over os«

Grunden til, at det overhovedet er nødvendigt at tilsætte metaller til foderet, er, at smågrisene bliver taget fra deres mor, når de er fire uger gamle, og deres tarmsystem endnu ikke er fuldt udviklet. Derfor udvikler de let diarré.

En billig erstatning for dyrevelfærd

»Man ville formentlig slet ikke have noget behov for at tilsætte metaller til foderet, hvis ikke de små grise skulle tages fra moderen så tidligt,« siger Hans Jørn Kolmos til Weekendavisen og tilføjer:

Læs også: Journalister dømt for at offentliggøre MRSA-oplysninger

»Landbruget og Fødevarestyrelsen glider udenom, når man bringer problemet på bane. De bortforklarer det og hævder, at det slet ikke udgør noget problem, men det er næppe sandt. Zink og kobber er som så meget andet, man anvender i landbruget, en billig erstatning for ordentlig dyrevelfærd.«

Weekendavisen refererer en artikel i Dansk Veterinær Tidsskrift fra 2011 for, at der er op til 40 gange så meget kobber i svinegylle som i spildevandsslam. Der er stramme grænseværdier for slammet.

Læs også: Groteske krav til virksomheder: Aflever spildevandet renere end drikkevand

Også i økologisk svinefoder bliver der tilsat kobber for at undgå diarre blandt smågrisene.

Artiklen efterlader en række spørgsmål, bl.a.:
- Er der viden om evt. ophobning af tungmetaller i svinekød og evt. overføsel til mennesker og påvirkningen på mennesker?

  • er der indirekte af konventionelt landbrug via gyllen således at afgrøder optager større mængder kobber og zink end godt er?

  • Miljøpåvirkning?

  • Hvordan er tilstanden i økologisk svinebrug (mao. kan man undgå tungmetalsvinekød)?

Det er retoriske spørgsmål. Det vil værre passende hvis fødevarestyrelsen eller anden relevant myndighed undersøgte sagen holistisk, så vi undgår myter, men også undgår ødelæggelse af miljø og folkesundhed

  • 8
  • 2