Professor: Landmænd alt for sløsede med medicin til deres dyr

Når landmænd behandler deres syge dyr ved at hælde antibiotika i det vand, som både syge og raske dyr drikker af, så er det udtryk for et alt for sløset forhold til brugen af medicin.

Sådan lyder en af pointerne fra professor og overlæge ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospitalt Hans Jørn Kolmos. I dagens kronik i Politiken retter han en hård kritik mod landbruget og fødevareproduktionen, hvor antibiotikaforbruget i dag er flere gange større end i sundhedsvæsnet.

Det voldsomme forbrug er ifølge Hans Jørn Kolmos hovedårsagen til, at vi i Danmark oplever flere tilfælde, hvor læger må opgive at bruge antibiotika til at behandle patienter, fordi bakterierne er blevet resistente. For eksempel er antallet af danskere, som bærer den resistente stafylokokbakterie MRSA, på 10 år steget fra under 200 til næsten 1.300 årligt.

'Det, som startede med at være lægemidler til syge mennesker, er i stigende omfang blevet hjælpestoffer til masseproduktion af fødevare,' skriver Hans Jørn Kolmos.

Famler i blinde

Landbruget har længe forsvaret antibiotikaforbruget med, at det er lavt sammenlignet med andre lande, men Hans Jørn Kolmos finder det problematisk, at landbruget slet ikke diagnosticerer dyrene for at finde de syge og behandle dem mest effektivt.

'Mikrobiologisk set famler man i blinde og anvender de præparater, som ud fra en klinisk erfaring virker bedst. Det betyder, at man alt for ofte bruger antibiotika på en mistanke, som efterfølgende viser sig ubegrundet. Og de præparater, man anvender, er unødvendigt brede i deres virkningsspektrum, fordi man i mangel af mikrobiologisk diagnostik bliver nødt til at dække sig ind over for mange mulige mikroorganismer,' skriver Hans Jørn Kolmos.

Samme holdning har Kristian Møller, direktør for DTU Veterinærinstituttet og adjungeret professor ved Københavns Universitet, tidligere givet udtryk for i Ingeniøren.

Læs også: Veterinær-ekspert: Landbruget kan halvere sit forbrug af antibiotika

Landbrugets reaktion var, at de var indstillet på at deltage aktivt.

Læs også: Landbruget vil målrette sit antibiotikaforbrug i staldene til syge dyr

Antibiotika er ikke fodertilsætningsstoffer

Alligevel er brugen af antibiotika stadig stigende, og ifølge professor Hans Jørn Kolmos er en hel generation af landmænd blevet opdraget med, at kemi er vejen frem. For landmænd er pesticider og antibiotika to sider af samme sag, der giver resultater på bundlinjen og efterlader et væld af problemer, som væltes over på resten af samfundet, lyder professorens kritik.

'Man må spørge, om tiden nu ikke er inde til, at landbruget orienterer sin antibiotikastrategi i retning af, hvad vi gør i sundhedsvæsenet. Antibiotika er ikke fodertilsætningsstoffer, som man bare kan bruge løs af,' skriver Hans Jørn Kolmos.

Det overordnede problem er, at vi i dag står i en situation, hvor bakterierne udvikler resistens hurtigere, end vi mennesker kan nå at producere nye aktive stoffer. Og medicinalfirmaerne er begyndt at være tilbageholdende med at producere nye antibiotikatyper, fordi fortjenesten er lille, hvis effekten kun varer få år.

'Hvad er der galt med vores måde at bruge antibiotika på i dag? Den har indtil nu haft karakter af et våbenkapløb med bakterierne, hvor de udvikler resistens som svar på behandling, og hvor vi svarer igen med at bruge endnu flere antibiotika....Det gik i starten, men i dag må vi erkende, at våbenkapløbet er tabt,' skriver Hans Jørn Kolmos.

Minister vil se ekstra indsats

Kronikken i Politiken kommer samme dag, som sundhedsminister Astrid Krag (SF) har meldt ud, at opgaven med at få bremset det stigende antibiotikaforbrug bliver lagt ind under hendes ministerium.

I 2010 fik Sundhedsstyrelsen til opgave at lede et nationalt antibiotikaråd, men på ét år holdt rådet blot fire møder, og forbruget er nu stigende efter et kortvarigt fald.

Nu vil Astrid Krag inddrage eksperter fra de fem regioner direkte og oprette et kommissorium, der skal skabe flere resultater, skriver Politiken.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.....tonedøve overfor landmændenes problemer. Hvis landmænd kunne leve af en produktion der ikke var regel og afgiftsbelagt, fordi en gedehyrde i Frankrig skulle kunne forsørge en familie på fem med et brug på en hektar med tre geder og med en levestandard som vor statsministers......så ville der ikke være problemer med antibiotika i det danske landbrug.

Det er utroligt at kun hollandske bønder, der har det endnu værre i deres hjemland er de eneste der vil finde sig i de danske forhold, hvor de er ifærd med at overtage det danske landbrug.

  • 3
  • 2

Det er altid bedst at forebygge sygdomme, men i tilfælde af udbrud er man nødt til at behandle. Ifølge bekendtgørelsen om lægemidler til veterinært brug (Veterinærdirektoretet, 1995) er det ikke længere tilladt at ligge inde med antibiotika til behandling af de almindeligt forekommende sygdomme hos husdyr, herunder pelsdyr. Antibiotika må kun anvendes til behandling af diagnosticerede infektioner hos enkeltdyr, og dyrlægen skal indlede behandling af hvert enkelt dyr. Til flokbehandling af '..en sygdom, som dyrlægen ved sit nære kendskab til besætningen har erfaring for vil opstå hos andre dyr i besætningen', kan dyrlægen receptordinere antibiotika til pelsdyravleren, så han kan foretage behandling i indtil 35 dage. 'Dyrlægen kan dog udlevere antibiotika til de første 5 af de 35 dages behandling.'

Så der er ikke tale om at bruge løs af antibiotika, professoren burde som minimum have sat sig ind i de danske regler.

  • 3
  • 2

interesserer det mig meget mere, at F L Smidth nedlægger 1000 job i Danmark - at B&O sammen med resterne af den engang så store elektronikindustri ligger for døden - at Danmarks økonomi har det mildest talt elendigt, at 3/4 af befolkningen henter alle penge i det offentlige, at et flertal ikke sætter ære i at tjene pengene selv, osv. osv., end hvad en professor mener om landbrugets omgang med medicin.

Til det sidste er der at sige, at danske landmænd er langt mere kritiske end alle andre, og hvis ellers professoren bekymrede sig reelt om sagen, så nok burde interessere sig mere for hvad der foregår i fx Polen. Det samme gælder vandmiljøets professorer, strøjtegiftenes professorer, grundvandets og guderne må vide hvad vi nu om dage har professorer til.

I stedet for ukritisk at viderekolportere den øvrige presses skriblerier om dette og hint, der for nogle af os mest minder om sløring af de virkeligt store problemer og folketingets afmagt, skulle ing sætte sine journalister på at grave i, hvad der sker, hvis vi ikke løser dagens og fremtidens problemer, og måske skulle de også komme med bud på, hvad man kan gøre? Sådan lidt egentlig journalistik.

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten